Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i juni 2014

Hvornår bliver forbrugerne sultne? Det ser ikke ud til at erhvervslivet er blevet mere tilfredse med Københavns Kommune. Måske er det snart slut med kontantbetaling i de danske butikker. Et nyt EU – direktiv spreder angst og bæven i net – butikker. Nu er det slut med Københavner – biler på Frederiksberg. Coop vil ændre danskernes madvaner, og Netto vil stoppe lidt op. GLS vil af med Post Danmarks monopol. GLS ’ s største pakkeshop befinder sig inden for Nørrebro Handelsforenings medlemskreds.

Er forbrugerne ved at blive sultne?
De sidste 12 måneder er forbrugertilliden steget. Forbrugerne forventer, at deres og samfundets økonomi er bedre næste år. Forbrugertilliden lå i maj på 7,8 mod 5,5 i maj. Men vi mangler stadig mere håndfaste beviser på at den stigende optimisme fører til øget privatforbrug. Det er som om man hellere vil nedbringe ens gæld end bruge løs.

Er københavnske erhvervsvirksomheder tilfredse?
Før i tiden holdt Nørrebro Handelsforening regelmæssig møder med overborgmesteren. Da havde man også et egentlig erhvervsråd, og man havde en sammenslutning af handelsforeninger. Alt dette har man ikke mere. Nu inviteres udvalgte erhvervsvirksomheder til dialogmøder med kommunen. I 2014 er kun 49 pct. af de københavnske virksomheder tilfredse med kommunens indsats. Samtidig vokser Københavns konkurrenter.

Det er ikke ukendt, at man bliver stillet igennem til adskillige forvaltninger, for så til sidst, at havne i den rigtige, hvor personalet er gået hjem – klokken 14 om eftermiddagen. Det kan være svært for erhvervsvirksomhederne at navigere rundt i Københavns forvaltninger. Servicekulturen må nødvendigvis højnes, hvis virksomhedernes tillid til kommunen skal forbedres. Kommunen har stadig en hat på, hvor der står ”Myndighedskultur”. Kommunikationen fra kommunens side må gøres mere klar.

Ikke særlig god reklame for København
Sagesløse turister bliver fanget i kampe mellem aggressive gadesælgere fra to busselskaber i krigen om at kapre turister til sight – seeing . Det er især i området omkring Tivoli hvor kampene foregår. Og ofte får det turisterne til at flygte skyndsomst, en dårlig oplevelse rigere. Turisterne bliver dagligt groft forulempet. Det er uacceptabelt, og man skulle da mene, at nogen greb ind.

Måske bliver det slut med kontantbetaling
81 pct. af detailhandelens omsætning blev i 1991 betalt kontant. Dette beløb var i 2012 kun 25 pct. I samme periode blev omsætningen med Dankort næsten ni – dobbelt. Samtidig har 1,5 millioner danskere hentet betalingssystemer som for eksempel Danske Banks Mobilepay ned på deres mobiltelefon. Især ældre mennesker er imod, at det bliver slut med kontantbetaling. Ældre Sagen råber vagt i gevær og giver udtryk for, at mange ældre er utrygge ved den digitale udvikling. Det kommer til at ramme dem hårdt. Men håndteringen af kontanter og efterfølgende overførsel til bank koster gennemsnitlig syv kroner pr. handel.

Stor forskel på lejligheder i København
Hvis man vil bo på det rigtige sted i København, kan man risikere at skulle betale dobbelt. De suverænt mest attraktive steder at bo er i København K, Vesterport, noget af Frederiksberg og Østerbro. Hvis man vil flytte hen, hvor man får noget for pengene, ja så skal man flytte til Valby, Nordvest og dele af Amager. Det kan være en forskel på 1, 2 millioner kroner for en lejlighed på 80 kvadratmeter.

Økonomer advarer mod en boligboble. Mange steder i hovedstaden er priserne steget med 15 – 25 pct. Og hovedårsagen er den lave rente.

