Engang blev det bebudet, at vi skulle have undervisning i verdensklasse. Der bruges masser af penge, men vi får ikke det ud af det, som vi gerne vil have. Hver 8. af de ufaglærtes børn går ikke op til alle fag i 9. klasse. Karakterræset fylder alt for meget i dagens undervisning. Man glemmer elevens personlighed. Tre ud af fire vælger gymnasiet. Kun hver femte vælger Erhvervsskolerne. Selv med en ny reform er flere unge endt på offentlig forsørgelse. Næsten 2 milliarder kroner samler støv. De bliver ikke brugt til efteruddannelse. Hvorfor? Allerede nu søger arbejdsgivere kvalificeret arbejdskraft og må have det fra udlandet. Snart kan faguddannede malere og murer kun fås fra Polen. At de så ikke er så krævende med hensyn til løn og arbejdstid er en anden sag. Og det med overenskomsten er også en anden sag.
Danmark skulle have undervisning i verdensklasse
Danmark bruger mange penge på uddannelse og får for lidt ud af dem.
Halvdelen af forældrene er utilfredse med den nye folkeskolelov. Og det er ikke godt. Meningen var jo netop, at give skoleeleverne en god ballast i livet. Ja man talte engang om, at i Danmark skulle vi give undervisning i verdensklasse.
Medarbejdere fyres
Man skærer i SU, fyrer medarbejdere på stribe og sænker antallet af undervisningstimer. De studerende savner feedback. Når et fag hist og her bestås af en minimal indsats er noget galt.
Ikke alle er skabt til en boglig uddannelse
Man skulle tro, at lærerne i de ældste klasser, som kender elevernes stærke og svage sider, kunne give eleverne en vejledning og rådgivning, så de kunne træffe det rette valg.
Det er jo ikke alle, der er skabt til boglig uddannelse, og dette gør dem bestemt ikke ringere.
Ufaglærtes børn dropper eksamen
Uhyggeligt er det, at 3.500 af de børn, der forlod 9. klasse i 2014 undlod at gå op til eksamen i en eller flere af prøverne i dansk og matematik. Det svarer til 5,5 pct. og er en stigning i forhold til 2007, hvor det var 3,6 pct.
Det er ufaglærtes børn, der dropper denne eksamen. Og det drejer sig om hver 8. Et ret højt tal. Og det at have taget alle eksamener er vigtigere end nogensinde før. Et af målene med skolereformen er netop at nedbryde den sociale arv.
De ender på kontanthjælp
Af dem, der senere ender på kontanthjælp har 80 pct. ikke afsluttet matematik i 9. klasse, og omkring 50 pct. har ikke afsluttet eksamen i dansk. Ja forældre oplever endda, at skolen henvender sig og fraråder barnet at gå op til eksamen i diverse fag. De har en formodning om, at barnet ikke består. Om det er fordi, at det vil opfattes som et nederlag for barnet eller om det trækker ned på skolens eksamens – gennemsnit, ja det vides ikke.
Pynter ikke på skolernes renommé
Her troede man, at det var folkeskolens vigtigste mål, at forsøge, at få alle til at bestå. Og så skulle man hjælpe dem, der er i farezonen til ikke at bestå. Fra politisk side påpeges det, at det er nonsens, at skolerne går så meget op i, hvordan de ligger i forhold til hinanden.
Man kan jo så tage 10. klasse året efter og forsøge at gå op til eksamen igen, men det er der kun hver femte, der gør.
Det kan være handikap, belastende psykisk sygdom eller familieforhold, hvor skolen er lav prioritet, og det kan være misbrugsproblemer, der er skyld i disse frafald.
Spørgsmålet er om den nye skolereform er i stand til at forbedre disse tal.
Gymnasiet
Meget af tiden er gået med at diskutere, hvad adgangskravet skulle være. Fra borgerlig side skulle det helst være højt. Argumentationen er, at lave adgangskrav sænker nivuet.
Men man skærer også i studieretningerne.
Karakterer fylder meget
Karakterer fylder rigtig meget i gymnasiet. Måske tager det fokus fra læring og over på det, der handler om at præstere. Er karakterkrav ikke for snæver en tilgang til menneskers potentiale og mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig?
Er gymnasierne en forlængelse af folkeskolen, hvor det sociale samvær egentlig overtrumfer vigtigheden af et bevidst studievalg?
