Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvis ”Danmark” var en virksomhed

Hvis nu Danmark havde været en større virksomhed, ville markedsføringsafdelingen være blevet fyret. Store virksomheder har altid en markedsføringsplan og mediestrategi parat, når nye tiltage skal føres ud i livet. Det har regeringen sket ikke haft i tankerne. Politikerne har naivt troet på udenlandske journalisters fairness. Men når medier har fat i en god historie, bruger man farvelade og tænker ikke så meget på detaljer. Dette har vore politikkere åbenbart været uvidende om. Dansk Industri er bekymret. Og Turistforeninger håber på, at krisen er kortvarig. Der må ikke forekomme flere diplomatiske brølere, så kan situationen udvikle sig.

Vi er blevet grillet
Vi kommer nok ikke uden om, at berøre vores asylregler og flygtningepolitik i denne artikel, men det er nu ikke vores hovesigte. Det er nemlig, hvordan de sidste ugers gøren og laden har svækket vores brand ude i Verden. Ja vi bliver i den grad grillet ude i den store verden.

Var blevet fyret i en virksomhed
Havde de politikere, der er skyld i Danmarks nedtur været ansat i markedsføringsafdelingen, så var de blevet fyret på gråt papir. Og forstil dig Danmark som en stor virksomhed, der skulle eksportere varer, ja så ville situationen være katastrofal. En markedsføringsstrategi er slået helt fejl.

Situationen var fejlvurderet
Regeringen har fuldstændig fejlvurderet situationen. Man mener, at det handlede om en beløbsgrænse. Men hele verden så det som vi ville tage smykker, penge eller andre værdier fra fattige flygtninge, der er på flugt fra en krig.

På længere sigt vil det vi har været igennem skade vores eksport og turisttilstrømning. Det er såmænd ikke i så høj grad, at vi har indført de stramninger, som vi har. Andre lande har også indført stramninger, og nogle steder endda mere barsk end herhjemme.

Da andefamilien passerede hovedvejen
Det var engang, hvor det danske politi havde ressourcer til at spærre trafikken for en andefamilie. Dette billede gik hele verden rundt. Danmark var et trygt og tolerant land i verdensbefolkningens opfattelse. Men det er slut.

Fairness tæller ikke
Men det er måden, som politikerne har håndteret hele sagen på. Det er måden politikerne har kommunikeret på, der er slået helt fejl. Man burde da have vidst, at medierne hungrer efter sensationer og gode historier. Og man burde have vidst, at medierne bruger farvelade til at gøre historierne festligere. Hvis først en historie er god, er det svært at trænge igennem med fakta og kendsgerninger. Fairness tæller ikke og nuancer kan være kedelige, når en god historie skal fortælles.

For politikerne kom det som en overraskelse, at udenlandske journalister kom med grove forvanskninger. Men hvordan kan det være en overraskelse?

Man har ikke lært af Muhammed – krisen
Man har overhovedet ikke lært noget af Muhammed – krisen. Regeringen fik ikke stoppet historien om, at nu skulle politiet til at konfiskere vielsesringe og andre smykker i tide. Det kørte rundt med mange fortolkninger. Og i flere omgange ændrede man lovforslaget. Det var virkelig dårlig håndværk.

Undervurderet image – problemer
Sagen er ude af kontrol for regeringen. Man har helt undervurderet de imageproblemer, det har skabt for Danmark. Og i den grad lider eller kommer Danmark til at lide under dette. En af de steder, hvor det virkelig er gået galt for regeringen er kommunikationen. Man har fuldstændig glemt at kommunikere med omverdenen.

Større virksomheder har en mediestrategi
Det chokerende er, at man tilsyneladende slet ikke har haft en strategi for, hvordan de udenlandske medier skulle håndteres. Undskyld det siges på dette sted, men det virker meget naivt.

Større virksomheder ligger altid en mediestrategi. Man vil altid have historier parat, som sætter virksomheden i et gunstiger lys.

