Kan statistik bruges til noget. Inden for fire år, har tre alvorlige skybrud ramt hovedstadsområdet. Det sidste skybrud kom bag på både metrologerne, kommunen og beredskabet. I udrykning gik det fra Haderslev, men så måtte man vente i timevis inden man brugte hjælpen. Mange pumper og kørertøjer blev aldrig brugt. Det vil vare årtier inden hovedstaden er klimasikret. 400 projekter, der i alt koster 6 milliarder kroner er planlagt. Forsikringsselskaber vil ikke mere betale de huse og de erhverv, der gang på gang bliver ramt.
Kan statistik bruges til noget?
Skybruddet tog københavnerne, kommunen, metrologerne og beredskabet på sengen. Natten til søndag faldt der mellem 50 og 100 millimeter regn i hovedstadsområdet over en periode på tre til seks timer. Enkelte steder var regnmængden over 100 millimeter.
Snart var medier ude med en melding om, at det var tale om en 480 års begivenhed, hvilket betyder, at det rent statistisk går 480 år imellem det område, der hedder Hovedstaden får op til 119 mm regn, svarende til næsten to måneders nedbør inden for få timer.
Men tre år forinden faldt der 135 mm nedbør i Botanisk Have. Og angiveligt skulle der ved denne lejlighed være faldet omkring 175 mm mellem Vesterport Station og Istedgade. Denne hændelse var så ekstrem, at man talte om en 1.000 års hændelse.
Og glemt har vi allerede, at den 15. august 2010 faldt der 99 mm regn i det nordlige København. Her talte man om en 50 års hændelse. Spørgsmålet er, om man kan bruge denne statistik til noget.
Er København særlig udsat?
Spørgsmålet er om det tætbefolkede område i København er blevet mere udsatte end andre områder. Det må det da være nogen, der kan give en fornuftig forklaring på.
Butiksejere på Nørrebro ramt
Vi talte med nogle erhvervsdrivende på Nørrebro, der var ramt af oversvømmelse. Nogle mente at havde sikret sig gennem et omfattende anlægsarbejde. Men vandet var alligevel trængt ind i kælderen og ødelagt en del af lageret.
Pas på, når du rydder op
Hvis nu det vand, der er trængt ned i kælderen er blevet blandet med kloakvand, kan det ikke alene være ulækkert men også særdeles sundhedsskadeligt. Ja det kan være direkte livsfarligt, hvis det kommer i forbindelse med hud og slimhinder, når man skal ned i kælderen for at rydde op. Således forekom der dødsfald efter det sidste skybrud på grund af infektion. Ja i alt gjorde skybruddet i 2011 hele 56 syge.
Måtte vente i timevis
Og da det endelig gik op for myndighederne i København at katastrofen var indtruffet herunder det sidste skybrud, blev der slået katastrofealarm. Således hentede man blandt andet hjælp hos kollegaer i Beredskabsstyrelsen Haderslev. De kørte med udrykning mod hovedstaden med masser af pumpeudstyr for så at måtte vente i timevis, inden deres assistance blev taget i brug.
Ja hele fem af Beredskabsstyrelsens centre sendte mandskab til hovedstaden.
Pumper blev ikke brugt
Kørertøjer holdt stille i timevis, og adskillige klargjorte pumper, som der ellers var brug for, blev slet ikke taget i brug. Det var ellers pumper, der kunne klare 60.000 liter vand i minuttet. Det er Centralforeningen for Stampersonel, der anklager Københavns Brandvæsen for ikke at have brugt den kapacitet, der var brug for.
Få styr på organisationen
Noget tyder på, at der manglede noget organisation. Det bør man måske lige få ordnet inden det næste skybrud, og det kommer nok før end om 50, 480 eller 1.000 år, som vi hørte i indledningen.
Ingen garanti for tørre kældre
Når det næste skybrud kommer, kan vi nok heller ikke forvente tørre kældre. Københavns Kommune har ellers en meget ambitiøs klimaplan. Men den er meget langt fra målet. Politikerne mener, at de ting som man har nået, var skyld i, at det ikke gik så galt som sidst. Således blev vandet i Indre By ledt ud i havet i stedet for ud i kloakkerne.
Men hvad nu ved tørkeperioder. Ville de ikke være en god ide, at samle noget af vandet i bassiner, kunstige søer m.m.? Tænker kommunen for meget i rør og så bare væk med vandet?
400 projekter skal klimasikre København
Men der er hele 400 projekter, der skal sikre København. Og mange af disse projekter er slet ikke påbegyndt endnu. Pladser, gader og torve skal bygges om. Seks milliarder kroner skønnes projekterne at koste. Og det går i hvert fald 10 år inden byen er fuldstændig klimasikret.
Huse og erhverv truet af forsikringsselskaberne
Samtidig melder Forsikringsselskaberne, at de ikke bare kritikløs vil punge ud. De mener, at ofre for skibrud skal have hjælp fra stormflodsordningen. Det afviser Erhvervsministeriet.
Huse og erhvervsvirksomheder, der gentagende gange er blevet ramt af skader, som følge af skybrud kan de blive de store tabere. Dem vil forsikringerne ikke blive ved med at dække. Ifølge en ekspert kan hele 50.000 huse få problemer, fordi de er bygget på forkerte steder.
Læs lige på betingelserne
Tidligere har forsikringsselskaberne stillet krav til erhvervsvirksomheder, at der ikke mere må stilles noget direkte på gulvet. Tingene skal placeres på hylder, der har en hvis afstand til gulvet. Så stilles der også krav til døre og andre sikringer. Det kan være du lige skal læse betingelserne igennem, inden det næste skybrud kommer. |
