Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

10 års-notat

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Perdersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  
(10 år i januar 2006 - stiftet 3. januar 1996)

10 ÅRS-NOTAT
Medvind i bymidterne må ikke blive en sovepude

Planloven er med til at sikre, at mange mindre og mellemstore bysamfund fortsat har en god butiksforsyning. Det er udbredelsen af discountbutikker i høj grad også. Mange kommuner har med baggrund i planloven i et kommunalt og erhvervspolitisk godt fælles fodslaw - satset på og lykkedes med at udvikle bymidterne til kommunernes bedste visitkort.

Et visitkort med butikker, spisesteder og andre servicefunktioner som et godt grundlag for at kunne tiltrække og også holde på gode medarbejdere både for kommunen og virksomhederne i kommunen - et nødvendigt servicegrundlag for en god lokal erhversudvikling og for velfærdssamfundet i fremtiden.

Det har så afgjort haft stor betydning for det flotte salg i specialhandelens udvalgsvarebrancher - især i bymidterne - de senere år.

Det har også haft stor betydning for en positiv udvikling i landets mange mindre og mellemstore virksomheder, der i høj grad ligger i mindre og mellemstore kommuner med behov for at kunne holde på og tiltrække dygtige medarbejdere. Et behov understøttet af en god lokal butiksstruktur med bl.a. dagligvarebutikker tæt på medarbejdernes bopæl.


Der kappes om styrkelse af en unik bymidtekultur

Danmarks Handelsstandsforeninger så dagens lys for 10 år siden 3. jan. 1996 for at medvirke til at sætte markant fokus på at bevare og videreudvikle Danmarks også set med udlandets øjne unikke specialbranche- og bymidtekultur/struktur.

Det var da debatten blev speedet op for en ny stram planlov for at undgå en vildtvoksende udvikling af og konkurrence kommunerne imellem om udenbys storcentre og gigantbutikker.

Vi fik sat øget fokus på en positiv og spændende bymidteudvikling. Troen på vores hensigter blev bredt bakket op af handelsstandsforeninger, men mange andre var noget skeptiske. Det har ændret sig. Først med planloven. Men især siden årtusindeskiftet, hvor centerrudviklere har fundet ud af, at der er stor synergieffekt i at udvikle større som mindre centre integreret i eller tæt på bymidterne. Helt i tråd med vores holdninger som argument for den stramme planlov, vi fik.

En udmelding i 2002 fra en detailhandelsekspert til pressen om: "Butiksdød truer provinsbyer. Bymidten vil være stendød og ligge øde hen i de fleste større danske provinsbyer indenfor den næste 7 år Et blodbad er på vej i tøjbranchen, så over 2000 af de 3000 tøjbutikker vil være lukke om 8 år. Butiksdød i bymidten vil hærge de næste 7 år" er selv gået død med den positive udvikling, der har været de senere år.

Nu kappes rigtig mange og ikke kun kommuner og centerudviklere med os om at medsikre en god bymidteudvikling.

På sin årlige CITY BRANDING KONFERENCE uddeler f.eks. direktør Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia årets "CITY BRANDING AWARD". Det blev i 2005 Slagelse. På det nystartede INSTITUT FOR DANSK DETAILHANDEL v/direktør Finn Hagedorn`s første konference om byudvikling i 2005 uddeltes en pris til ÅRETS HANDELSBY. Det blev i 2005 RINGE. Og i august i år kårer MMM KLUBBEN, der administreres af Institut for CenterPlan, for første gang DANMARKS BEDSTE HANDELSBY.

Som frontkæmper for bymidterne er direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd også tonet markant frem i medierne de senere år sammen med direktør Jens Birkeholm, Dansk Textil Union.


Strukturfarligt vokseværk

Planloven har været nøglen til den ekspansive udvikling af discountbutikker placeret i eller tæt på bymidter og boligområder. Der er ingen grund til at køre langt for at handle dagligvarer til fornuftige priser. Det er med til at holde forbrugerne hjemme med køb i de lokale udvalgsvarebutikker og dermed en styrkelse af bymidterne i mange mindre og mellemstore byer.

Men samtidig har discountkæderne også fået vokseværk og for sikre sig indtjening og omsætning kastet sig over øget salg i udvalgsvarer med bedre avancer end på dagligvarer - også for at begrænse prisfokus på dagligvarer.

