To tyske journalister risikere fængsel for livstid. De har skrevet om den tyske overvågning og har måske derved røbet statshemmeligheder. Amerikanerne har også overvåget Japan. Og igen er der tale om industrispionage. Det værktøj som Rigspolitiet har fået ser vi nærmere på. Og så overholder virksomheder ikke persondataloven. En af dem er Rejsekort. De gemmer oplysninger om dine rejsevaner i fem år. Hackere er blevet endnu mere kreativ. Nogle har ligefrem oprettet en kundetjeneste, hvor du kan få dine stjålne filer tilbage, ved at betale ved kasse 1. Dette og meget mere i den 28. udgave i vores serie.
Kan dømmes lisvarig fængsel
Det er ikke altid lige let at skrive om den øgede overvågning. Det har tyske journalister erfaret. De har skrevet om Tysklands øgede overvågning, og nu risikere de en tur i fængslet sigtet for landsforræderi. Jurister skal nu afgøre om det reelt er tale om statshemmeligheder, der er røbet.
Det ene dokument omhandler, hvordan Bundesamt für Verfassungsschutz i fremtiden vil indsamle data fra sociale medier som Facebook og Twitter. I artiklen afsløres også, hvor meget dette initiativ vil koste. Den anden artikel omhandler aflytning af samtaler på de sociale medier.
Bliver de to journalister tiltalt for landsforræderi kan de risikere en dom for livstid.
Japan udspioneret
Andre upopulære mennesker er dem bag Wilileaks. De har afsløret, at NSA har spioneret mod personer i den japanske regering, Bank of Japan og flere virksomheder som Mitsubishi og Mitsui. Spionagen er foregået over otte år. Det har givet amerikanerne en vigtig viden om Japans landbrugsimport, handelspolitik, teknologisk udvikling, atomenergi og klimapolitik. Igen engang er det de nærmeste allierede, der bliver overvåget.
Et imponerende stykke værktøj
Rigspolitiet har som vi tidligere her på siden har nævnt, fået et nyt overvågningssystem, som er indkøbt hos et tvivlsomt firma, Hacking Team. Dette firma er nu selv blevet hacket. IT – eksperter har nu fået installeret dette program, som regeringer og Rigspolitiet har betalt i dyre domme for at få fingrene i.
Eksperterne kalder Rigspolitiets nye overvågnings – system for et imponerende stykke værktøj. Og en almindelig politibetjent kan sagtens bruge systemet. Man kan skaffe sig fysisk adgang til en computer og installere et skjult program. Man kan også skaffe sig adgang ved at manipulere datatrafikken i et lokalt trådløst netværk.
Kan bruges til mange ting
Politiet kan så uden at brugeren ved det, tænde en mikrofon og foretage rumaflytning. Det samme kan lade sig gøre, hvis vedkommende har et web – kamera. Men her er problemet for politiet at en lysdiode vil tænde på kammeraet.
Man kan også se samtlige tastefunktioner på en overvåget computer. Den overvågedes e- mail konto, sociale medier og andre tjenester kan overvåges. De hjemmesider, der bliver besøgt, kan ses. Adressebøger, kalendere og meget mere kan ses. Politiet kan tage skærmbilleder.
Ja, man kan gå flere år tilbage. Man spørger sig selv, hvor er grænserne, og hvornår må denne intensive overvågning foregå? Det har vi ikke rigtig fået noget at vide om. Vil man overholde menneskerettighederne?
Mål – styret fra et sted
Kort inden Rigspolitiets indkøb blev det offentliggjort, at Hacking Team vil blive opkøbt af den israelske våbenhandler Elbit Systems. Og denne våbenhandler er sortlistet af en række danske og internationale pensionskasser. Men dette faktum har Rigspolitiet valgt at se bort fra. Men de er nu ikke de eneste, der ser bort fra sortlistningen. Således har det danske forsvar tænkt på at handle med Elbit Systems.
Hacking Team brugte følgende reklameslogan:
- Installer det i hele dit land. Op til hundrede tusinder af mål. Alt sammen styret fra et enkelt sted.
Kommuner videregiver oplysninger
Hver fjerde kommune har installeret en knap fra firmaet AddThis, der sporer borgernes adfærd på internettet og sælger data videre til markedsføring. Men uanset om man aktiverer denne knap, så kan selskabets sporingscookies give selskabet data om, hvad borgerne læser på de kommunale hjemmesider.
Dette er i grunden dybt problematisk, da det vi søger på de kommunale hjemmesider er relateret til vores livssituation, så det er meget følsomme informationer.
Og det er aldeles ulovligt at give data videre uden borgernes samtykke. Det er en overtrædelse af persondataloven. Problemet er, at vi er tvunget til at bruge de digitale serviceydelser. Men politikerne er ikke indstillet på, at beskytte borgenes privatliv, ellers var der for længst skredet ind.
