Gode, sjove, groteske og anderledes historier, kan ofte findes i aviser fra gammel tid. Her kommer ofte ting frem, som er glemt. www.norrebro.dk har kigget i gamle aviser. Her kommer også gadekampe frem, der har altid været bøller på Nørrebro. Her har man turdet sige sin mening. Læs her groteske historie fra en bydel, der tør, at være anderledes.
Nye skinner larmer ikke
På generalforsamlingen i Nørrebro Sporvognsselskab blev det meddelt, at man gik over til et nyt sporvejssystem. I stedet for træ underlag, skulle man gå over til metal underlag. Vognene ville så have lettere ved at komme frem, og ville ikke larme så meget.
Cirkus på Nørrebro i 1885
I 1885 har Albert Schumanns cirkus opslået sit store cirkustelt i Store Ravnsborg Have. Den unge direktør, der fornyelig forlod sit fars selskab på grund af gage – uenighed, har renomme’ som en af Europas bedste hestedressører.
Et mærkeligt køretøj (1886)
Over i Hammels Gård, Nørrebrogade 38, havde værkfører Urban Johansen fra Hammels Maskinfabrik lavet en vogn, som kan køre helt uden heste.
Den gør en stor stærk spektakel. Det mærkelige køretøj uden heste, skulle være set på gaden, og det skal være meningen, at Hr. Johansen skal køre Hr. Hammel helt ud til Skovshoved, hvor han bor, hvis de kan komme så langt.
Kvaksalveri på Fælleden (1889)
Næsten 2.000 mennesker var mødt op på Nørrefælled i går. Hr. Huth indledte med den ved håndspålæggelse fremkaldte varmefornemmelses indflydelse. Derefter talte magnetisør Nielsen om magnetismen som den moderne magnetisme og krævede den urimelige kvaksalverlov ophævet.
Bruhn påviste, at læger, der gav forkert medicin, er en værre kvaksalver end den mand, der helbreder ved håndspålæggelse og strygning.
Alle de forsamlede var enige om, at kvaksalverloven skulle afskaffes.
Nødtørftsanstalter på Nørrebro
På Nørrebro var der en stor produktion af Nødtørftsanstalter. Berlingske Tidende skrev:
- Vore hjemmedanske nødtørftsanstalters indretninger er de hæsligste udklædningsanstalter for alskens smittebærende bakterier, og selv om de ildelugtende luftarter ikke er smittebærende gør de mennesker modtagelige for smitte, og bevirker hovedpine, mangel på madlyst og nervøse fornemmelser.
Kongeligt besøg – med hund (1893)
Prinsesse Marie ledsaget af sin hund Spids besøgte i går Samaritanerne i Ravnsborg Tværgade. Hun udtrykte glæde over det store arbejde, man gjorde for de fattige.
Kæmpe sneplov fra Nørrebro
En mægtig sneplov som direktionen fra Kiev – Odessa banen i Rusland har bestilt hos Firmaet Smith og Mygind er endelig færdig, og transporteret til Nørrebro Jernbanestation, var en stor begivenhed for befolkningen.
Første el – sporvogne på Nørrebro (1897)
De første el – sporvogne er indsat. Man kører for 5 øre fra Kongens Nytorv til Kappelvejen. Indvendig er prisen 10 øre.
Tragisk ulykke (9. april 1897)
I går krævede det elektriske, det første dødsoffer. En 6 – årig dreng, Ole Jensen, søn af detailhandler Jensen, Slotsgade, ville ligesom de store drenge, hænge på den elektriske sporvogn.
Han havde sat sig på det påhængsapparat, der er anbragt foran på sporvognen, men vognstyreren havde ikke observeret ham. I det øjeblik, da vognen passerede Gothersgade krydset ved Frederiksborggade, skete ulykken. Drengen kom under vognen, der kørte helt over ham, og formentlig skar ham midt over.