Indkøbskurve bliver større
Har du lagt mærke til, at indkøbskurvene bliver større. Det er fordi, der kan ligge flere vare i dem. Og det synes ikke som om, at du har købt så meget. Jo psykologi betyder meget, når der skal købes ind. De støre indkøbskurve på hjul får også kunderne til at blive længere, du har nemlig sværere ved at komme rundt.

Køb, brug og fortryd
Forbrugerne får nu ret til fortryde deres køb på nettet inden for 14 dage. Et nyt sæt EU – regler, der ikke er særlig gennemtænkt, har set dagens lys. Dansk Erhverv er bekymret og det er Forbrugerrådet også. Det betyder, at Forbrugerklagenævnet vil blive overstrømmet af stridigheder mellem forbrugere og butikker. Efter en 14 – dages prøvetid kan butikken vurdere, om varen er så brugt, at kunden ikke kan få penge tilbage. Det vil sige, at de nye regler betyder, at varen først skal returneres efter 28 dage. Sidste år var der 3,3 mio. danskere, der handlede på nettet, og ca. hver femte fortrød inden for det seneste år. Mindre danske net – butikker frygter ordningen. Som det var indtil nu, må varen prøves, men ikke bruges. Nu risikerer net – butikkerne, at blive en slags genbrugs – butikker.

Udenlandske net - butikker snyder med dansk moms
Danskerne handler mere og mere i udenlandske e – butikker. Det betyder, at den danske stat går glip af mindst en halv mia. kr. om året. Det sker, fordi mange udenlandske netbutikker undlader at afregne dansk moms. På grund af det høje danske omkostningsniveau er det ikke så attraktiv for udlændige at bruge de danske net – butikker. Sidste år købte danskerne for 69 mia. kr. på nettet. Det er en stigning på 25 pct. på to år. Og en femte del af alle indkøb blev gjort i en udenlandsk net - butik.

Net – butikker går i samarbejde med fysiske butikker
Ja det hedder på godt dansk Cross channel. Det er evnen til at udnytte de digitale salgskanaler og fysiske butikker. Forbrugeradfærd har også i den grad ændret sig, så måske er dette fremtiden for dansk detailhandel.

Imerco – direktøren holdt kun i 20 måneder
Den afgående direktør har luget ud i isenkræmmer – kæden. Det er gået ud over urentable butikker og netbutikken er blevet optimeret. Imerco vil være Danmarks største isenkramkæde. Med mere end 150 butikker og en omsætning på over 1,2 mia kr. er dette også blevet et faktum. Men der har været røde tal i en længere årrække. Men i år forventes disse at være grønne.

Den private ejendomsret
Hvor meget privat ejendomsret må det være i et socialistisk samfund? Ja det diskuterede 345 delegerede ved Enhedslistens 25. landsmøde forleden. Hovedbestyrelsens forslag kræver grundlæggende ændringer i ejendomsretten over produktionsmidlerne som virksomheder, jord og naturressourcer. Her vil ejendomsreformer blive dominerende. Enhedslistens hovedbestyrelse nævnte blandt andet, Vi kan sagtens forestille os, at vi i rigtig mange år også har privat ejerskab til mindre virksomheder.

Nogen gange har min indtryk af, at politikere ikke kender til begrebet virksomhedskultur og service. Dette forplanter sig også i regler og bekendtgørelser. Således læssede en fragtbil 7 paller varer af hos undertegnede. En p – vagt havde observeret lastbilen. Efter et kvarter var bødeblokken fremme. Chaufføren fik en bøde. Er det på den måde man skal dyrke erhvervsvirksomhed i København?

Hvornår kommer varerne?
Seks ud af ti danskere ser det som et problem, at de skal tage fri fra arbejde, hvis de får besøg af deres håndværker eller at de får leveret hårde hvidevarer. Det viser en måling Wilke har foretaget for Avisen.dk blandt 955 danskere.

Flügger bliver i Danmark
Egentlig var det meningen, at Flügger ville flytte deres administration til Polen. På den måde kunne man spare 20 mio. kr. Men ham, som lancerede planerne, direktør Søren P. Olesen blev fyret i august 2013. Og nu har koncernen skrinlagt planerne.

