Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Sharia, Trusler og Hærværk

Politiet opfatter ikke situationen som alvorlig og maner til ro. Men de kan ikke udelukke at situationen vil opstå igen. Der er uenighed om politiets responstid og hvor længe situationen har stået på. Men trusler og chikane af virksomheder er ikke af nyere dato på Nørrebro. Diverse grupperinger har ofte sat deres præg her i bydelen. Og deres argumenter er hærværk, trusler og chikane. Det der så kan overraske denne gang, er politikernes massive interesse. Vi skal ikke blive ved med at finde os i det.

Den private ejendomsret på Nørrebro
Den private ejendomsret bliver ikke regnet på Nørrebro. Først var det unge, der mente at alle virksomheder på Nørrebro var kapitalistforretninger. Dernæst var det unge, der ville være medbestemmende om, hvilke butikker og virksomheder, der skulle etablere sig i bydelen. Og nu er det unge, der mener, at Nørrebro er sharia – område. Her skal ikke drikkes øl. Samtidig bliver værtshuse afkrævet penge.

Ofte har grupperingernes argumenter resulteret i hærværk, graffiti, rudeknuseri m.m.

Toppen af Isbjerget
Igen engang er det dårlig P.R. for Nørrebro. Men derfor skal sandheden frem. For kort tid siden kunne et par medier fortælle om afpresning i butikker på Nørrebro. Den Gamle Redaktør undersøgte sagen og kunne ikke finde noget som helst, eller var det fordi ingen ville udtale sig om det. Men en værtshusholder fortalte, om at vi kun havde hørt toppen af isbjerget.

Pludselig massiv politisk interesse for Nørrebro
I Nørrebro Handelsforening’ s medlemskreds er det så vidt vides ikke sket noget afpresning.

Det nye i sagen er den massive politikerinteresse fra næsten alle sider. Denne interesse har især erhvervslivet tidligere manglet.

Ser vi nogle år tilbage, er der eksempler på, at butikker blev smadret, bare på grund af holdninger. Og i Nørrebro Handelsforening er det også eksempler på, at formanden skulle have livvagter på, for at møde op til debatmøde.

Virksomheder har altid været udsatte på Nørrebro
Den dag, Ungdomshuset blev ryddet, blev en caféejer truet med brandattentat, fordi aktivister mente, at der sad civile ”strømere” og spiste. Om aftenen kunne man på live – tv se flere butikker blive røvet af aktivister.

Vi kan sagtens nævne flere eksempler, ja du kan selv læse det i artikler i vores elektroniske arkiv.

I 2012 blev der gennemført en undersøgelse, hvor 1023 virksomheder deltog. Her svarede 33 virksomheder eller 3,2 pct. at de havde været udsat for afpresning.

Det må stoppe
I vores kreative og mangfoldige bydel burde der ikke være nogen form for grupperinger, der ødelægger muligheder for at drive erhvervsvirksomhed. Og det er al mulig grund til at beundre dem, der nu er stået frem og sagt, at nu er det nok. Jane fra Cafe Viking viste dengang, hvordan det skulle gøres.

Og kigger vi nu i denne hjemmesides arkiv, kan vi jo se, at det langt fra er første gang, at virksomheder bliver chikaneret på den ene eller anden måde på Nørrebro. Det må simpelthen stoppe.

Justitsministeren: Tremmerne venter
Justitsminister Søren Pind kalder det uacceptabelt, at værtshuse bliver chikaneret af unge drenge og mænd fra indvandrerbaggrund fra lokalområdet. Han har bedt Københavns Politi om en redegørelse over indsatsen over for de unges uro, hærgen og beskyttelsespenge: 

  • Tremmerne venter 
  • De skal hverken true ejerne eller gæsterne, og de skal ikke gale op, om at Nørrebro er en Sharia – zone.

Dansk Folkeparti: Politiet må møde talstærkt op
Dansk Folkeparti forventer, at regeringen hurtig tager hånd om dette. Per Kofod Poulsen udtaler: 

  • Det er vigtigt, at politiet møder talstærkt op og slår ned, når erhvervslivet oplever dette her.

Vi lever ikke i en Banan – republik
Pia Olsen Dyhr fra SF siger kort og kontant: 

  • Nu holder det op! Nej, Sharia er ikke og skal ikke være lov i Danmark. Og værtshusholderne skal ikke udsættes for hærværk. Vi lever ikke i en Banan – republik.

Overborgmesteren: Det er totalt uacceptabelt
Overborgmester Frank Jensen siger: 

  • Det er totalt uacceptabelt, at unge bøller og bandemedlemmer chikanerer værtshusholdere og deres gæster på Ydre Nørrebro. Det vil der blive sat en stopper for.

To kvinder anholdt – råbte efter minister
Og integrationsminister Inger Støjberg dukkede op på gerningsstedet med et stort presseopbud og PET. Hun tog da også diskussionen med den store skare, der var mødt op. På intet tidspunkt var der optræk til ballade. Hun fik at vide, at hun lavede en lille fjer om til tre høns. Det skete efter, at hun havde sagt, at man skulle opføre sig ordentlig.