Parcelbroen var oppe (1897)
Den gamle Ladegårdså er blevet overdækket, og så bliver det vanskeligt at anbringe den gamle vittighed Parcelbroen var oppe, når toget var forsinket. Nu kan man spadsere på Ladegårdsåen, der er omdannet til Boulevard. I Borgernes Råd var man uenige om, hvad man skulle kalde barnet – for Gyldenløvs Boulevard eller Ladegårds Boulevard. Hermann Trier foreslog Aaboulevarden, og det vedtog man.
Kystbanetog over Nørrebro (11. juni 1897)
Toget bestod af et let lokomotiv, et par salonvogne og en pakvogn. Kl. 11 om formiddagen afgik det fra Hovedbanegården over Nørrebro, ad Frihavnen til Østbanegården. Herfra afgik toget kl. 1. Klokken 4 ankom det til Helsingør.
Klokkespillet (Januar 1898)
Politidirektøren har med stædighed holdt fast i en ide med klokkespil på sporvognene, fordi folk går og sover på gaden, og lader sig påkøre. Langs Nørrebrogade, er det utålelig kimen, der truer med at ødelægge folks nerver. Det lyder som en lille kirkeklokke.
Efter talrige klager, har politidirektøren så besluttet i stedet at anbringe en kraftig bjælde mellem hjulene. Men det var aviserne også utilfredse med.
- Hvad skal det til for? Akkumulatorvognene larmer jo i forvejen et rædsomt spektakel, når de tuder hen over skinnerne, så at ingen med sine fem sanser i behold, kan undgå at høre dem i lang afstand.
Hvor er stoppestedet? (11. marts 1900)
I går begyndte man på Nørrebros elektriske sporvognsrute, at anvende faste stoppesteder. Det vakte i første omgang forvirring hos publikum, at sporvognene kun holdt ved permanente stoppesteder.
Passagererne stod og vinkede med spadserestokke m.m. De ville have sporvognen til at stoppe, men den forsvandt bare i rasende fart, efterladende truende og narrede passagerer.
Præsten blev frikendt (1903)
Pastor Ifersen fra Hellig Korskirken nægter at vie murersvend August Jensen og hans kæreste. Murersvenden har været gift før, og det strider mod pastorens samvittighed, at vie ham.
Men mureren går videre til kirkeministeren, der mobiliserer biskoppen.
Pastoren bliver idømt 200 kr. i bøde eller 20 dages hæfte. Han appellerer dog til Højesteret, og til alles overraskelse bliver han frikendt.
Og murersvenden, ja han må finde sig en anden præst.
Det første træ i Fælledparken (28. april 1909)
I al stilfærdighed plantede borgmester Jensen i går det første træ i Fælledparken. Borgmesteren kom kørende på sin cykel, netop som regnen brød ud i stride strømme.
Efter at have kastet muld på det første træ, udtalte Borgmester Jensen håbet om Fælledparkens trivsel, hvorpå han satte sig op på sin cykel og kørte bort. Højtideligheden var forbi.
Fodbold ved Tagensvej (14.maj 1911)
7.000 mennesker overværede Englænder – fodboldkampen i søndags på banen ved Tagensvej. Kampens resultat blev 1 – 1.
Liget i Ladegården (18. august 1913)
Et stort og uhyggeligt sparekasserøveri fandt sted kl. 3 om eftermiddagen i Sparekassen for København på adressen Østerbrogade 120. Fuldmægtig Leudersdorff og assistent Schikel blev bagbundet. Udbyttet blev 9.000 kr.
(30. august 1913)
Efter 14 dages efterforskning, finder man ud af, at gerningsmændene er Lindorf Larsen og en tysker, maskinsmed Gütting. Politiet kom på sporet, fordi de to brugte usædvanlig mange penge på letlevende damer.
( 1.september)
Klokken 7 søndag morgen, sad en ung mand og fiskede i Ladegårdsåen, og opdagede pludselig et lig i vandet.
Han tilkaldte en betjent, og ved fælles hjælp fik de bjerget liget i land. Det viste sig at være Lindorf Larsen. Allerede lørdag aften var han kravlet ud i åen, og havde skudt sig en kugle for panden, lige over øjet.