Du bliver ikke anonymiseret
I den forbindelse skal du nok heller ikke tro på, at de oplysninger, som du giver på nettet, og som man oplyser dig om er anonymiseret, forbliver med at være det. For også disse oplysninger bliver sendt videre.
Du skal også tænke på, at med dit Rejsekort, kan man følge, hvor du rejser hen. Selvfølgelig kan du også for et anonym rejsekort, men så får du overhovedet ikke nogen rabat.
Mange overtræder persondataloven
Politiken har undersøgt, hvordan 28 danske og internationale firmaer reagerer, når en privatperson beder om at få udleveret sine personlige oplysninger. Ifølge lovgivningen har man inden for fire uger krav på et svar. Men undersøgelsen, der strakte sig over to måneder viste, at 9 firmaer ikke har udleveret alle data. 7 firmaer har slet ikke gidet at svare. I alt viste undersøgelsen at 19 ud af 28 firmaer overtrådte persondataloven.
En af de firmaer, der ignorerede lovgivningen var Rejsekort A/S. Og det er problematisk, for de gemmer oplysningerne i fem år.
55 pct. er urolige
Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen fik foretaget en undersøgelse blandt 2.000 personer i foråret. Her gav 55 pct. udtryk for, at de var blevet mere urolige over, at virksomheder skal have adgang til deres personlige informationer. Kun 15 pct. mente, at det stod helt klart og tydeligt, hvad virksomhederne ville bruge oplysningerne til.
Hele Verden ser med på danske kameraer
Hele verden kan kigge med, når kunder taster deres pinkode oppe ved Dankort – automaten oppe i butikken, eller når du sveder i Fitness – centret. Det sker, når man har glemt at sikre kameraet med en kode. Ekstra Bladet har systematisk gennemgået 10.000 danske overvågningskameraer. De afslørede, at 1.266 kamaraer ikke var sikret. Heraf var der bl.a. 60 butikker.
Facebook bruger smuthuller
Facebooks kundekartotek er oppe på halvanden milliard. Selvskabet har i den sidste tid gjort store indkøb. Man er begyndt at satse på næste store platform. I dag er 968 millioner dagligt på Facebook. Her har efterretningsvæsner mange muligheder.
Facebook sporer sine brugere på tværs af hjemmesider, selv om de ikke trykker på de sociale plug – ins, og selv om brugerne ikke er logget på Facebook.
Selv om brugerne fravalgte cookies, så satte Facebook bare en ny cookie ind.
Pas på, når du advarer på Facebook
Hvis du selv vil advare andre ved at bruge Facebook, ja så skal du nok tænke dig om. Hvis du advarer mod en mistænkelig bil, men som så viser sig for ikke at foretage noget ulovligt, kan du ved at advare blive beskyldt for Falsk anklage.
Der kun en ting at gøre. Du må selv tage ansvar for dine data. For det er ikke andre, der gør det.
Pas på – kreative hackere
Hackerne bliver mere og mere opfindsomme. Det gælder om, at skaffe sig adgang til personlige filer. De bruger programmet Angler, der benytter sig af en udspekuleret og speciel strategi, når de forsøger at opsnappe dine filer. Man benytter sig af passager fra en Jane Austen roman. Disse bliver ikke opsnappet af antivirus – programmer. Åbner du programmet er der 40 pct. for, at din computer bliver angrebet.
Betal – så får du dine filer igen
En anden brugt metode er såkaldte ransomware. Man bruger deciderede kundeserviceafdelinger til at håndtere henvendelser fra forbrugerne. De skal så betale penge for at få deres stjålne dokumenter, filer og fotos tilbage.
Problemet er, at vi glemmer at opdatere vores programmer. Dette giver hackere bedre vilkår.
Hackere fik adgang til 4 millioner statsansatte
Hackere har fået adgang til 4 millioner ansatte og tidligere ansatte i den amerikanske statstjeneste. Man beskylder Kina for angrebet. Men det ser ud til at angrebet har været mere alvorlig end først antaget. Man har fået adgang til oplysninger om sikkerhedsgodkendelser. Denne database indeholder millioner af personfølsomme oplysninger om blandt andet anholdelser, psykiske lidelser, spillegæld, utroskab og tidligere stofmisbrug.
Vi afgiver liv til Efterretningsvæsner og kommercielle interesser
Hvis ikke vi får bedre kontrol med vores egen data, vil vi skulle afgive vores liv til efterretningsvæsner og kommercielle interesser i et omfang som vi har svært ved at se alvoren af.
Følg med i de andre artikler i denne serie. Brug vores søgefunktion og gå i vores elektroniske arkiv. |
