Dette er historien om Finanskrisen, og danskerne der ikke vil bruge deres penge i de fysiske butikker men gerne på nettet. Måske var det godt, at vi ikke vidste, hvor tæt vi i 2008 var ved statsbankerot. Og kan vi stole på begrebet ”forbrugertillid”. Selv om Anders Fogh Rasmussen mente, at vi var sluppet nødigt gennem krisen, var vi faktisk en af de hårdest ramte OECD – lande. Landbruget er i den grad ramt, og det går ud over bankerne. Men også butikkerne klager over manglende omsætning. Men på nettet er det åbenbart ingen problemer. Her har vi brugt 19 pct. mere. Konklusion: Danskerne er blevet mere usikre for fremtiden. Men holder den?
Var krisen ikke over?
Sagde økonomerne ikke, at krisen var over, og nu kom der gang i forbruget?
Begrebet ”Forbrugertillid”
Forbrugertilliden er jo høj, og i 2014 steg den seks måneder i træk. Men hvorfor steg forbruget så ikke? Forbrugertilliden har noget at gøre med, hvordan forbrugerne ser på den aktuelle økonomiske situation og fremtidsudsigterne.
Det private forbrug indikerer halvdelen af BNP (brutto national produkt). Forbrugertilliden er afgørende for politikerne og økonomernes prognoser. Og denne tillid er i top, men alligevel, så sker der ingenting.
Nøje sammenhæng mellem forbrugertillid og ”høj vækst”
Før finanskrisen i 2008 var der en nøje sammenhæng mellem forbrugertillid og høj vækst. I 1994 startede opsvinget med et brag. Vi havde en forbrugsvækst på 6,5 pct. og en BNP – vækst på 5,5 pct. I 2003 var der lavvækst i både privatforbrug og BNP. Men så startede festen med forbrugsvækst på 4,7 pct. og i 2004 var der en BNP – vækst på over 2 pct.
Det kunne være gået helt galt
Det kunne dengang være gået helt galt i Danmark. Vi havde en storbank, der var mere end alvorlig i krise. Havde det ikke været for ATP – milliarder var det gået helt galt. Det var danskernes pensionspenge der blev brugt som indsprøjtning til et nødstedt dansk finansmarked.
Et bankkrak i USA og et opkøb af en irsk bank kan have stor betydning for Danmark. Der var ikke mange, der vidste hvor tæt vi var på afgrunden ikke engang de ellers årvågne medier herhjemme.
Ingen valutareserve
Nogle økonomer tør godt at sige, at vi ikke var langt fra en statsbankrot. Vores valutareserve var nede på 104 mia. kroner, og Danske Bank havde et låneprogram i USA på 110 mia. kroner. Mange frygtede, at Danske Bank ikke kunne klare afdragene. I Danmark var det ikke kun bankfolk, der bed negle.
Udenlandske banker havde i de sidste fire måneder af 2008 trukket 320 mia. kroner ud af danske pengeinstitutioner.
Danske Bank så ikke godt ud
Danske Bank’ s økonomi så bestemt ikke godt ud i 2008. Indtil nu har det irske eventyr kostet banken 30 milliarder kroner. Det var heldig, at de fik et statslån på 26 milliarder kroner med Bankpakke 2.
Det var så på det tidspunkt, at ATP skød 40 mia. kroner ind, da krisen var værst.
Der blev nedsat det såkaldte Rangvid – udvalg. De konstaterede blandt andet:
- En række pengeinstitutter var inden og under krisen præget af dårlig ledelse og uhensigtsmæssige ledelsesstrukturer. I visse institutioner havde de administrerende direktører for meget magt i forhold til deres bestyrelser og agerede derfor egenrådigt.
Halvdelen af de danske banker dumpede
Jo, det var dengang, at udvalget konstaterede, at halvdelen af bankerne herhjemme dumpede. Bankerne agerede uansvarlig, og nogle kastede sig ud i særdeles risikofyldte eventyr. Bankfolk solgte produkter, de ikke selv kunne overskue.
Danskerne levede i sus og dus
Men det ville være for letkøbt at kun at pege på bankerne. Inden krisen havde hele samfundet en alt for løs omgang med penge. Der blev købt biler og huse, som vi reelt ikke havde råd til. Og så lånte vi bare til resten. Det var en kollektiv rus og uansvarlighed, der ramte landet.
