Danmark – et lykkeligt land

Under parolen ”Det skal kunne betale sig at arbejde” har vi fået et nyt kontanthjælps – loft. Samtidig forlanger man mindst 225 timers arbejde af alle, uanset sygdom m.m. Man skal opfylde samfundets normer. I ”Verdens Lykkeligste Land 2014” er der blevet flere hjemløse. Ja nogle er blevet det grundet fattigdom. Den økonomiske tryghed falder. Nu er vi ikke længere ”Verdens lykkeligste land” Vi er kun på tredjepladsen.

Vi er ikke mere Verdens lykkeligste land
Siden 2002 har Danmark været det lykkeligste land i Europa. Finland og Schweiz er nummer 2 og 3. I 2014 var vi endnu det lykkeligste land. Men kigger vi nu efter med en lup, har Danmark næst efter Norge haft størst tilbagegang. Sverige havde størst fremgang.

Men hov, der var både Europas og Verdens lykkeligste land. Forskellige organisationer og spørgsmål danner rammerne om disse kåringer.

Vi er nummer tre i to målinger
Ifølge en ny FN – Rapport ”World Happiness Report 2015 har Schweiz og Island overhalet Danmark indenom. Men vi er stadig lykkelige – på en tredje plads.

Vi må dog erkende, at lykkeniveaet i Danmark er faldet. I Schweiz er bruttonationalproduktet væsentlig højere end i Danmark. Og Island er i den grad højdespringer. I 2012 lå Island på en 20. plads. Landet har klaret sig forbavsende godt gennemkrisen. I 2008 var landet i dyb økonomisk krise.

En anden undersøgelse foretaget af Gallup viser, at det er Panama, der ligger nummer et foran Costa Rica. Og vi er stadig nummer tre.

Bemærkelsesmæssigt er det her, at i to kategorier kan vi ikke engang placere os i Top 10. Og det er i kategorien Socialt (om man får positive reaktioner og opmuntringer fra sine nærmeste) og kategorien Fysisk (om man føler sig fysisk aktiv, produktiv og sund)

Hug i The Guardian
Således kunne man i The Guardian læse, at man har tegnet et for lyserødt billede af Danmark. Vi arbejder færre timer om året, end de fleste i resten af Verden. Og så har vi den højeste privatgæld i Verden – fire gange så meget som italienerne. Halvdelen af danskerne indrømmer, at man benytter sig af tjenesteydelser på det sorte marked.

Og mens danskerne oplever de fleste tilfælde af kræft i verden bliver Danmarks provinser i højere og højere grad en social losseplads for ikkevestlige indvandrere. Se dette var skrevet længe inden den store flygtningestrøm indtog Europa.

Den økonomiske tryghed falder
De lave integrationsydelser og den fortsatte gradvise udhuling af dagpengenes værdi mindsker den økonomiske tryghed og er med til at øge den økonomiske ulighed i vores samfund. En skattenedsættelse i toppen har jo selvfølgelig sine fordele. Men egentlig forstærker det uligheden. Lavere ydelser mindsker den økonomiske tryghed. Der bliver færre midler til velfærdssamfundet.

Hjemløs på grund fattigdom
I dag oplever vi folk, der er hjemløse på grund af fattigdom. Og vores velfærdsstat sætter dem på gaden, når de ikke kan betale. Nedsættelse af de sociale ydelser rækker ikke både til at betale de daglige udgifter og huslejen.

Mange kan heller ikke vende sig til det uddannelseskrævende samfund.

En hård og uforsonlig politik over for stofmisbrugere førte i slutningen af 1980erne til flere hjemløse. I midten af 1990erne var der flere første – og andengenerationsindvandrere der blev hjemløse. De udgør nu cirka en fjerdedel af alle hjemløse.

Antallet af hjemløse kvinder og helt unge voksede også.

Men mange politikere tror ikke på dette. De mener slet ikke, at der er fattigdom i Danmark.

Den økonomiske ulighed er vokset
Gennem de seneste 10 – 15 år er den økonomiske ulighed vokset i Danmark. I samme periode er der blev skåret ned på overførselsindkomsterne.

Jo, det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig har politikerne dog også sagt, at ingen skal efterlades derhjemme, ensomme og uden for fællesskabet. Men realiterne er, at mange har måttet skære ned på fornødenhederne for at klare huslejen.

