Det var ellers hyggelig nede ved Søerne til Skt. Hans. Det var en god tale, der handlede om mangfoldighed og komme hinanden ved, udrydde fordomme og de fremmede. Men så pludselig: Sønderjyder er bange for fremmede. Hvor vidste taleren det fra? Jo, det handler om, at DF fik et kanonvalg i Sønderjylland. Men det fik da nu over hele landet. Nu er båltaleren ikke den eneste, der har den mening. Mange andre fra Nørrebro og København har givet udtryk for det samme. Ja pludselig var det et stort debatemne. Men nu nøjes vi ikke med fordomme her på siden. Her kommer kendsgerningerne.
Ufattelig Mistænksomme
Her sad man så og nød udsigten over søerne, og lyttede til båltalen. Åh ja, Nørrebro er den mest globale bydel. Hjemløse og tiggere er en naturlig del af hverdagslivet, blev det sagt. Vi er godt nok tolerante, tænkte Den Gamle Redaktør. Men så sprang bomben:
- Det er næsten ufatteligt så mistænksomme og åbenbart bange de er i Sønderjylland for fremmede og fattige.
Lever Nørrebro på en pilestal
Pludselig blev Nørrebro løftet op på et højere lag på bekostning af sønderjyder. Den Gamle Redaktør tænkte, at det må da være ufattelig viden denne taler har, når han kan udtale sig sådan om sønderjyder. Det må være mere end Sønderjysk Kaffebord og Sort Sol.
Fordomme udspringer af uvidenhed
Men ofte udspringer fordomme af uvidenhed.
Men inden vi nu går då vidt, så har taleren måske sin viden fra visse dele af Københavner – pressen. Den vil gerne fremstille Udkants – Danmark med faldefærdige huse og ituslåede vinduer. Man ser billeder af hårde hvidevarer på gårdspladsen og huller i taget. Med andre ord visse dele af medierne er med til at gøre kulturkløften mellem land og by større.
Hvorfor dropper man ikke snart den karikatur.
Hver tredje stemte på DF
Hvorfor sagde taleren på Nørrebro dette? Jo i Sønderjylland stemte hver tredje på liste O, i hele landet var det kun hver femte. Det gør sønderjyderne i mange københavners optik til Aternativet.
Reservetyskerne skal sælges til Fra Merkel
Jo, jeg har sandelig også hørt på Nørrebro følgende kommentar:
- Hvorfor sælger vi ikke bare de reservetyskere til Frau Merkel
De tænker ikke så dybt over tingene
I TV2 forklarede en musikker, at folk over i Jylland ikke tænkte helt så dyb over tingene, og at de ikke havde de samme samtaler, som man har på Nørrebro.
Andre igen, har påpeget, at i Sønderjylland er de bange for fremmede, for de har ikke rigtig mødt nogen, som på Vesterbro og Østerbro.
Egentlig troede Den Gamle Redaktør her ikke, at man på Nørrebro havde så mange fordomme, efter over 20 år på tålt ophold i bydelen indvandret fra netop Sønderjylland
Det var et protest – valg
På Nørrebro og i resten af København fatter man ikke, at for sønderjyderne var det et protestvalg, et Anti – Lykke – Valg. Man føler sig i den grad ladt i stikken. Statslige arbejdspladser nedlægges i massevis. Det begyndte med Tønder Statsseminarium. Senere fulgte kaserner, sygehuse, domhuse m.m. Kommunalreformen har haft en negativ virkning for grænselandet. Nu er man bare en del af Storkreds Sydjylland.
Det var et industrisamfund
Strukturreformen har kostet arbejdspladser og centraladministrationen er ved at afvikle landsdelen. Og når sønderjyderne så står tilbage som arbejdsløse håner københavnerne dem.
Engang var Sønderjylland – en landsdel med masser af industri, ja faktisk Danmarks mest industritunge målt efter befolkning. Men mange tusinder af jobs er forsvundet til Østeuropa eller Kina.
Først pisser de på os
Ganske rigtig formulerer René Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot det:
- Først pisser de på os, bagefter siger de, at vi lugter.
