En samlet trafikplan for Nørrebro er en udfordring for både politikere, Nørrebro – borgere og erhvervsliv. Hvem skal man tage mest hensyn til? Kigger man overordnet på det, ja så ønsker man biler helt ud af Nørrebro. Men så kan erhvervslivet ikke fungerer. Sidegaderne i bydelen bruges til gennemkørsel, fordi det kniber med gennemkørsel på Nørrebrogade. Mange steder i bydelen er lokale beboere direkte utilfreds med kommende trafikplaner. Tendensen er til flere byrum og grønne områder. Men højhusbyggeri presser sig på. Er vi i gang med trafikal kaos.
Alt bliver som før – eller?
Ja sådan siger politikere på Københavns Kommune om trafiksituationen på Nørrebro. Forleden fik en bus problemer. Den kunne ikke komme videre. Måske var den kørt for hurtig igennem på det dårlige midlertidige asfalt. De efterfølgende biler og busser måtte op på cykelstien og fortovet for at passere. Dette skabte forbigående kaos for alle trafikanter inklusive cyklister og gående. Efter en time var politiet endnu ikke dukket op.
Hvordan går det?
Den Gamle Redaktør har lavet en højst uvidenskabelig undersøgelse. Vi stillede ca. 10 butikker i området 2 spørgsmål. Vi skal lige hurtig fortælle, at vi ikke har haft mulighed for at tjekke svarene.
Det første spørgsmål var: - Hvordan har omsætningen været?
- Her varierede svarene fra 0 til minus 60 pct.
- Det næste spørgsmål var: - Hvordan synes du entreprenøren hat klaret sig?
Her var svarene lige så forskellige. Nogle synes, at de har været særdeles effektiv og forsøgt at gøre anlægsperioden så tålelig for trafikanterne som mulig. Andre har kaldt arbejdet for amatøragtigt, og så har de åbenbart glemt at varsle, med det resultat at alarmer er gået i gang. Et sted var et vindue blevet beskadiget.
Men så vidt, vi kan se, så er arbejdet to måneder foran tidsplanen.
Bilernes antal er forøget
Nu havde en del politikere håbet på, at bilernes antal ville reduceres i takt med at man afskaffede p – pladserne i byen, og i takt med at man gjorde livet mere surt for bilisterne i kommunen. Men ak, sådan er det slet ikke gået.
Men lige en positiv ting, skal dog lige indføres. Man har i Københavns Kommune indført begrebet Erhverv + . Dette handler om en ny form for erhvervslicens. Den gælder i alle p – zoner fra kl. 7 – 18.00. Prisen er 9.000 kr. pr. år pr. licens.
Antallet af biler i kommunen er de seneste år vokset markant mere i København end i resten af landet. Der er sket en stigning af bilparken med 10 pct. Antallet af indbyggere i hovedstaden er i samme periode kun vokset med 2 pct.
Sidegaderne bliver brugt til gennemkørende trafik
På Nørrebrogade har bilisterne problemer med fremkommeligheden. Og derfor ser vi sidegader som Guldbergsgade som gennemkørende hovedgades trafik. Og for at det ikke skal ende i trafikal kaos, nægter politiet at godkende en vejspærring i gaden.
I det nyeste trafikforslag afvikles trafikken ikke i gaden, men bliver fastholdt.
Bilisterne er blevet mere kreative
Vi skal huske på, at der er kommet en bussluse under Højbanen, derfor er bilister på Nørrebro blevet kreative, så andre sidegader er også blevet ramt. Mange bruger som skrevet sidegaderne som omfartsvej.
Frustrationen går ofte ud over de chauffører, der er tvunget til at bruge sidegaderne for at komme med varer til os i butikkerne. De lokale beboere giver et møgfald en gang imellem.
Utilfredshed på Balders Plads
En ny trafikplan for Mimersgadkvarteret har heller ikke vakt den store begejstring blandt områdets beboere. Således skal der føres biler over Balders Plads. Her havde beboerne håbet på en bilfri plads, hvor de om sommeren kunne slikke solskin og andet.
Politiet skal vel også ind over?
Men igen engang er det åbenbart politiet, der har været inde over. Det virker underligt, når politikere forholder sig tvivlende over for politiets dispositioner og er tvivlende over for, om politiet kan gå imod byplanlægningen.
Men det var måske en ide fra starten, at tage politiet med på råd. Sådan var det også, da man skulle diskutere den indre del af Nørrebrogade. Der var to forslag til afstemning. Og under disse debatter, kom Nørrebro Handelsforening, der i forvejen var aldeles upopulær i denne sammenhæng, til at spørge om, hvad politiet synes om det. Ja pludselig var det så, at tredje forslag, som man egentlig ikke havde diskuteret, blev smuglet ind ad bagdøren.
