Vi giver gode råd til, hvordan du kan spotte falske net – butikker, når du køber dine julegaver på nettet. EU vil begrænse Googles magt. Efterretningsvæsner er bekymret over stigende kryptering. Politikere er ligeglade med Datatilsynets advarsler. Staten overholder ikke lovgivningen. De sjusker med vore personlige oplysninger. 450 medarbejdere i Danmarks Statistik har fri adgang til personfølsomme oplysninger. NSA kan åbenbart lovlig få udleveret oplysninger om danskernes kommunikation. Og så bliver dem, der har frameldt sig digital post behandlet som digitale B – mennesker. Men det offentlige er slet ikke klar til dette endnu.
De digitale b – mennesker
Hvis du ikke kan finde ud af, at gå på nettet i forbindelse med den digitale strategi, skal du finde dig i den grad, at blive ydmyget. 476.000 har lige været igennem en langvarig proces for at blive fritaget.
Nu skal disse så hver gang, de skal have noget med myndighederne at gøre igen søge dispensation. Det gælder flytning eller ansøgning om boligstøtte og meget mere. Hver gang skal de føle, at de hører til de digitale b – mennesker.
Myndighederne er ikke klar til digitaliseringen
Det sjove er, at man har forsket på området. I en papiransøgning tog det Borgerservice 9 minutter at hjælpe med boligstøtte. At gøre det digitalt tog omkring 30 minutter.
Men den offentlige service er slet ikke klar til den digitale tidsalder. Og borger.dk er åbenbart heller ikke særlig brugervenlig. Som det fungerer nu, kan det opfattes som ren chikane af det digitale b – hold. Man burde udskyde selvbetjeningsfunktionerne, der hvor det slet ikke fungerer. Her troede man, at stat og kommune tog opgaven alvorlig.
En trojansk hest ved navn, Citadel
Millioner af computere verden over, er blevet smittet af en trojansk hest ved navn Citadel. IT – kriminelle har fået adgang ved hjælp af dine forskellige adgangskoder. Den kriminelle kan dermed få adgang til de mest følsomme systemer og informationer.
Rigspolitiet og PET har vildledt Folketinget
Vi har flere gange i denne rubrik været inde på Danmarks største hackersag. Rigspolitiet og PET indrømmer nu, at have givet mangelfulde oplysninger til Folketinget i sagen. Det handler om, at de først over et halv år efter de første tips fra svensk politi blev indledt en efterforskning.
NSA fortsætter lovligt at få oplysninger
Man har atter engang diskuteret myndighedernes overvågning af danskere og samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester i Folketinget. Åbenbart er det tilladt for FE at tappe fiberkabler i Danmark, så længe man ikke målrettet går efter danskernes kommunikation. Selv om danskernes data formentlig vil ryge med i forbindelse med den generelle indsamling af data, så vil det ifølge loven kunne opfattes som en tilfældighed, fordi målet er indhentning af udenlandsk data.
Og disse tilfældige data må åbenbart gerne overlades til NSA og andre udenlandske efterretningsvæsner. Det groteske er så, at NSA får kommunikation mellem tyske borgere, der passere Danmark, og kommunikation mellem danske borgere, der passere Tyskland.
Et ondsindet software – kaldet Regin
Siden 2008 er der blevet brugt en avanceret og ondsindet software døbt Regin. Internationale virksomheder og regeringer er via denne software blevet udspioneret. I 2013 dukkede en ny version op. Programmet er yderst velegnet til langsigtet overvågning. Det kan også læse slettede filer og tage billeder. Programmet er styret udefra, og man har endnu ikke opdaget alle dens funktioner.
Forsikringsselskaber overvåger endnu mere
Jagten på forsikringssvindlere herhjemme er også ved at gå over stregen. I opklaringsarbejdet er selskabernes muligheder mere vidtrækkende end politiets. Sidste år tilbageholdt organisationen Forsikring og Pension hele 419 millioner kroner i sager, hvor der var mistanke om svindel.
Forsikringsselskaberne har brugt videoovervågning og GPS til overvågning. Og GPS er noget som forsikringsselskaberne placerer på den mistænktes bil. Man bruger også falsk venskab via Facebook og Linkedln. Selskaberne hår åbenbart vide beføjelser som igen engang krænker den enkeltes retssikkerhed.
