I vores serie fra besættelsestiden kigger vi på et aktuelt tema, nemlig jagten på krigsforbrydere. Artiklen er skrevet i samarbejde med www.dengang.dk . Hvis du vil vide om besættelsestiden på Nørrebro, så mød op den 16. sept. I Stefanskirken. Hvorfor er man pludselig blevet interesseret i at fængsle ældre mennesker? I 70 år har den danske regering ikke interesseret sig for at få opklaret de forbrydelser som danskere foretog sig, da de kæmpede ved fronten. Og efter besættelsestiden kunne det ikke gå hurtig nok med at sende de tyske krigsforbrydere hjem, alt imens 43 danskere blev henrettet. Det skete ikke for en eneste tysk krigsforbryder. Søren Kam og andre fik hjælp af Werner Best i Tyskland. Den hjælp var godt organiseret i nazistiske hjælpeorganisationer. Men hvad med de kommunistiske lande? Hvad med japanerne?
Hvem skulle og skal straffes?
I dag har man travlt med at straffe meget gamle personer for forbrydelser under anden verdenskrig. Man kan så undre sig, at det ikke for længst er sket. Men mange er gået fri. De kunne bruges af fjenden. Og så var det stor forskel på, hvornår man blev dømt. Hvis det var lige efter besættelsen var risikoen for dødsstraf større.
Ikke alle nationer havde samme holdning til straf. Her nøjedes man kun med en meget lille straf. Og så har vi glemt, at bødler i mange nationer har vi helt glemt.
Dommen i Nürnberg
De allierede valgte kun at stille et fåtal til regnskab for nazismens ugerninger. Og det gjorde de under Nürnberg – processen. De fleste, der havde et underordnet ansvar gik fri. Tyskerne har set det kollektive ansvar i øjnene. Men egentlig har de aldrig gennemført et gennemgribende retsopgør med de ansvarlige for krigsforbrydelser. Og disse forbrydelser, der er begået forældes aldrig.
Men skal 94 årige i fængsel på grund af 70 års passivitet? Også herhjemme har der været forbavsende passivitet.
Hvorfor åbner man ikke op for de historier om grusomheder, der er foregået? Hvorfor åbner man ikke for arkiverne? Vi vil gerne have den sande historie.
Ingen anklager mod Sovjet
Stalin var så smart under Nürnberg – processerne, at ingen rettede anklager mod Sovjet. Mange regimer har beskyttet nazi – forbrydere, bl.a. regimer i Mellemøsten og Latinamerika. Det kunne også være spændende at kigge på Vatikanets rolle.
På mange områder overgik de kommunistiske regimers forbrydelser holocaust i antallet af menneskeliv. Men disse forbrydelser betragtes som interne anliggender og vækker ikke så stor opmærksomhed i vesten.
Stalins folk havde skudt 21.857 polakker ved Kathyn under Anden Verdenskrig. Og yderligere 150.000 polakker blev myrdet af kommunisterne. Ingen er nogensinde blevet anklaget for dette.
Under Mao døde 65 millioner
Under Mao i Kina døde 65 millioner. Under Lenin og Stalin i Sovjet blev ca. 20 millioner dræbt.
Krigsforbrydere er brugt af fjenden
Krigsforbrydere er blevet anvendt i Danmark, Tyskland, Østblokken og USA og er sluppet eller delvis sluppet for straf.
Man anbefalede ikke krigsdeltagelse!
Nu har man så fundet ud af, at der er overlevende fra Frikorps Danmark. De skal straffes, for de har med garanti begået forbrydelser. Men det kan være vanskelig at bevise. Det offentlige Danmark har som sådan aldrig været interesseret i en egentlig opklaring. Et par gode bøger har sat spørgsmålstegn ved danskernes uskyld.