Konflikten mellem teaterdirektøren og blikkenslageren (22. juli 1916)
På grund af en konflikt mellem teater ejer Larsen, nægter blikkenslager Sonne adgang til sit værksted i de timer revyen går over Nørrebro – scenen. Brandvæsnet fordrer imidlertid at komme ind hos hr. Sonne i kælderen, og sprængte i forgårs aftes døren til værkstedet.
Brandvæsnet forsøgte i aftes forgæves at forcere døren, og da det ikke lykkedes, søgte man assistance hos en smed.
Tusinder af mennesker overværede episoden, og politiet måtte trække stavene i Ravnsborggade.
Man kom til fordragelighed. Hr. Sonne får 3.000 kr. af teaterdirektøren for i 14 dage, at fraflytte den omtalte kælder.
Nye skulpturer på Blågårds Plads (25. juli 1916)
I går morges rullede den ene store vogn efter den anden ind på Blågårds plads med billedhugger Kaj Nielsens store granitfigurer. Hundredvis af børn så til, og de voksne diskuterede, hvad figurerne skulle forestille.
Kaos på Nørrebro – ingen sprut (2. marts)
Enhver handlende, beværter, gæstgiver og så videre, der ligger inde med spiritusbeholdninger skal allerede i dag til morgen inden kl. 9 afgive beretning om beholdningens størrelse. Overtrædelse af spiritusforbuddet straffes med bøder indtil 10.000 kr. eller fængsel.
Denne melding skabte kaos på Nørrebro. Inden forbuddet trådte i kraft, hamstrede bydelens befolkning på livet løs.
Afholdsselskabernes Landsforbund proklamerede, at forbuddet skulle være permanent.
(24. marts)
Det midlertidige spiritusforbud ophævedes, men spritten var blevet meget dyr
- Taffelakvavit 2 kr. 40 øre
- Whisky 9 kr.
- Cognac 12 – 14 kr.
Den spanske syge kræver mange ofre på Nørrebro (1918)
Behjertede mennesker er i gang med et højst fornødent hjælpearbejde. Dr. Schjæfer på Nørrebro erklærede i aftes, at mange steder ligger hele familien syg, og har ingen til at hjælpe sig. Det er gader på Nørrebro, hvor husene fra kælder til kvist er fyldt med syge mennesker.
Et sted fandt lægen i går en familie, hvor mand, kone og tre børn lå syge. Ved siden af dem lå det fjerde barn – dødt.
En værkfører på Nørrebro har på fire dage mistet sine tre døtre på grund af den spanske syge.
(4. november 1918)
Aldrig siden koleraepidemiens dage har der været så mange begravelser i København på en dag. I går stod der 58 kister i Assitens Kirkegårds Kapel.
Begravelserne begyndte kl. 8.30 og varede til kl. 4 i eftermiddags.
De sidste 10 – 12 dage har der været 300 begravelser fra Assitens.
Verdensudstilling på søerne (1924)
I 1924 fremkom der en fantastisk ide om, at lave en verdensudstilling på søerne. Midterpartierne af søerne skulle omdannes til haller. Der skulle laves kanaler og landingspladser til vandfly. Man skulle kunne vandre over søerne fra Østerbro til Vesterbro.
Der var ikke nødvendigt med betonfundamenter, det hele skulle laves af træ.
Borgmester Jensen var med på ideen, men Nationalbankdirektøren, Det Kongelige Landhusholdningsselskab og Håndværkerforeningen var imod. Så det hele blev ikke til noget.
Første automatiske færdselssignal tages i brug (24. november 1928)
I løbet af eftermiddagen i går blev byens første elektriske og automatiske færdselssignal installeret på Nørrebrogade.
Efter al sandsynlighed vil det allerede i dag træde i funktion og københavnerne vil med spænding imødese, hvordan det virker. Senere følger færdselssignaler ved alle større krydsningssteder.
Revyen for 150. gang (28.oktober 1929)
PH – revyen ”på hodet” gik i aftes for 150. gang over Nørrebros teaters scene. Som alle de 149 gange forud, var det Oswald Helmuth, der tog broderparten af bifaldet med PH – visen ”Ølhunden glammer”.
