For 7. år i træk gennemføres undersøgelsen af DI om erhvervsklimaet i Danmark. København dratter ti pladser ned, og ligger nu næstsidst. Vi kigger på, hvorfor. Og så fortæller vi atter engang, hvad der skal gøres. Embedsmandskasketten skal skiftes ud med servicekasketten. Lyt mere til de lokale. Hvert år kommer det som en overraskelse for politikerne. Et godt erhvervsklima smitter på mange ting. Man kigger på 44 parametre. I København har man ikke gjort nok ud af infrastruktur og fremkommelighed for erhvervslivet. Vi har noget, der hedder ”den nødvendige trafik”. Det begreb har man glemt i København.
For 7. år i træk
For 7. år i træk har DI foretaget en undersøgelse af erhvervsklimaet i Danmark. 7.299 virksomheder inden for produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har deltaget i årets undersøgelse.
Hvad er det for en undersøgelse?
Undersøgelsen er en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og en statistisk undersøgelse. Det vil sige, den sidste del vægter kun en tredjedel.
Man bliver spurgt om virksomheden er tilfreds med kommunens indsats på en række områder, der har relevans for virksomheden, erhvervsvilkår, herunder arbejdskraft, infrastruktur og transport samt sagsbehandling.
44 parametre
Ja hele 44 parametre gennemgås. Således kigges der også på uddannelsesniveau, skatter og afgifter, hvor velfungerende veje og den kollektive trafik er, og hvor hurtig man er til at behandle tilladelser og byggesager.
Ikast - Brande i Top
Ifølge undersøgelsen er Ikast – Brande den kommune, der har det bedste erhvervsklima i landet. Vi havde i Nørrebro Handelsforening fornøjelsen at have besøg af borgmesteren herfra for nogle år siden. Han kom med en masse tips. Men hvad hjælper det, når man ikke kan komme igennem med ens ønsker.
København næsten i bund
96 af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. På anden og tredjepladsen kommer henholdsvis Hedensted og Skanderborg. I bunden ligger Odsherred og næstsidst København og tredjesidst Ærø.
Et godt erhvervsklima smitter
Siden sidste år er København faldet med ti pladser. Nu er det sådan at tilfredse firmaer bliver, hvor de er. Det gør utilfredse firmaer ikke. Et godt erhvervsklima kommer også kunderne til gode.
Et godt erhvervsklima handler om dialogen med politikere og embedsmænd, infrastruktur, adgang til arbejdskraft, sagsbehandling og meget mere. Erhvervsklimaet er med til at hæve velfærden for alle i kommunen.
Samsø og Skive er årets højdespringere. Og blandt dem, der er faldet længst ned af ranglisten er Roskilde og Kerteminde.
Det kommer hvert år som en overraskelse
Hvert år kommer placeringen som en overraskelse for politikerne i København. Det er jo ikke fordi, at de ikke har lavet noget. Således har politikerne i København foretaget sig 125 initiativer. Men trods det er man faldet ti pladser og landet næsten helt i bunden.
Politikere og embedsmænd: Lyt noget mere til os
Måske burde politikerne i København kigge på, hvad det er virksomhederne efterlyser. Måske er det en tendens til, at de har glemt de små – og mellemstore virksomheder. Og måske burde de lytte noget mere til de organisationer, der repræsenterer disse virksomheder. De har fingeren på pulsen. Det er sikkert ikke altid de store ting, der har betydning.
Skift embedsmandskasketten ud med servicekasketten
For cirka et års tid siden var en masse embedsmænd på besøg i Nørrebro Handelsforening, hvor vi kom med ideer til, hvad der kunne gøres bedre. Et par lokale borgmestre har da også været forbi.
Dengang forklarede vi embedsmændene, at de skulle skifte embedsmandskulturen ud med servicekulturen. Og måske burde man komme ud og tale med virksomhederne i stedet for bare at sige, at det er forbudt. Det er dialog, der skal til.
Hvad er det galt i København?
Men måske burde Københavns Kommune sende næste hold ud. For kigger man på undersøgelsen, så ligger denne kommune helt i bund, når det drejer sig om
- Kommunal sagsbehandling
- Information
- Dialog med kommunen.
At man godt kan få en god placering som kommune i hovedstaden, beviser Høje Taastrup. De har placeret sig på en 11. plads.
Vi siger det gerne igen
Måske betragter København sig efterhånden mere som bosætningskommune end en erhvervskommune. Hvis København forbedrer fremkommeligheden og infrastrukturen for erhvervslivet, så vil kommunen stryge op af listen. Det har vi efterhånden sagt i mange år i Nørrebro Handelsforening. Og vi siger det gerne igen, når vi den 18. november på vores 125 års fødselsdag møder forhåbentlig mange politikere.
På vores hjemmeside har vi et hav af artikler, hvor vi omtaler fremkommelighed og bedre infrastruktur. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv, hvor vi har 3.500 artikler. |
