De københavnske politikere bliver så glade, når hovedstaden lander på forsiden på en af de ansete udenlandske blade. Men er byen så wonderful. Hver gang erhvervslivet påpeger, får man at vide, at man har stillet ind på automatpilot. Nej man har ikke noget imod cyklister. Men fremkommeligheden i byen er dårlig. Og nu skal Indre By også gøres bilfri. Vi tager en rundtur i hovedstaden, og begynder og slutter på Nørrebro. Politikerne er slet ikke klar over, at erhvervslivet i den grad bidrager til velfærden. Slut er det med, at København må have et råt udseende og underklassens bymiljø ødelægges, fordi brokvartererne strømlines. Alt imens gnider shopping – centrene sig i hænderne. Og fremtiden. Der skal bygges 45.000 nye boliger. Det når man ikke. Resultat: Boligerne stiger i pris. Der bliver ikke plads til de mindre bemidlede.
Verdens bedste by
Tænk engang, at bo i Verdens bedste by. Vi er hvis nok drattet ned af listen, men alligevel. Vi har mange kvaliteter og slotte midt ind i byen. Flotte naturpanoramaer langs søerne, på Christianshavn og mange andre steder. Hvad kan man dog ønske sig mere?
Er det ikke herligt?
Se engang på Nørrebro. Indvandrerbutikkerne står i kø for at hjælpe dig. Skal du har strammet kæden på din cykel, ja så leverer cykelhandleren på Nørrebro den i butikken til dig:
- Du kan bare betale mig engang, når du får kontanter.
Jamen er det ikke herligt.
Trafikken tiltager i sidegaderne
Men er det slet ikke noget at brokke sig over? Jo en masse. Hvorfor ensretter man brokvarterne? Man fjerner egenarten og det unikke. Og hvorfor brokker folk sig konstant over, at trafikken tiltager i deres lille sidegade?
Det er især på Nørrebro, hvor bilister forsøger at finde smutveje. Ja det gør fragtmænd også. De lever blandt andet med at levere vare til bydelens butikker. Tænk engang, da var Nørrebro, Danmarks største handelscentrum.
Virksomheder er helt centrale for velfærden
I en årrække har Københavns Kommune ligget nogenlunde stabilt placeret omkring plads nr. 80 ud af 96 på Dansk Industris liste over kommunernes erhvervsklima. Og gang på gang, bliver det sagt, at det slet ikke er godt for Danmarks Hovedstad at ligge så langt nede. Og hver gang lover politikerne bedring.
Og man har da også indrettet et erhvervshus og giver god hjælp til virksomheder. Men de punkter som den enkelte erhvervsleder interesserer sig for ligger nok langt fra de punkter som hotte udenlandske blade interesserer sig for. Det er blade, dom gang på gang lovpriser København for en masse.
Men mange gange har i hvert fald detailhandlen indtryk af, at politikerne ikke er klar over, at virksomheder er helt centrale for velfærden i kommunen.
Spejlæg med frisksamlet strandkål
Men lad nu være med at være så negativ. Nørrebro får i den grad nye restauranter, der servere alt fra spejlæg med friskplukket strandkål og håndpisket smør til eksotisk Michelin – belønnet mad. Gentrificeringen af Nørrebro er i gang, og så gør det vel ikke, at det lige ryger nogle indvandrebutikker, som der er så mange af i forvejen eller?
En slidt by – for 20 år siden
Da Den Gamle Redaktør kom til byen for ca. 20 år siden lignede det en slidt by. Det gør det bestemt ikke mere. Der er virkelig sket noget, og der sker stadig en masse. Men er det i grunden til alles tilfredshed?
Kigger vi lidt nærmere på vores skønne by, så er hver femte af os afhængig af alkohol. Men det taler vi ikke om. Vi har berøringsangst. Ja nogle har også hash – problemer. Det må man heller ikke tale om, for det skal frigives.
Risikofyldt alkoholadfærd i hvert 20. hjem
I hvert syvende hjem i København forekommer der, det som man kalder risikofyldt alkoholadfærd. Dette kan i den grad føre til problemer for børnenes skolegang.
Man får stress af, at være indlagt
Og dette fører så denne Gamle Redaktør til vores sundhedssystem. Vi har hørt, at dette også er verdens bedste. Men er det nu også det? For fejler man forskellige ting, har man indtryk af, at ingen vil tage stilling til, om den mangfoldighed af medicin, man så skal indtage er den rigtige. Hvorfor er det ikke en, der bare skærer igennem. Indtrykket er de forskellige sygehuse ikke taler sammen.