Bankerne havde ikke lært noget
Ejendomsprojekter krakkede og var med til at forværre situationen. Bankerne havde slet ikke lært af kriseårene i 1990’erne og 1980’erne. De konkurrerede indbyrdes om at øge deres udlån. Dermed løb de en større risiko for at tabe penge. Ja, de lånte penge ud, som de ikke selv havde. Og så var det alt for lidt kontrol med, hvem de lånte ud til.
Byggespekulanter havde gyldne tider
Jo boligspekulanter havde gyldne tider. Således stod 17 boligspekulanter alene for et lån på 21 milliarder kroner fordelt i ni banker. Disse banker mistede alle livet.
Disse 17 personer havde etableret 1.700 selskaber. Bankerne indbyrdes var ikke klar over, hvad og hvor personerne havde lånt penge. I Roskilde Bank og Amagerbanken var andelen af de 17 spekulanternes lån på cirka en fjerdedel af bankenes samlede udlån.
I perioden 2004 – 2008 havde danske banker udlånt for 600 milliarder mere i udlån end i indlån.
62 banker måtte lade livet
Nationalbanken overvurderede, hvor solide de danske banker egentlig var. De undervurderede også, hvor slem krisen kunne blive.
Krisen kom udefra, og kunne ikke helt være undgået. Men vi gjorde i høj grad ting herhjemme, der gjorde den værre. Finanstilsynet Brugte ikke sine muligheder til at bede bankerne om at opruste for at modstå tab. Ja 62 mindre og mellemstore banker måtte opgive.
Regeringen dengang pustede til opsvinget, i stedet for at dæmpe det. De havde et væsentlig ansvar for boligboblen. Finanspolitikken var op til krisen alt for løs. Dette betød, at Danmark var mindre robust til at klare krisen.
Danmark klarede sig markant dårligere
Det kan undre, at Anders Fogh Rasmussen et år efter sin afgang udtalte, at det danske samfund klarede sig bedre igennem krisen end de fleste andre lande. Ser man på tallene, er det dog tydeligt, at Danmark blev særdeles hårdt ramt af Finanskrisen. Nej, Danmark har klaret sig markant dårligere end rigtig mange af de såkaldte OECD – lande, som vi bedste kan sammenligne os med.
Danmark havde den tvivlsomme ære, at være blandt de kun fjorten OECD – lande, der havde en negativ vækst i BNP i 2008.
Indtil nu har det kostet 400 milliarder kr.
Ja, økonomer har beregnet, at finanskrisen indtil nu har kostet det danske samfund 400 milliarder kroner.
Fra 2009 – 2013 har Danmark som følge af nedgang i produktion med tab af arbejdspladser og arbejdsløshed haft et samlet produktionstab på 12 procent af BNP, svarende til ca. 200 milliarder kroner. Dertil kommer mere eller mindre tvungne nedskrivninger i banker på 174 milliarder kroner.
Måske skal vi lige tilføje, at den danske stat tjente ni milliarder kroner på diverse bankpakker. Men havde den danske stat ikke hjulpet bankerne, havde der været et væsentligt mindre antal i dag.
Brug for positiv skub
Men egentlig lider vi stadig under det. Danske virksomheder og dansk økonomi har brug for et positivt skub. Men desværre, vi kommer til at hænge fast i lavvækst og pessimisme i adskillige år endnu.
Krisetegn
Økonomerne er også blevet mere pessimistiske. Efter fremgang i begyndelsen af året er den tyske økonomi gået i stå? Samtidig er der krisetegn i Italien og Frankrig. Kigger vi mod nord, er nordmændene næsten alle blevet oliemillionærer.
Landbruget i alvorlig krise
Den danske landbrugseksport udgør 25 pct. af den samlede vareeksport. Derfor rammes vi meget hårdt, når landbruget er under pres, som i øjeblikket. Udviklingen i eksporten er meget svag. Russernes manglende import er meget mærkbar hos landbruget. Mange banker har store udlån til landbrug. Kødpriserne rasler ned, og mange landbrug må låne, for at holde skindet på næsen.
Importen stiger mere end eksporten
Importen stiger mere end eksporten. Erhvervslivets investeringer er ikke i nogen god udvikling.
Vi sakker bagud
Danmarks samlede konkurrencekraft er på retur. Nu er vi kun det 15. mest slagkraftige land i verden til at drive virksomhed i. Sidste år lå vi ellers placeret som nummer 12. Det er World Economic Forum, der giver Danmark dårligere karakterer.
