Mad, i skraldespand eller køleskab?

Et socialt supermarked vil snart etablere sig på Nørrebro. Her vil man sælge kasseret mad til en pris 50 – 70 pct. under almindelig pris. Danskerne synes selv, at de er økologisk bevidste. Men de køber udenlandsk frugt fordi, det er billigere. Til gengæld er det fyldt med kemi. Danskerne mener, at de er klimabevidste, men de forlanger, at butikkerne nærmest har døgnåbent. Og det sparer ikke just på ressourcerne. Kommuner har i årevist indkøbt varer hos en producent, der overhovedet ikke var registret og godkendt til at producere mad. Vi køber gerne billig slik, men tænker ikke over at det er en grund til, at det er billigt. Og så kan vi ikke finde ud af forskellen på begreberne ”Sidste anvendelsesdato” og det nye ”bedst før”. Er det derfor, at mindst 58.000 danskere hvert år har madforgiftning?

Datomærkning overskredet
Tænk, at detailhandelen hvert år smider 163.000 tons mad ud, fordi det har overskredet datomærkningen.

En af årsagerne til dette er, at vi har svært at skelne mellem de forskellige datomærkninger og disses betydning. Vi var vant til betegnelsen mindst holdbar til, men nu skal vi til at vænne os til bedst før. Og hvad betyder det. Ja såfremt produktet opbevares korrekt og er uåbnet kan det holde sig til minimum den dato, der står på pakken. Men mange gange kan produktet holde sig væsentlig længere.

Står der derimod Sidste anvendelsesdato. Ja så kan produktet gøre os syge såfremt vi spiser det, efter den dato, der står på pakken – som regel på kødprodukter.

Danskerne smider 260.000 tons madvarer i skraldespanden
Måske kunne vi spise noget mere af de 260.000 tons, vi som danskere hvert år smider ud i skraldespanden. Men problemet har sikkert været, at vi ikke forstår datomærkningen.

Har du lagt mærke til, at du i butikkerne nu kan købe varer, der har overskredet datoen med betegnelsen bedst før. Nu kan man faktisk gå ind på en hjemmeside, der hedder www.tjekdatoen.dk. Her kan man se om man skal smide maden på tallerkenen eller skraldespanden.

Socialt supermarked på Nørrebro
Som vi tidligere har berettet, så kommer der et socialt supermarked på Nørrebro. Det kommer antagelig til at ligge ved Nørrebro Station.

Varerne bliver 50 – 70 pct. billigere end normalprisen. Og der er to formål med dette. For det første at begrænse madspild og for det andet, at hjælpe fattige med at få det hele til at hænge sammen. Og fattige er det som tidligere skrevet masser af på Nørrebro.

Mindst 59.000 danskere syge af madinfektion
Mange er sikkert ikke klar over det, men mindst 59.000 danskere, hovedparten børn og unge blev i 2012 syge på grund af en infektion af en madbakterie. Det totale antal syge er langt større. DTU lavede en undersøgelse, der viste at
- 8.386 var syge af salmonella
44.736 var syge af campylobacter
5.890 var syge af VTEC

Især var der problemer med campylobacter i slagtekyllinger. Og cirka 20 pct. kan henføres til manglende køkkenhygiejne.

12.000 smittet af MRSA
Vi får kød ude i supermarkederne, der er smittet med MRSA. Og i kalenderåret 2014 er to døde af MRSA, men ingen af disse havde været i forbindelse med dansk landbrug. Yderligere har man konstateret 15 nye tilfælde af blodforgiftninger med MRSA. Siden 2012 har fem mennesker mistet livet på grund af MRSA. Cirka 12.000 danskere går rundt med smitten uden at vide de.

Rigsrevisionen gået ind i sagen
Har man gjort nok? Åbenbart ikke, for nu er Rigsrevisionen gået ind i sagen. Man vil også kigge på det stigende forbrug af antibiotika især i svineproduktionen. Fødevarestyrelsen har siden 2008 gennemført en række initiativer, for at mindske udbredelsen af reststente bakterier fra landbruget. Men det lader ikke til, at have haft den ønskede virkning.

Listeria – mistanke
Værre er det nok med Listeria. Den sidste rullepølse – skandale bevirkede at 38 blev smittet og dette medførte12 dødsfald. Og det kom sikkert som et chok, da forældre til 3.000 børn fik at vide, at deres poder havde spist tzatziki, der kunne være smittet med den frygtede listeria – bakterie. Det var Fødevarestyrelsen, der havde taget prøver fra måltidet, der var leveret fra et kommunalt storkøkken i København.

