Løsepenge inddrives i massevis. 200 millioner Yahoo – kontoer til salg. Betjente udstillet på hjemmeside, fordi de arbejder på Christiania. Mindst 662 kreditkortoplysninger lækket i Se 6 Hør sagen. Igen engang har myndighederne taget for let på datasikkerhed. Ukrypterede cd’er afleveret hos kinesisk firma, der arbejder for den kinesiske ambassade. De indeholdt personlige oplysninger om over halvdelen af alle danskere. Amerikanerne kan stadig overvåge os trods aftale med EU. Udenlandsk politi kan aflytte i Danmark. Ytringsfriheden har været på retur gennem de sidste ti år. Det og meget mere i vores nyeste artikel
Mange måder at lokke oplysninger ud af folk
Der findes mange måder, at lokke oplysninger ud af folk. Således henvendte en mand sig til 18 ældre mennesker og fortalte, at der var kommet et nyt Dankort til dem. Han udbad sig deres pinkode, og så ville han sørge for, at de fik den samme pinkode til det nye kort. På den måde fik han hævet 300.000 kr. Udover halvanden års fængsel blev han dømt til at betale erstatning til de ældre mennesker.
Løsepenge forlanges
To unge mennesker blev anholdt i Holland mistænkt for at være en del af en digital bande. De inficerede tilfældige menneskers computer, så originalfilerne ikke kunne åbnes uden en bestemt nøgle.
IT – sikkerhedsfirmaet Kaspersky vurderer, at 700.000 personer på verdensplan blev ramt af lignende ransomware i perioden 2015 – 2016.
Hvis de ramte vil have deres filer igen skal de betale en løsesum, og den består af den digitale valuta bitcoin. Det kan ikke uden videre spores. Yderst sjældent bliver forbryderne fanget. Og disse forbrydere er så flinke, at hjælpe de udsatte med at skaffe disse bitcoins.
IT – sikkerhedsfirmaet Bitdefender har konstrueret en slags vaccine, et lille gratis program, som får mange løsesumsvira til at tro, at den pågældende maskine allerede er blevet inficeret. Derfor forsøger den at fortsætte til den næste maskine. Også Intel og Kaspersky har udviklet små programmer, der kan forhindre angreb.
Hackerangreb
Hong – Kong selskabet Bitfinex kunne meddele, at man har fået stjålet 119.765 bitcoins til en samlet værdi af 400 millioner kroner. Hvordan dette hackerangreb har fundet sted, vides endnu ikke.
Har Facebook ikke handlet rigtig?
Politiet i Brasilien har længe forsøgt at få adgang til data i kriminalsager, men Facebook har nægtet at udlevere. Det er godt nok modig gjort. Og det bliver Facebook så straffet med en bøde på 11,6 millioner Dollars.
Yahoo – brugere bør skifte kode
Alle Yahoo – brugere bør hurtigst muligt skifte deres koder. En hacker påstår, at han har stjålet login – informationer fra 200 millioner Yahoo – konti. Nu er man så i gang med at sælge dem på det sorte marked. Vedkommende påstår, at han fået alle data fra en russisk hacker – gruppe. Yahoo har tidligere meddelt, at de i 2012 blev udsat for tyveri af 450.000 konti.
Den russiske gruppe skulle også have tilbud på oplysninger fra gmail og hotmail. Jo det sker en masse på det sorte internet.
Udstillet på grund af deres arbejde
Tænk, at det i dagens Danmark er muligt at blive udstillet på Nettet på grund af ens arbejde. Således er 19 betjente blevet udstillet på en hjemmeside. Deres ”forbrydelse” er, at de patruljerer på Christiania:
- Det er nogle søde lyshårede børn du har, mon de ved, hvad mor render rundt og laver.
- Du har næsten lige været på ferie, har du ikke. Det er nogle meget søde børn, du har. En lille dreng og en lille pige, sådan rigtig blonde. De ser meget søde ud.
Ja sådan bliver en af betjentene spurgt på hjemmesiden. Ifølge siden er formålet med hjemmesiden:
- At udpege og identificere mennesker, der dagligt chikanerer og blufærdighedskrænker fredelige borgere på og omkring Christiania.
Støtter christianitter den?