”Vi skal slet ikke tage imod nogen”
Det kan godt være, at sønderjyderne engang imellem er trætte af østeuropæer. Men kig engang på arresthusene i landsdelen. De er overbefolket af litauer og rumænere. Måske skal vi også lige nævne, at politiet er en times kørsel væk. Og det kan være svært at smide kriminelle asylansøgere ud af landet. Så derfor skal vi slet ikke tage imod nogen, ja sådan er logikken hos mange sønderjyder.
De åbne grænser skal ikke være en gavebod
Sønderjyder mener selvfølgelig, at mennesker i nød skal hjælpes. Men de mener ikke, at alle skal hjælpes, blot de vandrer over grænsen. De åbne grænser virker som en gavebod for menneskesmuglere og østeuropæiske bander.
De fleste ønsker ikke en grænsebom, men en ordning som den, der var gældende ind til 2011, hvor toldere og politi kan tjekke udvalgte biler. Svenskerne bruger ordningen på Øresundsbroen. ”Hvorfor kan vi ikke bruge den ordning hernede”, spørger sønderjyderne.
Masser af rumænske biler med trailere
De sønderjyske lastbilchauffører, der har mistet deres job, kan ikke få solgt deres huse. Og også for dem, er det svært at se et opsving
Sønderjyder fatter ikke, alle de rumænske biler med trailere, der farer gennem landsdelen. Mange kører rundt med tyvekoster, mener de. Hvorfor sender de ikke tre eller fem politibiler til grænsen engang imellem, siger de. Sønderjyder er plaget af mange indbrud, og de ikke i tvivl, hvor tyvene kommer fra.
Dansk Folkeparti kom med budskabet om, at nu skulle grænsen lukkes. Selvfølgelig er det i strid med diverse lovgivninger. Man vil genere flest mulige, og så på den måde håbe på, at ramme østeuropæiske bander. Med vanlig sans for snigende dansk politistatslovgivning har man valgt at genere så mange som muligt for at ramme nogle få.
Politiet kommer ikke
Politiet er i den grad rationaliseret. De kommer ikke, selv om Padborg – borgere føler sig generet af østeuropæiske chauffører, der overskider diverse rastepladser og ikke har samme sans for at bevare naturen som danskere. De bruger simpelthen naturen som toilet og skraldespand.
Ja de smider faktisk også plastikposer ud af vinduet med deres lort.
De presser lønningerne
Nummerpladerne viser, at de er fra Rumænien, Polen, Slovenien, Litauen, Bulgarien. Herude holder de måske 25 – 30. Inde i Padborg holder flere hundrede lastbiler. Jo, kampen mod Social Dumping er sandelig kommet herned. Ifølge sønderjyderne er københavnerne lige glade med dette, bare de kan få ordnet deres egne forhold.
De østeuropæiske lastbilchauffører tager sønderjydernes job. De presser også lønnen.
Måske er det noget taktisk, at sønderjyder har stemt på Dansk Folkeparti. Man kunne stemme personligt på Tulle.
Regeringen har ikke gjort noget
Og mange af de lukkede købmænd er nok heller ikke Venstre – vælgere mere. Se bare en by som Padborg, hvor mange butikker der er lukket. Sønderjyder tager til Tyskland og køber ind. Det er ikke kun øl og vand, som københavnerne tror. Det er almindelige dagligvarekøb, reparation af bil og tænder.
Sønderjyderne føler, at regeringen og Venstre ikke har gjort nok for dem. Og så har de indført regler, som gør det hele mere kompliceret siger sønderjyderne.
Kommunesammenlægninger har gjort ondt
Kommunesammenlægninger er gået hårdt ud over sønderjyderne. Busser er forsvundet, samtidig, at der bliver længere til institutionerne, hvis der er nogle tilbage. Nu hedder det børnehus og ældrecenter i stedet for børnehave og plejehjem. Forskellen er, at de er blevet større og der er blevet langt færre af dem. Stakkels dem, der ikke har bil. Jo også her skal det spares, og det kan mærkes.
Storbyen afskriver provinsen
Jo, staten har i den grad været med til en skævridning, som de ikke selv ved, hvordan den kan løses. En anden ting er, at politikere konstant snakker ned til det såkaldte ” Udkants – Danmark”.