Tre ud af fire vælger gymnasiet
Men det er som om, at gymnasiet bliver betragtet som endestation. Her troede man, at det var en mellemstation. I dag bruger hver fjerde student ikke sin hue til at læse videre.
Andre bruger en studenteruddannelse til at tage en erhvervsuddannelse. Det er finansministeren nok ikke så glad for – en dobbeltuddannelse.
Erhvervsuddannelsen er ikke ringere
Tænk engang tre ud af fire i en ungdomsårgang vælger gymnasiet. Ambitionen om, at få så mange i gymnasiet har udviklet sig til en kultur, hvor gymnasiet betragtes som særdeles attraktiv. Erhvervsuddannelserne opfattes fejlagtigt af mange som et opsamlingssted for unge, der ikke kan klare sig andre steder.
Rangordner man uddannelserne?
Mange politikere er af den opfattelse, at de unge er bedre tjent med en erhvervsuddannelse end en svag studentereksamen. Men er man begyndt at rangordne uddannelserne? Er det en opdeling i rigtige og forkerte uddannelsesvalg?
Skal man vælge håndværker – uddannelse tolkes det i stigende grad som udtryk for mangel på evner fremfor et ønske for det man faktisk brænder for?
Flere unge under offentlig forsørgelse
Fakta er i hvert fald, at fire ud af ti kommuner har flere unge på offentlig forsørgelse af unge efter adgangsbegrænsninger på erhvervsskolerne. For nogen tid siden lavede Ugebrevet A4 en undersøgelse, der viste, at 21 af 56 jobchefer mener, at flere unge får uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter, at der indført skærpede krav til erhvervsskolerne.
Tilbagegang for erhvervsuddannelsen
I begyndelsen af 00erne var det hver tredje, der valgte erhvervsuddannelsen. Og egentlig skulle den reform, som man vedtog for to år siden sætte gang i erhvervsuddannelsen. Men det modsatte er sket. Nu er det som skrevet kun hver femte, der vælger denne uddannelse. Og pludselig kom der adgangsbegrænsning til denne uddannelse. Ja så skulle det pludselig også være sådan en til gymnasierne. Og det var slet ikke meningen.
Erhvervsrettede uddannelser
Det var hvis nok i januar, at Rigsrevisionen kritiserede, at der stod 1,9 milliarder kroner på kontoen, der især bestod af lovpligtige indbetalinger fra arbejdsgivere. Pengene er beregnet til de såkaldte erhvervsrettede voksen – og efteruddannelser. Og kontoen vokser.
Mens de penge samler støv, så rasler de såkaldte AMU – kurser ned. Ude på Erhvervsskolerne undrer man sig.
Arbejdsgivere søger kvalificeret arbejdskraft
Og arbejdsgiver begynder at råbe efter kvalificeret arbejdskraft.
Rundt omkring råber danske erhvervsvirksomheder op om udenlandsk arbejdskraft, fordi dansk arbejdskraft ikke er godt nok kvalificeret.
Hvad gør man?
Skal man droppe det traditionelle optagelsessystem og satse mere på mundtlige prøver og samtaler? Fagligheden skal styrkes.
Vores uddannelsessystem er blevet et karakterræs. De unges kvalifikationer er blevet et spørgsmål om karakter i stedet for elevernes reelle faglige og personlige egenskaber.
Dengang, da den Gamle redaktør her skulle deles i 7. klasse, var det lærerne, der satte sig sammen og bestemte, hvem der skulle i 1. real og hvem der skulle i 8. klasse. Og så var der nogen, der var Måske egnet. Disse kom så gennem en eksamen. At forældrene så begyndte at skændes indbyrdes, ja se det var en anden sag.
Tænk dog nyt
Hvorfor bruger man ikke lærernes bedømmelse. Undskyld, men det er da behov for at tænke nyt. Vi skal finde løsninger – med omtanke.
Om nogle år, er der ikke flere faguddannede maler eller murer. Så henter man dem i Polen. Og så får man at vide i medierne, at de ikke stiller så store krav, og at de nærmest arbejder i døgndrift. Sandheden er nok, at lønkravet ikke er så stort, og det måske er mange flere, der ikke er overenskomstdækket.
Her på vores side har vi en masse artikler om uddannelse. Brug søgefunktionen.
|