Det eneste drama, der udspildte sig var da to kvinder af dansk oprindelse råbte Fascist efter hende. De blev så senere tilbageholdt af tre betjente på Nørrebrogade.

”Det handler om unge, der skal have et arbejde”
Hun kunne dog ikke love værthusejerne nogen form for beskyttelse. Hun mente, at det her handlede om unge, der skulle have et arbejde og komme i uddannelse.

En af de unge, der var mødt frem syntes i grunden, at det var sejt af ministeren at møde frem.

Værtshusejere på Ydre Nørrebro har i månedsvis forsøgt at få Københavns Politi til at gribe ind over for trusler, chikaner, hærværk og afpresning ved højlys dag. Det fortæller Radio24syv.

Værthusejere har fået nok
Tre værtshusejere og ansatte har fået nok og er stået frem. Truende unge kaster kanonslag ind ad døren, brosten gennem vinduerne eller cykler mod vinduerne. 60.000 kr. i beskyttelsespenge skulle den ene værtshusholder giver, ellers ville de unge fortsætte.

Når han færdes i området, blev han konstant kontaktet af de unge, der godt ville vide, hvornår de fik pengene. Nogle gange optræder de unge truende og generer også gæsterne. En af de brosten, som de unge kastede ind ad vinduet er blevet opbevaret i en plasticpose. Men den er politiet overhovedet ikke interesseret i.

Flasker, sten og cykellygter bliver også brugt som kasteskyts ind ad vinduerne. På Café Heimdal har man videoovervågning. Men dette var politiet heller ikke interesseret i.

Ingen øl – sharia – område
Pludselig farede de unge ind på værtshuset og råbte, at dette var sharia – område. Alle skulle forlade området og her måtte ikke drikkes alkohol.

Ejeren af Mucki- bar er blevet truet med at blive flået levende.

De skal tages med ”fingrene i kagedåsen”
Politikommissær Peter Veje fortæller til Radio24syv, at de unge mænd skal tages med fingrene i kagedåsen, og det har vi det meget svært ved. De tager jo benene på nakken, inden vi kommer.

På Café Heimdal undrer man sig, for de har flere gange trykket på overfaldsalarmen. Det samme er tilfældet på Mucki Bar.

Burde politiet ikke have set det komme
Politiet maner til ro i Jyllands- Posten og mener ikke, at problemet er så stort. 

  • Vi ser det hver forår

Ja sådan siger ledende politiinspektør ved Københavns Politi, Allan Nyring. 

  • Vi oplever det her problem på denne tid af året. Det er en lille gruppe utilpassede unge, skal ud og vise sig frem, men vi får håndteret det ved at gå i dialog og evt. straffe de pågældende unge. Det er typisk knægte mellem 14 og 16 år.

Hvis politiet havde set problemerne komme, skulle man så ikke have taget en dialog med de udsatte unge, inden foråret. Nu har man så valgt at tage dialogen efter, at mange på Nørrebro har været udsat for chikane, hærværk, trusler og sharia – lovgivning!

Ikke alle kan straffes
Problemerne er så bare, at ikke alle kan straffes. Gruppen er kendt af Københavns Kommunes SSP – arbejde, hvor Socialforvaltningen sammen med Københavns Kommune forsøger at få de unge væk fra kriminaliteten. Men åbenbart opfattes problemet her heller ikke for stort. Her har man nemlig siden 2012 kun modtaget to henvendelser om afpresning.

Uenighed om responstid
Politiet tror ikke på værtshusholderne, at patruljerne er 20 minutter om at rykke frem. De mener, at det er usandt. Men der er åbenbart også grænser for, hvad politiet kan. Således udtaler Peter Veje: 

  • Vi har rigtig mange ting at tage os af på Nørrebro, og vi har kun de resurser, vi har.

Politiet kan ikke udelukke, at situationen atter kan opstå
Til Politiken fortæller politiinspektøren, at man ikke kan udelukke, at de samme episoder vil dukke op igen. Politiet understreger, at den generelle tryghed i området er steget.

Åbenbart er der også uenigheder om, hvor længe chikanerne har stået på. 

  • Tænk, hvis jeg virkelig var blevet overfaldet

Ja sådan siger den ene værtshusholder.

Værtshusholder: Politiet bør sige, når de ikke magter opgaven
Ejerne af Mucki Bar er ikke imponeret af politiets indsats. Til www.b.dk siger de: 

  • Politiet bør stå frem og sige, hvis politiet ikke kan magte opgaven. Det ville vi kunne forstå for så ved vi, at de er ærlige. Men betjentene bliver ved med at sige, at vi skal ringe hver gang, der sker noget. Vi skal ringe og anmelde det, men de gør jo ingenting ved det.

Skal de handlende finde sig i det?
Ja kære læsere. Dette er en meget trist historie. Man må håbe, at politikernes interesse for Nørrebro vedbliver. At problemerne med i sær værtshusene ikke er nye kan I googler vores artikel 

  • Skal de handlende på Nørrebro finde sig i det?

Det var dengang vi havde episoden omkring Café Viking og andre afpresninger, hærværk m.m. mod virksomheder på Nørrebro. Også dengang blev der lovet bod og bedring.

Der er masser af episoder i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16