Fravalg af dåsetomat
Det er ikke kun sundhedsmæssige overvejelser, der får os til at fravælge produkter, når vi står i supermarkederne eller discountbutikkerne. Hvis folk vidste det ville de sikkert også fravælge mange af den billige dåsetomat, som de ser på hylderne. Den er ofte produceret et ulovlige immigranter under usle arbejdsforhold i Italien.

En del af den lave løn skal immigranterne betale til mad og transport. De lever i en konstant frygt for at blive sendt hjem igen. De bor i skure og barakker i slumbyer og er styret af lokale bander.

Disse dåsetomater udgør en samlet omsætning på 130 millioner kroner om året i Danmark.

Antibiotika og pesticider
Men er det ikke sådan, at der er nogen, som hele tiden fortæller os, hvad der er etisk korrekt. For hvor meget antibiotika er det egentlig i den danske husdyrsproduktion? Og hvor mange pesticidrester er der danske æbler, kål og agurker? Dette skal så måles med tilsvarende udenlandske produkter.

Dansk landbrug eksporterer i øjeblikket for 156 milliarder kroner årligt. Det vil sige, at svinebønderne er grundet manglende eksport til russerne ikke så godt kørende i øjeblikket. Og nu begynder bankerne også at tage deres forholdsregler.

En bæredygtig fremtid
Men skal være bange for alt dette, når vi går rundt i supermarkederne og discountbutikkerne? Nej, kæderne er opmærksom på danskernes hang til en mere bæredygtig fremtid.

Coop Danmark vil fordoble deres omsætning af økologiske varer. De vil desuden satse på dyrevelfærd og satse på lang flere lokalt producerede fødevarer.

Dansk Supermarked er fulgt efter. Fremover skal landets 88 Føtex – butikker have langt flere lokale varer. Også den tyske detailkæde Lidl melder sig på banen. I kædens butik er ambitionen, at lave en butik med bærerdygtige løsninger fra start til slut. Det er meningen, at denne butik, skal være en slags testbutik. Man vil bruge jordvarme lige som varmen fra kølediskene skal genbruges.

Er det ikke lidt dobbeltmoralsk?
Men kunderne er de bevidste om, at så længe de forlanger længere og længere åbningstid, så kræver dette også ressourcer, varme, el, mere trafik m.m.

Struttende kemiske bomber
Og hvad med priserne. De udenlandske grøntsager er som oftest billigst. Men er kunderne klar over, at mange af de billige udenlandske æbler, som de sætter tænderne i, er struttende, kemiske bomber? Jo, producenterne ved udmærket, hvordan man kan forlænge holdbarheden og hvordan man kan få æblet til at se ud som om, at det er frisk.

Slik med rottelort
For mange gælder det om, at tjene så meget som muligt. Men når det er på et område, hvor der er stor konkurrence kan det være svært. Her tænkes på slikbutikkerne og de kiosker, der sælger slik for under 6,95 kr. pr. 100 gram. For har de nu betalt deres afgift?

Og når Fødevarestyrelsen pludselig finder et uregistreret lager, ja så er det noget i vejen. Således beslaglagde styrelsen ikke mindre end 25 ton slik med muse – og rottelort. Ejeren af det uhygiejniske lager kunne heller ikke dokumentere, hvor han havde købt slikket. At det så er forbundet med stor sundhedsfare, at spise slik, som har været udsat for rotteekskrementer, ja det siger sig selv.

En betonblander til madproduktion
En jysk virksomhed, der havde solgt patientmad til plejehjem og sygehuse er blevet lukket øjeblikkeligt. Alle solgte varer fra virksomheden er trukket tilbage.

Virksomheden producerede blandt andet gelé rugbrød og gelé agurk samt særlige pulverblandinger med smag af for eksempel bøf, bacon og flæskesteg til plejehjemsbeboere og sygehuspatienter med synkebesvær.

Produktionslokaler og produktionsudstyr var møgbeskidte, og man fandt også en særdeles beskidt betonblander, der blev brugt til madfremstilling. Man kan så undre sig over, hvordan denne virksomhed i cirka ti år kunne levere vare til kommunale institutioner.

Virksomheden havde overhovet ikke tilladelse til at producere madvarer, og virksomheden er heller aldrig blevet kontrolleret af myndighederne.

Men hvordan kan kommunale institutioner købe af en producent, som overhovedet ikke er registeret?

Vi har her på siden talrige artikler om Fødevaresikkerhed – eller mangel på samme, om svineproduktion, MRSA og Listeria. Gå ind i søgefunktionen og vores elektroniske arkiv.