Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Vi har ikke flere ledige vogne

Butiksindehavere og deres personale på Nørrebro må ofte selv håndtere butikstyve. Politiet har igen prioriteret. Selv om de unge er blevet mere lovlydige, er der kommet andre former for kriminalitet. Dette stiller nye krav til den enkelte betjent. Så går det ikke med at skære i uddannelsen. Og kan vagtselskaber overtage dele af politiets arbejde? Kan betjente ikke frigøres? Hvad med fotovogne kan de ikke erstattes af stærekasser? Og politikere, pas nu på hurtige og ikke gennemtænkte forslag. I har en gang skåret ned i antallet af betjente. Og det er det modsatte af, hvad Norge og Sverige har gjort. Men er det virkelige ungdomsuddannelserne, der skal betale for flere ressourcer til Politiet?

Tag dig selv af tyvene
Overstående besked får butiksindehavere, når de anmelder et butikstyveri på Nørrebro. En flink dame eller herre fortæller så det som vi udmærket ved i forvejen, at man skal printe et formular fra nettet og indsende til politiet. Så vil vi inden for en overskuelig fremtid høre fra dem.

En nyuddannet eller en nyansat kan have svært ved at håndtere dette, særlig over for en hærdet butikstyv eller over for en østbande. Ofte tager dette ret lang tid, og i den periode kommer der ikke penge i kassen, når flere ansatte skal håndtere en butikstyv. Så når politiet ikke dukker op, er der mange, der lader røveren gå. Måske er antallet af butikstyverier et langt større problem end man forestiller sig.

Pas på, du ikke selv bliver fængslet
Når en mistænkt så ellers bevæger sig ind i butikken bliver vedkommende mange steder mandsopdækket, så tyveriet slet ikke kommer i gang.

I butikkerne kender man typerne og ansigterne på nogle af tyvene, men det er forbudt at videregive fotos af disse til andre butikker. Så risikere du en fængselsstraf. Nægter den anholdte sig at lade sig arrestere, må du ikke bruge vold, så kan du også blive anklaget.

Nedprioritering
Politiet har i den grad nedprioriteret også på andre områder end butikstyveri, det gælder for eksempel: 

  • Indbrud i beboelse, mindre hærværkssager, almindelig småkriminalitet, snyd og bedrag og tyveri.

En fodboldkamp koster en masse betjente
Når man ser, hvad politiet ellers bruger deres kræfter, forstår man jo godt at de ikke har tid til at komme til et simpelt butikstyveri. Den gamle redaktør forsøgte en gang, at tælle antallet af betjente og politibiler i en kamp mellem FCK og Brøndby i Fælledparken. Efter at have talt et par hundrede betjente og mindst 12 politibiler, måtte vedkommende opgive. Og det var bare for at ledsage publikum ned af Østerbro. At betjentene så ikke gad, at tage sig af alle dem, der pissede ned i kælderskakterne i Vordingborggade og andre sidegader var vel for ikke at oppiske en stemning.

Et trecifret millionbeløb på Nørrebro
På Nørrebro fik betjentene nok at se til, da de skulle håndtere rydningen af Ungdomshuset og alle de uroligheder der var før og efter denne begivenhed. Det kostede samfundet et trecifret millionbeløb. Ja, og hvad det kostede detailhandlen, ja det taler man aldrig om. Men se allerede dengang, var politiet underbemandet, og der måtte trækkes mandskab til fra hele landet. Således blev Den Gamle Redaktør her truet med kropsvisitering af en morgensur og jysk betjent, bare fordi man svarede igen.

Ja egentlig har politiet gennem årene brugt oceaner af mandskabstimer på Nørrebro. Du kan her på siden læse indgående reportager fra de sidste mange år.

Der drives rovdrift på den enkelte betjent
I dag er vi faktisk tilbage til den tid, når vi kigger på den enkelte betjents vagtskema. Alarmklokkerne har længe bimlet hos politiet. Ja det påstås, at politiet er ved at falde fra hinanden. Landets 10.000 betjente kan næsten ikke mere klare det. Der drives i perioder rovdrift på den enkelte betjent.

Justitsminister Søren Pind har givet 155 mio. kr. for at afhjælpe den massive overarbejdspukkel. På et tidspunkt havde danske politifolk 800.000 overarbejdstimer til gode.

Betjenten vil have fri
Betjentene vil ikke have overarbejdsbetaling. De vil hjem til familien og lade op. Men betjentene bliver presset på hjemmefronten. Ti dages arbejde og en dages fri. Citronen bliver presset til sidste dråbe.