Stengade – med eller uden bussluse?
Og debatten om Stengade fortsætter. Egentlig har busslusen aldrig rigtig fungeret. Sådan har det været i mange år. Det har betydet, at når Fru Jensen skulle have noget repareret, ja så skal hun af med flere penge, får håndværkeren må køre en omvej for at komme frem til hende.
Mange mener, at politiet skal ligge på lur og knalde alle syndere, der kører gennem Stengade. Politikere er ude med tanken om hastighedsbegrænsning på 30 km. Men det strider så åbenbart igen mod den trafikplan som Områdeløftet har planlagt.
Nørrebro Lokaludvalg er imod, at busslusen åbnes. Men de Konservative vil gerne have den fjernet med den begrundelse, at ingen overholder forbuddet.
Da busslusen i sin tid blev indført, var det for at begrænse gennemkørslen for de 8.000 bilister, der dagligt passerede.
Biler bagerst på Jagtvej
Mere og mere trafik samles på Jagtvej. Det hjælper ikke på det hele, at der på vejen er et kæmpe byggeprojekt i gang. Larmen og forureningen er tiltaget. Beboerne er godt trætte af udviklingen. De vil have ensretning under devisen, Biler bagerst – på Nørrebro.
Mere byrum – mindre trafik – i Rantzausgade
Et trafikforslag blev forleden etableret i Rantzausgade. Beboerne ønsker mere byrum og mindre plads til trafik. Dette indebærer en indskrænkning af vejbanen. Man vil have plads til cykelparkering og sænke hastigheden.
Men også her, skal man huske, at der skal være plads til varelevering og læssezoner. Men dette bliver svære og svære. For mange ser helst p – pladser inddraget til byliv.
Træerne på Nørrebros Runddel
Ved Nørrebros Runddel skulle alle lindetræer være fældet af kommunens save. Det hed sig, at de alle var i en særdeles dårlig stand. Men efter at mange protester havde lydt, slipper de tre for dødsstødet.
Havnetunnel – til debat i mere end 20 år
En havnetunnel, der kan aflaste trafikken i Indre København og have en afsmittende virkning på Nørrebro er måske rykket lidt nærmere med regeringsskiftet. Den nye regering vil bevillige en såkaldt forprojektering på 40 millioner kroner.
Men oppe på Rådhuset har man diskuteret dette projekt i over 20 år. Her mener et flertal, at investeringerne i denne havnetunnel er en kulsort investering. Det giver problemer med trængsel, luftforurening og udledning af CO2. Men alt imens man diskuterer, stiger trængslen.
Denne tunnel skal gå fra Helsingørmotorvejen over Nordhavn til Amagermotorvejen. Hele herligheden vil koste 21 milliarder kr. Politikerne på Rådhuset mener, at dette vil gå ud over de grønne områder. I stedet vil de have åbnet Ladegårdsåen.
Alt imens den manglende infrastruktur lader vente på sig, stormer konkurrenterne fra København.
Der skal være plads til alle – også på Nørrebro
Der skal være plads til alle på Nørrebro, også til butikkerne. Og butikkerne har nu engang behov for at få leveret varer. Og mange butikker kan ikke nøjes med at få leveret varer på en Christiania – cykel.
Et righoldigt butiksliv giver også kultur
For miljøet er det sikkert befriende, at det er et mindre antal biler og flere gående og cyklister. Men beboerne kræver også et righoldigt butiksliv. Ofte glemmer man også at et righoldigt butiksliv giver en masse kultur.
Bydelens egenart forandres
Hver gang man forandrer noget i en bydel, forandrer man en bydels egenart, og sådan er det også med Nørrebro.
Nu diskuterer man så atter engang Nørrebro Stationsområde. Politikkerne er i gang med at argumentere for, at ændringerne ikke må gå ud over Nørrebros egenart. Men det kan nu engang ikke undgås. Lige i nærheden skal der bygges en række højhuse. Det ene er på 29 etager.
Butikker under Højbanen
Og netop planen med Nørrebro Stationsområde og butikker under Højbanen er noget, der har været diskuteret i årevis. For flere år siden var det er aktuelt diskussionspunkt i Nørrebro Park Kvarterløft. Her var der endda studietur til Berlin for at se på et tilsvarende projekt. Men dengang var der pludselig ikke flere penge til projekterne.
Er det penge til det?
Men det er der så åbenbart nu. Fra Glenteparken til Skodagrunden skal der ske forandringer. Men endnu er der ikke givet penge til projektet. Og mon Nørrebro ligger forrest i prioriteringen. Nørrebrogade – projektet har trods alt kostet en del.
På vores side er der talrige artikler om Nørrebro, trafik, infrastruktur og mangel på samme. |
