Borgerinddragelse – ja eller nej

Den gamle redaktør kommer her med nogle tanker om det lokale demokrati. Han kommer med den konstatering, at politikerne på Københavns Rådhus ikke på nogen måde vil afgive ansvar og magt. Men skal beslutninger, der drejer sig om for eksempel Nørrebro i fremtiden foretages af embedsmænd og chefkonsulenter bag tykke mure. Det er alt for meget skinddemokrati. Nørrebro Lokaludvalg og andre er under angreb, og helst vil mange politikere på en gang lukke butikken. Man er slet ikke klar over, hvilken guldgrube de lokale ildsjæle udgør. Fejlen ligger nok i, at politikerne på Rådhuset ikke tager Lokaludvalgene alvorlig.

Man taler atter engang om besparelser
Københavns Kommune har været ved at kigge på budgettet for 2016. Og to af forslagene kom til at gå ud over Lokaludvalgene. For det første ville puljemidlerne blive beskåret med 0,7 millioner kroner, og så skulle Lokaludvalgene skæres ned fra 10 til 5. Alt i alt skulle dette give besparelser for 2,7 millioner kroner.

Forslagene er hvis nok taget af bordet igen, men det kreative økonomiudvalg skal nok slå til igen. Det har de gjort hver år i de 7 – 8 år, som lokaludvalgene har eksisteret. Og hvert år må de ansatte i sekretariaterne frygte for deres fortsatte ansættelse.

Hvorfor tale om Borgerinddragelse, når den findes?
Det virker også lidt underligt, at overborgmesteren vil styrke den lokale borgerinddragelse samtidig med at han sammen med øvrige politikere vil beskære lokaludvalgene.

Lokalt er borgerinddragelsen sket via Lokaludvalgene. Disse udvalg kender de lokale aktører og har fingeren på pulsen. Det har man nødvendigvis ikke i Borgerrepræsentationen.

Ikke altid lige let for Nørrebro Handelsforening
På Nørrebro har Nørrebro Handelsforening haft sæde i Lokaludvalget i alle årene. Det har ikke altid været lige let, at man som eneste repræsentant skulle forsvare erhvervslivets interesser. Men efterhånden kender repræsentanterne handelsforeningens holdninger, og som sådan bliver man respekteret. Det er jo også ganske naturligt, at man har formandsposten i grupper Erhverv og Beskæftigelse.

Og det at sidde i et udvalg under Lokaludvalget eller i en gruppe under denne, er ikke bare en dans på roser. Det kræver et kæmpe tidforbrug. Og kigger man på formanden for lokaludvalgets tidsforbrug, ja så er dette også ulønnet.

Der er grænser
Den gamle redaktør har tidligere siddet i diverse kvarterløft og områdeløft og har været underlagt politikerne i Borgerrepræsentationen. Og helt ærligt, ofte har vi følt det som de beslutninger, vi tog som et diktat fra de øverste politikere. De ville bestemme navnet på hvad gruppen skulle hedde osv. Der var grænser for, hvad man måtte beslutte.

Da vi så ville modernisere Nørrebroparken følte vi det som et slag i nakken, da et andet kontor på Rådhuset samtidig besluttede, at parken skulle være Metro – byggeplads. Denne beslutning tog politikerne uden at orientere det lokale kvarterløft.

Sjovt har det heller ikke været, at skulle deltage i planlægningen af Nørrebrogades ændring. Vi var to mand fra Nørrebro Handelsforening, der konstant blev bebrejdet vore meninger. Og det var ikke kun fra lokale beboere, men også fra embedsmænd som vi følte var blevet betalt for at kunne påvirke os.

Spil for galleriet
Når vi skulle udarbejde hørringsrapporter, som denne gamle redaktør efterhånden har udarbejdet en del af, ja så var det vel også en form for spil for galleriet. Nej det er bestemt ikke alt, der er lige godt i den lokale borgerinddragelse.

Men det lokale er skam at foretrække frem for den lange vej til Københavns Rådhus. For selv om man praktisk og politisk ikke er enige, så kan man altid mødes over en øl i al venskabelighed diskutere tingenes tilstand. Det var blandt andet det, der skete under Kulturelle Markedsdage i Nørrebroparken. Bordet foran Nørrebro Handelsforenings bod var altid besat af politiske modstandere.

Borgerinddragelse foregår i øjenhøjde
Nogle gange ryster man lidt på hovedet, over politikernes manglende forståelse og indsigt. Dette kan diskuteres i det lokale forum. Sjældent er det, at borgmestre eller andre bevæger sig ud og hører Nørrebro Handelsforenings meninger ude i vores bydel.

