Det ser ud som om, at Danmark slet ikke er gearet til den teknologiske tidsalder. Sikkerheden sejler. Først begrænser politikerne overvågningen, siden udvider man den. Men overvågningen skader ikke demokratiet, siger danskerne. Hele 86 personer blev ”mandsopdækket” af Se og Hør. Men mange af de 50.000 danskere, der hver år får stjålet deres identitet, er hårdere ramt. Pas også på ved hæveautomaten. Og danskernes tillid til det offentlige daler i takt med, at det offentlige mener at digitaliseringen skal bruges til besparelser.
Politikere har fået deres CPR – nummer på Nettet
En række politikere har fået lækket deres CPR – numre på nettet. Det er en hackergruppe, der har gjort dette, for at øge opmærksomheden for overvågningen. Man kan sige, at politikerne nu selv bliver udsat for hackerangreb. Det er en protest mod loven om Center For Cybersikkerhed, som politikerne netop har vedtaget.
Uden dommerkendelse
Denne lov, som vi tidligere i vores artikelserie har omtalt, er en omstridt lov, som er blevet skarpt kritiseret, fordi den giver Forsvarets Efterretningstjeneste adgang til e – mails og fortrolige e – mails uden dommerkendelse. Hackerne mener, at det lyder hult, når politikerne samtidig udtaler, at de vil beskytte vores privatliv på internettet.
Adgang til mail – konto
Vores cpr – numre ligger i hundredevis af registre. Og det er forholdsvis let, at få fat i et sådant nummer, hvis bare man har en smule teknisk viden. Det kan heller ikke være rigtigt, at man bare kan få fat i sådan et nummer, som man kan bruge til misbrug. I nogle tilfælde har hackerne også fået adgang til politikernes mail – konto. På disse mails ligger der sikkert en masse dokumenter, breve og forslag til lovudkast som bestemt ikke er beregnet til offentlighedens kendskab.
Først begrænser man, senere udvider man overvågningen
Endelig og langt om længe besluttede Folketinget, at nu skulle man begrænse masseovervågningen herhjemme og beskytte borgernes private oplysninger på nettet. Endvidere skulle der foretages initiativer, der styrkede databeskyttelsen. Det skete efter, at et politisk flertal havde presset regeringen. Også en EU – dom fastslog, at den måde, som Danmark praktiserede overvågning var ulovlig.
Men nu har et bredt politisk flertal så besluttet, at øge overvågningen af civilsamfundet og fjerne borgernes retsgarantier. Loven om Center For Cybersikkerhed er i den grad hastet igennem. Centret er nu lagt under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). En af centrets opgaver er, at overvåge datatrafikken i virksomheder. Spiontjenesten får adgang til personfølsomme oplysninger som kan gives videre til udenlandske efterretningsvæsner. Retsplejeloven, offentlighedsloven, persondataloven og forvaltningsloven er ikke gældende for spiontjenestens virksomhed.
Tidligere måtte man kun opbevare såkaldt pakke – og trafikdata i op til 14 dage. Nu må man pludselig opbevare det det i 13 måneder. Det er et stort spring.
Du kan ikke stole på din læge
Politikerne lover guld og grønne skove med hensyn til datasikkerhed. Men hvert år udleverer Statens Serum Institut masser af data om dig. Således blev der i 2012 og 2013 udleveret 634 dataudtræk. Disse data indeholdt navne, adresser og CPR – numre på cirka en million danskere. Dataudleveringen er så omfattende, at i løbet af et par år, er der udleveret data på samtlige danskere.
Disse data indeholder diverse diagnoser, receptudskrivning, og hvilken afdeling man eventuelt er blevet indlagt på.
Alt dette betyder, at fortroligheds – forholdet mellem patient og læge forsvinder. Hvis du for eksempel skal have foretaget en klamydiatest eller har en kønssygdom, ja så kommer det til at stå i det register, som forskere og private virksomheder næsten frit kan få udleveret.
Statens Serum Institut kan hente data fra eksempelvis Cancerregistret, Abortregistret, Børnedatabasen, Dødsårsagsregistret, CPR – registret, Landspatientsregistret og Lægemiddelstatistik – registret.
Ansøgere til disse registre bliver stort set ikke afvist. Og dataudleveringen giver stor risiko for, at de kan lande i de forkerte hænder. Det er som om, at det bliver lettere at få adgang til disse registre, og de kan åbenbart bruges uden danskernes samtykke. Åbenbart er det i forhold til andre lande meget lempelig adgang til disse registre i Danmark.
Datatilsynet har åbenbart heller ikke noget overblik over, hvor disse data ender. Og så har staten også hånds – og halsret over dine personlige data. Denne dataudveksling ødelægger også tilliden mellem lægen og patienten.
Hvorfor kan man ikke finde ud af sikkerheden?