Den gode side
Grunden til, at vi sakker bagud er vore høje omkostninger. Men skal vi lige kigge på, hvor vi får høje karakterer, tallet angiver placering. Og vi skal lige gøre opmærksom på, at 143 lande, var med i denne undersøgelse:
- Lav inflation (1)
- Uddelegering af arbejdsopgaver til ansatte (1)
- Lave omkostninger ved fyring af ansatte (1)
- Få tilfælde af malaria og andre sygsomme (1)
- Samarbejde med ledelse og ansatte (3)
- Private der bruger internettet (4)
- Lave toldsatser og handelsbarriere (4)
- Kvalitet af elforsyning (6)
- Nemt at hyre og fyre medarbejdere (6)
- Adgang til mobilt bredbånd (7)
- Kvalitet af offentlige havne (14)
Den dårlige side
Og så har vi den negative karaktergivning, og som er årsag til at vi sakker bagud:
- Høje skatter, som svækker arbejdslysten (128)
- Høje skatter, som svækker investeringerne (112)
- Virksomhedernes udgifter til bekæmpelse af terror (108)
- Offentlig budgetunderskud (106)
- Byrder på grund af offentlig regulering (101)
- Sunde banker (95)
- Adgang til venturekapital (95)
- Fleksibilitet i løn (93)
- Offentlig gæld (91)
- Offentlig indkøb af ny teknologi (87)
- Evne til at tiltrække udenlandske investeringer (60)
Butikkerne venter stadig
På den positive side så er arbejdsmarkedet og boligmarkedet i fremgang, renten er lav og dansk konkurrenceevne er i bedring. En positiv effekt har den lave oliepris og en lavere eurokurs.
På denne måde burde både virksomheder og forbrugere har flere penge til rådighed. Men forbrugerne vil ikke bruge penge. Vi venter stadig ude i butikkerne.
Danskerne har masser af penge
Danskerne har en langt større formue end gæld. Men det paradokse er, at danskerne er nogle af de mest forgældede i Verden. Hver dansker har en nettoformue på 1,1 mio. kroner. Men tænk, takket være den danske pensionsordning, så sparer den danske lønmodtager hvert år 15 – 20 pct. af lønnen. Danskernes samlede nettoformue er på 6.265 mia. kr. Det er ikke noget, vi lige til lejligheden har fundet ud af. Nej, det skyldes en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Spørgsmålet er, om danskerne har behov for, en stor pension og en gældfri bolig, nar man går på pension, eller om man har brug for pengene noget tidligere i livet.
Selv om renten på forbrugslån er faldet, er det stadig langt ned til lån med sikkerhed i fast ejendom.
Et budgetunderskud på 3 pct.
Den stramme finanslov har fået os til at betale en skat til samfundet allerede nu. Vi har så kunnet spare et par procent i vores pensionsskat. Det har betydet, at regeringen lige nøjagtig kunne klare skindet over for EU. I 2015 kører regeringen fortsat helt til grænsen med et underskud på 3 pct.
Kigger vi på regeringens prognoser, så er det noget, der ikke stemmer med virkeligheden. De mener nemlig, at væksten i år bliver på 1,4 pct. og næste år 2 pct.
Danskerne er usikre
Egentlig ville vi finde ud af, hvorfor danskerne ikke bruger flere penge til forbrug. Men vi har jo sådan set beskrevet problemet. Danskerne er usikker på, om vores samfund har sikret sig godt nok mod en kommende eller forlængende krise.
Utryghed
En anden ting er den stigende ulighed. Vi ved godt og får det også slået i med syvtommersøm, at Danmark er det land med størst social sammenhængskraft og mest tilfredse borgere. Men alligevel er det stigende ulighed i vores samfund og det skaber også utryghed.
Danskerne er blevet bekymrede. Noget af det værste er at blive fyret, eller bare frygten for at blive fyret. Der sker store forandringer på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Social dumping og velfærdssamfundets stramninger forstærker frygten. Kontanthjælp og dagpenge er noget, mange danskere frygter. Og vi er begyndt at pege fingre af dem, der lander derude.
Hvorfor bruger vi så 19 pct. mere på nettet
Disse ting kan sagtens også være årsag til at danskerne holder pengene i lommen. Og dog. For danskerne bruger rigelig af penge på Nettet. Hele 19 pct. mere har vi købt på nettet i år. Spørgsmålet er så, sker dette forbrug så på bekostning af forbruget i butikkerne? |