En pulje på 1,7 mia. kr. er afsat. Det er fra de penge en kommende politiaftale skal komme.

10.477 betjente minus alt det løse
Og skal aftalen realiseres efter betjentenes egne ønsker, ja så skal styrken udvides med 1.500 mand frem mod 2020. Det er et minimum, hvis det hele skal hænge sammen, mener betjentene.

Ved sidste opgørelse i oktober måned talte dansk politi 10.477. Det er 623 færre end i januar 2011. Men trækker vi nu politi på Grønland og Færørene, de ca. 700 politielever, der er ved at blive uddannet, de mange uddannede politiledere rundt omkring i ordensmagten, fra samt alle dem, der i årenes løb er afgået til PET, så er det ikke så mange tilbage. De her nævnte personalegrupper deltager ikke i almindeligt politiarbejde.

Ja, så er der også lige de 1.200 politifolk over 60 år, der ifølge reglerne kan gå på pension lige nu og her.

I Danmark har man valgt at skære ned
Siden 2007 er politiet blevet effektiviseret. I Norge og Sverige har man valgt at udvide styrken. I Danmark er man gået lige den modsatte vej. Dette har man gjort til trods for, at arbejdsopgaverne er eksploderet. Hvorfor man har gjort det sådan, ja det kan man spørge politikerne om.

De borgernære ting er skåret ned
Men resultatet betyder, at de borgernære ting er blevet nedprioriteret. Og det er blandt andet indbrud. Det har de østeuropæiske bander fundet ud af. I dag har Danmark Europæisk rekord i antallet af indbrud. I Norge og Sverige er opklaringsprocenten dobbelt så stor som herhjemme. Også det præventive arbejde forsømmes.

Terroranslaget ændrede politiet. Siden dette er politifolk fra hele landet sendt til København. Men allerede dengang med Ungdomshuset var der problemer med overarbejde i politistyrken.

347.810 overarbejdstimer i 2015
Siden februar har politiet brugt knap 200.000 mandetimer på bevogtning af jødiske institutioner. Her går de rundt med maskinpistoler.

Ja, Rigspolitiet har udarbejdet en rapport, der viser, at man har oparbejdet en overarbejdspukket på 347.810 overarbejdstimer i 2015.

Ved Rødby og i Padborg er der kommet nye udfordringer i form af flygtninge, der går over grænsen.

Ikke samme respekt alle steder
At politiet ikke nyder samme respekt alle steder betyder også brug af ekstra mandskab. Således kan politiet ikke bare troppe i en patruljevogn med to mand i et parallelsamfund som Christiania eller et udsat boligområde, så er der fare for liv og lemmer.

Dansk Politi sammenlignes med en virksomhed, hvor ting og resultater skal måles. Det betyder, at der satses på områder, hvor den almene borger nok ikke er helt enig. Dette går nemlig ud over servicen over for borgerne. Se bare på Strøget eller i boligområder. Her er der vagtselskaber, der patruljerer.

Gade – og nærbetjenten er nedprioriteret
Hvorfor har politikerne nedprioriteret den almindelige gadebetjent eller nærbetjenten, der havde kontakten til de værste rødder i de såkaldte ghettoområder?

Efter politireformen i 2007 er danske betjente blevet mindre synlige i gadebilledet. Opklaringsprocenten på tyverier er jammerlig. Et IT – system, der i den grad er gammeldags bruger næsten 800 mand.

Store ressourcer på kørsel med varetægtsfængslede
Når en mand, der sidder varetægtsfængslet, skal fremstilles for en dommer, så skal han være til stede. Sådan er det også, når det drejer sig om noget, der nærmest er en kortvarig formalitet, som for eksempel når en dommer skal oplæse en forlængelse af varetægtsfængslingen.

Dette krav beslaglægger kæmpe ressourcer hos politiet. Det er nemlig dem, der skal køre de varetægtsfængslede frem og tilbage til mødet med dommeren. Og hver gang skal der to betjente med. Det kan ofte tage 12 timer. Og det går i den grad ud over den daglige bemanding.

Over 100 fotovogne – Hvorfor ikke stærekasser?
I februar lancerede Rigspolitiet 75 nye fotovogne, som blev opstillet forskellige steder i landet. I alt råder man nu over 100 fotovogne. Staten har kalkuleret med en årlig bødeindtægt på 600 millioner kroner.

Hvorfor man ikke har indført stærekasser i stedet, ja det må vi igen spørge politikerne om. De kræver ikke så mange ressourcer. Her kunne der også frigives betjente til anden tjeneste.

