Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bogens verden – en verden i forandring

Den mest besøgte net – side herhjemme er Amazon. Vi kigger lidt på arbejdsforholdene hos denne gigant. Men ellers er det e – bogen, der er det store samtaleemne i branchen. Og det er især bibliotekernes eReolen, der skaber debat. Forfattere trækker deres bøger tilbage. De føler ikke, at de får nok for udlånet. Boghandlere og forlag føler heller ikke, at de får nok ud af det. Bibliotekerne kræver hurtigere digitalisering. Samtidig skæres der ned på faglærte bibliotekarer og der indføres mere automatisering.

Flere læser bøger
Kulturstyrelsen oplyser, at andelen af dem, der aldrig læser er faldet med 3 pct. Det er en lille fremgang for læsehyppigheden af skønlitteratur at spore gennem de sidste fem år. Men denne udvikling kommer ikke boghandelen til gode.

Fremgang trods omsætningsnedgang
Det er dejligt at se, at boghandlerkæden Arnold Busck trods dalende omsætning har fået vendt skuden. Efter et par hårde år i perioden 2011 – 2013 med et samlet underskud på 14 mio. kr. har de 30 butikker over hele landet givet et overskud på 4,2 millioner kroner.

Nu kan man så mønstre en egenkapital på 42,1 millioner kroner. Arnold Busck har 230 ansatte.

Amazon – den mest besøgte netbutik
Ellers besøger danske forbrugere flittigt amazon.com. Ja det er den mest besøgte net – butik i Danmark. Men de lave priser og den enorme succes har sin bagside. Arbejdsforholdene på mega – lagre over hele verden bliver mødt af hård kritik. Overvågning, chikane og underbetaling er hyppige.

Strejke i Tyskland
I Tyskland har 10.000 arbejdere strejket i protest mod forholdene. Fagforbundet verdi kræver overenskomst, men selskabet har afvist at gå i dialog med en aftale. En undersøgelse har vist, at 70 pct. af de ansatte mener, at de er blevet udsat for disciplinære straffe uden grund, 89 pct. siger, at de bliver udnyttet, og 71 pct. fortæller, at de går mere end 16 kilometer om dagen.

30 sekunder til at finde en vare
Amazon – lagrene i Storbritanien sender blandt andet varer til de danske forbrugere. En stor del af disse er midlertidigt ansatte og vikarer. Arbejdet er ekstremt intens. Man har 30 sekunder til at finde en vare. Via en scanner, kan ledelsen hele tiden finde ud af, hvor medarbejderen er.

Amazon vælger bevidst områder med høj ledighed og benytter sig af mange vikarer og midlertidigt ansatte, så arbejderne ofte står svagt.

Fremover vil du for resten kunne købe en tablet på 335 kr. på firmaets hjemmeside.

Der produceres TV – serier
Amazon startede i 1994 som online boghandel. I dag sælger de alt fra elektronik til madvarer og tøj. De producere blandt andet også tv – serier.

Alle medarbejdere evalueres løbende med avancerede datasystemer. Man tvinges til at underskrive en tavshedserklæring. Amazons topchef er i dag den 15. rigeste i verden. Han ejer ud over Amazon også Washington Post. Ja han har endda også startet sit eget rumfartsselskab, Blue Origin.

Falske e – boghandlere
Men pas lige på, for blandt de over 750 falske internetbutikker i Danmark, er det et stigende antal boghandlere. Men det kan godt betale sig for svindlerne, for tilstrækkelig mange går i fælden.

Men se lige efter formuleringerne. For sådanne sider er oversat med Google Translate. Derfor er teksterne fulde af stavefejl. Og så er det også det med priserne. En fuppris for en bog kunne for eksempel 100 kroner og 16 øre.