Og hold da op, man bliver da mere syg af at ligge på hospital. Der sker noget hele tiden, aldrig har man ro. Mon ikke der er mange, der dør af stress. Måske er det derfor, at man udskrives næsten inden, man bliver indlagt. Og dette giver også udfordringer for personalet. Og når forskellige ”væsener” ikke taler sammen, sker der misforståelser. Stakkels personale.
Der spares på ung og gammel
Så skal der spares, hele tiden. Og ofte er det hos børnene og de ældre, der spares. I København skal der være kæmpestore fuldtidsbørnehaver. Undskyldningen er stordriftsfordele.
Der skal spares millioner af kroner. Man vil gerne have mange nye familier til byen. Men børnefamilier skal indordne sig under kommunal storpasning. Og de skal nok ikke satse på et butiksjob, for det er kommunens pasningsordning ikke gearet til. Næsten alle steder i samfundet udvides åbningstiderne, dog ikke inden for det statslige og kommunale system.
Tidligt skal de unge poder vendes til at indordne sig og gøre, hvad der bliver sagt. De skal fra tidlig tid vende sig til at være indbringende samfundsborgere.
Er pasningsordninger ikke lavet så forældre kan passe deres arbejde?
Nu kunne forældrene jo bare minimere deres tilknytning til arbejdsmarkedet så de har mulighed for at hente og bringe deres poder i den kommunale åbningstid. Og igen stakkels personale. Ledere, der ikke indordner sig og tager de usædvanlig mange kurser, kan frygte en fyreseddel eller en degradering.
Pasningsordninger er vel lavet, så forældrene kan passe deres arbejde.
Klassisk musik på Hovedbanegården
Tænk engang på Hovedbanegården spilles der klassisk musik. Men det er nu for at hindre narkomanere, dealere, romaer og hjemløse i at indtage stedet.
Fixerum har tiltrækningskraft
I Istedgade har man fået bredere fortove ligesom på Nørrebrogade. Men på Istedgade har man også fået kunst på gavlene. Det betyder, at priserne i gaden samt sidegaderne stiger. Her på Vesterbro strømmer junkier til fra andre bydele til et kontrolleret fixerum. Den ære havde Nørrebrogade i 1960erne og 1970erne, dog ikke under samme kontrollerende former.
For ikke lang tid siden var der lås på de resterende gårdlokummer i byen, for at holde narkomanerne ude.
Party – kvarteret
Og man gør da noget for beboerne, således er der 15 gå – i – byen – steder i Vestergade og 8 i Studiestræde. Det er de steder med de berygtede 05 bevillinger. Det stigende antal beværtninger især i Nørre kvarter trækker masser af folk til.
Og bilerne, ja de drøner irriteret forbi. Har du cyklet her forbi en tidlig morgenstund i ædru tilstand? Ja, det har undertegnede. Og det er en kunst i sig selv, for der er berusede, der ligger og sover på cykelstien og andre klammer sig til det, der lige kommer i vejen.
Støj og skrald i gaden
Så er det jo også lige det med støj og ja, skraldet. Men disse to ting ser vi jo også når der er gadefester i hovedstaden. For nogle år siden til en gadefest lugtede i hvert fald Elmegade ikke særlig frisk. Og butiksejere på Nørrebrogade talte om, at de ville stoppe sandsække foran hoveddøren, så urinen ikke løbe ind i butikken.
Jo i disse tilfælde fungerer jungleloven lige som i Indre By. Nattens og gadefesternes folk skal have bevægelsesrum og nu skal vi jo være tolerante?
Hvorfor har beboere lige valgt at bo her!
Vi skal måske ikke blande os i, hvad der sker i partygaderne, Vestergade, Studiestræde, Larsbjørnstræde, Teglgårdsstræde, Skt. Peders Stræde og dele af Gothersgade. Der er givet 1.500 – 1.600 bevillinger og måske 400 af de helt sene bevilliger.
Måske er det forkert, når vi anfægter at politikerne ikke tænker på erhvervslivet. Det gør de da sandelig her. Og hvorfor er det da lige at beboere har tænkt sig at bo her i Indre By?
Hvem ejer og hvem bestemmer?
Spørgsmålet er jo hele tiden, hvem der ejer byen, og hvem der bestemmer hvordan forandringerne skal ske. Tilflyttere forandrer de gamle beboers liv og tilværelse. De puster nye ambitioner i bylivet, men ikke altid til det bedre.
Skattegrundlaget stiger
Vejen er banet for salatbarer og sundhed på bekostning af grillbarer og de gamle hyggelige værtshuse. Skattegrundlaget stiger og kommunen gnider sig i hænderne.
