Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

De allernyeste eventyr på Cykelstien 2016

I stedet for fingeren, burde man bruge smilet noget mere på cykelstien. Der er stadig cykler overalt i fodgængerovergange og på fortove. Det er farligt for gangbesværede og de mindre mobile. Københavnerne forlange endnu flere forbedringer for cyklisterne. Den Gamle Redaktør mener, at man kunne starte ved Bispebjerg Hospital. Vi kigger på de største brølere og der, hvor vi mener, at politiet burde holde et ekstra øje, hvis de havde tid. Nu får turisterne en folder, så kan det være, at vi undgå modkørende trafik på cykelstien. Men måske burde københavnerne også selv har sådan en folder?

Verdens førende cykelby
Der findes nok ikke en handelsforening i Danmark, der har skrevet så meget om cykler som os. Og hvorfor nu det? Jo det at cykle er en naturlig del af dagligdagen. Det er trendy og politikerne i Københavns Kommune elsker cykler.

Så kunne alt jo være godt. Vi er vel også Verdens førende cykelby. Men nok engang må vi konstatere, at der sandelig er plads til forbedringer. Og en masse af disse forbedringer kan komme fra cyklisterne selv. Vi ved skam godt, at vores kommentarer ikke er lige vellidt i diverse cykelsammenslutninger.

Og vi ved godt, at nogle af disse ting, har vi sagt før, men hvis bare vi kan forhindre en ulykke, så er det jo velgjort?

Vi føler os mere trygge på cykelstien
I 2014 følte 74 pct. af københavnerne sig trygge på cyklen. Det er en stigning på 23 pct. siden 2008. Men der er sket en stigning af ulykker. Og mange af disse skyldes cyklisternes adfærd.

Alt imens der bliver flere cyklister, bliver cykelstierne i København også bredere.

Som det sikkert vil være læserne bekendt, er Den Gammel Redaktør her en ivrig cykelnørd. Og der er altid nok at berette fra cykelstierne og omegn.

Kaos ved Nørreport Station
Omkring Nørreport Station havde man en ide med at få styr på cyklerne. Men det er vel nærmest endt som kaos. Står der cykler uden for de obligatoriske stativer bliver de flyttet. Ofte blev de flyttet 300 meter væk. Og så observerer man vrede og irriterende cyklister, der bruger timer for at finde deres cykler igen. Ja mange tror, at deres cykel ved højlys dag er stjålet af en østeuropæisk bande. Det må kommunen lave om på, og så på en helt anden måde forklare cyklisterne, hvad det drejer sig om.

Pas på – belysningen
Mange bilister klager over, at de ikke kan se cyklisterne, fordi deres lys er for dårlig. For en bilist er der mange blinde vinkler. Der bliver så opfordret til, at man bruger en af disse gule og nærmest selvlysende veste. Og denne opfordring kommer selv om man har placeret diverse reflekser alle mulige steder.

Vidste du for resten, at din cykel skal kunne ses i en afstand på 300 meters afstand. Og lyset må gerne lyse gult, hvidt eller blåligt. Og det må gerne blinke mindst 120 blink pr. minut, dog ikke når det viser gult.

Bilister bør vise mere hensyn
Men det handler også om opmærksomhed fra bilisterne, og helt ærligt, den er ikke altid til stede heller ikke i dagslys. Ofte undervurderer man cyklisternes fart og tror som bilist, at man lige kan nå det. Irriterende er det også, når bilister kommer fra sidegaderne og holder på selve cykelstien for at spejde efter den øvrige trafik.

Parkering på cykelstien
Det gælder også diverse stigevogne, kraner og kommunale vogne. De holder også på selve cykelstien, ja og bruger også selve fortovet. Så er cyklisterne tvunget ud og skal blande sig med selve biltrafikken. Og når dette så ikke er specielt afmærket, ja så befinder cyklisterne sig pludselig i fare.

Farlige situationer på Jagtvej
På Jagtvejen er der et stort byggeri i gang, og det betyder indskrænkninger af såvel bil og cykeltrafik. I første omgang virker det godt afmærket og sikret. Men kommer man kørende fra Østerbro mod Nørrebro, så holder afspærringen pludselig op, og så er cyklisterne kun sorteret fra bilisterne med en hvid stribe et kort stykke til selve cykelstien. Ofte holder der så alligevel lastbiler inde i siden. Så har cyklisterne mindre end en halv meter, at gøre godt med. Dette fører ofte til bilisternes utilfredshed. Og så er hornet ellers i bund. Denne form for parkering burde ikke være tilladt, og er det sikkert heller ikke. Men politiet har nok andet at se til. En skønne dag sker der en ulykke.