Den danske regering gav tilladelse til, at man kunne melde sig til tysk krigstjeneste. Men er det i dag nok at sige, at man aldrig anbefalede det. Og den danske regering var i den grad repræsenteret ved Frikorps Danmarks afgang. Ligeledes kunne militært personale få en form for orlov, når de indtrådte i hæren igen. Ved Schalburgs begravelse var spidsen af den danske regering også til stede. Men med tilbagevirkende kraft blev dette foruden eventuel krigsforbrydelse også gjort ulovligt.
Gröening og Breyer
Den 94 – årige Oskar Groening er blevet dømt ved en ret for forbrydelser i Auschwitz. Og i Philadelphia er den 89 årige Johan Breyer blevet anholdt. Han er mistænkt for at have deltaget i masseudryddelser. Man mener, at han har stået for organiseringen af masseudryddelserne i Auschwitz. Ikke mindre end 158 punkter, står han anklaget for. Han har ligeledes været i Buchenwald. Han emigrerede til USA i 1952.
De syv mest eftersøgte
Fra Simon Wiesenthal centret har man et top- liste over nulevende nazi – forbrydere:
- Gerhard Sommer 93 år, har siden 2007 boet på plejehjem i Tyskland
- Vladimir Katriuk, 93 år. Bor i Canada
- Hans Lipschis 95 år, blev anholdt i 2013, men fundet for dement til retsforfølgelse.
- Søren Kam, døde den 23. marts 2015 i Tyskland
- Algimantas Daillide 94 år, udvist fra USA til Tyskland i 2004, hvor han blev idømt 5 års fængsel, men fundet for syg til fængsel
- Theodor Szehinskyj 91 år, frataget sin amerikanske statsborgerskab, men ingen andre vil modtage ham.
- Helmuth Oblander, 91 år flygtede til Canada, og er flere gange forsøgt udvist.
Eichmann – hængt i Israel
Adolf Eichmann, som vi senere vil skrive en artikel om, levede i mange år beskyttet i Argentina, indtil Mossad kidnappede ham i 1960 og bragte ham til Israel, hvor han blev dømt for folkemord samt forbrydelser mod menneskeheden og derpå hængt.
Søren Kam blev aldrig dømt
Det er underligt, at det først er nu, at tyskerne er gået helhjertet ind i kampen efter krigsforbrydere. Og underligt er også tyskernes rolle i dette spild. Man har i mange år ikke villet dømme for eksempel Søren Kam. Måske var det fordi, at de danske jurister ikke var dygtige nok, eller fordi de danske politikere ikke gjorde en ekstra indsats. Vi får nok aldrig svar på dette spørgsmål.
Søren Kam bosatte sig i den sydtyske by Kempten. Måske var justitsministrene frank Jensen og Lene Espersen samt den tidligere PET – chef Jakob Scharf ikke nok opmærksom, da det virkelig gjaldt. Jo, Søren Kam fik god hjælp af nazinetværket Stille Hilfe.
Og tænk engang, at han kunne slippe for straf ved at erklære, at han kom til at skyde Clemmensen som en blanding af selvforsvar og uheld.
Han var et ikon for dem, der sympatiserede med de danske østfrivillige, og dem der meldte sig til Waffen SS. Han var høj profileret i den samtidige nazistiske propaganda og et idol for unge nazister. Og så fik han jernkorsets ridderkors. Det er der så kun syv danskere, der har fået.
Tysk statsborgerskab
Krigsforbrydere havde let spil i Danmark. Mindst 8 ud af 31 drabsmistænkte fik statsborgerskab i Tyskland herunder Søren Kam.
For en del år siden kunne tysk tv (NDR) afsløre, at omkring en million SS – og værnemagtssoldat fik særlige pensioner, uanset om de havde begået krigsforbrydelser eller ikke. I 1997 fik 180 danske statsborger denne pension. De var fortrinsvis fra Det Tyske Mindretal.
Dømt for 28.060 mord
I 2011 fandt en tysk domstol den ukrainskfødte, John Demjanjuk skyldig i medvirken til massedrab i udryddelseslejren Sobibor under Anden Verdenskrig. Han blev idømt fem års fængsel for at have deltaget i drabene på 28.060 ofre, da han arbejdede som SS – vagt i det tyskbesatte Polen.
