Politikerne herhjemme er ligeglade med lovløsheden på Nettet. De offentlige myndigheder er heller ikke særlig gode m.h.t. sikkerhed. Selvfølgelig har man noget at frygte, selv om man ikke har forbrudt sig. Hvorfor lærer det offentlige ikke af deres fejl? Måske har samfundet mistet 40 – 50 milliarder grundet et fejlslagen projekt. Utroskabs – side lækket. Og så har folk med onde hensigter haft fri adgang til dronningens bolig på nettet. Hvad skal man bruge alle oplysninger om overvågning af biler til? Og så er 35 pct. utrygge ved de digitale løsninger, som offentligheden bruger. Hvorfor tager man ikke brugerne med på råd? Og hvorfor finder man ikke andre kontaktmuligheder? Pengemarkederne er yderst sårbare på cyberspace. Amerikanske myndigheder vil have fat i Microsofts oplysninger. Teleselskaber er vilde med at hjælpe NSA. Det og meget mere kan du læse her.
Microsoft har nyvurderet deres politik
De amerikanske myndigheder forlanger, at Microsoft udleverer en masse data fra selskabets europæiske brugere. Det er data, der ligger på selskabets irske datacenter. Microsoft mener ikke, at de amerikanske myndigheder kan tvinge udbydere som dem til at udleveret data som kunde – mails m.m. som ligger lagret i andre lande. Tidligere har Microsoft tabt ved lavere retsinstanser. Firmaet har ellers nyvurderet til deres politik:
- At opbevare alle data på en sikker måde
- At sørge for at data altid er private og under brugerens kontrol
- At håndtere data i henhold til loven
- Ikke at crawle data med henblik på at optimere annoncering og lignende.
Teleselskaber vilde med at hjælpe NSA
Ifølge lækkede dokumenter hjalp teleselskabet AT&T efterretningstjenesten med at aflytte FN’s hovedkvarter. NSA har i flere år brugt dette teleselskab til overvågningsarbejdet. Samarbejdet mellem telegiganten og spiontjenesten fremgår af hemmelige dokumenter som den amerikanske afhopper og tidligere NSA – medarbejder Edward Snowden har lækket. Andre teleselskaber har også stillet sig til rådighed for NSA.
15.000 anholdt i Kina
De kinesiske myndigheder har offentliggjort, at de inden for de seneste måneder har anholdt op til 15.000 personer, der skulle have brudt de strikse kinesiske regler i cyberspace. Hacking og identitetstyveri er blevet et stort problem i Kina. Men også hjemmesider med porno, gamling og våben er lukket ned.
Bloggere på diverse sociale netværk, der har udtrykt synspunkter, som går mod det kommunistiske styre er blandt de 15.000, der er blevet anholdt.
Pengemarkederne er yderst sårbare
Foreløbig er ni anholdt for at have hyret ukrainske eller russiske hackere til at skaffe sig uretmæssige aktier og sælge dem, men en gevinst på 200 millioner kroner. Hovedmanden i svindelsagen har alene tjent 17 millioner dollars. Pengemarkederne er yderst sårbare, når alt efterhånden foregår digitalt. Hackere overalt i verden kan via internetforbindelse skaffe sig adgang til IT – systemer. De nævnte ulovligheder er foregået gennem fem år.
Krav om pressefrihed i Tyskland
Vi kunne i sidste udgave af vores artikelserie berette om to journalister fra Tyskland, der kunne risikere livsvarig fængsel for landsforræderi. Gennem Netspolitik.org skulle de have offentliggjort tophemmelige papirer, der handlede om overvågning.
Men nu har rigsadvokaten meddelt, at man dropper sagen. Man vil dog fortsat undersøge, hvem der har lækket de tophemmelige papirer til de to journalister.
Hverken Frau Merkel eller Justitsministeren kan se, at offentliggørelsen af papirerne kunne være en sag om landsforræderi.
I Tyskland er overvågning og pressefrihed endnu mere følsomme emner end i Danmark. Fra netavisen spørger man nu, om man har været udsat for massiv overvågning. Og journalister i Tyskland vil gerne have deres retsstilling undersøgt på grund af sagen.
