Velbekomme

Fødevareministeren er særdeles aktiv. Han fået 20 kloge og kompetente mennesker samlet i en ”Madklub”. Men disse er engageret i diverse interesseorganisationer. Butikker bliver kaldt for kyniske, fordi de tænker på indtjening. Og forbrugerne har ikke en jordiske chance for at se, hvad fødevarerne indeholder. Ja, hvad med Fødevarekontrollen? De skal spare 140 millioner kr. Og en gang havde man 32 laboratorier, nu har man kun 2 tilbage. 15 mennesker er døde, og ca. 12.000 er smittet af MRSA. Er det styr på fødevaresikkerheden?

Anbefalinger i vente
Vi har gentagende gange her på siden fokuseret på fødevaresikkerheden. Enkelte gange har andre medier taget vores sager op. (Se artikellisten bagerst i denne artikel). Efter at den nye fødevareminister har kaldt butikker kyniske har han nu nedsat et madråd, der skal komme med anbefalinger. Ja egentlig lyder det jo fantastisk, at familien igen skal samles omkring spisebordet.

Hvad så med Nørrebros shawarmaer?
Det tegner ikke godt for Nørrebrogades 24 shawarma – steder, pizzabarer m.m. Og så er Nørrebrogade – mesterskabet i Shawarma pludselig ikke mere trendy, og Nørrebros mange slik – steder er slet ikke sundt.

Er butikker kyniske, fordi de tænker på indtjening?
Hvad mon Familien Danmark mener, om ministerens indblanding i deres indkøbsvaner og indkøbsmuligheder. Og at kalde butikkerne kynisk, når de stiller varer som slik og chokolade i børnehøjde ved kassen for kyniske. Og hvorfor må de ikke reklamere for vin, øl og sodavand i deres tilbudsaviser?

Ved danskerne ikke, hvad der er sundt og usundt?
Bærer butikkernes kunder ikke selv ansvaret for deres indkøb og deres liv? Mon ikke Familien Danmark ved, hvad der er sundt og usundt?
Men tror Fødevareministeren ikke, at folk selv ved det. Bogbranchen skovler ud af kogebøger med stenalderkost, middelhavskost brødfremstilling og andet sundt. Supermarkederne og discount – markederne har stigende salg af økologisk mad.
De forskellige TV – kanaler sender næsten madprogrammer i døgndrift, og her får man hele tiden at vide, hvad der er sundt og usundt. Åh skræk og undertegnede rejser rundt og holder foredrag om Sønderjysk Kaffebord, som i den grad er usundt og umoderne. Skal vi nu alle sammen gå rundt og have dårlig samvittighed?

Moral, etik og forbud
Men nu skal 20 medlemmer fra – madkanonen om et halv år fortælle os, hvad vi skal gøre og hvad vi ikke skal køre i køkkenet og når vi går ud og handler. Men ved vi ikke det i forvejen? Har det noget at gøre med moral, etik og forbud? Skal vi til at ligne svenskerne?

Tilhører interesseorganisationer
Disse 20 mennesker er sikkert kompetente personer, ingen tvivl om dette. Disse mennesker består af medlemmer fra industrielle interesseorganisationer, forskere og sundhedseksperter, hvoraf mange har tilknytning til industrien. Og formanden, Søren Gade er farmand for Fødevare – Landbrug.
Skal vi være fri for kemi og alskens numre, så kræver det nu engang uafhængighed.

Ingen jordisk chance for at gennemskue
Familien Danmark har ikke en jordisk chance for at gennemskue en fødevares kvalitet eller lødighed. Hvordan skal man kunne finde ud af at se, om kødet er proppet med GMO og soja. Og hvad med kartoflerne, som kan være fyldt med pesticidrester. Brødet kan være bagt med næringsdrænet mel, krydret med vækstfremmere. Ja sådan kunne man faktisk blive ved.

Er det populisme?
Denne sammenblanding af interesser har i tidens løb ikke været gavnlig for sundheden. Mon ikke det nye udspil er en form for populisme?

Dyrevelfærd
Burde ministeren ikke i stedet ikke sørge for, at der sættes ind over for forudsætningen for det gode måltid. Sikkerheden burde optimeres både i butikker, staldene og fødevarevirksomhederne. Skulle man ikke interessere sig mere for dyrevelfærd? Tænk 25.000 smågrise dør hver dag. Jo ministeren vil gøre meget for dyrevelfærd.

