Halvdelen af indvandrerne fra ikke – vestlige lande er arbejdsløse. Samtidig har 100.000 østeuropæer fået arbejde herhjemme. Medierne giver indtryk af, at de ledige slænger sig på sofaen. Politikere scorer billige point i befolkningen ved at kræve støre kontrol og lavere ydelser. Ingen af dem taler om lediges psykiske problemer og at ledighed faktisk er et samfundsproblem. Meldingen i befolkningen er, at de ledige lukrerer på samfundet, og at ledighed er deres egen skyld. Det er ligesom de gamle dage på Ladegården. Mange politikere ser også gerne ledige som løntrykkere og som deltagere i social dumping.
Falske myter og historier
Det er som om vi som danskere ikke kan acceptere, at nogle får offentlig hjælp. Efterhånden er det som om velfærdssamfundet ikke mere kan rumme det. Medierne hjælper til med at skabe falske myter og historier om dem, som ikke er i stand til selv at tjene deres penge.
De ligger hjemme på sofaen
De arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagerne fremstilles som nogen, der ligger derhjemme på sofaen, de er dovne og de er krævende. Og mange af disse har prøvet hele baduljen – kontanthjælp og aktivering.
Man bliver tilbudt truckercertifikat, eller bliver placeret to uger foran en computer. Det kalder man for aktiveringskursus, og det skal være motiverende.
Flere arbejdspladser kræver vækst
Løsningen er flere arbejdspladser, men dette kræver vækst. Når vi ikke kan konkurrere med udlandet, så stopper udviklingen af nye arbejdspladser. Det er ikke akademikerne og overklassen, der bliver først ramt. Når vi ikke er konkurrencedygtige er det industriarbejdspladserne og landbrugets arbejdspladser samt andre ufaglært arbejde, der forsvinder ud af landet.
Vi har ikke råd
Den anden udfordring er så gabet mellem offentlig forsørgelse og den løn, du får for et arbejde. Vi fastholder de arbejdsløse i et bureaukratisk system. Medierne har travlt med at bilde os ind, at opfindsomme og kreative skattefornægtere læsser penge ud af landet og så er det ikke råd til at have folk på offentlig forsørgelse.
Men Skat var åbenbart ikke interesseret i 328 danskers kreative bankforbindelser til en schweizisk bank.
DR viste, at de ledige var dovne
DR forsøgte sig med et eksperiment Den dag de fremmede forsvandt. Politikere og medier fik efter udsendelserne virkelig travlt. For her kunne vi da rigtig se, at de ledige var dovne. De blev præsenteret for helt almindelige arbejdsløse danskere. Men vi fik egentlig ikke et indblik i deres sociale historie.
DR mente, at det var modige danskere
DR mente heller ikke, at de deltagende blev ydmyget. Herfra lyder meldingen, at det var modige danskere med forskellig baggrund, der fortalte deres historie. Og baggrunden for eksperimentet var, at nu var det lagt op til en diskussion om Danmarks social – og beskæftigelsespolitik.
Politikerne fremme med løftet pegefinger
Man havde udvalgt 11 danskere, der skulle overtage de jobs, som udlændinge normalt varetager. Disse udlændinge er vant til lave lønninger. I programmerne kunne man forstå at ledige og dagpengemodtagere ikke må sige nej til jobs. Men nu er det faktisk regler for, hvilke jobs, der er rimelige. Og straks var politikere fremme med, at ledige ikke gang på gang skal kunne sige nej til jobs.
Skal ledige være løntrykkere?
Faktum er, at kun ca. 80 hvert år siger nej til et tilbudt job. Men alligevel vil den radikale leder, Morten Østergaard have dagpengekommissionen til at se nærmere på de såkaldte rådighedsregler, herunder de lediges ret til at sige nej til job på dårlige løn – og ansættelsesvilkår.
Spørgsmålet er om ledige skal bruges til social dumping og løntrykkere?
De ledige lukrere på samfundet?
Men sandheden er, at samfundet stigmatiserer de arbejdsløse. DR tog slet ikke stilling til om det var urimelige arbejdsvilkår, som blev budt de ledige. Den måde medierne forholder sig til de ledige, har ændret sig markant de sidste 20 år. Og det er den fremstilling, der siver ud til resten af befolkningen. De ledige lukrerer på samfundet, mens resten af os knokler løs.
Programmet Blok på bistand fik politikere op af sofaen. Nu skulle der ske stramninger af kontanthjælp og førtidspension. Og de arbejdsløse skulle piskes endnu mere.
En ung pige udnævnes som helt
Vi kunne også se det for et par måneder siden. En ung pige kom ikke ind på drømmestudiet. Hun cyklede rundt i Horsens og afleverede ansøgninger. Hun kom til 25 samtaler og fik 2 deltidsjobs, én som opvasker og ét job i en sandwichbar. Hun kommenterede det spåledes:
- Jeg synes, at det er mange, der skal lette røven. Jeg havde i hvert fald ikke svært at finde job.
Initiativet fik en hel side i Berlingske Lørdagsavis plus en henvisning fra forsiden. Joachim B. Olsen udtrykte det således:
- Det er det personlige ansvar, som virkelig betaler sig, at man tager, og det er superfedt, at det lykkedes for Mette. Respekt for det.
Ned med ydelserne
Ledigheden handler ikke kun om at folk er for forkælede og dovne til de jobs, de kan få. Og mange politikerne kan fortsætte med argumentet – ned med ydelserne.
Men er det ikke forskel på et midlertidig job for en studine og en ledig familiefar på 45 år med husleje og faste udgifter, hvis branche er ramt af høj ledighed og udfordret af konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft?