35 pct. er utrygge i den digitale kontakt
I Danmark er det 35 pct., der ikke følger sig trygge ved digital kontakt. Trygheden daler i takt med alderen. De mindst trygge finder vi i alderen fra 70 år og derover. Dette skyldes blandt andet begrænset erfaring med teknologi samt et langt livs erfaring med, at vigtige ting ordnes personligt, enten ansigt til ansigt, pr. telefon eller pr. brev.
Men værd at bemærke er også, at 32 pct. af de unge mellem 18 og 29 år ikke var trygge ved den seneste digitale kontakt med det offentlige. For dem skyldes det manglende erfaring med det offentlige og med det bureaukrati, regler, procedure og krav. Her er man utrygge ved at navigere og forholde sig til det.
Brugere bliver ikke taget med i løsninger
Den samlede serviceproces bidrager ikke i tilstrækkelig grad at skabe tryghed for alle. Man har ikke forstået, at få den digitale kontakt til at spille sammen med andre kontaktformer. Det er for sjældent at man involverer brugerne i løsninger.
På dette sted kunne man passende skrive noget om Udbetaling Danmark. Men den lader vi ligge til en anden god gang.
Rejsekort - brugere fik spredt deres data
Ved en opdateringsfejl har 754 rejsekort – kunder fået deres data spredt. Hos Rejsekort gemmer man data i fem år.
10.500 fik lækket deres oplysninger
Og så har 10.500 danskere fået en mail fra DSB med direkte link til fremmedes personlige oplysninger som adresse, fødselsdato og telefonnummer. Det var en såkaldt DSB PLUS – mail.
Søren Pind: Den enkelte borger skal ikke have indsigt
Og så vil justitsminister Søren Pind ikke gøre det muligt for den enkelte borger at få indsigt i de oplysninger, som politiet i fremtiden vil registrere og gemme om dem med et nyt system, som skal overvåge bilister. Det er alvorligt indgreb i retssikkerheden og kan føre til vidtrækkende konsekvenser.
Man har ikke ret til at få udleveret data
Det handler om, at man opbevarer ulovlige oplysninger om uskyldige borgere. Hvis man ikke ved, hvad politiet gemmer, kan man ikke holde øje med, om politiet overholder reglerne for, hvad de gør med oplysningerne.
Tidligere har Rigspolitiet anslået, at man kan registrere omkring 600.000 biler dagligt. Man kunne så forvente, at i et demokratisk samfund som vores, så burde en hver borger have ret til at få udleveret de data, man er registreret under.
Hackere får bedre muligheder
Snart kan 100.000 danskere gå rundt med et nyt kontaktløs Dankort. Med det nye kort, behøver man ikke at indtaste pinkode ved køb af under 200 kroner. En indbygget antenne gør det muligt at bippe kortet på Dankort – terminalen. Men signalet kan også aflæses ved hjælp af en app på mobiltelefonen.
Dankort – tyven skal blot installere appen, lægge telefonen på pungen i ofrets buskelomme, så får han informationer nok til at shoppe løs på nettet. Og i en bus kan sådan noget jo sagtens forekomme. Og så længe sikkerheden ikke er bedre, burde det være op til brugerne selv at vurdere, om man egentlig vil have kortet.
Info om dronningens bolig frit tilgængelig
Et par klik på musen og de kan se, hvordan dronningen bor. Frit tilgængelig på nettet ligger 100 ingeniør – og arkitekttegninger af dronning Margrethes residens, Christian den Niendes Palæ. Der er også en række fotos fra de royale gemakker.
Det er en underleverandør til Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der har lagt disse fortrolige billeder og detaljerede tegninger på en filserver, der ikke er beskyttet af en adgangskode. Dette er ikke særlig smart, hvis dette bliver opdaget af folk med onde hensigter. Når man så betænker, hvor meget terrorsikring berører vores dagligdag, så virker dette helt absurd.
Utroskabsside hacket
Og sikke en ballade, da utroskabssitet Ashley Madison blev hacket. Ni ud af 10 amerikanske mænd synes, at det er dybt forkasteligt med utroskab. Men egentlig er det et privat anliggende. Men nu var data på disse utro frit tilgængelig. Ja siden har 14.000 danske brugere.
De danske brugere har ikke nødvendigvis været deres partner utro, men blot en kortvarig kontakt med hjemmesiden har alligevel ført til, at de er blevet registreret og gemt. Nu optræder de mange e – mailadresser med dansk tilknytning på flere hjemmesider.