Hjemmesiden var taget af, men er nu kommet frem igen. Man skulle tro, at dette var en overtrædelse af persondataloven. Og mon ikke også, at det handler om trusler mod offentlig myndighed. Selv om man måske kan have sympati for christianitternes frihedstanker, så må de vel også overholde landets lovgivning også når det gælder moral og etik. Således linker Christiania – mediet CADOC til hjemmesiden.
Hjemmesiden er anonym og linker til Tor – browseren.
Det er ikke kun billeder af betjente i arbejde, der bringes, nej man ser også privatbilleder, samt navn og adresser.
Se & Hør – sagen
I den såkaldte hacker – sag mod Se & Hør, er der kommet nye detaljer frem. Således havde man indgået en aftale med en person, som fik 10.000 kr. om måneden, hvis han ville fodre bladet med oplysninger om de kendtes kreditkortforbrug.
Det kom frem, at det var helt almindelig at medierne tog imod fortrolige oplysninger fra politi, lufthavne og hospitaler. Pludselig kommer det frem, at adskillige har brudt deres tavshedsløfter.
Nørrebro Handelsforening har også dårlige erfaringer
Også i Nørrebro Handelsforening er vi gennem tiden forsøgt at blive presset til at bryde tavshedsløfter. Således var der en episode fra Jægersborggade, hvor nogle personer, der var ved at rydde oppe havde fået færden af, at der skulle ske et overfald på gaden. Man ringede til politiet, men de kom ikke. Efterfølgende skete der voldsom hærværk i gaden.
Fra Handelsforeningen informerede vi medierne. Man da vi ikke ville oplyse kilden, fik vi af et par journalister at vide, at vi var fulde af løgn. Og de ville de da også bekendtgøre i deres artikel, hvis ikke vi fortalte, hvem kilden var. Vi kunne sagtens give andre barske eksempler i vores møder med medierne.
Mindst 662 private kreditkontooplysninger
Spændende bliver det til september at høre, om flere kreative tiltag hos medierne. Men vi ved nu, at kilden mindst 662 videregav private kreditkortoplysninger om kongelige og kendte. Og det kunne da godt betale sig. Således skulle kilden have fået udbetalt 433.000 kr. fra tre chefredaktører.
Cpr – oplysninger hos kinesisk firma
De danske myndigheder er ikke særlig smarte til at bevogte vores personlige oplysninger. Dette har vi flere gange kunnet konstatere i denne artikelserie. Således landede 90 pct. af den danske befolknings Cpr – numre hos et kinesisk firma.
Det danske datatilsyn vil dog ikke foretage sig noget i sagen, da der ikke er sket nogen skade vurdere man. Men bør man ikke lige sætte spørgsmålstegn ved nogle ting?
Data kan misbruges
Vi risikerer, at uvedkommende får fat i vores data og får adgang til vores sundhedsdata. Disse kan misbruges og bruges til bedrageri og identitetstyveri. De kan også bruges til en vurdering af, om vi er gode eller dårlige kunder. Man kan også uden videre finde vores adresse og så kan man via Cpr – nummeret finde en masse mere.
Hvor mange medarbejdere, der har fået adgang i dette forløb vides ikke. Sagen har i den grad blotlagt svagheder, der kan udnyttes af hackere og andre kriminelle.
For det andet så falder tilliden til de danske myndigheder endnu mere. Hvordan kan man finde på at opbevare disse data ukrypteret?
Det mest registrerede samfund i verden
Det tredje problem er, at vi er det mest gennemregistrerede folkefærd i verden. Og trods dette forstår vi ikke at håndtere sikkerheden. Det kommer også til influere på den danske befolknings brug af data – kultur. Hvis denne mistillid fortsætter, så bliver det til store skade for vores samfund.
Hvorfor tager man så let på sagen?
Hvis myndighederne ikke kan finde ud af det, så må vi erstatte Cpr – nummer med løbenummer. Det handler simpelthen om databeskyttelse. Kender man fødselsdato på en person og køn skal der kun 40 gæt til, så har man det hele.
Det undrer meget, at de danske myndigheder og datatilsynet tager så let på sagen. Rigsrevisionen har flere gange påpeget problemet med manglende sikkerhed, men myndighederne trækker bare på skulderne.
Mon ikke hackere og kriminelle for længst har fundet ud af, at Danmark er et oplagt land at forsøge sig i.