Vesterbro og Nørrebro har været igennem ret så barske sanneringer, og det er vel ikke slut endnu?
I hvert fald havde Kommunen store planer med Assistens Kirkegård på Nørrebro. Men det har borgerne ind til nu kunnet forpurre.
Byggematadorer har fået nye navne
Dengang i fordoms tider talte vi om byggematadorer. Men de findes vel endnu bare under et mere moderniseret navn?
Der skal atter engang ombygges
Se bare på Mjølnerparken. Her taler man om andelen af arbejdsløse, misbrugere og så videre. Snart rykker kranerne ind og ombygger Mjølnerparken atter engang. Denne gang for 800 millioner kroner.
Boligpriserne vil stige
Hvis København skal genhuse alle tilflyttere, skal der bygges 45.000 nye boliger på 12 år. Det kan ikke lade sig gøre. Og hvad sker der så? Ja det betyder, at der bliver mangel på boliger med det resultat at boligpriserne stiger.
Får borgerne rigtig medbestemmelse?
Politikere taler hele tiden om, at lokale beboere skal tages med på råd, når der laves om på deres kvarter. Men lytter man overhovedet på dem, når det kommer til stykket? Ok, der laves dog lokalplaner. Men disse planer byder ofte op til lokale tvistigheder, hvor kommunen ofte tromler igennem.
Jo, politikere har været fremme med meldingen om, at kommunen vil træde et skridt tilbage og lade borgerne træde et skridt frem.
Nu skal der også mindre lejligheder frem
Man taler hele tiden om, at små lejligheder skal gøres større. Men pludselig finder politikerne ud af, at der er masser af enlige. Også blandt de kommende tilflyttere til København.
Stop Jyden
På en hvid gavl i Nordvest står der med store bogstaver:
Så enkelt er det nu ikke. Et flertal af københavnere er stærkt medvirkende til forvandlingen af byen. Og det er udviklingen også. Men ikke mindst investorerne, og det skal helst give afkast med det samme.
En del af byens liv og kultur
Tidligere lagde man mest vægt på, at lejlighederne skulle være gode og sunde med nyt køkken og altan. Man glemte, at beboerne, der flyttede ind også skulle være en del af byens liv og kultur. Se bare på fejlslagende projekter som Urbanplanen, Tingbjerg og Mjølnerparken.
Egentlig bryder undertegnede sig ikke om begrebet ghetto. Det er et ord, der af medierne er blevet negativ ladet. Og man taler aldrig om de andre ghettoer – rigmandsghettoer.
Bilen må vige for cyklen
I København må bilen vige for cyklen. Det har betydet mange nye cykelstier. Men visse steder bl.a. på Nørrebro har det skabt problemer for beboere i sidegaderne. Det var et problem som Nørrebro Handelsforening tidligt forudså.
I dag bruger erhvervslivet og borgere oceaner af tid for at komme frem i hovedstaden. Det koster for erhvervslivet og samfundet. Tænk engang. I dag er der 500 ensrettede gader og 250 kryds i København, hvor man ikke må svinge til venstre. Denne situation fremmer ikke just fremkommeligheden. Jo det gør den måske for cyklisterne.
Ikke et ondt ord om cykelfolket. Den gamle redaktør er selv et eksemplar af dette folkefærd.
Indre By skal gøres bilfri
Og så er politikkere fremme med tanker om, at gøre hele Indre By bilfri, samtidig med at diverse shoppingcentre tilbyder gratis parkering. Gennemføres tankerne, ja så farvel til en masse detailhandlere. Og de politikere der fremsætter disse forslag siger samtidig, at der vil komme en automatreaktion fra detailhandlerne.
Er det ikke på tide, at politikerne begynder at lytte til detailhandlen? Placeringen på erhvervshitlisten vidner da om, at det skulle man måske begynde at tænke på. Erhvervslivet har jo netop snakket om, at det er galt med fremkommeligheden i hovedstaden.
Konkurrenceforvridning
Den manglende fremkommelighed skaber også en konkurrenceforvridning i forhold til der, hvor man kan køre lige til døren, og hvor der er masser af gratis p – pladser.
Politikere mener, at det er nok med den kollektive trafik, så skal butikkerne nok klare sig. Burde vi ikke invitere dem i erhvervspraktik, så de kan opleve den rigtige verden?
Det lyder besnærende, når man på bekostning af p – pladser vil skabe bedre byrum.
Tilstræber politikerne at København hele tiden kommer på forsiden?