Skat kan smides ud af din have
Nu vil regeringen igen smide Skat ud af vores have. De mener, at det er dybt krænkende, at en offentlig myndighed vader ind i vores private områder uden dommerkendelse. Og set ud fra vores retssikkerhed, så har de jo ret. At regeringen så måske ikke går helhjertet ind i bekæmpelse af social dumping er en anden sag.
Er de 6,2 milliarder snyd eller hul i loven?
Og en anden sag er også, at mens opfattelsen er, at mens Skat med en lup kigger på ens pensionsordninger og foredrags – lønninger bedrager andre Skat og den danske stat med 6,2 milliarder kroner. Det vil sige, at man så ikke rigtig kan finde ud af, om det ikke i stedet er huller i lovgivningen. Og det værste, at man har haft kendskab til dette hul i masser af år uden at foretage sig noget som helst.
Måske skal undertegnede nu ikke mere bruge flere dage for at argumentere for mine rettigheder over for Skat. De har vel ikke mere tid til at høre min klagesang. Jeg siger det samme år efter år.
Skats digitale system brudt sammen
Skats digitale gældssystem IFI er lige som en række andre statslige it – projekter kørt helt af sporet. Dette system, som Lars Løkke indførte, skulle effektivisere inddrivelsen af skattegæld, men effekten er den stik modsatte. Efter ti års arbejde fungerer systemet stadig ikke. Åbenbart kommer det heller aldrig til det. Staten har de sidste par år mistet to milliarder kroner, fordi gælden er blevet forældet.
Sidste år skyldte danskerne 70 milliarder kroner i skat og på mindre end et år er gælden vokset med 5,4 milliarder kroner. Kilder tæt på, oplyser at 40 – 50 milliarder kroner er tabt for altid.
Lærer man da ikke af sine fejl?
Det er jo ikke det første statslige projekt, der kuldsejler. Lærer man ikke af fejltagelser? Tænk, at man har kunnet fortsætte i ti år.
Dette system skulle erstatte en masse skattefolk. Og siden man begyndte på systemet har 3.000 skattefolk mistet deres arbejde. Frem til 2018 skal yderligere 700 – 800 medarbejdere forlade skattevæsnet. Mon ikke man skulle tage og rydde op. Man kunne jo starte med bunken af fejlagtige ejendomsvurderinger.
Selvfølgelig har man noget at frygte
Vi bliver konstant overvåget på nettet både at staten og uautoriserede aktører. Mobiltelefoner logges, vores adfærd observeres, vores Dankortaktivitet overvåget, og så kan du gennem Rejsekortet finde ud af, hvor vi rejser hen.
IT – nørder krypterer deres mails. Og i England skal dette forbydes.
- Hvis du ikke har noget at skjule, har du intet at frygte.
Lovløsheden hersker på Nettet
Ja sådan siger de hele tiden. Men vores artikel – serie her på siden, dokumenterer jo noget helt andet. Internettet er hullet som en si. Lovløsheden hersker uden at politikerne griber ind.
Vi har dokumenteret, at der er store og alvorlige brud på datasikkerheden. Borgere i Allerød og Hvidovre kommuner kunne pludselig se deres personnumre offentliggjort. En A – kasse og et energiselskab har fået kritik af Datatilsynet for ikke at håndtere personfølsomme oplysninger varsomt.
Politikerne er ligeglade
Det er et kæmpe problem, at det offentlige ikke er fulgt med i sikkerheden med vores personfølsomme oplysninger. Vi kunne have fremdraget endnu flere eksempler. Sløseri i datasikkerhed udløser kun bøder i en størrelsesorden på omkring 25.000 kr. Men EU barsler med bødetakster i millionklassen.
Danskerne bliver tvangsdigitaliseret. Tidligere i denne artikel har vi beskrevet, hvor mange der er utrygge ved det. Men politikerne er stadig aldeles ligeglade.
Det var vores nyeste udgave af Overvågning, Aflytning og Overvågning. De 28 tidligere artikler samt andre artikler om Overvågning kan du læse i vores elektroniske arkiv. Brug vores søgefunktion. Vi vender i næste måned tilbage med vores artikel nr. 30 i denne serie. Husk også at tjekke vores Facebook. |