Utroligt at man i Danmark ikke kan finde ud af internationale standarder for forskellige sikkerhedsniveauer. Der burde kunne skabes klare procedurer for datasikkerhed, som kunne mindske risikoen for misbrug. Har politikerne sovet i timen?
Det burde ikke være for sent, at datasikkerheden i Danmark får en overhaling. Institutioner burde forpligtes til at melde datalækager til myndigheder. Overskridelser af persondataloven burde tages meget mere alvorlig.
Pas på ved hæveautomaten
Pas på når du hæver i en hæveautomat. Således har avanceret skimming – udstyr har været i brug på Frederiksberg. På den måde har kriminelle fået adgang til oplysninger om kontonummer og pinkoder.
Nets har spærret 12.800 betalingskort. Grunden til dette er en udløber af en tidligere sag, hvor nogle kort var blevet spærret. Andre kort blev holdt under observation. Og det er nogle af disse kort, der er blevet misbrugt. Enten er misbruget sket ved såkaldt skimming eller også er kontooplysningerne blevet stjålet i forbindelse med nethandel.
Problemet med spærringerne er bare, at kortejerne ikke er blevet informeret. Hverken på banken eller Nets egen hjemmeside, var der informationer.
Butiksindehaver aflurede betalingskort
En butiksindehaver skal i fængsel i et år og ni måneder for 54 forhold af databedrageri til en samlet værdi af 890.000 kr. Bedrageriet blev brugt til dyre indkøb på nettet samt dyre rejser til Dubai, Marokko og Paris og til smykker.
Det kan vel også lade sig gøre i dag
Og så er sagen mod Se og Hør blevet skærpet. Således er det kommet frem, at mange flere blev mandsopdækket, blandt andet toppolitikere. Det skete i perioden fra 2008 til slutningen af 2011. Mange af de samme politikere var under beskyttelse af PET. Men samtidig var det åbenbart muligt for journalister at skygge dem ren digitalt.
Man spørger sig selv, at hvis det kunne lade sig gøre for Se og Hør, ja så kan det vel også lade sig gøre for andre den dag i dag. Og for terrorrister ville sådanne oplysninger være guld værd. De ville betale en høj pris, for disse oplysninger.
Sådanne oplysninger er særdeles nyttige og afspejler vedkommendes vaner. Med disse oplysninger er det betydelig nemmere, at planlægge et anslag.
Hele 86 mennesker blev ”mandsopdækket”
Hele 86 personer blev mandsopdækket af Se og Hør. Det var både kendte og kongelige. Journalister fik løbende underretning om berømthedernes brug af kreditkort på barer, almindelig indkøb og hvor, personen opholdt sig. Antagelig sætter Aller – koncernen sig imod politiets krav om indblik i koncernens e – mail konto.
PET vidste besked i 2011
Allerede i 2011 vidste PET besked, men de holdte deres viden for sig selv, og foretog sig ikke videre. Hvordan de har fået deres viden, vides heller ikke. Men man mente ikke, at det var nok til at gå videre med sagen.
Politiet har sigtet Aller Media, tre tidligere chefredaktører, to journalister og tys – tys kilden i sagen.
Langt værre sager
Nu er det så Se og Hør sagen, der er kommet frem i medierne. Men til Politiken siger Rigspolitiets Cybercrime – chef, Kim Aarenstrup, at man set fra ofrets øjne, sidder med langt værre sager. Ofrene er blandt andre de mindst 50.000 borgere, der hver eneste år, ifølge en rapport fra Københavns Universitet udsættes for såkaldt identitetstyveri. Personfølsomme oplysninger bruges til at optage lån eller købe varer i ofrets navn.
Borgernes tillid daler
En anden ting man burde kigge på, er borgernes tillid til det offentlige. Det offentlige mener, at kunne spare en masse penge ved at digitalisere. Men den ringe beskyttelse af borgernes private oplysninger skaber utryghed. Det har vi allerede i begyndelsen af denne artikelserie påpeget, men det offentlige tænker kun på effektivitets – gevinsten.
Hvor er juristerne og teknikerne?
Hvor er vores dygtige jurister og teknikere? De er påfaldende tavse. Datatilsynet har i mange år ført en kummerlig tilværelse på grund af manglende ressourcer. Dette tilsyn burde i den grad forstærkes og tilføres flere midler.
Man kan også undre sig over den lemfældige omgang med personlige data i Danmark. Enhedslisten stiller nogle krav til datasikkerheden. Pernille Skipper siger blandt andet:
- Digital kommunikation er lige så stor en del af vores samfund som veje og broer, men det tages langtfra alvorligt nok. Det er farligt, at lade det være underlagt en stedmoderlig behandling fra forskellige ministerier og forvaltninger, hvoraf ingen er specialiserede. Vi skal have samlet ekspertisen og have udpeget et ansvar.
