NemId får det offentlige til at styre os der hen, hvor de vil have os. Danskerne vil ikke overvåges af firmaer på nettet. Men de ved ikke, hvordan de kan undgå det. 83 pct. mener, at computer – sikkerhed skal være et fag i skolen. Politiets dårlige IT – system koster 813 betjente. Grænsekontrol via overvågning er sat i værk. Rigshospitalet har købt ind hos et uetisk overvågningsfirma. Amerikanerne driver industrispionage med kalder det for sikkerheds – overvågning. Men man spionerer ikke sine venner. Danskerne er IT – analfabeter, når det gælder sikkerhed.
Amerikanerne driver industrispionage
NSA har åbenbart spioneret mere i Frankrig, end man har regnet med. De har opsnappet to franske finansministres kommunikation og indsamlet information om franske eksportkontrakter, handler og budgetforhandlinger. Afsløringerne kommer fra WikiLeaks.
Noget tyder på, at man fra amerikansk side bedriver omfattende industrispionage. Det er i høj grad europæiske virksomheder og erhvervsforhold amerikanerne har interesseret sig for. Det har man så gjort under dække af sikkerhed. Oplysningerne er så sikkert blevet brugt til at give amerikanske virksomheder en konkurrencefordel.
Man spionerer ikke mod sine venner
Men det overraskende er, at det meste af overvågningen er sket af tyskernes egen efterretningsvæsen BND.
Også overvågningen af de gode venner i Tyskland er mere omfattende end antaget. Og hvad var det nu, Frau Merkel sagde:
- ”Man spionerer ikke mod sine venner”
Skaderne er åbenbart større end udbyttet. Således er 69 numre konstant blevet aflyttet. Frau Merkels rådgivere i forbindelse med topmøder i G7 og WHO har været aflyttet. Men også Den Amerikanske Centralbank.
Omfattende overvågning i Frankrig
I Frankrig er overvågningen blevet meget kreativ. Siden januar er 18 mennesker blevet dræbt i terrorangreb. Myndighederne vurderer, at antallet af stærkt radikaliserede personer overstiger 600 personer. De franske myndigheder har oprettet en telefonlinje, hvor man kan ringe til, hvis man har mistanke om personer, der er radikaliserede. Man har inden for kort tid modtaget 4.000 opkald.
Udenrigsministeren: Snowden er en kujon
Når Snowden, der startede med at lække hemmelige dokumenter vender hjem til USA, skal han sikkert ikke forvente, at blive modtaget med åbne arme. Udenrigsminister John Kerry har således udtalt følgende:
- Edward Snowden er en kujon. Han er en forræder. Han har forrådt sit land. Og hvis han ønsker at komme hjem i morgen for at se os i øjnene, så kan han gøre det. Lad ham komme hjem og tale sin sag for amerikanerne.
Selvfølgelig er der også mange, der betragter ham som en helt over there, men de fleste er sikkert enige med udenrigsministeren:
- Hvad han har gjort, er at skade dette land. Hvad han har gjort, er at blotlægge en lang række mekanismer, som påvirker vores operationelle sikkerhed over for terrorister og gøre det sværere for USA et forpurre sammensværgelser og beskytte vores nation.
Rigspolitiet har købt overvågning hos uetisk firma
Efter et omfattende læk fra et italiensk sikkerhedsfirma er et avanceret overvågningsværktøj såvel som firmaets kundeliste frit tilgængelig online. Det har nu fået Rigspolitiet til at bekræfte indkøb af et nyt aflytningssystem. Dette skulle ellers ikke have været offentlig kendt.
Det italienske firma er blevet hacket, og deres software er frit tilgængelig på nettet, og kan bruges af kriminelle IT – bander. Det italienske firma har også leveret udstyr til mange diktaturstater. De sætter profit over etik.
På nettet kan man også se, at Rigspolitiets køb beløber sig til 4,2 millioner danske kroner. Det system som er købt, er tidligere blevet brugt mod aktivister og uafhængige journalister.
Rigspolitiet kan inficere fremmede computere
Rigspolitiets nyanskaffelse kan inficere en udvalgt computer eller mobil med et program, som derefter gør det muligt for politiet at få adgang via fjernadgang. Man kan også sikre sig optagelser via brugerens webcam og mikrofon. Brugeren mærker det ikke.
Rigspolitiet oplyser, at de kun vil bruge systemet, Remote Control System efter en dommerkendelse. Og indkøbet er kun en lille del af et større overvågningssystem.
Skærpet grænsekontrol er allerede sat i værk
Dansk Folkeparti kræver styrket grænsekontrol. Men allerede nu arbejder Rigspolitiet med ny overvågning af bilister i såkaldt grænsenære områder.
Systemet kan efter at have aflæst en bils nummerplade, derefter automatisk slå op i et IT – system, som eksempelvis tjekker, om nummerpladen er efterlyst af andre lande i Schengen – samarbejdet eller i politiets egne lister og registre. Således tyder det på, at man vil sætte mindst 17 stationære kamaraer op ved grænsen.
Hvor mange kamaraer, der skal sættes op vides ikke. Det er heller ikke klarlagt hvad man helt nøjagtig skal indsamle af oplysninger, hvor længe man må opbevare dem, og hvordan de helt nøjagtig skal bruges.
Rigspolitiet ønsker en hurtig præventiv indsats. I en forsøgsperiode på et halv år foretog afdelingen 45 anholdelser, der blev tilskrevet systemet. Særlig det sønderjyske område er plaget af østeuropæiske bander.