Gælder det virkelig at komme på forsiden af mondæne tidsskrifter hele tiden, fordi vi gør så meget for cyklisterne på bekostning af bilismen og erhvervslivet. Vi skal lige minde om at København er drattet yderligere tilbage på Erhvervslivets Hitliste. Er det overklasse og stinakket snobberi, vi tilstræber. Forhåbentlig ikke.
Byen må ikke være rå og farlig
Det er som om, at byen ikke mere må fremstå som rå og farlig. Vi vil hellere have fine restauranter, udsøgte cafeer og eksklusive mærkevarebutikker. På hippe cafeer keder man sig med den bærbare. Nu skal det helst være designerøl til 100 kroner flasken og en burger til 149 kroner.
Man har en plan med de nye områder, bl.a. Nordhavn. Også her skal bilismen så vidt muligt udelukkes. Men man har så samtidig planer om et butiksliv. Ja man har endda tænkt over, hvilke butikker, der skal ligge i stueetagen. Så må vi da ikke håbe, at man laver samme fejl som i Tuborg Havn og Ørestad.
Bliver der plads til de mindre bemidlede?
Og er det enlig plads til mindre bemidlede i fremtidens København? Er det plads til butiksmedarbejderen og andre lavtlønnede grupper. Eller kommer det nye København til at bestå af middelklassen og de velbjergede, der gavner kommunekassen? Faren er jo, at der opstår nye ghettoer.
Man har kæmpet for billigere boliger
Især socialdemokratiske borgmestre har kæmpet for, at vi får flere billige lejeboliger. Det kunne måske give en mere nuanceret og rummelig by. Men hidtil har man mere eller mindre kæmpet forgæves mod markedet.
Mon man i fremtiden har råd til at bo tæt på sin arbejdsplads i København? Byen er ved at udvikle sig til velhavernes by. Her er masser af forældrekøb, andelsboligmarkedet er ved at gå amok. For almindelige boligkøbere er det sin sag, at få fodfæste i byen.
Dyr morgenmad i Nordvest
Selv på Ydre Nørrebro kan du i dag købe morgenmad til uhyrlige priser det meste af dagen. Og som regel bliver den kreative klasse smidt for porten inden investorerne tager over.
Både Nordvest og Nørrebro har oplevet mere eller mindre vellykkede byfornyelsesprojekter og kvarterløft. Undertegnede har siddet i et par stykker. Nørrebro har det hele, lige fra bland selv slik – butikker, oceaner af cykelhandlere og shawarmabarer til unikke cafeer, ølbarer og restauranter.
Nordvest er endnu ikke småborgerlig
Ude i Nordvest er der næsten hele tiden sociale tiltag og puljekroner. Og egentlig ligner kvarteret Nørrebro. Her er også masser af kreative mennesker, som medierne aldrig vil skrive om. Og snart får Nørrebro også en bazar i Mjølnerparken. Nordvest har allerede Istanbul Bazar.
Nørrebro er ved at blive småborgerlig, men det er Nordvest ikke endnu. Her finder vi endnu noget af det rå, hvor langt fra alt er så velpoleret
Hvorfor skal underklassens bymiljø bekæmpes?
Hvorfor skal underklassens bymiljø hele tiden bekæmpes. Det er ikke kun markedskræfternes skyld. På Nørrebro er det især indvandrere fra Mellemøsten og Afrika, der endnu kæmper imod med butikker uden mærkevarer, shawarmaer og mere eller mindre lyssky spillehaller. Endnu har hipsternes spejlbillede endnu ikke helt overtaget bydelen.
Overborgmesteren vil gerne have en by med forskelligartet detailhandel. Det havde vi også på Nørrebro, inden politikerne begyndte at regulere bydelen.
Det bliver dyrt at drive butik på strøget
Fremover bliver det vel også svært at drive butik på Strøget. Grunden til dette er, at Strøget er særdeles eftertragtet af udenlandske investorer. Siden sommer 2013 har udenlandske investorer betalt 8,2 milliarder kroner for 30 københavnske strøgejendomme vurderet til blot 4,8 milliarder kroner. Det betyder tårnhøje lejepriser.
Selvstændige forretningsejere og butikker bliver på den måde presset ud af middelalderbyens strøgbutikker længe inden man stopper for al biltrafik. Men måske skal politikerne på Københavns Rådhus tage en snak. Hvad vil vi egentlig med erhvervslivet?
Kære læsere det var en lang og indviklet vandring i Wonderful Copenhagen. På Nørrebro er der stadig masser af butikker. Hvis Nørrebro var en kommune, var det Danmarks fattigste kommune. Men selv her kan man drive butik og få julepynten op. |
