Stille flyder vandet i Ladegårdsåen (1)

Vi har lavet et lille tema, der handler om livet på og omkring Ladegårdsåen. Grunden til dette, er, at der efterhånden er kommet så mange historiske usandheder frem, så vi må have den historiske sandhed frem. Medier og politikere har et afslappet forhold til historiske fakta. Artikelserien er lavet i samarbejde med www.dengang.dk og vil omfatte fire artikler. Som bekendt vil det koste ca. 5 milliarder kroner at genskabe åen og en tunnel under åen. Det sidstnævnte er politikerne ikke helt enige om. Men alternativet vil nok føre til kaotiske forhold på sidegaderne på Frederiksberg og Nørrebro. Nu vil vi nødig politisere, men kommer måske til det i denne indledende artikel

30 procent ender i kloakken
En forundersøgelse viser, at det bliver meget vanskeligt at få vandet til at flyde i Ladegårdsåen. Ja det vidste vi allerede for ca. 6 år siden, da vi i Nørrebro Park Kvarterløft ville åbne for åen på en kort strækning. Men nu har man så betalt for en ny undersøgelse, der fortæller, at der ikke er nok vand.

Sagen er den, at Ladegårdsåen i dag kun flyder i et rør under Åboulevarden.

Den ny undersøgelse viser, at Ladegårds Å Ikke opfylder kvalitetskravene for udledning til de indre søer. 30 procent er den vand, som egentlig skulle have flydt i rørene fra Emdrup Sø udledes i kloakken. I lange tider er den rørlagte å derfor tørlagt.
Vandet bør renses
Men nu er det sådan, at masser af borgere på Nørrebro ønsker at åen igen skal frilægges. Og tilhængere af den genopståede å mener, at vandet ikke skal smides i kloakken men renses for skadelige stoffer og sendes i vandløbet. Desuden ønsker man også, at Emdrup Sø skal renses.

Hvad ønsker Københavns Kommune egentlig?
Men et eller andet er det galt i Københavns Kommune. For man ønsker også at åbne for Grøndals Å. Og her skal man bruge vandet fra Lygte Å, som fører vandet fra Emdrup Sø til

Ladegårds Åen. Her det så nødvendigt at vende vandet, så det ikke er til rådighed for Ladegårds Åen. I forvejen er det for lidt vand i de indre søer.

Måske kunne man også lave en ordning, så vand fra hustagene i området kunne ledes hen i den ny Ladegårds Å, mener tilhængerne

En lille hage ved historien
De gamle billeder fra børn, der boltrer sig i åen skal genoplives. Det er i grunden meget forståeligt. Men den lille hage er bare, at den skal løbe lige der, hvor en af Københavns største indfaldsveje befinder sig. Og trafikken skal så ledes under den fritliggende Ladegårds Å. Ja for cirka halvanden år siden, var der en borgmester der mente, at dette ikke kunne være Københavns problem. De måtte da så bare finde andre veje. Ja i forvejen har man lukket for Nørrebrogade.

Prisen for projektet vil blive minimum 5 milliarder kroner. Det svarer til cirka to Metro – strækninger. Man vil nok kunne forvente et årelangt trafikkaos i anlægsårene. Men det vil være som rekreativ oase gennem byen.

To tunneller
Ja egentlig er det planen, at der skal bygges to tunneller. Den ene kan så i forbindelse med skybrud lukkes og fyldes med vand, så skal den ene tunnel klare trafikken i begge ender.

Det er så ejendomssalg omkring den sekssporede vej Bispeengbuen, som skal finansiere eventyret eller projektet. I 2016 skal hele planen være færdig og forelægges Borgerrepræsentationen.

I Miniformat
Såfremt den store plan ikke kan lade sig gøre, tænker man på at lave et åforløb i Rantzausgade. Men det betyder så, at man skal ændre Ladegårdåens forløb. Og egentlig er man ikke så begejstret for denne plan.