Kan Vagtselskaber klare politiarbejde?
Vagtselskaber tilbyder gerne deres ekspertisse, men det er vel ikke uden grund, at en politiuddannelse tager tre år. Og vagtmand kan man blive på et tre ugers kursus. Så politikerne kan godt frigøre sig fra tanken om, at vi ved siden af, skal have et privat politi. Det må siges klart fra over for Sikkerheds – branchens tilbud. Nu er det sådan, at Danmark stadig er et retssystem, hvor det er politiet, der udøver politimyndigheden.
Pas på med for hurtige løsninger
Politikere har det med, at finde hurtige og akutte løsninger her og nu. Men mon ikke man skal tænke sig lidt om, når det drejer sig om politiarbejde. Vores politi er i øjeblikket ret sårbart. Så hvis politikerne tager forkerte beslutninger, kan det få katastrofale følger.

Færre betjente har skulle løse langt flere opgaver. Resultatet er som forventet. Nogle steder i landet er politiet kørt helt i sænk. Sygefraværet er i nogle kredse steget med 40 pct.

Skal ungdommen betale?
Alt koster selvfølgelig, og det gør et stærkere politi også. At man så skal tage 500 millioner kroner fra ungdomsuddannelserne for at dække udgifterne, ja dette skridt kan i høj grad diskuteres. For i længden vil dette skade erhvervslivet. Fra starten af forhandlingerne om et nyt politiforlig var det netop et hul på en halv milliard kroner.

Nye former for kriminalitet
Selvfølgelig er det rigtigt, når Rigspolitiet peger på, at den klassiske kriminalitet er faldende eller stagnerende. Men vi oplever en kraftig vækst af mere kompliceret kriminalitet som drives frem af de nye teknologier.

Narko vil i fremtiden blive distribueret i lukkede og krypterede grupper på nettet. Og sager om hacking og identitetstyverier er kommet for at blive.

Mange ønsker
Det nuværende terrorberedskab vil politikerne bibeholde eller udvide. Rigspolitiet har ønske om operationscentre både øst og vest for Storebælt. Man har et ønske om nye vågen og beskyttelsesudstyr. Og så skal alle betjente have en bedre og ny skydeuddannelse.

Regeringen ser også gerne, at der kommer en ny politiskole. Den skal ligge i Jylland, og formålet er, at der hurtigst muligt skal uddannes nye betjente. Måske var det en ide, at denne blev brugt til videreuddannelse. Man kan så bibeholde den i Brøndby til grunduddannelsen, ja måske endda udvide den.

Nye krav kan ikke tilsidesættes
Men politikere vil have politiuddannelsen ned på to år. Det kan undre, da en politi – hverdag i dag kræver langt mere kompetence. Kriminalitetsbilledet er meget mere komplekst end før. I dag kræves der også kulturkundskab, sprogkundskaber og ikke mindst IT – færdigheder. De fysiske krav er blevet noget reduceret mens de boglige krav er højnet. Og så lægger man i dag vægt på de personlige og sociale kompetencer. Det handler i høj grad om situationsfornemmelser.

Det handler vel også om betjente, der sikrer, at en tilspidset situation ikke eskalerer, så man i højere grad taler folk til rette og undgå unødvendig brug af fysisk magt.

Er det ikke nogen, der kan frigøres her og nu?
Det vil ikke løse det akutte behov ved at afkorte uddannelsen. Man bør i stedet kigge efter i krogene og så få frigjort flere betjente, end til nye betjente er klar.

Rigspolitichefen har da også bebudet, at man vil afskaffe betegnelsen vicepolitikommisær – stillingen. 600 ansatte vil dermed bliver beskåret med 55.000 kr. årligt i indkomst. Degraderingen vil medføre, at disse får en stilling som almindelig politibetjent.

Unge er blevet mere lovlydige
Heldigvis har man fundet ud af, at nedsættelse af den kriminelle lavalder var en ualmindelig dårlig ide. Sjældent har de unge været så lovlydige som nu. Jo, vi ved godt, at det er ikke den holdning, som læser i medierne.

Kommer Politiet i fremtiden?
Om politiet i fremtiden også bliver væk, når der er tale om butikstyverier på Nørrebro, ja det ved vi ikke noget om. I sidste ende er det noget som politikerne og ledelsen i Politiet vel afgøre.

Vi har her på siden skrevet meget om Politiet, også om de konflikter og kampe, som de har været involveret i her på Nørrebro. Brug vores søgefunktion og gå ind i det elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16