En ny tendens
En ny tendens inden for bogbranchen er at udgive Blognovels. Satiriske blogindlæg og madindlæg på de sociale medier er allerede blevet udgivet. Og for 14 dage siden udkom Hambros Alle 7 – 9 – 13 i bogform. Det var oprindelig blogindlæg fra Danmarks dyreste villavej i Hellerup. Jo, det er den fagre nye litterære verden.

Der skæres på uddannede bibliotekarer
Hvert år forsvinder flere og flere bibliotekartimer samtidig med at bibliotekstimerne udvides. Det er de ubemandede biblioteker, der øges. I perioden 2010 – 2014 er der blevet 262 færre bibliotekarer. Det er ikke en god udvikling, når der ikke er noget til at formidle litteraturen. Men desværre går udviklingen mod mere og mere selvbetjening.

Man skulle tro, at bibliotekerne havde det ligesom boghandlerne, hvor kvalificeret betjening er vejen frem for litteraturformidlingen.

Stor forskel i tilskud til biblioteker
Nu er det også meget stor forskel på, hvor mange penge bibliotekerne får. De sjællandske kommuner som Tårnby, Helsingør og Albertslund ligger i toppen. Og i bunden ligger de jyske kommuner som Odder, Hedensted og Haderslev. Her må folkebibliotekerne nøjes med 2 – 3 gange mindre pr. borger end de sjællandske kommuner.

En god forretning at drive et bibliotek
Det mærkelige er, at kommunerne opfatter biblioteker som udgifter. Men konsulenthuset Copenhagen Economics viser, at bibliotekerne årligt øger det danske bruttonationalprodukt med 2 mia. kr.

Dette skyldes, at børns læsefærdigheder stimuleres uden for skoletiden. Samfundsgevinsten kunne være endnu højere, hvis bibliotekerne videreudviklede tilbuddene, så sigtet var at stimulere læselysten og børns læsefærdigheder. I alt koster det hvert år 2,5 mia. kr. at holde folkebibliotekerne kørende.

Nu er de forskellige biblioteker for længst holdt op med at få bøger leveret fra den lokale boghandler.

Københavns Biblioteker skal af med 450.000 bøger
En anden ting, der forbavser er, at Københavns biblioteker inden 2017 skal reducere deres bogbestand med en tredjedel. Det bliver danmarkshistoriens største bogdestruktion med 450.000 bøger, der skal ud. Det er tydeligt, at brugerne skal over i den digitale tidsalder.

Udlånet af bøger hos Københavns Biblioteker er faldet med 16 pct. fra 2009 til 2016.

De store forlag er tilbage på eReolen
Bibliotekernes eReol fik i januar de store forlags bøger tilbage på de digitale hylder. I mere end to år var de store forlag ude af eReolen. Forlagene mente, at bibliotekernes udlån skadede forsøget på at skabe et kommercielt marked. Men aftalen gælder kun til nytår og hvad så?

Forfattere føler sig underbetalte
Lydbøger er i den grad i vælten. Men der er skår i glæden. Således ønsker Gyldendal ikke, at eReolen skal være en gratis butik, hvor brugerne kan vælge, hvad de har lyst til. Forlaget mener, at eReolen skal være et bibliotek. Den samme mening har Politikens Forlag. Mange kendte forfattere har trukket deres bøger fra eReolen. Det gælder bl.a. Hanne – Vibeke Holst, Elisabeth Egholm, Tom Buk - Swienty og mange andre. Forfatterne føler sig underbetalte.

På et år er udlånet af e – bøger fordoblet
Men udlån af e – bøger er stærkt stigende på landets biblioteker og det er en udfordring for landets biblioteker. På bare et år er udlånet af e – bøger fordoblet. Landets biblioteker mener, at der skal mere fart i digitaliseringen. Men landets næstestørste forlag, Lindhardt og Ringhof har eksempelvis investeret et tocifret millionbeløb i digitaliseringen. Men som forlaget siger, kan man ikke med et trylleslag få clearet alle rettigheder, når papirbøger skal laves om til e – bøger. Forfatterne skal også have en ordentlig indtjening.