Facebook ændrer betingelser
Den opmærksomme bruger af Facebook har sikkert bemærket, at der fra 1. januar kommer ændrede betingelser og vilkår får bruget af dette sociale medie. Man vil blandt andet give brugerne bedre reklamer ved at overvåge, hvad de laver i andre apps og på internettet. Man bruger et program, der hedder Atlas. Og med dette kan man målrette reklamer. Samtidig giver man annoncørerne flere oplysninger om os brugere. Desuden vil man indføre en købsknap, så man direkte kan gå ind og købe en given vare.
Fire ud af fem voksne danskere har en profil på Facebook. Men brugerne er efterhånden blevet klar over, at Facebook tjener penge på at vide så meget om brugerne som muligt. Facebook er blevet en pengemaskine og brugerne er i sidste ende produktet.
Danske Patienter vil bevare ulovligt register
Danske Patienter er åbenbart fortørnet over, at man vil stoppe indsamlingen af data over patienter. Det er alfa og omega for forskningen, siger man herfra. Vi har tidligere under denne rubrik skrevet om denne database. Man er herfra ikke bekymret over datasikkerheden. Det er lovgivningen, der skal loves om, så man kan fortsætte, hedder det.
450 medarbejdere har fri adgang til personfølsomme oplysninger
Rigsrevisionen retter en voldsom kritik mod Danmarks Statistik. Gennem tre år har man rettet kritikken mod virksomheden. Man har således ingen kontrol med de 450 ansatte, der uden registrering af nogen art frit kan søge i et væld af databaser. Allerede i 2011 krævede Rigsrevisionen en stramning af sikkerheden.
Ingen har kontrolleret, hvad de stærk personfølsomme oplysninger er blevet brugt til. Åbenbart har datasikkerhed heller ikke her topprioritet.
Når Identitet stjæles
Videregivelse af oplysninger kan som vi tidligere har nævnt føre til at ens identitet bliver stjålet. Et væld af kriminelle handlinger kan derefter begås. Ved hjælp af CPR - nummeret kan penge stjæles, vare bestilles på en andens navn. Man kan flytte rundt på tyvekoster i en uendelighed. Derefter skal man bruge masser af tid og kræfter til at bevise sin uskyld.
Identitetstyve kan oprette lån i andres navne. IPhones og telefoner bliver købt. Dyre billetter og rejser opført i andres navne. Jo konsekvenserne er store. I Danmark er det ikke muligt, at få spærret sit CPR – nummer, så det ikke kan misbruges.
Staten overholder ikke lovgivningen
I øvrigt er otte statsinstitutioner blevet undersøgt. Ingen af disse lever op til lovens krav om databeskyttelse. Man decideret sjusker med oplysninger, som borgere og virksomheder er tvunget til at aflevere. Åbenbart har man ikke lært meget af det store hackerangreb mod CSC. Ja Rigspolitiet har to år efter angrebet ikke indført retningslinjer for sikkerhedsforanstaltninger. Det gælder i øvrigt også for seks af de andre statsinstitutioner. Det er ikke særlig betryggende.
Politikere ligeglade med Datatilsynets advarsler
Nu må banker også trække oplysninger om danskernes økonomi i indkomstregistret. Dette må også slide på borgernes tillid til myndighederne. Jo bankerne skal have udvidet deres adgang til Skats oplysninger. Enlig var dette register indført for at lette offentlige ordninger med hensyn til tildeling af SU, kontanthjælp og boligstøtte. Allerede ved lovens indførelse i 2006 advarede Datatilsynet mod at give private virksomheder adgang til oplysningerne, da det alt andet lige ville medføre en større risiko for uberettiget brug af oplysningerne. Ja Datatilsynet har også anført, at privat adgang er ikke forenelig med persondataloven.
