Borgere bliver klemt i digitaliseringsbølgen. Er du træt af naboens larm – anmeld ham. En canadier ville ikke afgive sit kodeord. Toldvæsnet kan afkræve en bøde på 25.000 dollars. Danskere lyver om deres persondata på nettet. Rejsekortet registrere dine rejser, 5 år tilbage. Har vi falske mobilmaster i Danamark. Hvad ville NSA i Nordkorea? FE har presset på for at undgå dommerkendelser. Vores hemmelige politi har fået mere magt. Og så skal vi høre om en sand historie syd for grænsen, med rødder til danske myndigheder.
Syd for grænsen
Vi starter med en sand historie syd for grænsen. Navnet på hovedpersonen er opdigtet.
Sonja kunne ikke forstå, at hun nu for fjerde gang så en rød bil, hvori der sad en person og holdt øje med hendes hus. Hun gik ud i haven, og kunne se, at det var en dansk indregistreret bil.
Hun ringede til et familiemedlem og dennes søn. De fik fat i føreren af bilen, og spurgte, hvorfor han holdt der. Jo han skulle skam på indkøb i grænsebutikkerne. Nu befandt disse sig dog mange kilometer fra Sonjas hus. Ved hjælp af mere eller mindre tvang, indrømmede personen, at han var ansat af et detektivbureau fra Kolding. Han udførte et arbejde for Udbetaling Danmark.
Politiet blev underrettet, og manden anholdt. Tyskerne slår meget hårdt ned på den form for spionage, og detektiven kan forvente en lang fængselsdom.
Men hvorfor denne spionage? Jo Sonja, har en gang arbejdet i Danmark og berettiget til en lille pension. Men det offentlige Danmark vil næppe erkende dette, og dog. For hvis en af vores store dagblade får snerten af denne historie, kan beviserne vel rulles op.
Diverse ministre har ellers påpeget, at det ikke forekommer masseovervågning af familier og andre. De har også garanteret, at retssikkerheden er i orden.
Det hemmelige politi får mere magt
Terrorpakken betyder at vores hemmelige politi får mere magt. Der er sat flere penge af til FE og PET. Danskere i udlandet skal således aflyttes af det hemmelige politi. Og det bliver uden dommerkendelse. Men som vi kan se af overstående, så foregår denne overvågning allerede. Hver gang, der sendes en e – mail og rammer en server i udlandet kan vores hemmelige politi frit kigge i den. Med andre ord. Vores hemmelige politi har permanent adgang til alle danskers kommunikation uden dommerkendelse.
På vej til Politistat
Når en embedsmand fra FE eller PET på den måde kan få indblik i vores kommunikation uden dommerkendelse er vi stærkt på vej til en politistat frem for et demokrati, hvor en dommer skal godkende en aflytning. Hvis man som politiker mener, at en efterretningschef kan være lige så god en garant for retssikkerheden som en dommer, så har vi begyndelsen til en politistat.
- Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil angribe vores demokrati og vores frihed.
Ja sådan lyder første sætning i regeringens nye terrorpakke. 12 konkrete forslag kommer til at underminere nogle af de frihedsrettigheder, som regeringen har til hensigt at beskytte.
Datatilsynet orienteres først bagefter
Datatilsynet vil hverken kunne godkende eller omgøre sager om aflytning. Tilsynet vil, først efter at overvågningen er sat i værk blive orienteret om det. Man har ingen mulighed for at gribe ind over for FE og standse overvågningen.
Hvad mener politikerne egentlig?
Kigger vi så på politikernes holdninger. Ja så oplever vi meget forvirrede holdninger. Det er et sandt virvar. Efterhånden kan vore politikkere uanset partifarve ikke finde ud af, hvordan et retssamfund er skruet sammen. Skal terrorbekæmpelse tilsidesætte retssamfundet?
Særegen undtagelse
Grundloven giver Folketinget adgang til at gøre særegen undtagelse, som det står i § 72. Det har Folketinget sådan set gjort i et betragteligt antal love, når det gælder fysisk adgang til privat ejendom. Men det har de dog ikke gjort, når det i fredstid drejer sig om indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Også PET er omfattet af retsplejelovens almindelige regler om indgreb, der kræver dommerkendelse. Og tysk ret kræver altid begrundet mistanke om en alvorlig forbrydelse. Både Sverige og Tyskland har en række retsgarantier.
Domstole skal ikke involveres
Vores system herhjemme involverer nu domstolene.
At lave en ordning, som overhovedet ikke involvere domstolene, men som foregår tys – tys i de hemmelige tjenester, er virkelig et drastisk skridt, specielt når det er uklart, hvad overvågningen skal gå ud på.