Fungerede politiets IT – system var det plads til 813 flere betjente
Når vi nu er ved politiet, så oplyses det, at såfremt man ikke havde de omfattende it – problemer så havde man råd til 813 flere betjente. Man spilder oceaner af tid på et dårligt og utidssvarende it – system. Det forstyrrer betjentenes dagligdag og systemet er fejlbehæftede og langsomme.
Som vi kunne berette på vores Facebook så har politiet også problemer med at komme på nettet. Man smides af systemet, og skærmbilledet fryser. Bladet Dansk Politi er kommet frem til, at såfremt systemet fungerede ville der være plads til 813 flere betjente. Og man understreger endda, at dette er i undertallet.
Betjentene må skrive anmeldelser ned med kuglepen og taste det ind i et andet IT – system som så igen ikke kan tale med det gængse system.
Danskere er IT – analfabeter
Når vi taler datasikkerhed og masseovervågning er den almindelige dansker på bar bund. Den almindelige borger aner ikke, hvad kryptering betyder og hvorfor det er vigtigt. Den almindelige borger tager begreber som skyen for gode varer, når det i virkeligheden blot er tale om en ekstern server, som man villigt lagrer sine private data på. Den almindelige borger bliver chokeret over, hvor mange informationer, der afgives ved almindelig færden på nettet. Man magter samtidig ikke at udøve bare en minimal mængde digitalt selvforsvar.
Det danske samfund digitaliserer hovedløst flere og flere processer. Tænk engang, at en far bliver sigtet af politiet for at påpege sikkerhedshuller i børnehavens intranet.
Vi skal ikke have så meget tiltro
Vi skal måske ikke have så stor tiltro til de systemer, der varetager vores private data. Tænk engang, at CSC ikke blev sigtet, fordi de havde et mangelfuldt sikkerhedssystem. Egentlig har vi stadig et samfund, hvor kun få mennesker har en reel viden om informationsteknologi og resten af os er funktionelle analfabeter.
Digital dannelse burde på skoleskemaet
Epinion har for BullGuard foretaget en undersøgelse, der viser at 83 pct. af danskerne ønsker at sikkerhed på nettet bliver et fag på skoleskemaet. Andre undersøgelser viser nemlig, at 80 pct. ikke mener, at børn og unge er ordentlig klædt på til at agere sikkert på internettet.
Og det er ikke kun digital mobning, der skal på skemaet. I Norge underviser man de unge i Digital dannelse. De unge skal kunne gennemskue markedsføring på nettet og de spor den efterlader. Man skal kunne gennemskue de farer, der opstår på nettet.
Computer til eftersyn en gang om året
Min IT – reparatør og IT – vejleder fortalte mig forleden, at enhver PC en gang om året burde komme til eftersyn, bare for sikkerhedens skyld.
Vi vil helst være anonyme på Nettet
86 pct. fortæller, at de i større eller mindre grad helst ville være anonyme, når de er på nettet. 68 pct. ville skjule deres identitet ved at installere software, hvis de kunne finde ud af det. Det viser en undersøgelse foretaget for Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen.
Det er især brugen af tracking – cookies, som betyder, at dine søgninger, læsevaner og interesser bliver registreret og brugt til at vise dig reklamer, som tager udgangspunkt i de ting, du umiddelbart er interesseret i.
Firmaer kan sammensætte et billede af dig
På diverse hjemmeside beskrives brugen af cookies ligefrem som en service. De firmaer, som arbejder med at indsamle data er i stand til at sammensætte et billede af:
- Hvem vi er
- Hvad vi tænker
- Hvad vi føler
Informationerne er mange penge værd
De informationer firmaerne har om dig er rigtig mange penge værd. En EU – rapport har for nylig vist, at værdien af handlen om privatpersoner vil have en værdi af svimlende 7.500 milliarder kroner værd om to år.
Vi vil ikke overvåges
- 36 pct. bruger altid eller til tider falske navne og oplysninger, når de opretter profiler på nettet
- 54 pct. er bekymrende for deres privatliv, når de er på nettet
- 50 pct. tror ikke, at det er muligt, at have et privatliv på nettet
- 93 pct. mener ikke, at det er godt, at virksomheder holder øje med, hvad vi laver på nettet.
Pas på - Phishing
Nu skal du også lige være opmærksom på massive phishing – bølger. Således er især Nykredit og FIH Erhvervsbank blevet misbrugt. Formålet er at fiske dine brugernavne og passwords til diverse tjenester. I gennemsnit besøger cirka 1.500 danskere de forfalskede websider inden for de første to timer efter spamudsendelsen.
Det offentlige styrer os
Vær dog henrykt over NemId. Det er fremskridt og digitalt. Vi lever i en global verden og du skal bare følge med. Læs de tre siders information. Få dine pårørende eller børn til at hjælpe dig. Jo, offentlig service er sandelig ikke, hvad det har været. Og hvad med de ældre? Her er ingen undtagelse. Gå ind på borger.dk
Det kunne jo være, at man havde spørgsmål. Det besvarer Udbetaling Danmark eller Skat meget gerne. Jo tak. Du er nu nummer 27 i køen. Den Gamle Redaktør her, kan godt forstå, at vi og de ældre efterhånden er godt træt af den offentlige service. Det er måske ikke så meget teknikken. Det er mere den måde, som de styrer os på.
Det var, hvad vi havde valgt at bringe i denne måned. Vi er frygtelig tilbage i næste måned med vores serie. Du kan få ind i vores elektroniske arkiv og læse de første 26 afsnit. Brug vores søgefunktion. |