Det skal ikke være en slikbutik
Lindhardt og Ringhof vil fordoble antallet af e – bøger i Danmark på to år. Man vil i den tid digitalisere 15.000 værker til e – bøger, lydbøger og print – on demand. På sagabooks.dk indbyder man forfattere m.m. til at få genoptrykt og digitaliseret ældre udgivelser.

Fra Politikens Forlag lyder det, at Det er blevet en slikbutik, hvor forbrugerne bare fylder posen.

Fjerner man grundlaget for det kommercielle bogmarked?
Åbenbart har biblioteker og forlagene/boghandlere forskellige interesser. På den anden side må biblioteker kunne forstå, at rettighedshavere ikke kan nøjes med en symbolsk betaling.

I Boghandlerforeningen, der forsvarer boghandlernes interesse, har man en målsætning om at det offentlige bør ikke gennem bogproduktion eller – udlån fjerne grundlaget for det kommercielle danske bogmarked, uanset om det er tale om bøger i papir – eller e – format.

Læserne har aldrig kunnet få de nyeste papirbøger i ubegrænset omfang på bibliotekerne, anderledes forholder det sig med e – bøger.

Bøger er også en vare
Nu er det sådan, at bøger skal skrives, redigeres, markedsføres og forhandles, før forfatterne får betaling for deres arbejde. Alt dette kræver omkostninger og udgifter. Derfor er salg af helt nye bøger så vigtigt for forlag og boghandlere.

Bøger er en vare, som forfatterne skal honoreres for at skrive, forlæggerne betales for at udgive og boghandlerne betales for at sælge og formidle. Og så skal der værnes om ophavs – og udlånsrettigheder.

Nyheder kan udlånes kvit og frit
Bogbranchens kunder kan i dag vælge mellem fuld pris og gratis. Den udfordring bliver ikke mindre i den kommende tid.

Hos eReolen kan man låne 11.000 danske bøger ganske kvit og frit, også de nyeste udgivelser.

Hvis befolkningen nu vender sig til, at de nyeste e – bøger er tilgængelig ganske gratis, så vendes økonomien på hovedet. Så bliver der ikke råd til et ordentligt udvalg i dansk litteratur.

Skal bogbranchen være afhængig af biblioteksvæsnet?
Skal bogbranchen være afhængig af et biblioteksvæsen, der skal finde en forretningsmodel, som gør det muligt at købe bøger og forære dem væk gratis. Hvad sker der for branchen, hvis politikerne pludselig beslutter sig for, at sådan skal det bare ikke være. I øjeblikket er det bibliotekerne der finansiere størstedelen af den digitale litteratur.

E – bøger, et storbys – fænomen
Åbenbart er E – bøger et storbyfænomen. En ny undersøgelse af Danmarks Biblioteksforening viser, at 40 pct. af beboerne i landets største byer har læst en e – bog. I landets mindste kommune er det kun 15 pct., der har læst bøger digitalt.

Herhjemme er konkurrencen mellem de tre store e- bogstjenester skærpet. Og de tre store er Riidr, Storytell og Mofibo.

Hos Mofibo skal man betale 99 kr. for at have ubegrænset adgang til ca. 15.000 danske e – bøger og lydbøger og lige så mange engelske.

Bestseller sælges til nettopris
Som bekendt sælges nyheder af bestseller – forfattere til næsten indkøbspris. Og det gør supermarkederne også lige ved siden af leverpostejen. For en del år siden glædede boghandlerne sig til de dage, hvor man virkelig kunne lange bøger over disken med en ordentlig fortjeneste. De tider er borte. Men heldigvis kan det stadig trække kunder til, og så må boghandlerne satse anderledes, men lige i øjeblikket bliver det nok ikke på e – bøger.

Her på siden har vi flere artikler om Bogbranchen. Brug vores søgefunktion og gå i vores elektroniske arkiv.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16