Absurd, at man skulle stå skoleret
Og som så ofte før fralægger man sig ansvaret og beskylder andre for katastrofen. Således beskyldes EU – parlamentarikere for at skade Danmarks omdømme.

Og at danske ministre skal stå skoleret i EU – parlamentet virker absurd. Men egentlig forsvarede de deres lovgivning ganske godt. Men det virker helt hen i vejret, at de skal overfuses af en belgisk politiker, der kommer fra et land, hvor der er mange ting, der slet ikke er i orden. Belgiske Louis Michel rasede, råbte og skreg: 

  • Den her debat har været skandaløs

Kontanthjælpsmodtagere skal også bruge deres formue
Schweitz, Bayern og Norge tager også smykker fra flygtninge. Se engang på kontanthjælpsmodtagere. De får heller ikke hjælp, når de har midler. At det offentlige så begår fejl ses af denne historie

En person, der er smidt ud af fagforeningen grundet kommunikationsproblemer og som følge af det mister dagpenge, kan ikke få kontanthjælp, fordi hun er ejer af en andelsbolig. Hun bliver smidt ud, da hun ikke kan betale leje. Hun tvinges til at sælge med tab. Nu meddeller det offentlige, at nu har hun kontanter, og kan derfor slet ikke modtage kontanthjælp.

Og hvad vil vi så sige med dette? Man kunne jo bare har sagt til verdenspressen, at flygtninge bliver behandlet lige som danskere. Og at vi herhjemme en kontanthjælp. Og så kunne man have taget den såkaldte ”smykkelov” af bordet, nu hvor man havde dummet sig.

Men her forkludrede regeringen også tingene. For det viser sig, at flygtningene selv skal betale lægen, hvis de har midler til det. Det skal kontanthjælpsmodtageren trods alt ikke.

Man ville atature skræmmende eksempler
Man vil absolut statuere skræmmende eksempler. Det startede med annoncerne. Men problemet er bare nu, at andre føler sig uønsket, fordi danskerne åbenbart er intolerante. Vi har altid været kendt som et tolerant og åbent land. Nu er vi fremmedfjendske med en nazistisk tilgang.

Negativ omtale af vores velfærdssamfund
De fleste i udlandet har ikke et personligt forhold og kendskab til Danmark eller danske forhold. Gennem medierne danner de deres eget indtryk af Danmark.

Washington Post slutter en længere negativ artikel om vores velfærdssamfund: 

  • Indtil for nyligt markedsførte København sig selv som tolerant og venlig over for udlændinge med brugen af sloganet cOPENHAGEN. Disse dage vil mange udlændinge nok ikke være af samme opfattelse.

Man har ikke rådført sig
Regeringen har ført en aktiv politik for at få dårlig omtale, for at flygtningene skulle holde sig væk. Bevidst har man markeret, at de skal finde et andet land end Danmark. Inden man startede dette initiativ burde man måske have rådført sig med de talrige spindoktorer og medierådgivere som de omgiver sig med i det daglige.

Lige som under Muhammad – krisen så holder man nu øje med Danmark. Vi har i den grad et image – problem.

Vi er både fascister og nazister
Og dette bliver så forstærket med journalistiske bundskraber, som karikatur af Lars Løkke Rasmussen som nazist eller Den Lille Havfrue, der samler smykker fra flygtninge. Men den italienske præsident udtalte, at Danmarks forhold til flygtningeminder om fascistiske metoder.

Danmark er den grimme ælling
Jo Danmark er blevet udnævnt til Den Grimme Ælling. At Danmark så bevæger sig på kanten af menneskerettighederne i forbindelse med familiesammenføringer, ja det er så en anden sag.

Uklare udmeldinger
Men her er det jo også meget utydeligt. For det med at skulle vente tre år med familiesammenføringer gælder kun dem, der er på midlertidig opholdstilladelse. Det har regeringen heller ikke meldt ordentligt ud.

Og så det faktum, at flygtninge skal bo i opvarmede telte, selv om der er plads dem i centre og boliger med mure omkring, ja det har man heller ikke kunnet forklare.