Omkring en million jøder blev myrdet i denne lejr. Den 14. oktober 1943 gjorde fangerne i lejrene modstand og slog flere vagter ihjel, hvilket fik tyskerne til at dræbe samtlige fangere dagen efter.
Tyskerne vil ikke udlevere ham
Tyskerne afviste at udlevere ham til Spanien, hvor man ville dømme ham for andre krigsforbrydelser. Under retssagen fortalte et vidne, at han havde arbejdet sammen med Demjanjuk i en anden af tyskernes koncentrationslejre, Flossenburg.
I Spanien vil man dømme ham for forbrydelser mod menneskeheden ved som lejrvagt at have deltaget til at spærre 155 spanier ind i lejren. 55 af dem døde under opholdet i Flossenburg.
M.h.t. Demjanjuk’ s handlinger i Sobibor fastslog retten, at han blot havde arbejdet i en lejr, der var bygget til at slå mennesker ihjel ikke var tilstrækkelig til at dømme ham for medvirken til drab. Og selv om der døde mange i Flosseburg, så spillede kz – vagterne ikke nødvendigvis en aktiv rolle i de mange dødsfald. Ja sådan sagde retten.
Denne KZ – lejr (Flossenburg) blev oprettet i 1938. Her kunne fangerne arbejde i granitbrud eller et væveri. Senere fulgte produktion af dele til Messerschmidt – fly.
I begyndelsen husede lejren kriminelle, politiske fanger og såkaldt asociale heriblandt homoseksuelle. Senere fulgte fanger fra en del lande. Af de 97.000 fangere, der kom til Flossenburg døde omkring 30.000.
Hvorfor er tyskerne så afvisende med udlevering
Hvorfor tysker viser denne afvisende holdning over for EU – partnere vides ikke. Hollænderne har udtrykt ønske, om at få udleveret Klaas Faber. Men så vidt vides er denne endda ikke engang anholdt.
Brunner forsvandt til Canada
Topnazisten Alois Brunner blev jagtet, fordi han begik forbrydelser mod menneskeheden. Han blev jagtet til det sidste, men han døde allerede i 2009 eller 2010 i Canada. Han var Adolf Eichmanns vigtigste medarbejder. Han organiserede deportationer af jøder fra Frankrig og Slovakiet. Han var også ansvarlige for det tog, der afgik fra Wien og Riga med jøder mod udslettelse østpå. I 1943 fik han kommandoen over den franske KZ – lejr Drancy, hvorfra godt 90.000 blev deponeret østpå.
I et tidsskrift i 1985 fortalte han om hvordan han var undsluppet sine forfølgere. Han var blevet forvekslet med en anden med samme navn, som var blevet hængt for sine forbrydelser mod jøder. Han levede ubemærket til 1954, hvor han flygtede først til Rom senere til Egypten.
Her etablerede han sig som våbenhandler. Han rejste videre syd på til Syrien, hvor han hjalp den syriske regering om anvendelse af tortur.
Han erklærede flere gange, at han var stolt af sin andel af folkemordet mod jøderne. Og hans andel var mordet på ca. 130.000 jøder. To gange forsøgte den israelske efterretningstjeneste at myrde ham med brevbomber. Han mistede fingre og et øje ved en af lejlighederne.
Mindst 99 danske krigsforbrydere
Ifølge Dennis Larsens udmærkede bog Fortrængt Grusomhed gjorde mindst 99 danske statsborgere tjeneste i tyske KZ – lejre. 43 af disse tilhørte det tyske mindretal. Vi får også eksempler på danskernes sadistiske udfoldelser.
Mange af de danske vagter fungerede i Neuengamme.
Carsten Christian Jensen
En af dem var Carsten Christian Jensen. Han var fra Toftlund. I en alder af 41 år blev han sendt til Neuengamme, hvor han indgik i vagtmandskabet. Københavns Byret fandt det bevist, at han i 1944 bankede 4 – 5 jødiske drenge i alderen 13 – 14 år, mens de skubbede en stor tipvogn. Bevist er også, at han i slutningen af 1945 mishandlede fem syge og udmagrede KZ – fangere.