Borgerinddragelse foregår bedst i øjenhøjde med borgerne. Den gamle redaktør husker også et arrangement med lokalhistorie som blev en fantastisk succes. Og det var et arrangement støttet af Lokaludvalget på Nørrebro.

En meget aktiv kvartermester
I bydelen har vi en meget aktiv kvartermester. Hun har stået for mange utraditionelle arrangementer og været tilknyttet Nørrebro Lokaludvalg. Men politikerne på Københavns Rådhus har ikke fundet det værd, at støtte hendes engement. Hvorfor ikke? Hun er med til at markere Nørrebros særpræg.

De arrangementer, hun har sat på benene er noget som Nørrebros erhvervsliv i den grad har haft gavn af. Hvorfor skal man have en kvartermester på Amager og ikke en på Nørrebro? Det virker meget mærkværdigt.

Nørrebros særpræg er blevet fremhævet
Gennem kvartermesteren har Nørrebro Lokaludvalg været med til at fremme Nørrebros særpræg. Hvorfor skal bydelene efterhånden gøres så strømlinede? Gennem lokaludvalgene kan man netop fremme bydelenes særpræg. Der findes et hav af kreative mennesker på Nørrebro. Det er dem, som medierne sjældent skriver om. Og det er dem som Nørrebro Lokaludvalg netop støtter. Og så er det at politikkerne på Rådhuset bliver sure, fordi Lokaludvalget ikke vil støtte arrangementer i kommunal regi. Men det er jo begrænset, hvad man har af midler.

Hvorfor beskærer man den lokale meningsdannelse?
Hvorfor vil man i den grad beskære de institutioner, hvor den lokale meningsdannelse kommer? Det har været hul i hovedet at samle sekretariaterne. Hvorfor flytte lokalerne fra den bydel, som man repræsenterer? Det er grotesk. Det er vigtigt for det lokale engagement, at man samles lokalt. Den lokale forankring forsvinder, når man nedlægger udvalgene. Det er et udtryk for centralisering.

Lokaludvalgene burde have bedre betingelser
Måske burde politikerne på Rådhuset give Lokaludvalgene bedre arbejdsbetingelser. Her er nu engang de bedste muligheder for borgerinddragelse. Se engang på den kulturfestival, 48Timer, som netop er afsluttet. Det var en kulturfestival, hvor den gamle redaktør, her, også deltog med et indslag. Forvaltningerne på rådhuset må på en meget bedre måde stille sig til rådighed og understøtte lokaludvalgenes arbejde. Politikerne burde på en meget bedre måde sætte pris på ildsjælenes arbejde.

Og de såkaldte Tordenskjolds soldater er guld værd for lokalområdet. De kan altså nu engang meget mere end en fuldmægtig eller en chefkonsulent på et kontor på Rådhuset.

Skal borgerinddragelse ske via Nettet?
Men det er som om, at politikerne på Rådhuset ikke ved, hvad det drejer sig om. Undertegnede har hørt borgerlige politikere sige, at venstrefløjen giver penge til hinanden, og at borgerinddragelse kan ske via webportaler. Har de slet ikke begreb om, at det lokale demokrati styrkes gennem lokal borgerinddragelse?

Ja mange på Københavns Rådhus mener, at lokaludvalgene skal lukkes. De mener, at lokaludvalgene ikke er repræsentative for demokratiet og det er lukkede klubber for Tordenskjolds soldater. De mener ikke, at udvalgene lever op til begrebet borgerinddragelse.

Politikerne har selv bestemt mødestrukturen
Mødestrukturen er noget som politikerne har bestemt. Egentlig burde man kanalisere borgernes opfattelse af lokale sager ud til beslutningstagerne. Det er den fremgangsmåde, som vi praktisere i Nørrebro Handelsforening. Men det vækker nu ikke udelt begejstring hos de politiske beslutningstagere på rådhuset.

Skinhøringer
Men lytter det i grunden til bydelene oppe på Rådhuset? For egentlig har lokaludvalgene ingen politisk indflydelse. Mange lige som undertegnede redaktør oplever ofte lokaldemokratiet som skinhøringer. Men det er jo ikke Lokaludvalgenes skyld. Det er politikerne på Rådhuset, der ikke tager den lokale medbestemmelse alvorlig.

Nej, det er ikke kun sure gamle mænd, der deltager i det lokale arbejde. Måske bunder hele problemet i, at politikerne på Københavns Rådhus ikke vil afgive nogen som helst magt og ansvar.