Engang var der 32 laboratorier – nu er der 2
Men hvorfor vil regeringen så spare ca. 140 millioner kroner på fødevarekontrollen. I den her tid kan man da hvis kalde dette tiltag for særdeles dårlig timing. Tænk, at Fødevarestyrelsen kun har to laboratorier tilbage. Stakkels medarbejdere, de må godt nok have travlt. Engang var der 32 laboratorier. Er effektiviseringerne ikke gået for vidt?

Kan det ikke blive bedre?
Fint nok, hvis der skal foretages flere kontrolbesøg, men hvordan gør man lige det, når der yderligere skal strammes? Hurtigere analysemetoder må være vejen frem, men det koster. Men så kunne det jo være, at man hurtigere kan fjerne synderne fra supermarkedernes hylder.

Det handler om sundhed og patientsikkerhed
Og kigger vi så på sundhedssektoren generelt, ja så skal hospitalerne i Region Hovestaden spare 300 millioner kroner. Dette betyder nedlæggelse af 688 stillinger, heriblandt 250 fyringer. Dette vil helt givet gå ud over patientsikkerheden. I forvejen har de særdeles travlt på vore sygehuse.
Både Coop og Dansk Supermarked har bebudet nye tiltag til et sundere madudvalg. Så her er budskabet om en sundere madkultur for længst trængt ind.

Mange fine handlingsplaner
Men nu skal bekæmpelse af de problemer, der har været ikke være et one man – show. Det er som om tingene ikke hænger sammen. Fint nok er det, at

Vi er flere, der spiser sammen
Vi er flere, der kan lave mad
Vi er blevet modigere og mere villig til at prøve noget nyt
Vi laver oftere vores egen mad
Kvalitet spiller en større rolle, når vi vælger mad og måltider.
Men vi må også kræve kvalitet i det råvarer, vi køber. Og hvad er det i vejen med shawarmaer på Nørrebro, spaghetti i kødsauce, eller hjembragt thai – mad.

Mange rotter i København?
Et problem m.h.t. vores råvarer kan være det stigende rotteproblem i København. Inden årets udgang forventes 6.000 anmeldelser. De mange rottesager er ved at vokse Skadedyrsbekæmpelsen over hovedet.

15 mennesker er døde
Som vi tidligere har berettet om er mange mennesker døde af det sidste listeria – udbrud. Ja vi er desværre nået op på 15 personer, og 37 personer er blevet smittet.

Ville ikke trække kød tilbage
Hele 40 virksomheder nølede med at trække kødprodukter tilbage efter påbud. Det udløser nu bøder på mellem 20.000 – 60.000 kr. til 10 virksomheder.

Mange tilfælde

Geia Food trækker et parti røget ørred tilbage efter fund af listeria. De var af mærket Musholm og solgt i Rema 1000 – butikker
Hellefisk fra Hjerting Laks solgt i Føtex og Netto indeholdt farlige mængder listeria.
I en Netto – butik fandt en kunde glasskår i et glas med rødkål. Det har fået Løgimose til at trække 2.000 glas tilbage.
Ugen forinden blev der fundet salmonella i et parti nakkekoteletter,
Der blev fundet salmonella i en række æggeprodukter. Det var efter at man havde fundet salmonella i en hønseflok. Det var ikke fødevarekontrollen, men ved egenkontrol.
Den økologiske fødevareproducent Hanegal trak en portion leverpostejer tilbage, da der var risiko for flager af aluminium i produkterne. Produkterne blev solgt i de største fødevarekæder.

Fødevarestyrelsen accepterede, at et parti svinekoteletter ikke skulle trækkes tilbage, selv om de var udskåret det sted på Delikas fabrik, hvor der blev fundet listeria. Men herfra siger man, at det er uproblematisk, da det er tale om fersk kød, der skal varmebehandles.

Hvad er Listerose?
Vi har tidligere beskrevet Listerose. Men nævner det gerne igen. Den farlige bakterie smitter gennem mad og kan især give anledning til alvorlig sygdom hos i forvejen svækkede personer.
Inkubationstiden er én til fire uger, som regel 2 – 3 uger. Men det går op til 14 dage fra en patient får taget prøver og får påvist, hvor smitten kommer fra.