Frederiksberg vil af med Københavner – biler
Nu skal det være slut for Københavner – pendlere, at parkere billigt på Frederiksberg. Politikerne på Frederiksberg er blevet enige om, at der indføres timebetaling efter to timers gratis parkering. Frederiksberg – borgere kan købe en p – licens til 150 kr, om året.

TP siger nu farvel og Tak
Det hele startede i 1977 som en postordrebutik i en kælder på Frederiksberg. 31 august 2012 erklærede kædens ejere selskabet for konkurs. Men tre af butikkerne blev videreført i et nyt selskab. Men de to blev dog lukket i september 2013. Og nu lukker den sidste butik på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Da kæden var størst, havde den 17 butikker fordelt over hele Danmark.

Årstiderne sætter omsætningsrekord
Årstiderne slår deres egen rekord med en omsætning på over 300 millioner kr. i 2013 skriver detailfolk.dk. På bundlinjen gav det 11,5 millioner kr. Årstiderne leverer i dag til 40.000 familier i Danmark og 5.000 familier i Sverige.

Tilbud ender som madspild
Madspildet er især stor hos singler og i de små husstande. En dansker smider hvert år 59,2 kg mad væk hvert år. Mængderabatter og store pakker betyder, at især singler kommer til at købe alt for meget. Derfor opfordrer miljøministeren nu til, at supermarkederne sælger mindre portioner og giver mindre mængderabatter. På landet, hvor man har en kummefryser, kan man sagtens fryse maden ned. Det kniber mere i etageboliger. En række aktører har bebudet, at de vil gøre noget ved madspildet.

Butikscentre får større markedsandel
Om få år får butikscentre en markedsandel på omkring 30 pct. I dag er den på 24 pct. De 113 centre herhjemme omsatte i 2013 cirka 60, 3 milliarder kroner. Den spåede vækst vil være på 15 milliarder kroner, og nogle eksperter mener, at den vil indtræffe omkring 2017.

Coop vil ændre danskernes madkultur
Varerne i Fakta, Irma og Kvickly skal udskiftes. Danskernes madkultur skal ændres. Man vil forbedre danskernes madoplevelse. Dette skyldes blandt andet, at danskernes madvaner påvirkes af de talrige tv – programmer, der handler om mad. Måske kan det også skyldes, at Coop forleden fremlagde det dårligste regnskab i ni år.

I løbet af de næste fem år skal en fjerdedel af de aktuelle fødevarer udskiftes. Man vil tage kampen op mod discountbutikkerne. Spørgsmålet er, om forbrugerne så ikke går i specialbutikker, hvis de vil have kvalitet?

37.000 ansatte kan desuden opleve et år med masser af effektiviseringer. I Coop vil man sætte en ny dagsorden i stedet for massefyringer. Man vil forstærke investeringen i ny teknologi, der kan gøre dagligdagen lettere. Distribution, bestillingssystemer og arbejdstidsplanlægning skal gøres mere effektivt.
Og mens vi er ved det, så har Baresso og Kvickly indledt et samarbejde med kaffeautomater.

Dyre direktørlønninger i Coop
Direktørlønningerne i Coop blev næsten fordoblet i 2013. En flot fratrædelsesordning til tidligere topchef Jesper Lien, som blev fyret i løbet af året, blev dyrt for kæden. Den samlede løn til direktionen steg fra 18 mio. kr. til 34 mio. kr. Også hos Dagrofa har det været dyre direktørlønninger. Her steg de fra 13 mio. kr. til 60,5 mio. kr. i 2013.

Netto sænker farten
Dansk Handelsblad oplyser, at Netto ikke vil åbne butikker i samme tempo, som nu. Kravene til placeringer er også blevet skærpet. I år forventer Dansk Supermarked at åbne 40 – 50 nye butikker, hvoraf op til syv er i Danmark.

Bilka vil have Mobile Pay
Danske Bank og Dansk Supermarked er gået sammen om mobil betaling. Alle kan uanset hvilken bank, de har benytte sig af systemet, og fremover betale på den nye måde i Bilka. Danske Bank forventer i øvrigt, at mindst 2.000 erhvervsdrivende inden årets udgang vil kunne tilbyde Mobile – Pay – betaling.