Definitionen på de såkaldte yderområder betyder, at 35 af landets 98 kommuner befinder sig i sådan et. Udviklingen viser, at folk heller vil bo i de større byer igen. Det kan skyldes de kulturelle tilbud og bedre offentlig service. Lønningerne er også større i byområder end i landområder.
Tendensen er, at storbyen afskriver provinsen. Og så er der også en evig kamp om fordelingen af rigdommen i vores samfund. Det er den kulturelle og intellektuelle elite i København, de har haft held til at tale provinsen ned. Derved opstår der en ulige udvikling.
Læs: Erling Jepsen
Prøv engang at læse Erling Jepsens fantastiske bøger om Sønderjylland. Her beskrives på meget selvironisk vis om incest og anarki i et lokalsamfund, som ikke står til at redde. I hans bog Frygtelig Lykkelig fra 2004 skriver politimand, Robert Hansen, der er tilflyttet fra København til sin mor og forsøger at lokke hende til Sønderjylland:
- Nej tak, sagde hun og stillede den tomme flaske på bordet. Jeg skal ikke til Jylland. Og da slet ikke Sønderjylland, der er ingen civiliserede mennesker, kun bønder og køer. Jeg har det godt her.
Sønderjyderne har svigtet deres gamle parti
Det solidariske Danmark er måske en saga blot. Egnsudvikling er gået fløjten. Befolkningen i Sønderjylland ønskede ligelig fordelt vækst. Den føler de, at de ikke har fået. Det parti som man hidtil har stemt på, har svigtet. Derfor har sønderjyder i den grad svigtet deres gamle parti.
Selve landbruget må vi vænne os til at undvære, ja sådan løs det fra venstrefløjen i København. Men her man hvis nok revideret udtalelserne en del. Væksten i samfundet kommer i høj grad fra eksporten fra landbruget.
København er ikke god til at tiltrække udenlandsk arbejdsplads
Og egentlig sker der jo også investeringer i provinsen fra udenlandske investorer. Se engang på Apple’ s investering i Viborg. For egentlig er København jo ikke så god til at tiltrække udenlandske investorer.
Centrale fagforbund advarer mod udflytning
Det er også sin sag at flytte statslige organisationer ud fra København. Centrale fagforbund advarer mod dette. Det kan gå ud over kvaliteten, siger de. Det kan nemlig i den grad resultere i medlemsflugt. Da Skat flyttede til Ringkøbing fulgte kun ti ansatte med. Man ansatte blandt andet kranførere som sagsbehandlere påstås det.
Enhedslisten – bilernes fjende nummer et
Og det sjove er, at lige så fortørnet de er på Nørrebro over, at Sønderjyderne har stemt på Dansk Folkeparti lige så fortørnet er Sønderjyderne på dem fra Nørrebro, som har stemt på Enhedslisten og Alternativet. Man opfatter dernede Enhedslisten som bilens fjende nummer et.
Ja tænk, selv Jydske Vestkysten sender en mand til Nørrebro for at se, hvad der foregår
Sønderjylland er en skøn landsdel
Men Sønderjylland har en skøn natur og her er rare mennesker. Europa er tæt på. For mange er Hamborg den nærmeste storby. Det tager de til i stedet for København.
Der er masser af kultur i Sønderjylland, men to ud af tre statslige kulturkroner bliver brugt i København.
Sønderjysk kaffebord
Til et foredrag om Sønderjysk Kaffebord en søndag formiddag møder 50 mennesker op på Nørrebro Bibliotek. Og personalet havde forsøgt at lave Sønderjysk kaffebord – godt gået Nørrebro. Jeg var imponeret. Men de fik da også halvanden time med Sønderjysk historie og kultur.
Er man dømt ude?
Hvorfor skal de hele tiden på Nørrebro og i resten af København bruge udtryk som Udkants – Danmark eller Yderområder. Det er jo direkte nedladende. Det er som om, at man er dømt ude, ja faktisk ekskluderet. I gamle dage hed det bare provinsen.
Fede fællesskaber
For Sønderjylland er også Kløften – og Tønder Festival. Her er fede fælleskaber, fede job, fedt for børn og kun en spytklat fra Flensborg og Hamborg. Denne by er med sit opland hjemsted for 5 millioner kroner.