Efterspørgsel sætter gag i priserne
Der er behov for at bygge boliger, hvor gruppen med lavindkomster også kan bo. Her tænkes ikke kun på dem, der modtager sociale ydelser, men også dem, der er i job.

Se engang på udsatte unge i hovedstaden, der ikke har far og mor til at betale. Man kappes om lejede værelser, og denne efterspørgsel er med til at sætte prisen i vejret.

Efterspørgslen sætter også priserne på andels – og ejerboliger i vejret.

Du skal opfylde samfundets normer
Sanktionsordningerne i Europas Lykkeligste Land 2014 er også barske. Du skal opfylde samfundets normer, ellers er det ud af systemet.

Antallet af hjemløse er i Europas Lykkeligste Land steget fra 4.998 i 2009 til 6.138 i 2015. Holdningen i store dele af befolkningen er, at det er selvforskyldt. Sådan var holdningen også til de fattige på Ladegården omkring år 1900.

Man kan selvfølgelig ikke generelt sige, at grunden til hjemløshed er svigt fra samfundets side.

Du skal arbejde 225 timer
Og lige så stille er der ikke kun de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der fremover skal arbejde 225 timer om året for ikke at blive ramt på pengepungen. Også dem der ikke jobparate skal udfylde dette krav. Disse har andre problemer end arbejdsløshed. Det er kun, når kommunen vurdere, at borgerens arbejdsevne er for nedsat til at man kan arbejde 225 timer, at borgeren bliver undtaget. Lever man ikke op til dette krav mister man en stor del af sin kontanthjælp.

Dem der ikke umiddelbart er jobparate er folk med sygdom, psykiske og sociale problemer, misbrugsproblemer eller manglende kvalifikationer.

En raffineret måde at spare penge på
For en enlig betyder de nye ordninger, at vedkommende mister 12.000 kr. om året. Kigger vi på et ægtepar, hvor den ene part ikke kan leve op til 225 timer kravet. Ja så mister parret 170.000 kr. i årlig indtægt.

Spørgsmålet er om Europas Lykkeligste Land 2014 ved at true kan få disse til seks ugers arbejde. Mon en arbejdsgiver uden videre vil ansætte dem? Men på denne raffinerede måde kan man også spare penge. Og mon ikke vi igen ser hver kommune indføre hver deres form for praksis. Det nye konstanthjælpsloft vil øge uligheden i Danmark.

”Det skal kunne betale sig at arbejde” sådan lyder parolen
En enlig mor eller far med to børn vil fremover få 2.900 kr. mindre om måneden. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside er der slet ingen negative ting. Her tales der hele tiden om det, at være i arbejde. Og man er stolt af, nu at kunne meddele, at det at få et arbejde vil betyde 4.400 kr. mere, når man i fremtiden får et arbejde.

Vi skal da også lige kigge på den modsatte side af tilværelsen.

Dansk Erhverv; I orden at de rige får mest ud af det
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konstaterer, at det er arbejderklassen, der betaler prisen for krisen, mens de rigeste bader sig i fremgang. Siden midt i 1980erne har overklassefamilierne næsten tredobbelt deres årlige indkomst, når skatten er betalt. De udgør cirka 3 pct. af befolkningen. Arbejderklassen og middelklassen udgør to tredjedel af befolkningen og har ikke fået forbedret deres indkomst.

I Dansk Erhverv ser man ikke noget problem i, at folk, der skaber værdi bliver belønnet.

Helbredet rækker ikke til pensionsalderen
Hver tredje person over 40 år i vores Lykkelige Land frygter, at pengene ikke slår til efter sidste arbejdsdag. Det viser en rapport fra TrygFonden. Hver fjerde er nervøs for at helbredet ikke rækker til pensionsalderen.

Halvdelen tvivler i dag på, at der er tilstrækkelig støtte og pleje, når de bliver gamle eller syge. Sådan var det ikke for 10 år siden. Den negative sociale arv er blevet væsentlig tungere.

Vores samfundsmodel ændrer sig meget hurtig. Det viser undersøgelsen fra TrygFonden. Men vi er stadig et lykkeligt land. Alle skal bidrage til vores velfærd.