Måske er 12.000 danskere smittet af MRSA
Ja og så får vi at vide, at op mod 12.000 danskere er uvidende om deres smitte med svinebakterien MRSA. Dette vil føre til flere dødsfald, advarer førende forskere. Statens Seruminstitut offentliggjorde tal, der viste, at i juli, blev 105 danskere smittet af denne bakterie. Alene i år har danske sygehuse konstateret 663 tilfælde af MRSA – smittede personer.

Et menneske kan være bærende af bakterien i årevis, og så pludselig blive syg af den. Hvis immunforsvaret svækkes, kan man i værste fald, dø af den.

Det smitter ligesom influenza
Hvis man ellers er sund og rask og ikke har nogle symptomer, kan man udmærket være smittebærer. Ja man kan smitte folk, der i forvejen er svagelige. Antagelsen er, at svinebakterien smitter lige som influenza. Bakterien er særdeles hårdfør, og kan overleve flere uger på en håndtag.
Raske smittebærere kan fjerne bakterien med en 5 – dages kur, hvor kroppen og hjemmet desinficeres.

Man ved ikke, hvordan det skal håndteres
Og det er som om, at Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere sagen. Forskere mener ikke, at Fødevareministerens fem – punkts plan ikke er nok i denne sag. De mener, at brugen af antibiotika skal mindskes og syge svin skal fjernes med det samme.

De seneste tal fra Fødevarestyrelsen viser at 88 pct. af slagtesvinene er smittet af den multiresistente bakterie, som ikke gør grise syge, men som nævnt kan være farlig for mennesker. Man ved egentlig ikke, hvor mange landbrug, der har fået bakterien inden for døren.

Høj forekomst af MRSA
Vi må nok erkende, at omfanget har noget en højde, så vi ikke mere kan komme af med MRSA. Og så skal vi vel også lige minde om at almindelige husdyr kan være bærer af denne bakterie. Politikerne ved faktisk ikke, hvad de skal gøre. Erfaringer fra udlandet kan man heller ikke hente. Problemet er, at i Danmark har man meget store svinebesætninger, og her synes forekomsten af MRSA at være højest.

Man skulle tro, at alle sejl var sat til, for at højne sikkerheden inden for fødevarer. Særlig nu, hvor russerne har stopper for import, så skal der findes nye markeder. Og her vil det jo være befordrende for eksporten, såfremt vi havde fødevaresikkerhed til topkarakter.

I Norge bliver svinene slagtet
Men vi kan ikke få at vide, hvilke svinebesætninger, der er smittet. Og selv raske folk i svinestaldene risikere betændelse og bylder. Men det er milliarder af kroner, som det handler om. I Norge bliver samtlige svinebesætninger testet. Smittede dyr slås ned, og staldene desinficeres. Sådan er proceduren ikke i Danmark. Ja journalister herhjemme blev endda idømt dagbøder, fordi de havde offentliggjort, hvilke besætninger, der var smittet.

Madklub kommer med udspil
Om et halvt år er Fødevareministeren og hans nye madklub klar med et udspil. Men var det ikke noget at gå i gang med inden. Det synes vi.
Men foreløbig skal vi kåre Danmarks nationalret – velbekomme.

Her på siden har vi gentagende gange beskæftiget os med Fødevarekontrol og mad – sikkerhed. Gå ind i vores elektroniske arkiv og find artiklerne:

Smileyordningen (2004)
Sure Smileys og sorte penge (2006)
Kød fra Kassevogn (2006)
Det Gamle Kød (2006)
Sure Smileys og sorte sodavand (2007)
Smiley på Nørrebro (2007)
Smiley er bekymret (2007)
Smiley på overarbejde (2007)
Smiley græder (2007)
Smiley er ikke i julehumør (2007)
Smiley på jagt (2008)
Flere sure Smileys (2008)
Alle kender Smiley (2008)
Smiley har salmonella (2008)
Nærringsbasen – er der konsekvens? (2008)
Ejere sure på Smiley (2008)
Smiley er til grin (2008)
Sundhedsfarlige varer til salg (2008)
Gammelt kød og rotter i lagkagen (2011)
Det skader detailhandelen (2012)
Goddag – det er Skat (2012)
Gris på gaflen (2013)
Dødens Pølse (2014) (og mange flere)