Historiske unøjagtigheder
Men egentlig var formålet med denne artikel ikke at politisere. Vi ved udmærket, at et flertal af politikere i Borgerrepræsentationen ønsker bilerne ud af København. Hensigten med artiklen var egentlig at fortælle den rigtige historie om Ladegårdsåen. For man må da godt nok sige, at der er kommet mange usandheder frem i tidens løb.

Da åen blev rørlagt
Det er længe siden, at åen er blevet rørlagt. Stykket fra Søerne til Jagtvejen blev rørlagt i 1897. Stykket fra Jagtvej til Borups Allé blev rørlagt i 1942. Det sidste stykke ved Ågade, som bestod af Grøndalsåen og Lygteåen blev tildækket i 1962.

Lygteåen – en gammel å
Ja egentlig er Lygteåen meget gammel. Den blev udgravet under Kong Hans (1455 – 1513). Formålet var at lede vand til vådområde foran København. Dette kunne bruges til forsvar af byen. Åen blev samtidig skellet mellem Københavns Byjorder og Utterslev Landsbymark. Og vådområdet blev senere til de Indre Søer.

Emdrup Sø
Vandet kom fra Gentofte Sø, Emdrup Sø og Lersøen. Emdrup – eller Lundehussøen løb oprindelig ud til Øresund gennem Rosbækken. Den blev forbundet med Gentofte Sø, opdæmmet ved Lyngbyvej og ledt ind i Lersøen, hvorfra den via Lygteåen blev forbundet med Ladegårdsåen.

Emdrup Sø får en del af sit vand fra Utterslev mose.
I 1523 ønskede man at forbedre vandforsyningen, derfor uddybede man åerne.

Lygte – Løgh – sump
Af navnet Lygten kan vi udlede, at her var sump. Ordet stammer fra det gamle danske ord for løgh. Og området ned til åen var i mange år et sumpet engdrag.

Lygten Kro var berømt, måske senere berygtet, for de snød med øllet.

Lersøen blev berygtet
Og Lersøen har vi beskrevet flere gange på denne side. Det var her kurvemagerne hentede deres materialer, og baptisterne blev døbt. Her havde byens fuglehandlere nok at lave med at indfange diverse fuglearter. Og her boede byens afskum. Lersøen blev senere tildækket og blev til Københavns største godsbanegård. Ja, og så fik det en latrinstation opkaldt efter sig.

Under Fuglebakken Station eller er det Bispeengbuen mødes Grøndalsåen og Lygte Å i Ladegårdsåen. Kilderne er åbenbart uenige. Grøndalsåen får sit vand fra Damhussøen.

Vandet løber ud ved Langelinje
Skulle det ske, at der kommer for meget vand i Søerne, ja så afledes det i rør til Østre Anlæg. Derfra løber det videre til Kastelgraven ved Kastellet for endelig at løbe ud ved Langelinje.

Masser af myter
Egentlig har det i tidens løb været masser af vand i Ladegårdsåen. Og der er masser af historier om åen. Således siger en af myterne at 4 ud af 6 mennesker natten mellem den 26. og 27. november 1812 druknede, da deres hestevogn faldt i åen. De havde været til bryllup og fået noget at drikke. Men historien findes i mange versioner.
Således skulle to jødiske kvinder have været på besøg på Rolighed, da de med hest og vogn styrtede i søen.

Og myterne fortalte også, at der var rejst en mindesten for de omkomne. Men denne sten var dog blot en højdemåler. Men kære læsere, det kan I alt sammen læse i de følgende tema – artikler

Af hensyn til folkesundheden
Fra at levere drikkevand udviklede Ladegårdsåen sig i stedet til at være en kloak. Af hensyn til folkesundheden blev den efterhånden rørlagt.

Ladegårdsåen er opkaldt efter Ladegården, der havde en omtumlet tilværelse. Til sidst var det en Fattigmandsgård, der i 1908 flyttede til Sundholm.

Ladegården fra 1620
Men det var i 1620, at Christian den Fjerde lod en avlsgård bygge. Den lå, hvor Radiohuset senere kom til at ligge. Ladegården blev bygget på en bastion, som var en del af byens befæstning. Meningen var at Ladegården skulle forsyne Københavns Slot.

Følg med i de kommende temaartikler