Guldmærkekampagne hos Dansk Supermarked
Hvis du samler 40 guldmærker hos Dansk Supermarked kan du få op til 70 pct. rabat på køkkengrej. Og et guldmærke får hver gang, du har købt for 50 kr.

Millionunderskud hos 7 – eleven
Selskabet bag 7 – eleven, Retain Convenience Danmark har et minus på bundlinjen på 17 millioner kroner. Det er dog 7 millioner mindre end i 2011. Kioskernes samlede omsætning gik også tilbage til 2,2 milliarder kroner. Den liberaliserede lukkelov får skylden.

Kiwi og Spar taber millioner
Dagrofa, der står bag butikskæderne Kiwi, Spar og SuperBest er røget i økonomisk uføre. Årsregnskabet for 2013 viser et underskud på 272 millioner kroner og et fald i omsætningen på hele 850 millioner kroner. Koncernen siger dog, at nogle af tabene skyldes engangsinvesteringer. Ni tabsgivende supermarkeder og discountbutikker er blevet lukket. Det positive er, at Kiwi, der staser på discount, har vundet markedsandele.

Eksisterer Lukkeloven endnu?
Den 5. juni var der adskillige butikker, der trodsede lukkeloven, og valgte at åbne deres butikker. Det gjaldt for mange specialbutikker. Og så vidt vides er der ikke uddelt en eneste bøde. Så spørgsmålet er, om de sidste rester af lukkeloven stadig eksisterer.

Det går ikke godt for Subway
I 2008 havde den amerikanske sandwichkæde Subway planer om at åbne 40 filialer i Danmark. Men sådan er det slet ikke gået. Kun en håndfuld er tilbage. Restauranterne er lukket på stribe. Måske er en af problemerne, at der ikke kan sælges mad med lokale råvarer. De skal købes fra kædens europæiske center i Berlin.

Det går heller ikke godt for Domino Pizza
Jyllands Posten skriver, at seks af Domino Pizza’ s butikker forleden fik uanmeldt besøg. Fødevarestyrelsen oplevede, at det lugtede surt og at slimede grønne plamager løb ned ad låget. I alt fem af de seks afdelinger fik en bøde på 10.000 kr. hver.

Kunder skælder for meget ud
87 pct. af 2.000 brugere svarer i en afstemning på mx.dk ha til at kunderne skælder for meget ud på unge ansatte i discountsupermarkeder. Kun 7 pct. siger, at de unge skal løbe hurtigere og tage imod kundernes kritik. Dansk Erhverv mener, at man skal behandle medarbejderne med respekt.

Danske butikker erobrer hele verden
Antallet af danske butikker i udlandet stormer frem. Sidste år var der 10.364 danskejede butikker i udlandet, hvilket er næsten er 25 procent flere end i 2009. Bestseller, Jysk, Ecco og Netto har store udvidelsesplaner.

GLS vil ikke finde sig i monopol
Pakkedistributør GLS som nok er en af Post Danmarks største konkurrenter, advarer nu mod Post Danmarks monopol. De hentyder til Post Danmarks momsfritagelse. GLS mener, at Post Danmark har betydelig konkurrencefordel. Momsfritagelsen skyldes Post Danmarks befordringspligt.

I øvrigt så befinder vel nok GLS’ s største pakkeshop sig i Nørrebro Handelsforenings medlemskreds. Det er ikke unormalt, at butikken hver dag modtager mellem 150 og 200 pakker til uddeling. Dette initiativ trækker en masse nye kunder til.

Legetøjsgigant fyrer
Top – Toy, der blandt andet omfatter kæderne BR og TOYS`R`US har fyret 35 medarbejdere og omorganiseret. Man har konstateret et fald på det klassiske legetøjsmarked. Selskabet har 2.300 ansatte.
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne måneds udgave af Detailhandel. Vi vender frygtelig tilbage i Juli – måned.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16