Det faglige skal hæves både på erhvervsskolerne og gymnasierne. Samtidig forventer regeringen, at en ungdomsårgang i stigende grad gennemfører en uddannelse. Men såfremt karaktererne hæves, vil især nydanskere blive taberne, og det vil kunne mærkes især på Nørrebro/Nordvest. Hvad skal det så ske? Og Dansk Industri og Arbejderbevægelses Erhvervsråd kan ikke engang finde ud af, hvor mange, der mangler en praktikplads. 6.900 eller 10 pct. af en årgang er tabt for samfundet. De er uden arbejde eller uddannelse.
Kan man virkelig blive til det, man vil være?
Vi fik at vide dengang, vi gik i skole, at bare vi arbejdede hårdt nok, kunne vi blive til det, vi gerne ville være. Vi fik at vide, at i Danmark var vi alle lige. Men er det rigtigt?
I dag er der masser af studerende, der ved siden af deres SU arbejder en masse. Ja det er ikke længe siden, at de fik lov til at arbejde endnu mere. Det skete efter forringelser i SU. Og de er så fleksible m.h.t. løn og arbejdstid, at de skubber de faglærte væk.
Men nogle behøver ikke at arbejde ekstra. De har rige forældre, der klarer den. Og de har også så meget overskud, at de kan sørge for, at deres søn eller datter får ekstraundervisning. En hel verden falder sammen, hvis det ikke lykkes. Ens stresstærskel bliver sat på prøve.
Fri og lige adgang til uddannelse?
Det kan blive særdeles dyrt for ca. 1.000 elever, der ikke starter uddannelse lige efter grundskolen. Det er konsekvensen af erhvervsskolereformen, der træder i kraft næste år. For at få lov til at starte anden halvdel, skal man have bestået den første, et grundforløb på 8 fag. Dette forløb, bliver dog kun tilbudt dem, som kommer direkte fra grundskolen. Resten må selv betale, pris 14.000 kr. pr. fag.
En række skoleleder mener, at det er brud på årtiers tradition for fri og lige adgang til uddannelse i Danmark. Såfremt man så består Eux, som denne erhvervsuddannelse på gymnasieniveau hedder, får man refunderet pengene. Men mange unge kontanthjælpsmodtagere og ufaglærte har ikke de penge, der skal til, og kan næppe låne dem.
Er det fri og lige uddannelse for alle?
95 pct. skal gennemføre
Regeringen har store ambitioner, og det kan kun være godt, når det gælder uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse efter skolen. Men nu er det ikke alle, der følger den lige vej.
Erhvervsskolereformens mål er, at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelsen lige efter grundskolen. Politikerne ønsker, at gøre uddannelserne kortere, samtidig med, at man øger de faglige krav. Det er lige her, at det bliver svært.
Uddannelseshjælp
Fra 1, januar i år modtager unge under uddannelse ikke mere automatisk kontanthjælp. De får uddannelseshjælp med det formål, at komme i gang med en uddannelse. Her er kravene til en erhvervsuddannelsesreform ikke en hjælp.
Utallige falder fra
Mange unge føler sig presset ind på en bestemt uddannelse. Således falder 46 pct. af de unge, der starter en erhvervsuddannelse fra, og gennemfører ikke uddannelsen. Måske kan man have mistanke om at de er SU – ryttere. Og i en almindelig gymnasieklasse vurderede Rektorforeningen, at 10 – 12 pct. var fejlanbragte. Lærere vurderer om stigende pjækkeri, flere umotiverede og ukoncentrerede elever. Er det skønne spildte kræfter?
Jagten på det perfekte studie
Der findes dem, der gør alt for at nå den perfekte karakter. Ambitionerne er store, drømmestudiet venter forude. Kravene til drømmestudiet vokser og vokser. Men hvorfor skal der være sådan en individualisering?
Bliver de unge ladt i stikken?
Ofte er det som om, de unge bliver ladt i stikken. Fagbosser og politikere lytter ikke på dem. De elever der er så heldige, at komme gennem et studie eller uddannelsesforløb skal hurtigere igennem det. Kravene til adgangskarakterer er vokset. Det har de unge også protesteret imod – uden opbakning. Har fagbevægelsen glemt de unge?