Han havde en stor pisk, som han brugte til at mishandle fangerne. Det blev også fortalt, at han medvirkede til henrettelser, men det er aldrig bevist. Han blev idømt 14 års fængsel, men blev i 1952 dog benådet af Frederik den Niende.
Anton Peter Callesen
Sønderjyden Anton Peter Callesen var usædvanlig grusom. Han var en berygtet leder af arbejdslejren Fallersleben. Syge fangere blev beordret tilbage på arbejde. En gang slog han et par indsatte til døde med en jernstang. Men han brugte også stokkeslag, pisk og hundebid.
Den 28. januar 1950 blev Callesen idømt dødsstraf. Højesteret stadfæstede senere dommen, men to måneder efter blev han benådet og idømt livsvarigt fængsel. Han sad i Vridsløselille indtil 1960. Han levede videre i Sønderjylland indtil 1979.
Orla Eigil Jensen
Orla Eigil Jensen var egentlig samarit i Gestapo – lejren Nordmark. Men han var nu ikke kendt for sin omsorg. 120 fangere var indlagt i et 20 x 15 meter rum, hvor de levende krøb rundt mellem de døde i søer af blod ag afføring. De som ikke var egnet til at leve aflivede Orla med en morfinsprøjte eller et nakkeskud.
Han hjalp også med såkaldt Sonderbehandlung. Det gik ud på, at Orla fik en liste med navne på fanger, som efterfølgende skulle møde op ved Lighuset. Her blev de beordret til at tage deres tøj af og gå ned i et hul, som andre fanger havde gravet. Der fik de så et nakkeskud.
Orla Eigild Jensen blev efter krigen idømt dødsstraf ved den engelske krigsforbryderdomstol. Dommen blev senere ændret til 20 års fængsel. Men selv mente han, at han var et offer for krigen. Han fastholdt, at han havde myrdet af medlidenhed.
Værnet slap fri
Den danske læge Carl Peter Værnet forsøgte at omvende homoseksuelle mænd ved at indoperere en lille beholder med det mandlige kønshormon testosteron i lysken på dem. Han udførte sine eksperimenter i KZ – lejren Buchenwald. Dette og andre eksperimenter medførte mange dødsfald.
Efter krigen blev Værnet interneret i Danmark. Men under påskud af, at han skulle have behandling i Sverige slap han fri. Det lykkedes ham sikkert ved hjælp af en nazistisk organisation at flygte til Sydamerika. Han døde i Argentina uden nogen sinde, at være restforfulgt.
Først halvanden måned efter at Værnet forsvandt blev de danske myndigheder mistænksom. Og først da rettede de henvendelse til den professor, som Værnet skulle besøge i Sverige. Denne kendte overhovedet ikke til danskeren. Det var rent fup, og det var den sygdom, som han simulerede også.
Men det skulle gå yderligere fire måneder inden myndighederne indledte en jagt på den berygtede læge.
Værnet levede til 1965, han blev 72 år, da han omkom i et trafikuheld.
Gustav Alfred Jepsen
Han var fangevogter i en udelejr til koncentrationslejren Neuengamme. I 1946 blev han ved en britisk militærdomstol idømt livsfarlig fængsel for at have mishandlet og dræbt fanger under en togtransport. Domstolen vurderede, at han havde været udsat for tvang.
Men året efter stod han anklaget i Hamburg. Anklagerne var nu udvidet. Han skulle blandt andet også have druknet fangere. Han blev dømt til døden ved hængning. Og i 1947 blev dommen eksekveret.
Walther Rasmussen
Var Walther Rasmussen blevet taget inden flugten til Tyskland i maj 1945 var han blevet dømt til døden. Han deltog i mindst 15 drab på danske modstandsfolk. Han startede et firma i Hamborg og nød pensionisttilværelsen.