Fuldstændige uskyldige mennesker som tilfældigvis er i udlandet, kan blive aflyttet. Det er ikke defineret klart, hvem der skal overvåges og aflyttes, og når det så sker uden at en dommer er involveret, virker det hele nærmest diffust.
Hvis vedkommende fra udlandet kontakter en person hjemme i Danmark, ja så bliver denne også aflyttet og overvåget.
Har tilsynet nogen magt?
Der er jo et tilsyn med efterretningstjenesterne. Dette tilsyn påser overholdelse af reglerne. De kan underrette forsvarsministeren om ting, han efter tilsynet skal have kendskab til. Men forsvarsministeriet er ikke sat i verden for at varetage den enkeltes retssikkerhed.
En retsstat i fare?
Man kan også diskutere, hvor længe man skal aflytte og hvornår man er ekstremist. Hvis en person har bestilt en rejse til Mellemøsten eller Østafrika, er man så mistænkt? Skal ordningen være ideologisk eller geografisk afgrænset?
Politikerne har ønsket, at give FE mulighed tidligere i processen at lave en efterretningstjeneste mod foreign fighters. Man mener ikke, at Danmarks status som en retsstat er i fare.
Sagen er bare den, at med de nye forslag så får FE mere magt end deres amerikanske og britiske kollegaer. Og selv om politikerne påstår det modsatte, så vil forslaget nu engang undergrave retsstaten.
FE har i flere år presset på
Under de nuværende regler har FE siden 2011 i forvejen overvåget et stigende antal danskere uden retskendelse. Det fremgår af den seneste rapportering fra Wambergudvalget, der indtil 1. januar 2014 førte tilsyn med efterretningstjenesterne.
FE har åbenbart presset på i flere år for at få lov til at overvåge uden domstolskontrol. Spiontjenesten har åbenbart forsøgt at få udvidet beføjelserne, så FE kunne slippe for at gå via PET for at få en dommer til at blåstemple overvågningen af danske borgere. Det nye værktøj er begrundet i det nye trusselsbillede, siger mange politikere.
Efterretningsvæsner får fat i krypteringsnøgler
Snowden har fortalt at både de britiske og amerikanske efterretningstjenester for flere år siden brød ind i systemerne hos Gemalto, der er en af verdens største producenter af simkort. Årligt produceres der to milliarder simkort, som havner hos kunder i omkring 450 teleselskaber verden over. De to efterretningsvæsner stjal angiveligt de såkaldte krypteringsnøgler. Det er en række nøgler, som kan bryde den kryptering, der normalt sikrer mobilkunderne sikker kommunikation.
Kommer Snowden hjem?
Snowden vil angiveligt gerne tilbage til USA, men han vil være sikker på en fair rettergang. En højesteretsdommer har lovet ham, at han ikke vil blive dømt til døden. Men en hård straf venter ham sikkert.
Den sande historie om Nordkoreanernes indbrud
Og så har amerikanerne ellers fortalt vidt og bredt, at det var nordkoreanere, der brød ind i Sonys computere.
Angiveligt er historien en helt anden. NSA brød ind i Nordkoreas computersystem i 2010 på grund af den voksende bekymring for nordkoreanernes fremskridt i cyberspace. Gennem et kinesisk netværk, der forbinder Nordkorea med omverdenen, borede NSA sig i samarbejde med Sydkorea og andre amerikanske allierede ind i det ellers lukkede land.
Det har amerikanske og udenlandske embedsmænd fortalt til New York Times. Dette førte til et netværk af nordkoreanske hackere styret af den nordkoreanske efterretningstjeneste.
Har vi falske mobilmaster i Danmark?
Vi har tidligere i denne serie afsløret falske mobilmaster til at spore og aflytte mistænkte kriminelle. De danske myndigheder vil hverken af – eller bekræfte, om et lignende system findes herhjemme. Tidligere er det blevet oplyst at lande som Tyskland, Norge og USA bruger sådan et system. PET må godt bruge et sådan system i en nødretssituation. Men det er usikkert, hvad en nødretssituation er.
100 millioner rejser er gemt
Vi har ofte skrevet om Rejsekortet, men måske ikke så meget i denne afdeling. Men kortet er så smart indrettet, at man siden 2011 har gemt 100 millioner rejser. Disse rejser er opbevaret. Her har vi en gigantisk mængde viden om vores adfærd. Ikke færre end 843 medarbejdere har adgang til denne viden. Politi og Skat har også adgang til denne viden, men modsat de 843 medarbejdere skal de dog endnu have en dommerkendelse for at få adgang til denne viden.