Detailhandelseksperter forventer øget vækst i antallet af discountbutikker - op mod en trediedel flere end i dag. Det tegner derfor til strukturfarligt vokseværk. En øget overkapacitet på hele dagligvaremarkedet, der ikke fortsat kan klare indtjeningsmæssig frisag ved mere søndagsåbent og øget salg i udvalgsvarer på bekostning af stadig mindre plads til og i sortimentet af dagligvarer. Der tegner sig en fremtidig udvikling med en uundgåelig markant beskæring af antallet af butikker både indenfor dagligvarer som udvalgsvarer, hvis planloven bliver læmpet væsentligt til fordel for en øget tilgang af større butikker og varehuse.


Føde-/dagligvarer skrabede bunden i 2005

Et godt signal herom er, at med en beskeden fremgang i årets første 11 måneder på 2,1% i butikkernes kasseapparater og selv med en forventelig pænt bedre julehandel tegner hovedbranchegruppen: "Føde-/dagligvarer" til at skrabe bunden i detailhandelen med en samlet fremgang i 2005 på under 2,5%. Discount under 5%. Opgjort ud fra de seneste indekstal fra Danmarks Statistik. Hvorimod specialbrancherne med udvalgsvarer har opnået en samlet årsvækst på over 10% og med en flot julehandel måske tæt på 12%.

For "føde-/dagligvarer" var væksten i 2005 i mængder mindre end væksten i kroner. For udvalgsvarer var væksten i mængder større end væksten i kroner.

Et andet tydeligt signal er dertil nogle store kæders gentagne etablerings- og mediestyrede/politikerrettede angreb på den nuværende planlov for at opnå en større andel i væksten af og markedsandele i udvalgsvarer fremover.

Uden det øgede salg i udvalgsvarer de senere år tyder meget på, at dagligvaresektoren også discountkæderne nok ville have haft røde tal i 2005. Mange i dagligvarer lever overskudsmæssigt på lånt tid af udvalgsvarer. Det bliver tydeliggjort, når forbrugsfesten klinger mere af, og udvalgsvarekæderne for alvor tager til genmæle.


Medvind i bymidterne må ikke blive en sovepude

Forbrugsfesten, medvinden de senere år ikke mindst i bymidterne kan få mange økonomisk velpolstrede og også andre butiksejere til at slappe mere og for meget af. En medvind, der hurtigt kan blive en farlig sovepude.

Derfor er der også al god grund til for alvor at bakke op omkring de især principelle bymidte relevante holdninger til fremtidens planlov, som specialhandelens og købmændenes repræsentanter står for i udvalget for planlægning og detailhandel, som miljøministeren har nedsat til at komme med et oplæg til fremtidens planlov.

Af udvalgets 18 medlemmer repræsenterer 5 detailhandel:

Fra Dansk Handel & Service: dir. Poul Erik Pedersen, Danmarks Sportshandlerforening og dir. Henrik Kirketerp, Dansk Supermarked. Fra Handel Transport og Service: dir. John Wagner, DSK og dir. Jens Birkeholm DTU. Fra FDB: dir. Mogens Werge, COOP Danmark


Beskæftigelse for ægtefæller og
rygraden i velfærdssamfundet.

En væsentlig grund til blot en opstramning af planloven, med måske mindre men hensigtsmæssige ændringer i butiksstørrelser, er også hensynet til og behovet gode beskæftigelsesmuligheder lokalt for begge ægtefæller.

Et af de store problemer i forbindelse med kommunesammenlægningerne og den store rokering af kommunalt ansat personale er at få løst den gordiske knude, at mange ægtefæller nødvendigvis også har behov for at skifte arbejdsplads, for at familiens hverdag med eller uden børn kan komme til at fungere fornuftigt.

Skranter, flytter detailhandel i fremtiden fra mindre til større handelsodmråder grundet en ny og friere planlov, så skranter og flytter også mange andre virksomheder og servicefunktioner og dermed mulighederne for at finde beskæftigelse til begge ægtefæller, når og hvis der er behov for nyansættelse af ledere eller øgning af antal medarbejdere i lokale virksomheder. Problemet bliver ikke mindre i fremtiden med færre i den produktive alder og flere i pensionsalderen. Det kan betyde, at ellers levedygtige virksomheder ikke kan ekspandere men må nedjustere for udviklingen.

For fremtiden og for velfærdssamfundets skyld er der i høj grad også brug for en stram uangribelig planlov, der kan være med til at sikre fremtiden, en fortsat god vækst for rygraden i velfærdssamfundet, for Danmarks mange mindre og mellemstore virksomheder spredt ud over landet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16