Han var også med ved nedskydningen af de 11 modstandsfolk ved Roskilde.
Rasmussen gik fri af en drabssag. Men det var ikke fordi, han nødvendigvis var uskyldig. Men han havde holdt sig skjult læne nok. Han fortalte fejlagtigt, at han var blevet tysk statsborger under krigen. I Tyskland blev han frikendt, fordi det danske retssystem ikke ville samarbejde med det tyske. En dansk dommer afviste således den tyske dommers ønske om at foretage vidneafhøringer i en dansk retssal under ed.
Den danske stats nøl ses af, at det danske justitsministerium ikke har fulgt normal procedure i internationale drabssager ved at udstede Interpol – og Schengenefterlysninger på Rasmussen og andre.
Et eller andet er galt
Den øverste befalingshavende, politifører Pancke fik efter krigen en dom på 20 års fængsel. Men allerede i 1953 løslod de danske myndigheder ham, selvom han stod bag talrige drab og bombninger. En af dem, der udførte hans ordre var Ib Nedermark Hansen. Denne blev dødsdømt og henrettet.
Pancke’s adjudant Graurock forlod Danmark i oktober 1944. Har var organisationslederen til de omfattende forbrydelser. Efter krigen kom han atter ind i politiet. Han blev senere udnævnt til Polizeirat. Den vesttyske regering påstod, at de ikke vidste, at han var eftersøgt for flere drab.
Graurock avancerede til vicepolitimester i Berlin. Han viste bl.a. Robert Kennedy rundt i byen. Igen engang holdt de danske myndigheder ikke deres kollegaer til ilden. Slutresultatet i denne sag blev ligesom i talrige andre: Intet hørt, intet set, ingen dømt.
Graurock døde i 1994 uden nogen sinde at være blevet dømt.
Kniest blev benådet to gange
Ved Byretten blev kriminalassistent Kniest blev dømt til døden i byretten. Ved Landsretten nedsattes straffene betydelig. Han idømtes livsfarlig fængsel for mindst to drab og mindst 11 tilfælde af grov mishandling. Han havde i talrige tilfælde slået løs med knipler og gummislanger omviklet med ståltråd. Alle dømte tyske krigsforbrydere blev udvist den 1. december 1953.
Gestapochef i Nordjylland, Fritz Bolle
Fritz Bolle kom til Aalborg i oktober 1944. Med sig havde han cirka 100 mand. Han bedrev hæmningsløs tortur og sadistisk behandling af fangerne. Ja i nogle tilfælde var det nødvendigt at skyde folk for at skjule mishandlingen. Han er blevet sat i forbindelse med 15 terrorhandlinger, heraf 10 bombninger. Han var med i planlægningen af mindst 4 drab.
Den 4. maj 1945 tog Bolle 3 danske gidsler med sig, da han ville forlade Aalborg. Ved et stop fik de andre Gestapofolk sendt de tre danske gidsler væk.
Da Justitsministeriet i 1965 sendte papirer til deres tyske kollegaer, var kun gidselaffæren nævnt. Aalborg Politis synderegister over hans gerninger havde man glemt at sende med. Han slap fri og aldrig dømt, men det gjorde to af hans danske ansatte ikke. De blev dømt til døden.
Fluchtrute Nord
I 1946 kom man i København på sporet af Flugtrute Nord. Den danske betjent, Helge Hansen, der havde opnået succes i sagen, fik pludselig mundkurv på. Sagen blev dysset ned. Den samme betjent fik en hård dom i den såkaldte Edderkop – sag.
Det var en højtstående argentinsk diplomat og en tidligere højtstående værnemagtsofficer, Günter Toepke, der havde en finger med i spillet. Det danske justitsministerium og udenrigsministeriet havde ment, at man ikke skulle fare for hårdt frem. Vi vil i senere artikel komme ind på denne Flugtrute Nord.