Kun 30 pct. tilbyder praktikplads
I maj manglede 12.700 unge under uddannelse en praktikplads i en virksomhed. Det er 13 pct. flere unge end på samme tid sidste år. Godt halvdelen kan fortsætte i skolepraktik, men 6.000 kan ikke komme videre. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Problemet er, at kun 30 pct. af virksomhederne giver de unge en praktikplads. Om få år vil vi mangle 30.000 faglærte arbejdere. AE – rådet mener, at virksomhederne burde tage et langt større ansvar.
DI tror ikke på AE’ s analyse
Dansk Industri tror dog ikke på denne analyse. De siger, at 70.000 elever har en aftale om læreplads. 1.000 elever kan ikke fortsætte deres uddannelse i et praktikcenter. Dansk Industri siger, at folk afviser, at fortsætte deres uddannelse i et praktikcenter, fordi en skolepraktik – ydelse, godt nok er større end en SU – ydelse, men lavere end en lærlingeløn.
Nogle elever savner kvalifikationer og viden om, hvilke færdigheder, der kræves som lærling. Og så siger DI, at 3 ud 10 af 300 virksomheder, har svært ved at finde kvalificerede lærlinge. Også er der for få, der søger inden for specielle områder.
Det kan jo så undre, at der er vidt forskellige holdninger til så vigtig en ting. Kunne man nu finde frem til en ens konklusion på problemet, var det måske mulighed for at løse det.
Det er særlig håndværkere i de storkøbenhavnske kommuner, der ikke kan få en lærerplads. Hver gang en virksomhed ansætter en lærling, står seks andre og mangler en plads. Måske burde man gøre det lidt lettere for virksomhederne at ansætte lærlinge.
Døren lukket for nydanskere
Man taler også om højere adgangskrav til erhvervsskolerne. Det vil ramme gruppen af indvandrere og deres efterkommere, der i forvejen har svært ved at få uddannelse og job. Hvert år begynder 9.000 unge indvandrere og deres efterkommere en erhvervsuddannelse. Og når kravet om adgangskrav indføres, vil dette betyde, at man lukker døren for en stor gruppe af disse.
De unge indvandreres boglige færdigheder er markant dårligere end unge med en etnisk dansk baggrund. Men de finder ud af ar dygtiggøre sig gennem en værkstedsbasseret uddannelse. Det er noget andet, end det de fik tilbudt i folkeskolen.
Hvem femte nydansker fik dumpekarakter
Fra sommeren 2015 skal alle have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at komme ind på erhvervsskolerne. Det er for at hæve det faglige niveau.
En analyse fra Region Hovedstaden viser, at omkring hver femte indvandrer eller efterkommer i 2011 fik dumpekarakter i enten dansk eller matematik. Dermed ville de ikke kunne klare adgangskravet. Omvendt viser forskningen, at 51 pct. af de unge, der ikke består dansk eller matematik rent faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse. Motivation er det afgørende stikord.
Frasortering af unge
Konsekvensen med den nye reform bliver, at langt færre kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man frasorterer de unge, der rent faktisk ville kunne klare sig igennem en erhvervsuddannelse.
Folkeskolen burde have klædt de unge på
Karakterræset kan give en skævridning. Men tilhænger af reformen påpeger, at de unge skal kunne beherske de basale dansk – og matematikkundskaber. I LO understreges det, at erhvervsskolerne har brug for et højere fagligt niveau. Her påpeger man, at det er folkeskolens opgave, at klæde de unge på.
Lærerne på erhvervsskolerne bruger for meget tid og kræfter på at lære eleverne basale kundskaber i stedet for at løfte dem fagligt og teknisk.
Vismænd blander sig i overenskomsten
LO er heller ikke begejstret for at sidestille lærlinge med andre studerende. For lærlinge har ikke mulighed for som studerende, at supplere deres indkomst med et studenterjob. Og i øvrigt påpeger LO, at lærlingeforhold m.m. er noget, der bliver aftalt mellem arbejdsgiver/tager under overenskomstforhandlinger. Det er ikke noget det offentlige skal blande sig i, mener LO.