Krydset Jagtvej/Tagensvej
Kommer du kørende i myldretiden fra Nørrebros Runddel mod Østerbro, opstår der mange farlige situationer mellem biler, der drejer til højre af Tagensvej ned mod Blegdamsvej og cyklister der skal lige ud. Problemet er, at der ikke er meget plads. Ofte bliver cyklister klemt inde midt på vejen, for hverken cyklister eller bilister kan finde ud af, hvem der skal give den anden plads.

Biler holder på den blå linje
I det hele taget er bilister ikke altid lige flink til at respektere cyklisterne. Det ses ofte ved Lyngbyvejen i retning fra Østerbrogade på Jagtvejen. Her er optegnet tydelige blå striber på vejen beregnet til cyklister. Men ofte holder bilister her i kø. Og de er såmænd lige glade med, at de holder på de blå striber. Så må cyklister ud på kørerbanen, hvor bilister igen engang ikke er sent til at bruge hornet.

Vores adfærd kan gøres meget bedre
Vi kan alle os, der færdes i trafikken ved vores adfærd gør en masse til at forbedre sikkerheden på cykelstien og den nærmeste omegn. Jo, det er sådan, at antallet af tilskadekomne og dræbte i trafikken er faldende. Men dette gælder desværre ikke for cyklisterne.

Cyklister med mobil og høreklappere
Stadig ses fænomenet med at mobilen hives op af lommen, og så skal der ellers sendes SMS’ er på livet løs. Det er jo næsten akrobatik at kunne koncentrere sig om dette tastearbejde samtidig med at man skal koncentrere sig om trafikken og medtrafikanterne på cykelstien. Den Gamle Redaktør har oplevet denne fænomen adskillige gange. Og det samme gælder dem, der cykler med øreklapper og lytter til Heavy Metal eller Kjeld og Hilda. De er også fuldstændig fortabt for omgivelserne.

Hver sjette cyklist indrømmer, at de kan finde på at bruge håndholdt mobil, mens de træder fødderne i pedalerne. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring.

Nogle gange har man dog indtryk af, at endnu flere begår denne lovovertrædelse.

Man skal ikke cykle ved siden af en ladcykel
Folk skal have lov til at cykle ved siden af hinanden, hvis forholdene tillader det. Men det gør de bare sjældent, for cykeltrafikken er stærkt stigende i hovedstaden. Og det er bare ikke i orden at man cykler ved siden af en ladcykel.

At køre over for rødt lys
Mange cyklister svinger til højre selv om det er rødt lys. Nu bliver det tilladt i nogle få kryds. Og det er i lyskrydsene: 

  • Fra Lygten til højre ad Tagensvej 
  • Fra Øster Farimagsgade til højre af Sølvgade 
  • Fra Enghavevej til højre af Ingerslevgade

Man skal dog lige vide, at den højresvingene cyklist altid har vigepligt og skal holde tilbage for fodgængere og cyklister, der kommer på tværs. Men det er der åbenbart ikke alle cyklister, der er klar over.

Buspassagerer og cyklister kender ikke reglerne
Buspassagerer og cyklister har endnu ikke fundet ud af, hvordan de skal gebærde sig ved busstoppestederne. 

  • Når der er en perron, skal buspassagererne holde tilbage 
  • Hvor der ikke er en perron skal cyklister holde tilbage, når bussen holder 
  • Buspassager, der i fare for at komme for sent, skal selvfølgelig ikke bruge cykelstien til at spurte af sted. 
  • Buspassagerer skal ikke træde ud på cykelstien, før bussen holder.

Cyklister fra sidevejen
Kommer der cyklister fra sidevejen, er der også problemer. 

  • Cyklister fra sideveje, skal selvfølgelig holde tilbage inden de foretager det store sving.

Overhaling på cykelstien
Et stort problem på cykelstierne, er stadig overhaling. Og det kan forårsage farlige situationer. 