Nørrebros teater nedbrændt (15. december 1931)
Nørrebros teater er nedbrændt. Direktør Frische stod i nat og kiggede på flammernes ødelæggelsesværk. Det er frygteligt, det er en katastrofe, sagde han. At se sit gamle teater gå op i luer, til og med midt i sæsonen. Hvilken ulykke for os alle, der er knyttet til det.
Direktøren fortalte videre, at teateret for 8 dage siden blev solgt til slagtermester Riis for 448.000 kr. kr.
Så vidt vides er det brandforsikret for 375.000 kr. Til dette kommer tabet af lejeindtægten, der er på 50.000 kr. årligt
Nyt teater indviet (8. september 1932)
I aften indviedes det nye Nørrebros teater med festtale af statsminister Stauning. Der var almindelig glæde over det nye moderne teater. Johannes Meyer, der er teatrets direktør, åbnede med en operette – revy ”De to slips”. Der var feststemning i teatret, der var fyldt til sidste plads af kendte københavnere.
Slaget på Fælleden (19. april 1934)
Kommunister og strejkende søfolk lavede i går ballade i fælledparken. Mødet startede klokken 7, selv om det var blevet forbudt. Men en stor menneskemængde havde forsamlet sig.
Da talerne begyndte at udfolde sig, huggede det ridende politi til. Angrebet mødtes med modangreb.
200 kommunister rykkede frem og bombarderede det ridende politi med sten. Et par betjente blev såret. Hestene blev bange, og et øjeblik så det galt ud.
Men så kom politiassistent Tværmoes med et halvt hundrede mand til slagmarken.
Betjentene havde smurt stavene ind i grøn sæbe, for at urostifterne ikke skulle få fat i dem. Det udviklede sig til et regulært slag og til sidst blev kommunisterne slået på flugt.
På kommunisternes kontor i Blågårdsgade og Arbejderbladets redaktion arresteres de kommunistiske folketingsmedlemmer, Axel Larsen og Munch – Petersen.
Slaget på Blågårds Plads (30.september 1935)
I går mødtes de politiske partier på Blågårds Plads. Det var Konservativ Ungdom, der havde arrangeret mødet. Mødestedet er bekendt for at være modstandernes faste forsamlingssted, så man var forberedt på uro.
Højrepartiets ledere, Christmas Møller og Pürchel var blandt talerne.
Politiet havde i forvejen ryddet pladsen for kommunister, og under selve talerne var det nogenlunde ro. Til gengæld demonstrerede ungdommen i pladsens omegn, og da KU’erne marcherede hjemad, brød kampen ud.
Der var over 200 betjente til stede i uniform, og en del i civil. Under mødet var det ikke til at tage fejl af, hvor KU’erne befandt sig. I mange af Blågårds Plads vinduer truede beboerne med knyttede næver ad mødets deltagere, og de røde flag vajede overalt.
Fra Todesgade forsøgte en større trop, at trænge ind på pladsen, men det kom de ikke godt fra. Politiet trak kniplerne, og så var denne manøvre stoppet.
5 mand, 1 kvinde og 10 cykler lå i et bundt på brostenene. Skruebolte indsvøbt i papir blev kastet mod højttalerne, og der blev affyret skræmmeskud.
Da mødet var slut, marcherede KU’erne ned ad Blågårdsgade mod Nørrebro. I spidsen var udrykningsvogne og ridende politi.
Under denne manøvre foretog kommunisterne et sideangreb fra Baggesensgade. Det skete netop, da generaldirektør Purxchel og hans søn passerede forbi. Det udviklede sig til et kraftig håndgemæng. Under dette blev Hr. Pürschel slået omkuld og ilde tilredt med stokkeslag og anden mishandling.
Voldsmanden blev anholdt.
I nærheden af Dronning Louises Bro angreb kommunisterne igen og søgte at erobre KU’ernes store dannebrogsflag.
Denne manøvre var lige ved at lykkes, men politiet kom til, og slog angrebet tilbage. Under denne skærmydsel kom to mennesker til skade.
En KU’er blev slynget til jorden af en kommunist, og pådrog sig kvæstelser i baghovedet. Inden politiet ryddede gaden, besvimede en dame. Begge måtte i ambulancer bringes til hospitalet. |