Det er de såkaldte vismænd, der mener, at der skal kigges på lærlingelønninger i forbindelse med diskussionerne om erhvervsskole – uddannelsen.
Manglen på praktikpladser er nok heller ikke motiverende for de unge, men som det kunne ses var DI ikke enige i, at det var den mangel som AE havde fundet frem til.
Kommuner udnytter Special – efterskoler
Vi har også de såkaldte specialefterskoler, men problemet med disse skoler er, at kommuner ofte ligger beslag på disse. Ofte anbringer kommunerne udsatte unge på disse skoler, som slet ikke er gearet til dette. Men for kommunerne er det en stor besparelse. Et år på specialefterskole koster det samme for kommunen som en enkelt måneds botilbud til en udsat ung.
6.300 i en ungdomsårgang kommer aldrig i arbejde
En anden ting er, at 6.300 danske unge eller 10 pct. af en ungdomsårgang aldrig kommer i arbejde. De kan ende med at koste samfundet 105 milliarder kroner i udgifter og tabte indtægter målt over et livsforløb. Det viser en omregning som CBS og pensionskoncernen Scandia har foretaget.
De unge der ikke kommer i arbejde ender ofte i langtidsledighed, kriminalitet eller misbrug
Adgangskrav
En anden vigtig debat, der har været i forbindelse med uddannelser er adgangskravet til gymnasier. Dansk folkeparti vil helt op på 7, mens Venstre lander på 4. Og disse karakterkrav vil afskære 7 ud af 10 nydanskere fra gymnasiet. For at skære dette ud i pap:
Hvem vil ikke komme ind:
- Karakterkrav på 02: Indvandrere og efterkommere: 10 pct. (alle: 2 pct.)
- Karakterkrav på 04: Indvandrere og efterkommere: 28 pct. (alle: 10 pct.)
- Karakterkrav på 07: Indvandrere og efterkommere: 70 pct. (alle: 44 pct.)
Syv ud af ti foretrækker gymnasiet efter folkeskolen. Ikke alle får noget ud af gymnasiet, så måske skulle man gøre nogle andre ungdomsuddannelser mere attraktivt.
Karakterkrav
En tendens har bredt sig hos 3.g – elever. I takt med at adgangskravene til de populære studier stiger, vælger nogle af eleverne at gå til yderligheder og sabotere deres egen studentereksamen, hvis de ikke får gode karakterer. De udebliver bevidst fra deres egen eksamen. Deres håb er at få en højere karakter næste år, for at få adgang til drømmestudiet.
Halvdelen følte sig stresset
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning gennemførte fornylig en undersøgelse af trivslen blandt 5.000 elever i gymnasiet. Det viste sig, at halvdelen følte sig stressede.
Kun 15 pct. laver deres lektie
En undersøgelse, som knap 1.500 gymnasieelever har svaret på, viser at fire ud af ti laver lektier af og til, sjældent eller aldrig. Kun 15 pct. laver deres lektier. Den såkaldte drukkultur og andre misbrugsproblemer er ude af kontrol visse steder. Meget tyder på, at ikke alle tager deres gymnasieuddannelse seriøst. Hjælper karakterkrav på dette problem?
En debat er påkrævet
Måske burde alle involverede tage en debat, om hvad man ønsker af de tre år på gymnasiet. Og deltagerne burde være repræsentanter fra virksomheder, elever, rektorer, forældre og politikere.
Og har man diskuteret, hvad der skal ske med alle dem, der grundet karakterkrav hverken kan komme ind på erhvervsskolerne eller gymnasiet?
Hvad er det lige virksomhederne forventer sig af kommende ansatte? Det hele kan ende i et kaos, hvis man ikke får det godt nok struktureret.
Uddannelse er uhyre vigtigt. Vi har på vores side mange artikler om netop dette emne. Gå ind i vores søgefelt og hent artiklerne fra vores elektroniske arkiv. |