Nørrebro har glemt sin fortid
Det er jo ikke så længe siden, at Nørrebro selv var tvunget i knæ. Det var dengang med Allotria. Jo man har lykkeligvis glemt, at man skulle genhuses efter bulldozersaneringen. For detailhandlen dengang, forsvandt kundegrundlaget, og butikker lukkede på stribe.
Indbyggertallet raslede ned. Nu ville ingen bo her. Nørrebro blev til udskudsdanmark. I 70 erne blev en masser af københavnere arbejdsløse. Store arbejdspladser forsvandt. Netop som det nu er situationen i Sønderjylland. Velfungerende børnefamilier flyttede ud af hovedstaden i massevis.
Saneringen på Nørrebro forløb ikke helt efter hensigten. Kommunen genhusede de ældre i ydrekvarterne. Ørestad blev anlagt i håb om, at salget af grunde kunne skræppe kassen til en metro. Men det skete ikke i det forventede tempo. Alt dette har man lykkeligvis glemt på Nørrebro og resten af København.
Nørrebro og København er kommet ovenpå igen. Sker det samme for Sønderjylland?
Hader man dem, der er anderledes end en selv?
På Nørrebro hylder man det multikulturelle samfund. Men utrygheden er jo stadig større her, end i resten af samfundet. Man siger, at man respektere hinandens forskelligheder, men man hader de danskere, der er anderledes end dem selv.
De kender slet ikke vores virkelighed
Og mange sønderjyder griner da også af dem fra Nørrebro og København. De kender slet ikke vores virkelighed, siger de. De kender ikke de problemer, som vi kæmper med. Som sønderjyder siger, så vil man ikke bruge 40 millioner kroner om året til bycykler. Man vil hellere bruge pengene på ældrepleje. Man vil heller ikke bruge 274 millioner kroner på cykelbroer, så vil man hellere cykle 5 minutter længere.
Man har trods alt ironi og humør
Ironi har de da både i Sønderjylland og på Nørrebro. Ja og også humor. Således holdt den gamle redaktør her i forbindelse med et større foredrag det samme indlæg En sønderjyde i København. Og dette indlæg vakte lige så stor begejstring i Tønder som på Nørrebro.
Hvor er de skudsikre veste?
Og måske kan Nørrebro – borgerne lære noget af præsten i Anna Kirke, Susanne. Hvert år rejser hun sammen med konfirmander fra Nørrebro til Varnæs, syd for Aabenraa. Det er sikkert et chok for mange konfirmander.
Men for et par år siden, da Nørrebro var plaget af mange uroligheder, skulle de unge konfirmander fra Varnæs den modsatte vej. De var så knap nået til Hovedbanegården, hvor en af konfirmanderne retter en henvendelse til klasselæreren.
- Paul, hvor er det kontor, hvor vi skal hente de skudsikre vest.
Skellet går ikke ved Valby bakke
Det er som om at diskussionen er blevet for hysterisk. For skellet mellem de privilegerede, og dem, der åbenbart gør det rigtige, og de ikke privilegerede, der gør alt forkert, går ikke ved Valby Bakke. Billedet af Danmark er i den grad blevet fortegnet. Forestillingen om København som et stort optur er også fortegnet.
Det sociale skel går ikke mellem hovedstad og provinsen. Men mon ikke man fortsætter den hysteriske debat, om hvem der har skyld for valgresultatet.
Problemet er, at vi isolerer os i fællesskaber, hvor alle ligner os på en prik. Måske er vi i gang med at udvikle os til A og B – mennesker, hvor A – menneskerne er dem, der har løber stærkere og stærkere i angst for ikke, at falde igennem. Måske har det noget at gøre med vores stigende negative syn på dem, der er på kontanthjælp og som er arbejdsløse. Lige som tilbage i historien har vi det standpunkt, at de selv er skyld i deres dårligdom.
Og så lader vi os drive rundt af medierne uden at vi selv tager et standpunkt. Vi tror for meget på, at når det nu bliver bragt på TV2 News eller skrevet i Politiken, så er det den pureste sandhed. Måske var det en ide, at forholde os mere kritisk.
Ja kære læsere, det blev et lidt langt indlæg, takket være en båltale nede ved Peblingesøen. |