40 pct. af vagtmandskabet var fra Østrig
Men tænk engang, at østrigerne som kun udgjorde 8 pct. af befolkningen i Det tredje Rige udgjorde 40 pct. af vagtmandskabet i KZ – lejrene. Men også mange af SS – generalerne var fra Østrig. Således uddannet læge Hugo Jury, der var ansvarlig for mordet på 400 fangere i de østrigske fængsler lige inden sovjetiske tropper rykkede ind i Donau – området i april 1945. Men herefter begik han selvmord.
Mange bødler fra Østrig
Ernst Kaltenbrunner var også en af de berygtede. Da Heydrich blev dræbt ved et attentat i Prag, nåede Kaltenbrunner toppen. Han var lige så nådesløs, når det gjaldt tortur. Ja, så var det også Hans Reuter, der var ansvarlig for mordet på 125.000 hollandske jøder. Og østrigeren Odilo Globocnik var ansvarlig for Aktion Reinhard, som resulterede i drabet på næsten to millioner jøder og 50.000 romaer i gaskamre i en række polske KZ – lejre.
Og hvem husker ikke østrigeren Amon Göth fra filmen Schindlers liste. Fra sin veranda skød han med sin jagtriffel mere end 500 fangere. Herover var han ansvarlig for mordet på 10.000 jøder i ghettoen i Krakow. Disse østrigske krigsforbrydere har fået deres straf.
Men det fik Aribert Heim ikke. I en række KZ – lejre udførte han operationer hos en række mennesker uden narkose. I den østrigske lejr Mauthausen gik han under navnet Dr. Tod. Her fik fangerne direkte indsprøjtninger i hjertet. Han blev aldrig pågrebet og døde i Egypten i 1992.
Løsladt efter få år
Måske skal vi også lige have med, at flere end halvdelen af de arresterede østrigske SS – generaler efter bare nogle år blev løsladt og kunne leve en helt normal tilværelse trods alvorlige krigsforbrydelser.
En fordel at man kan lave biler
Det samme gjaldt for Ferdinand Porsche. Han havde ladet franske tvangsarbejdere arbejde under helt umenneskelige og slavelignende forhold i hans folkevognsfabrikker. Han blev ganske vist arresteret, men kort efter frigivet, vel sagtens fordi han hjalp franskmændene med at producere deres Renault CV.
BMW brugte under krigen 30.000 tvangsarbejdere som blev tvunget til at hjælpe det tyske regime ved at producere motorer til det tyske Luftwaffe.
Siemens brugte 80.000 tvangsarbejdere i årene 1940 til 1945. 5.000 af disse kom fra KZ – lejre. Firmaet har sammen med mange andre tyske virksomheder oprettet en fond som kompensation til virksomhedens tidligere tvangsarbejdere.
Ja tænk, så kendt et firma som Hugo Boss brugte tvangsarbejdere.
Tyskerne brugte knap 10 millioner mennesker til tvangsarbejde under Anden Verdenskrig, heriblandt 2,2 millioner krigsfanger, 6,5 millioner civile og 1,3 millioner fanger fra KZ – lejre.
Undskyldning med 70 års forsinkelse
Fornylig modtog den 94 årige James Murphy med 70 års forsinkelse en undskyldning fra Mitsubishi. Her sled og slæbte amerikanske krigsfanger på virksomhedens anlæg. Der var intet tøj, ingen mad, ingen medicin, ingen sanitet.
Vi glemmer også de japanske krigsforbrydelser
Ja det var 60 forskellige japanske firmaer, som brugte krigsfanger, og indstil nu er det kun to, der har sagt undskyld. Af de 27.000 amerikanske soldater, der blev taget til fange af japanerne omkom op til 40 pct. Af de amerikanske fangere, der sad i tyske arbejdslejre omkom 1 pct.
Lige som i de kommunistiske lande glemmer vi i vesten de krigsforbrydelser, som Japan i høj grad bidrog til.
Hvem var den værste?
