Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning, Aflytning og Hacking (24)

WordPress er blevet hacket, og det er gået ud over danske hjemmesider. Danskerne hader cookies. Og så må amerikanske og britiske efterretningsvæsner ganske lovligt hacke sig ind på din computer, selv om du ikke er mistænkt. Vores lovgivning er 10 år bagud m.h.t. teknologi. Rigspolitiet er gået for vidt med registrering af nummerplader. FE har presset på m.h.t. at undgå dommerkendelse. 500.000 overvågningskameraer overvåger dig herhjemme. Ikke alle er lovlig opsat.

Overvåget som aldrig før
Danskerne bliver overvåget som aldrig før. Kameraer følger enhver af dine bevægelser. Oplysninger om, hvor vi er, hvem vi ringer til, bliver opsamlet og gemt. Hver gang vi køber ind, bliver det registreret. Det offentlige holder styr på vores sundhed, sociale forhold, økonomi, kriminelle løbebane og meget mere.

Jo overvågning er effektiv, men når vi får for meget af den, bliver den farlig og totalitær.

Digitale fodspor
Men egentlig er vi jo selv med til at brede vores privatliv. Vi opdaterer på Twitter og Facebook, vi sender sms’ er og meget andet. Jo vi sætter masser af digitale fodspor. Og det gør vi også, når vi går ind på diverse hjemmesider med fingeraftryk som cookies.

94,6 pct. af danskerne på Internet
Milliarder af mennesker og enheder suger løs på et stadig mere presset internet. Ja omkring tre milliarder mennesker er forbundet. Hastigheden bliver stadig forbedret og priserne på enhederne falder. 94,6 pct. af danskerne bruger internettet og det placerer os på en fjerdeplads i Verden.

FE har presset på
FE har gennem længere tid presset på, at aflytte danskere i udlandet uden retskendelse. Man har presset på længe før terrorangrebet. Men Justitsministeriets jurister har indtil nu afvist med den begrundelse, at det var i strid med grundlæggende retsprincipper. Regeringen havde ellers givet accept for dette. Men det er utroligt, at man på den måde kan undergrave demokratiet i kampen mod terrorisme.

Terrorpakken indeholder blandt andet 415 mio. kr. over de næste fire år til at udstyre tjenesten med en række nye redskaber, der endnu ikke er fremlagt.

At tilsidesætte demokratiet på den måde, er et alvorligt angreb mod magtens tredeling. Når man vil overvåge en person på dansk grund, skal man ifølge retsplejeloven have en begrundet formodning om, at vedkommende kan dømmes for alvorlige lovbrud.

Åbenbart er forholdene anderledes, når det gælder overvågning i udlandet. For her er det tilstrækkelig med følgende begrundelse bestemte grunde til at antage.

FE vil gerne i en tidligere face kunne overvåge en person i udlandet, og opfatter den tid, der tager for at få en sommerkendelse for en forhindring.

Danske myndigheder får oplysninger fra Facebook
De danske myndigheder har det seneste halve år bedt det amerikanske sociale netværk Facebook om at udlevere dobbelt så mange brugeroplysninger som tidligere. Det er ofte fortrolige og personlige oplysninger, der udleveres.

Rigspolitiet er gået for vidt
Datatilsynet mener, at Rigspolitiets overvågning af bilister er gået for vidt. De mener, at planerne skal ændres, så de holder sig inden for lovens rammer. Sagen skal nu behandles af Datatilsynets øverste myndighed, Datarådet. Politiet vil gemme oplysningerne, uanset om bilisterne har gjort noget strafbart. Men den går ikke, siger Datatilsynet.

Lovgivning – 10 år bagud
Vi bilder os ind, at demokratiet støtter os og vedtager love, der forhindrer onde mennesker i at misbruge vore data. Men lovgivningen er altid 10 år bagud. Teknologien og dermed udviklingen udvikler sig så stærkt, at uanset hvor effektive og enige lovgivningsmagterne end er, så kan de aldrig følge med.

500.000 kamaraer overvåger os
De 500.000 overvågningskameraer der er sat op herhjemme, skal nu registerets. Det har et politisk flertal bestemt. Blandt disse er 40.000 – 50.000 ulovlige kameraer. 100.000 kameraer findes omkring beboelser.

Britisk og amerikansk efterretningsvæsen hacker dig
Lige så stille har det amerikanske forbundspoliti FBI fået udviklet sine juridiske beføjelser til at kunne bryde ind i og sågar plante overvågnings – malware på computere stort set over alt på kloden. Også det engelske efterretningsvæsen GCHQ har fået de samme beføjelser til at bryde ind i og aflytte enhver computer, telefon eller anden form for digital kommunikationsenhed på Jorden.

Og det problematiske er, at de må gøre det, uden at de aflyttede er mistænkt for noget som helst. Tænk at dette er nødvendigt i vores moderne samfund. Spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt?

Snowden – afsløringer har blandt andet vist, at GCHQ har indsamlet tusindvis af webcam – billeder fra intetanende borgere, hvoraf flere billeder var af erotisk natur. Hvad mon den britiske efterretningstjeneste bruger disse til?

EU kan ikke garantere for databeskyttelse
EU kan ikke garantere, at europæernes data bekskyttes som aftalt. Hvis du vil være helt sikker på ikke, at blive aflyttet af NSA, så luk din Facebook – konto. Selv om der indgået data – aftaler, så overholdes disse ikke.

Danskerne hader cookies
Du har sikkert også opdaget de der cookies. Det er små spioner, der ligger på diverse hjemmesider. Markedsføringsmæssigt trænger disse cookies ind i vores privatliv. Læg mærke til hvor meget du bliver forfulgt af reklamer. Og det er disse cookies, der er skyld i det. Ja 61 pct. af danskerne er irriteret over disse. Kun 28 pct. synes, at de er OK.

WordPress er blevet hacket
Vi er mange, der også bruger WordPress til diverse hjemmesider. Nu har en gruppe it – kriminelle kompromitteret flere tusinde af sådanne installationer og injiceret et skadeligt script ind på de ellers helt legitime sider. Sikkerhedsfirmaet CSIS har blokeret mere end 300 domæner for at forhindre yderligere misbrug.

Disse IT – kriminelle har også misbrugt svagheder i Adobe Flash Player, Adobe Reader, Acrobat og Microsofts Silverlight.

I vores elektroniske arkiv kan du finde de andre 23 artikler i denne serie, samt hvad vi ellers har skrevet om overvågning. Brug vores søgefunktion.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16