Google udnytter deres viden om dig
Det er heller ikke mere ukendt, at Google udnytter sin viden om dig. Har du en Gmail – konto, læser Google med over skulderen. De sammensætter et billede af dig og serverer specialdesignede annoncer for dig. Og dette har Microsoft også gjord, men nu siger de i en ny brugerlicens – aftale, at de ikke bruger hvad du siger i e – mails, chats og videoopkald. Heller ikke de dokumenter, fotos m.m., som du ligger op vil blive brugt til at rette annoncer mod dig. Men inden vi stryger violinen, så vil Microsoft stadig opsamle dine data.
NemID dropper Java
Den nuværende kontrakt om NemID udløber i 2017. Så skal systemet ud i EU – udbud. Og så skal Java – programmet væk fra NemID. For at bruge Nem ID i fremtiden skal man have installeret et særligt program på sin PC. Det bliver så spændende, hvad man finder ud af.
Nets tvunget til at sænke priserne
I øvrigt tvinges Nets til endnu en gang at sænke priserne. Det sker efter, at Konkurrencestyrelsen har gransket markedet for internationale betalingskort. Det er ikke første gang, at Styrelsen er efter Nets. Tidligere blev man nødt til at nedsætte gebyrerne for netbetaling med Dankort.
Efterretningstjenester udnytter hemmelige kanaler
Teleselskabet Vodafone, der er en af verdens største udbydere af mobiltelefoni, står nu frem og afslører eksistensen af hemmelige kanaler, der gør det muligt for hemmelige tjenester, for eksempel efterretningstjenester at lytte med på diverse mobilnetværk. Masseovervågningen kan ske på alle telefonnetværk, uden at statslige myndigheder behøver at legimitere deres indtrængen i de involverede selskaber.
Radio 24syv fandt ud af, at fire ud af seks teleselskaber udleverede fortrolige oplysninger uden at sikre sig, at de talte med den rigtige person. Navn og telefonnummer var nok til at sikre sig personfølsomme oplysninger.
NSA samler på fotos
Den amerikanske efterretningstjeneste NSA indsamler et enormt antal billeder af folk på nettet. Det fremgår af et nyt dokument af Edward Snowden. Billeder bliver behandlet via genkendelses – software. NSA indsamler millioner af billeder hver dag.
Et hemmeligt fly landede i København
Snowden var modig, da han rejste debatten om overvågning. Han kan ikke vise sig i sit hjemland igen, uden at skulle afsone en meget lang straf. Et fly var allerede på vej efter ham. Men Putin sagde nej. Flyet landende under stor hemmelighedskræmmeri i København for at afvente nærmere ordre.
Hvad ved Frau Merkel?
Snowden – dokumenter antyder, at samarbejdet mellem NSA og den tyske efterretningstjeneste BDN er af et hidtil uset omfang. Ifølge Der Spiegel blev data indsamlet i Tyskland brugt til målrettede drab på formodede terrorister. Der Spiegel viser dokumenter, der afslører, at
- Tyskland er NSA’ s vigtigste dataindsamlingspunkt på det europæiske fastland.
Det er ikke kun i forbindelse med bekæmpelse af terror, men også når det gælder indsamling og overvågning af den globale telekommunikation. I 2004 påbegyndte man opførelsen af lyttestationen i Griesheim ved Darmstadt. Stationen beskæftiger i alt 240 medarbejdere. Ifølge Snowden er dette den operative del af NSA’s europæiske afdeling. Hvis den tyske efterretningstjeneste arbejder så tæt sammen med NSA har Frau Merkel et stort problem. Hun og hendes støttere har vedvarende hævdet, at man ikke havde kendskab til amerikansk spionage mod tyske borgere.
Frau Merkel har svoret at beskytte den tyske grundlov og dermed også tyske borgere mod fremmede magters overvågning.
Overvågningen skader ikke demokratiet?
Journalisten Glenn Greenwald siger i et interview med Information, at den danske regering er for villig til at udføre USA’s diktater uden videre forbehold. Videre siger Greenwald:
- Det er skændigt, at befolkningen og politikerne i et land som Danmark, der har draget nytte af afsløringerne af NSA’s overtrædelse af deres rettigheder, er totalt uvillige til at yde et lille offer for at beskytte Snowden, når han har gjort så meget for at beskytte deres rettigheder.
Men egentlig trængte hans meninger ikke igennem, hverken hos politikere eller almindelige danskere herhjemme. Se og Hør sagen har ført til meget mere debat. Det kan danskerne forholde sig til. De fleste danskere har accepteret politikernes svar:
- Vi har ikke grund til at tro, at der foregår ulovlig overvågning i Danmark.
Man har egentlig ikke stillet spørgsmålstegn ved PET og FE’ s arbejde. Danskerne mener ikke, at overvågningen skader demokratiet. De har den opfattelse, at det er til gavn for samfundet og demokratiet.
Kære læsere, læs også de foregående artikler i serien. Emnet er mere aktuel end nogensinde.
|