Ja det er svært at afgøre. Men en af de værste var uden tvivl, Rudolf Höss, leder af KZ – lejr, Auschwitz. Han blev hængt i 1947 få meter fra, hvor det første gaskammer blev etableret. Det var også her, hvor man eksperimenterede med, hvor hurtigt det kunne gå. Og man må sige, at det kunne Rudolf Höss. På 56 dage blev 430.000 jøder dræbt.
1,3 millioner døde i Auschwitz
Jo, der var her, at i alt 1,3 million mennesker blev arbejdet, pint, skudt og gasset ihjel.
De kom med togene, og straks ved ankomsten kunne de svageste vandre direkte til gaskamrene.
Først skulle fangerne i et omklædningsrum, hvor fangerne blev bedt om, at tage al tøjet af, lægge det i en pæn bunke og binde deres sko sammen, så de lettere kunne finde dem igen. Herefter blev fangerne gennet videre
De troede, at de skulle desinficeres
Fangerne, der troede, at de skulle desinficeres, blev skubbet ind i et stort rum med brusere i loftet. Fra bruserhovederne kom der dog ikke vand. Men rummet blev snart fyldt med dødelig Zyklon B – gas.
Blev brugt mod skadedyr
Denne gas var oprindelig blevet brugt mod skadedyr. Gassen lammer nervesystemet, så man ikke kan trække vejret, og derfor bliver man kvalt. Giften var bundet i små krystaller, som blev hældt ned i gaskammeret gennem særlige luger i taget. Her blev krystallerne opløst og frigav den dødelige gift.
Gaskammeret var bygget til at kunne rumme op til 150 mennesker.
9.000 om dagen
Krematorium 2 var det første af i alt fire krematorier der i 1943 blev bygget i Auschwitz – Birkenau med det ene formål at gasse og brænde de tusindvis af jøder, der blev bragt til lejren. Da døsfabrikken var på sit højeste, myrdede nazisterne 9.000 mennesker om dagen.
Efter gasningen blev jødiske fangere tvunget til at fylde de mange lig ind i en elevator, som førte direkte op til selve krematoriet. Her havde andre fanger til opgave at køre ligene ind i glohede ovne.
Lugerne til gaskammeret var af cement og meget tunge. Der skulle to jødiske fanger til at løfte en, så en tysk soldat kunne kaste Zyklon B – krystaller ned.
Milde straffe
Tyske krigsforbrydere fik langt mildere straffe for krigsforbrydelser begået i Danmark end danske statsborgere. Og andre, Erich Bunke kunne helt slippe for straf i sit hjemland, selv om han havde mindst 21 mord på samvittigheden. Det var blandt andet ham, der stod for nedskydningen af de 11 modstandsfolk ved Osted. Ja andre mener, at han med sin stilling var årsag til hundrede danske statsborgers død.
Strafniveauet i krigsforbrydelser var lavere end i sager mod danske landsforrædere.
Ikke en eneste tysk krigsforbryder blev skudt i Danmark
Retsopgøret fastslog, at det var mindre strafbart at udstede ordre til drab og terror end det er at adlyde sådanne ordrer
- Kun syv tyske krigsforbrydere oplevede at få en dødsdom
- 103 danske kollegaer og ansatte fik en dødsdom
- Slutresultatet: Ikke en eneste tysker fik dødsdom, mens 46 dansker blev skudt.
Det var som om, at de danske myndigheder hurtigst muligt ville helt af med de ubehagelige retssager.
Den sidste blev skudt, var Ib Birkedal Hansen. Og det skete den 20. juli 1950.
Nazimedlemmer fik igen magten
I Forbundsrepublikken begyndte tidligere nazistmedlemmer igen at få magten. Diplomati, retsvæsen og politik fik nazister ansat. Werner Best blev den juridiske hjerne i dette spil. Og denne har selv udtalt, at Danmark var et let pressionsoffer på grund af samarbejdspolitikken under krigen. Også holdningen i Vesttyskland vendte.