  • Se dig altid tilbage over skulderen, hvis du vil overhale. Der kan være en bagfra, der er i gang med det samme. Er det tilfældet, så træk ind igen og lad denne cyklist passere.

Husk at give tegn
Et andet irriterende problem er, når folk pludselig stopper op på cykelstierne eller skal dreje til venstre for at passere vejen, så gør man det ofte uden at give tegn. 

  • Husk altid at give tegn på cykelstien, alt efter hvad du vil foretage dig.

Kommunen mener, at der har været mindre byggekaos
I det hele taget så vrimler der med byggeprojekter i hovedstaden. Og ved hjælp af statistik har Københavns Kommune så fundet ud af, at byggeprojekterne ikke har generet københavnerne så meget som sædvanlig. Men denne sides redaktør har dog ikke mærket mindre bygge – kaos. Kommunen har fundet ud af, at det er lykkedes at skære 14 pct. af de såkaldte genedage.

Man siger fra kommunens side, at man er blevet bedre til at koordinere gravearbejdet for at sikre fremdriften. Man siger, at man har minimeret antallet af dage, hvor der arbejdes bag afspærringen.

Husk mere lys ved byggearbejde
En lille bøn fra Den Gamle Redaktør er så lige en opfordring til Københavns Kommune at forbedre belysningen, der, hvor der foretages renoveringer m.m. Hvis det er et sted man normalt ikke cykler, er det dødirriterende at køre ned i huller, der er opstået i forbindelse med diverse byggearbejder. Kig engang på Frederikssundsvej, Kære Kommune.

Bycykler igen i drift
Den 22. januar blev 1.860 bycykler taget ud af drift. Nu var det heldigvis ikke i højsæsonen. De levede ikke op til den kvalitet som man havde forventet. Der har i den grad været problemer med disse cykler. Cyklerne skulle have en drejeradius på mindst 60 grader. Og det havde de så åbenbart ikke. I hast måtte man fremskaffe reservedele fra Taiwan. Men en del af dem, er dog kommet på gaden igen. Den Gamle Redaktør her på siden har da overhalet et par stykker her på det sidste. Det er så ikke skatteyderne, der i denne omgang kommer til at betale for dette.

Cykelfolder til turister
Disse bycykler er også beregnet til turister. De vil gerne lære den københavnske cykelkultur at kende. Men åbenbart kender de færreste turister de danske færdselsregler. Som tidligere nævnt i artikler, har Den Gamle redaktør flere gange mødt modkørende turister på cykelstierne.

Men også et stigende antal cykelbutikker udlejer cykler til turisterne. Men disse turister er ofte rådvilde over for, hvordan de skal forholde sig i trafikken, og hvordan de skal begå sig på cykelstierne. Derfor er det en god ide, at lave en cykelfolder specielt designet til turister.

Man kan så undre sig over, at sådan en alene for 2016 skal koste 100.000 kr. Måske skulle man i den forbindelse lige lave et oplag til københavnske cyklister.

Københavnere forlanger forbedring
68 pct. af borgerne i hovedstaden mener, at det er vigtigt at forbedre forholdene for cyklisterne. Og det sker selv om kommunen har brugt millioner og atter millioner af kroner på at forbedre forholdene. Cyklisterne har fået et væld af Supercykelstier og Cykelbroer.

Kig lige i området omkring Bispebjerg Hospital
Men måske skulle man i stedet for lige at foretage nye ting, se på de bestående cykelforhold. Kig engang på forholdene omkring Bispebjerg Hospital. Det er under al kritik. Men måske tænker kommunen, at hjælpen ligger lige ved siden af, hvis det går galt.

Man kunne måske også se at få gjort noget ved cykelparkerings – forholdene i hovedstaden. Det kan da i hvert fald gøres meget bedre.

Cykler overalt
Der er stadig mange cykler på fortove og fodgængerovergange. Og disse er til stor gene for gangbesværede og mindre mobile personer.

Kan vi få nogle flere smil på cykelstien?
Når man påtaler ting eller bruger klokken over for andre cyklister sker der ikke så få gange, at man får fingeren eller en meget sur bemærkning. Hvad med et smil i stedet for?

På vores hjemmeside kan du finde talrige artikler om Den københavnske cykelkultur eller mangel på samme. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16