Og i Rejsekort A/S begrunder man den galoperende indsamling og opbevaring af persondata med bogføringsloven. Man følger bare loven, siger man. For det andet bliver alle disse oplysninger indsamlet for indtægterne skal fordeles mellem forskellige transportører. Dette forhold virker meget mystisk. Er det ikke nogen, der kan fortælle selskabet, at dette er en fejlfortolkning af loven?
Her har vi gen et eksempel på mulig data – læk.
Et EU – register for flyrejsende
Bliver vi ved transport, så har EU – Kommissionen i ramme alvor foreslået, at man laver et EU – centralregister over alle fly – passagerer. Og i England vil David Cameron i ramme alvor forbyde kryptering. Det svarer til, at det er forbudt at stoppe sine breve i en konvolut
Danskere lyver på Nettet
40 pct. af danskerne under 34 år bruger falske persondata for at beskytte deres online – identitet. Det oplyser Symanatec. Halvdelen overvejer faktisk også at holde en pause fra internettet af samme grund. Dette er ikke gode oplysninger for butikkernes kundeklubber. To ud af tre er usikre på, hvad de skal gøre for at beskytte deres data.
Danskerne tror, at jo mere værdifuld deres data er, des mere bliver der passet på dem. Vi har stor tillid til banker (82 pct.) og hospitaler (78 pct.). Mindst er tilliden til detailhandlen (18 pct.) og de sociale medier (8 pct.). Kun 42 pct. af danskerne forventer hjælp fra politiet såfremt de bliver udsat for en dataforbrydelse.
Alligevel vil 42 pct. gerne afgive persondata for at vinde en præmie og 37 pct. for at opnå en rabat.
En canadier i klemme
En 38 – årig canadier blev forleden stoppet i tolden i Halifax Stanfield International Airport. Han var ankommet fra Den Dominikanske Republik, og tolderne ønskede adgang til hans smartphone. Men han nægtede at audlevere adgangskoden. Han er nu sigtet for, at hindre toldmyndighederne i at udføre deres arbejde. Han står til at få en bøde mellem 1.000 dollars helt op til 25.000 dollars og et år i fængsel.
Canadieren vil ikke udlevere personlige oplysninger, men tolderne mener, at de har en god sag. Hvis nu det samme gør sig gældende i Danmark, hvad sker der så?
Er du træt af naboens børn – anmeld ham
Er du træt af naboens larmende børn eller hans høje musik, kan du bare klikke et par gange på computeren, så har du anmeldt ham for skattefusk. Han finder aldrig ud af, hvem der har anmeldt ham. Selvfølgelig skal vi ikke begå skattefusk eller for den sags skyld social bedrageri. Men den måde, som det er opbygget herhjemme, så tilskyndes vi til det. Myndighederne opfordrer os ligefrem til at angive hinanden. Ja tænk, man kan angive om en person, der får sociale ydelser ofte får besøg af en kæreste. Samfundet har stor interesse i, at straffe en enlig, hvis hun får et par hundrede kroner for meget udbetalt. Samfundet har mindre interesse i, at straffe den person, der får anbragt sine penge i skattely i udlandet.
På 33 kommuners hjemmesider kan man udfylde enkle formularer, hvor man kan gøre opmærksom på enhver mistanke om bedrageri. Er vi blevet et anmeldersamfund?
Vi tror, at vi Danmark kan møde hinanden med tillid. Denne forestilling sætter vi nu over styr.
Lovgivningen spænder ben
De danske borgere har svært ved at finde rundt i den digitaliseringsjunglen. Københavns Borgerservice hjælper selvfølgelig med fritagelser m.m. Men det er ikke altid lige let, for lovgivningen spænder ben. Således skal borgere bede om hele tre fritagelser for at slippe helt ud af det digitale klammeri. Kunne man ikke gøre dette system mere fleksibelt?
Offentlige myndigheder sjusker med vores data
Offentlige myndigheder skal på linje med private virksomheder kunne straffes med bøder for at sjuske med danskernes personlige oplysninger. Sådan lyder det fra en arbejdsgruppe med alle Folketingets retsordførere.
Ja egentlig er det barokt, at de overtrædelser som private bliver straffet for, er straffefri for staten og kommunerne. Ja og så anbefaler man, at Datatilsynet skal styrkes. Her havde politikerne ellers bebudet, at de skulle spare og have reduceret bevillingerne.
Kære læsere og sådan kunne vi blive ved, og det gør vi også, når artikel 24 i serien snart kommer. Gå i vores elektroniske arkiv, brug søgefunktionen og læs de andre artikler i serien. |