I 1946 viste en meningsmåling, at 70 pct. af de adspurgte vesttyskere gik ind for et krigsforbryderopgør. I 1950 var 70 pct. i mod sådan et opgør. Og allerede i 1948 var der tale om en egentlig kampagne mod de allierede. I begyndelsen gav de allierede efter for presset.
800 tyskere fængslet
På det tidspunkt sad der 800 krigsforbrydere i udenlandske fængsler. Best forsøgte sammen med Adenauer – regeringen at få disse løsladt. Man kunne trække råd hos gamle nazist – kammerater. Best truede med, at han havde oplysninger, der kunne komplimentere danske politikere.
En opgørelse fra 1952 viser, at der i Udenrigsministeriet i Vesttyskland var ansat 75 pct. nazistparti – medlemmer.
Dømte danske sabotører til døden
I 1951 kom ministerråd i det vesttyske justitsministerium, Ernst Kanter for at få Werner Best løsladt. Ja i samme tur ville han også have de andre frigivet. Under krigen havde denne, været chefdommer i besættelsesmagtens krigsretter. Og han dømte bl.a. danske sabotører til døden. Det er meget tankevækkende.
Ingen blev retsforfulgt
I 1965 sendte den danske regering en liste over ustraffede krigsforbrydere til tyskerne. Med den danske arkivlov kan du ikke finde ud af, hvad der så er sket. Men det kan man i Tyskland. Her er åbenheden større.
Man havde fundet frem til 28 af 31 sager. Men ingen af disse var blevet retsforfulgt. Flere af de sigtede havde levet under falsk navn, indtil de kunne drage nytte af de gradvise amnestier.
Kammerat – hjælp
Best og Kammeradenhilfe, som den nazistiske organisation hed, pressede hele tiden på, for at få nye amnestier. Og i 1968 blev det mere end svært at sigte krigsforbrydere for medvirken til drab. Denne bestemmelse var gemt i en lovpakke, der uden protester blev vedtaget.
Hvorfor den danske regering ikke for længst havde offentliggjort listen eller sendt eftersøgninger ud, ja det er et åbent spørgsmål.
En af de største bødler slap også
En af de største bødler herhjemme, Bovensieben slap også. Det lykkedes med lægehjælp, at få ham erklæret for svagelig til at klare en strabadserende retssag. Dette var en af nazinetværkets bedste våben.
Dusør på danske sabotører
Lidt absurd er det så, at tænke sig, at samarbejdspolitikerne offentliggjorte både navne og nilleder på efterlyste danske sabotører, samtidig med de udlovede en dusør på op til 25.000 kr. Ja statsminister Buhl opfordrede til stikkeri.
Justitsministeren var ikke interesseret
I 1967 kunne nazi – jægeren, Simon Wiesenthal i Danmarks Radio fortælle, at han kunne levere navn og adresse på to bødler, som både havde tortureret og begået drab herhjemme. Men den danske justitsminister var ikke interesseret. Og i Folketinget ebbede sagen ud.
Ingen beviser for 33 mord!!!
Tysk politi havde i 1969 fundet frem til Kurt Heel, som herhjemme var sigtet for 33 mord. Justitsministeriet troede, at han havde begået selvmord i 1945. Men han sagde, at han kun udførte militære ordre. Men ifølge en tysk domstol, var der ikke nok beviser. Så igen engang, var det en krigsforbryder, der slap.
Vi vil ikke provokere tyskerne!!!
En tidligere justitsminister skulle have udtalt i forbindelse med Søren Kam:
- Når nu Tyskland ifølge den tyske forfatning ikke kan udlevere egne statsborgere, så vil vi fra dansk side ikke provokere ved alligevel at spørge.
Man havde ikke opdaget, at Kam i 1956 havde begået dokumentfalsk, da han skaffede sig det statsborgerskab, som nu beskyttede ham mod udlevering.
Kilde: Se (på www.dengang.dk )
- Litteratur Besættelsestidens Litteratur (under udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere:
- www.dengang.dk indeholder masser af artikler om Besættelsestiden (144)
|