Sammenkøring øger risikoen
Offentlige myndigheder har en forkærlighed til at sammenkøre registre. Derfor havner registre, som måske var underlagt sikkerhedskrav pludselig et sted, hvor det ikke er den samme sikkerhed. De danske myndigheder er meget inkonsekvent på dette område.
Allerede i 2013 ignorerede Statens Serum Institut en advarsel fra Datatilsynet. Herfra blev der henstillet til at indholdet blev krypteret.
Der sker ikke noget
Man har indtryk af, at hver kommune og hvert ministerium ligger og bakser med noget for sig selv. Personfølsomme oplysninger flyder rundt i cyberspace. I Folketinget har man flere gange diskuteret sikkerhed, men der sker ikke noget. Og åbenbart heller ikke efter denne episode.
Det værste land
Post Danmark kunne næsten ikke have afleveret oplysningerne til et værre land. På enhver computer kunne man lynhurtig have kopieret indholdet af de to cd’ er. New York Times har således afdækket, hvordan hacking bliver promoveret af private firmaer på offentlige messer i Kina.
Og det kinesiske firma, der modtog sendingen er trods alt et firma, som håndterer visumansøgninger fra Kina’ s Ambassade i Danmark.
En smart hacker kan med de oplysninger og lidt kreativitet i sidste ende tømme ens bankkonto. Mon ikke alle danske myndigheder skal have et begynderkursus i IT – Sikkerhed.
Amerikanerne kan stadig masseovervåge
Europol vil på den ene side beskytte den enkelte borger, men man vil også øge muligheden for at få flere oplysninger fra Google og Facebook. Og det betyder at de griber ind i borgernes frihed og privatlivets fred. Prisen for et politisamarbejde kan måske vise sig at blive høj.
En ny dataaftale sikrer, at en post stadig står åben for amerikanerne til at masseovervåge europæiske borgere. De vil gerne samle så mange data som mulig. Hvorfor skal de have lov til at samle data på ikke mistænkte personer for så vilkårlig at bruge dem senere?
Efterretningsvæsner vil lave en slags personkortlæsning og vil have minimeret tilladelser til kryptering. De vil nærme kigge med. Og det vil de også på Facebook og Google.
Udenlandsk politi kan aflytte i Danmark
Tænk engang, udenlandsk politi har lov til at foretage aflytninger i Danmark ved at placere mikrofoner i en bil. Dommere i Københavns Byret og Østre Landsret har sagt god for dette. Men advokater mener, at dette er ulovligt. Mon ikke restplejen her er på spil?
Flere digitale breve ønskes
Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet har beregnet, at kun 77 pct. af alle forsendelser fra myndigheder til borgere som rent faktisk kunne være digitale faktisk er det. Man påpeger, at få at opnå de ventede besparelser skal man op på 92 pct.
Faktisk er 350.000 danskere ikke tilsluttet det digitale system.
Hvad med retsplejen og grundloven?
Rent faktisk har vores artikelserie også noget at gøre med grundloven, retsplejeloven og almindelige rettigheder som ytringsfrihed, privatlivets frihed m.m. Men med terrorfrygt som baggrund har vi fået indført forskellige lovgivninger, der minimerer disse rettigheder. Nogle af disse lovgivninger kan virke gode nok, hvis bare ikke de blev misbrugt:
- Rockerloven
- Maskeringsforbud
- Terrorlovgivning
- Lov om Visitationszoner
- Lømmelpakken
- Offentlighedsloven
- Respektpakken
- Iman – pakken
Dertil kommer også muligheden for øget logning og overvågning. Og så er det også respektpakken. Er det at sætte rammerne for ytringsfriheden?
Direktør: Ytringsfriheden på retur
To kvinder råbte efter Inger Støjberg. De kaldte hende racist. Fire betjente brugte en time for at tilbageholde de to kvinder. Det skete på Nørrebrogade. Og de to kvinder kan risikere seks måneders fængsel. Men må politikere, der er offentlige ikke være indstillet på dette.
Episoden indtraf efter, at ministeren havde formandet et par indvandrere.
Justitia – direktør, Jacob Mchangama mener at ytringsfriheden har været på retur de sidste 10 år. Frihedsrettigheder og demokrati har hele tiden mistet terræn.
- På vores hjemmeside kan du læse de foregående artikler i denne serie. Du kan også finde nyheder om dette tema inde på vores Facebook.
|