Åbenbart skal Arbejdstilsynet også have adgang til dette register. Åbenbart er det nu blevet et effektivt stykke værktøj til brug for mere effektiv overvågning og kontrol med borgere og virksomheder. Det var vel ikke den oprindelige hensigt? Risikoen for misbrug er nu blevet meget reel. Som vi tidligere har nævnt bliver vores personfølsomme data heller ikke behandlet sikkerhedsmæssigt korrekt. George Orwell har måske levet forgæves. Hans skrækvision 1984 bliver mere og mere til virkelighed.
Politikerne er åbenbart ligeglade. Offentlige data skal åbenbart gøres tilgængelig til alle, der vil betale for det. Med andre ord, registre der var bestemt til et formål udvides efterhånden uden at borgerne har en reel mulighed for at bremse det.
Skal Politiet have adgang til din telefon?
Skal politiet altid kunne få adgang til din telefon? Regeringerne verden over fastholder stædig digital overvågning med henvisning til terrortruslen. Men de store aktører Google, Apple og andre er nu begyndt at kryptere. Dette skal øge beskyttelsen af brugernes privatliv. De nye krypteringsløsninger er udformet på en måde, så myndighederne med en retskendelse i hånden ikke kan tiltvinge sig adgang. Denne udvikling er efterretningsvæsner bestemt ikke begejstret for.
På den ene side arbejder de store internettjenester tæt sammen med efterretningsvæsnerne, men på den anden side udnytter efterretningsvæsnet groft usikkerheden i selskabernes systemer for at då adgang til brugerdata uden selskabernes viden. Dette har været ødelæggende over for firmaer.
EU vil begrænse Googles magt
En af de store selskaber Google er i modvind i EU. Europaparlamentet vil have reguleret selskabet. De mener, at selskabet er for dominerende i Europa. Derfor ønsker man fra EU, at det bliver sværere for Google at have både søgemaskine og kommerciel virksomhed. Google står i dag for 90 pct. af de søgninger, der foretages på nettet i Europa.
Briterne vil forbyde russisk hjemmeside
En russisk hjemmeside giver adgang til kamaraer fra hele verden. De 416 er fra Danmark. Nu vil de britiske myndigheder have hjemmesiden forbudt. Der er fri adgang til disse kamaraer, fordi ejerne ikke har brugt en kode. I Danmark opfordrer myndighederne til, at ejerne skifter kode på deres kameraer. Adgangen til kameraerne kan også være en bagvej ind i brugerens trådløse netværk, så fremmede kan se private dokumenter, familiefotos og e – mails. Dette giver så igen adgang til fortrolige dokumenter, cpr – numre, bankoplysninger, koder m.m.
Pas på – når du køber julegaver på nettet
Skal du på Nettet og købe julegaver. Det er selvfølgelig let, at sidde derhjemme og taste. Så undgår man kø og åndsvage ikke smilende butiksansatte. Men pas på, for antallet af fupbutikker er stigende. Du ender med at købe kopivarer eller IT – kriminelle lænser dit kreditkort. Her giver vi sammen med Det Kriminalpræventive Råd nogle tips til, hvordan du spotter dem:
- Sprogfejl og Skæve Priser
Sprog og priser er som regel oversat af maskiner. De er præget af dårlig dansk, forkert grammatik og priser som 243,67 kr. Priser som eks. 299 kr. eller 749 kr. er sjælden.
- Alt for billige mærkevarer
Fupbutikker sælger mærkevarer til priser langt under, hvad du normalt betaler for den ægte vare
- Mangelfuld eller falske virksomhedsoplysninger
Kan du ikke finde CVR – nummer eller lovpligtig kontaktoplysninger som den erhvervsdrivendes adresse, kan det være tegn på fup.
- Mistænkelige betalingsmuligheder
Ofte reklamerer fupbutikker med et væld af betalingsmuligheder. Brug altid kort, som du kender, og betal ALTID med kort, så du har mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.
- Hold øje med webadressen
Hold skarp øje med webadressen. IT – svindlere kan ofte hacke de rigtige butikker. Du omdirigeres så til fupbutikken. I de fleste tilfælde vil webadressen dog afsløre fup.
Dette var så vores artikel nr. 20. Du kan via vores elektroniske arkiv finde de foregående 19 artikler. Her kan du også finde de andre artikler omkring overvågning, som vi har begået. |
