Overvågning, Aflytning og Hacking (31)

Hvorfor får vi ikke støre åbenhed over hvilke data, efterretningsvæsnet bruger og hvorfor? De påtager sig hele tiden flere beføjelser. Så glemmer vi, at Digitaliseringen af det offentlige har en social bagside. Det kan krænke de udsattes retsstilling. Rigspolitiet og PET bruger i stigende grad ”dataaflæsning”. Til dette bruger man såkaldte ”sniger – programmer”. Men ingen har en oversigt over, hvor ofte dette er brugt. Inden nytår skal der laves et register over 500.000 overvågningskameraer i Danmark. Det og meget mere i vores nyeste bidrag i denne serie.

Hvorfor fortæller NSA ikke noget?
Der må være grænser for, hvor meget private og virksomheder, skal finde sig i, når det gælder overvågning. Hvorfor har NSA aldrig fortalt, hvad de bruger hele deres overvågning til?

Flere beføjelser
Men herfra lyder budskabet, at loven bliver overholdt og at privatlivet bliver respekteret. Er det ikke sådan, at efterretningsvæsener og teleselskaber er gået langt videre, end de egentlig burde. Endvidere har de påtaget sig flere og flere beføjelser. Hvornår mon det stopper?

Digitaliseringen har en social bagside
Rejsekort og mobiltelefoni skal anvendes til at købe billetter til den kollektive trafik. Regninger skal betales på netbanken med NemID. Vi skal betjene kommunens hjemmesider for søge om nyt pas, kørekort, flytteadresse eller ansøge om kontanthjælp, boligsikring og revalidering. Digitaliseringen kommer til at gøre arbejdsgange nemmere for en masse borgere.

Men ordningen har også en stærk social bagside. For socialt udsatte har sjældent kendskab eller adgang til brugen af IT og vil meget let føle sig skubbet endnu længere ud i udstødelse og marginalisering.

Og hvis du ikke reagerer sådan som samfundet vil have, som du skal gøre, ryger din kontanthjælp, pension eller boligstøtte.

Hvad med retsstillingen?
Det kan i den grad have alvorlige følger, hvis man overser udbetaling af ydelser m.m. Beboerne med psykiske problemer. Nydanskere manglende sprogproblemer eller ældre, der betragter en computer som farlig kan få problemer. Folk med misbrugsproblemer så som alkohol og narkotika og folk med hyppige hospitalsindlæggelser uden familie. Ja retsstillingen kan i visse situationer blive overtrådt.

Den digitale post fra det offentlige har i mange tilfælde forværret borgenes livssituation. Egentlig burde det være den offentlige sektor, der gjorde sig tilgængelig for borgerne og ikke omvendt.

Nogle borgere kan aldrig forstå de digitale løsninger
En gruppe borgere vil aldrig kunne forstå de digitale løsninger. Man måler på, hvordan effekten er for det offentlige. Men er der nogen, der måler effekten hos borgerne? Hvilke løsninger har størst betydning for borgernes liv og velfærd.

Men formålet med alt dette er også besparelser. Nogle gange bliver det løsninger for løsningernes skyld. Hvem ser på løsningerne og borgernes livssituation? Det offentlige burde have vidst, at den digitale postkasse er særdeles svært tilgængelig for mange borgere.

250.000 danskere står udenfor
Hele 250.000 danskere har endnu ikke tilmeldt sig det digitale post system. Udfordringerne til en lang række danskere er simpelthen for mange og for store til, at der er en fordelagtig løsning. Der bør være muligt, at gå på kompromis i samarbejde med involverede socialrådgivere.

Politiet må ikke røbe at de bruger GPS – observationer
Politibetjente har fået besked på, at de ikke skal fortælle, at de har brugt GPS – overvågning i deres rapporter. De skal bare skrive, at de har foretaget observation. Forsvarsadvokater skal nødig få kendskab til, hvilken overvågning deres klienter har været udsat for. Mange af disse sager bliver slet ikke opdaget.

Dette hæver ikke ligefrem politiets troværdighed.

Skjulte ”sniffer – programmer”
En række myndigheder har ikke været i stand til at oplyse om, hvor ofte en særdeles kontroversiel terrorbeføjelse bliver brugt. Det er sådan, at PET har haft mulighed for at installere skjulte Sniffer – programmer på andres programmer.

Et sådan program kan om muligt aflæse, hvad brugeren taster, uden at brugeren ved det. På den måde, er det mulighed for myndighederne at få adgang til andres computere.

Man ved ikke, hvor ofte det forekommer
Vi har tidligere i denne klumme, berettet om, at PET og Rigspolitiet har købt et nyt overvågningssystem fra det berygtede firma Hacking Team. Det mærkelig er, at en sådan overvågning kræver dommerkendelse. Men trods dette har det de offentlige myndigheder ikke været i stand til at komme med en oversigt over, hvor ofte denne metode er blevet anvendt.

Mere alvorlig en krænkelse af brevhemmeligheden
Dette er meget mere alvorligt end krænkelsen af brevhemmeligheden. Vi lever trods alt i et retssystem, så man burde for at vide, hvor ofte at dette middel er anvendt. I hvert fald burde Folketingets Retsudvalg blive informeret.

PET har tidligere meddelt, at skulle de røbe dette, ville de så samtidig røbe deres kapacitet og arbejdsmetoder.

Ikke kun i terrorsager
Men nu er det ikke kun i terrorsager, man bruger denne form for dataaflæsning. Justitsministeriet har tidligere oplyst, at den har anvendt og anvender fortsat dataaflæsning i mange tilfælde.

I forrige artikel kunne vi berette om, at politiet og PET også anvender hemmelige razziaer. Heller ikke her, har man et overblik over, hvor ofte det er blevet anvendt.

500.000 overvågningskameraer skal registreres
Et flertal i Folketinget kræver at regeringen inden nytår får oprettet et landsdækkende register over landets cirka 500.000 overvågningskameraer. I København findes der alene 100.000 kameraer.

Man mener, at politiet i tilfælde at terrorangreb lynhurtig skal have adgang til dem. I dag findes der ingen register af udendørskameraer i Danmark. Om man så når at få alle disse kamaraer registreret inden nytår, ja det er nu tvivlsomt.

Det var, hvad vi havde valgt at bringe i vores klumme denne gang. Du kan finde vores 30 andre artikler i denne serie i vores elektroniske arkiv.