Jobcentre opfordre til at sende masser af uopfordrede jobansøgninger. Og dem får virksomheder massevis af. Og det ender heller ikke på forsiden, når ledige daglig dukker op i virksomhederne og spørger efter jobs.
Vi skal ikke være blødsødne over for ledige
Men hvad var det nu vores beskæftigelsesminister sagde til Berlingske Tidende:
- Vi skal ikke bare et sekund være blødsødne over for de personer, der ikke kan finde ud af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Men åbenbart var han blødt lidt op – vores beskæftigelsesminister, for 14 dage efter sagde han:
- Ledige skal ikke sige ja til hvilket som helst job. Løn – og arbejdsvilkår skal være i orden. Vi skal selvfølgelig ikke kræve, at ledige tage underbetalt arbejde.
7.000 kan sagtens få arbejde
Selvfølgelig er den borgerlige – liberale tænketank, Cepos også fremme med et forslag om at sænke ydelserne med fem procent. Det vil så give 7.000 et nyt job. I tænketanken mener man at overførselsindkomsterne er steget med fem procent mere end mindstelønnen. Men kan det nu have sin rigtighed?
Komplicerede regnestykker
Igen er politikere fremme med argumenter som, at det ikke kan betale sig for ledige, at tage et arbejde. De får mere ved at ligge på sofaen. Mange kreative regnestykker åbenbares så for den måbende befolkning. Disse regnestykker laves så kompliceret, at befolkningen står af.
Kreative kurser
Måske burde medierne rette sigtekornet mod det system, der skal få ledige i arbejde. Coach – uddannede konsulenter underholder med peptalks og fakta, der er ophøjet til videnskabelige analyser. De jonglerer med tal og analyser, grafer og kompetencer, som mest minder om et cirkus.
Og kursisterne får at vide, at der ligger masser af jobs og venter. En masse ideer kommer det så til at peppe ens CV op, eller Facebook – profile, Linkedln m.m.
Selvtilliden daler
Man burde måske fokusere noget mere på, at de lediges personlighed ændrer sig efter længere tids ledighed. Selvtilliden daler, man får mindre energi, mindre konkurrencelyst, mindre tilpasningsevne m.m. Dette fremkommer af over 100 afslag. Man udvikler personlighedstræk, der gør det endnu vanskeligere at finde job. Ja det er ikke noget, som vi her sidder og finder på.
Firmaet People test Systems har gennem en periode på 2 ½ år indsamlet data fra 17.000 lønmodtagere heraf godt 3.000 ledige. Undersøgelsen tegner et dystert billede af længere tids arbejdsløshed.
Åbenbart er det ikke interessant for politikere at beskæftige sig med menneskers psyke, når de mister deres arbejde og det økonomiske grundlag. For man mister også troen og modet, så de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet.
Har man været på dagpenge eller kontanthjælp i mere end to år, har du i gennemsnit brugt psykolog eller psykiater to til tre gange oftere, end da du var i job.
A – kasser og Jobcentre magter ikke psykiske problemer
Arbejdsløshed er lig med social isolation og marginalisering. Det medfører øget risiko for psykiske lidelser. Men disse problemer magter a – kasser og jobcentre slet ikke. Ofte betyder det at en indsats sættes alt for sent ind.
Fjern din piercing
Det er ikke rimligt, at der drives heksejagt på de ledige. Vi har også tidligere hørt om, at man på jobcentre kommer med opfordringer om at de ledige skal vaske sig, tage pænt tøj på, undgå næsepiercinger m.m. Det er i den grad ydmygende for den ledige. Langt de fleste ved godt, hvordan de skal begå sig.
Antallet af kurser falder
Antallet af kurser til de ledige skal også reduceres kraftigt, hvis det står til beskæftigelsesminister Henrik dam Kristensen. Der skal skæres ned fra 3.500 kurser til godt 900. Det betyder et farvel til coaching, mindfulness, meditation og anerkendende metode og positiv vejleder. Det har vist sig, at disse kurser ikke fører til nærmere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det burde være hele samfundets problem
Men ak og ve. Der er for få job til for mange hænder. Og det betyder ikke, at de ledige er ukvalificerede. Det er ikke de lediges skyld, og heller ikke kun de lediges problem. Hele samfundet burde betragte det som deres problem. Og det ville da klæde politikerne, hvis de ville tage et ansvar for at løse det, i stedet for gang på gang, at påpege at dagpengeydelse er for stort. Og at de ledige dasker på sofaen. Og kære medier, de arbejdsløse vil hellere end gerne ud at arbejde.
Et grotesk problem
Det groteske er, så at vi kommer til at mangle 430.000 personer i 2030. Vi taler om, at vi skal importere udenlandsk arbejdskraft. Kun 6 pct. af befolkningen i Danmark er i dag udlændinge. Der er 18 pct. i Schweitz og 10 pct. i Sverige og Tyskland. Ja og kun 10 pct. af de udlændinge, der kommer hertil har en videregående uddannelse.
Næsten halvdelen af indvandrere fra ikkevestlige lande i aldersgruppen 30 – 59 år er på offentlig forsørgelse. For kvinder fra Libanon og Somalia er det otte ud af ti og for mændene er det næsten 7 ud af ti, der er under offentlig forsørgelse. Samtidig er der kommet 100.000 østeuropæer hertil. Det virker helt forkert.
Vi har på vores side mange gange beskæftiget os med arbejdsløshed, fattigdom og ulighed. Desuden har vi mange artikler om arbejdsmarkedsforhold. Gå ind på vores søgefunktion, der leder dig over i vores elektroniske arkiv. Hold også øje med vores spots på Facebook. |