Man har heller ikke fortalt, at Danmark er blandt de lande der har modtaget flest flygtninge pr. indbygger i Europa.

Man kender også til andre landets stramninger
Mange angriber vel også Danmark for at lette deres egen samvittighed. Også i Europa – parlamentet bliver det fortiet, at stramninger foregår i andre lande. Ja det forlyder, at svenskerne vil udvise over 80.000 flygtninge. Europa har ikke formået at enes om en samlet løsning.

Også CNN fordrejer kendsgerningerne
Men rent markedsføringsmæssig, skal vi passe gevaldigt på. Danmark er efterhånden blevet et let offer. Selv det, at Randers har sikret svinekød i daginstitutioner, har vakt international opmærksomhed. Vi bliver brugt som prügelknabe.

Selv CNN sammenligner Danmark med Nazi – Tyskland. Man glemmer at nævne, at USA ikke mere modtager muslimske flygtninge.

Det er noget råddent i Danmarks rige
De berømte ord fra Shakespeares Hamlet ”Det er noget råddent i Danmarks rige” er blevet flittig brugt i de engelske medier. Og så har man ellers brugt ord som ondsindet afstemning og en sort dag for Danmark.

Meget overraskende har engelske turister indtaget førstepladsen m.h.t. overnatninger i København. Mon denne tendens vil fortsætte.

I samme stil havde Sky News, Washington Post, BBC News, Le Monde og Al – Jazeera Danmark som hovedhistorie.

Er virksomheder for fintfølende?
Mange virksomheder frygter nu alvorlige problemer. Andre eksperter fastslår, at de ikke skal være så fintfølende. Om en uge har folk glemt, hvad Lille Danmark gør. Man skal heller ikke lytte til, hvad tilfældige udenlandske journalister på flygtig gennemtræk i landet, kan finde på, at svine os til med.

Men lader vi det bare ligge, så kan vi få problemer. Større lande er nærmest lige glade med negativ omtale, men det er små lande som Danmark ikke. Det kan hurtigt få konsekvenser. Den negative omtale skal tages alvorlig.

Dansk Industri er bekymret
Umiddelbar er man bekymret i turistorganisationerne. Her mener man, at Danmark har et robust image. Men en vedvarende negativ omtale kan dog få betydning, mener man.

I Dansk Industri er man bekymret for, om man stadig kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Og med hensyn til Danmarks image, bruger man udtrykket bekymrende. Endvidere siger man, at det ikke er en naturlov, at vi har et godt image. Man skal ikke bare glemme det siger man. Og man må heller ikke bare sige, at de har misforstået os. Man skal tage det dybt seriøst.

Regeringen bør tage tyrene ved hornene, siger man.

Under Muhammed – krisen mistede Danmark to milliarder i eksportindtægter. Egentlig burde vi have lært af dette.

Man har undervurderet skadesvirkningerne
Men er regeringen så i gang med at kommunikere ud, hvad der sandhed og hvad der er fantasi? Det er en national udfordring, at bevare det gode omdømme. Men er man så i stand til at kommunikere det ud til udlandet? Eller trækker man på skulderne?

Man har været alt for langsom fra regeringens side, eller er det snarere Udenrigsministeriet, der totalt har undervurderet skadesvirkningerne. Har man i grunden haft et medieberedskab?

Pas nu på, ikke at begå diplomatiske fejltrin
Man burde jo også have vidst, at det er mere bekvemt, at angribe et lille land som Danmark, end et stort land som Tyskland.

Og snart igen er Inger Støjberg klar med nye annoncer, selv om Ombudsmanden har kritiseret de første. Det vil sige, at hun måske alligevel har ændret sådanne planer.

Det er alvorligt. Kun en lille diplomatisk fodfejl skal der til. Så falder i samme snubletråd som for ti år siden, hvor lilleputtens statsminister ikke ville mødes med nogle diplomater fra de mellemøstlige stater.

Vi har i denne artikel forsøgt ikke at blande os i regeringens asylpolitik. Man kan være enig eller uenig. Vi har alene beskæftiget os med markedsføringen og kommunikationen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16