Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

København: Støj, Affald, Lugt og Afspærring

Vi lever i en pragtfuld by. Men vi kan gøre endnu mere for at den bliver endnu bedre. Vi kigger her i en ny serie, hvordan vi gør København endnu bedre. Vi starter med disse temaer, Støj, affald, lugt og afspærring. Det nytter ikke noget, at løse problemerne bare ved sende sorteper videre til den næste forvaltning og så til politiet, som ikke har nok mandskab til at håndtere problemerne. Man bør sætte sig ned ved et rundbord og få løst problemerne. Det burde kunne lade sig gøre. Vi vil få en meget bedre hovedstad, hvis disse problemer blev løst. Den enkelte borger burde også tage et ansvar.

Vi bor i en skøn by, hvor der sker rigtig meget. Det er ikke særlig velanbragt, at kritisere byen, for det er ”Verdens bedste by, at leve i”. Kommer man så til at træde en af politikere over tæerne, ja så er det ikke han/hendes bord. Man henviser så til en anden politisk fløj eller til politiet. Ja det er også moderne at henvise til staten.

Vi har lavet en ny serie her på siden, som vi bare kalder København. Vi kigger på de nye kvarterer, og vi kigger på boligpriser. Og så kigger vi på, om politikerne gør nok for at etablere billigere boliger, så vi alle har råd til at bo her. Jo ”Den Gamle Redaktør” har cyklet rundt til alle nye kvarterer og talt med en masse mennesker.

Støj
Nej, København behøver ikke at udvikle sig til et støvet antikvariat, fordi man nødvendigvis skal overholde lovgivningen. Man skulle tro, at det med at få natbevilling også gav et ansvar over for at overholde støjgrænser og rydde op efter ens gæster.

I 2011 modtog kommunen 982 klager. I 2015 var dette vokset til 2.005 klager. Men det smarte er, at kommunen kun registrer en klage pr. virksomhed. Så i realiteten kan man ikke se antallet af reelle klager.

Nej det er klager over Metro – støj. Og som sådan heller ikke så meget klager over det store antal gadefester i byen. 85 pct. af klagerne kommer fra det københavnske natteliv, byens flere udeserveringer og kommunens byggerier.

Der er kommet meget mere ”Leben” og flere tilbud i byen. Politikerne har prioriteret den pulserende storby med plads til liv og fest.

Ja og så er mange beboere blevet beskyldt for, at de blevet mere følsomme over for støj. Men med en tårnhøj husleje forventer man vel også, at man så nogenlunde kan få sig en nattesøvn.

Men disse mennesker, der er udsat for denne nattestøj, har nu samlet sig i en sammenslutning Københavns Beboernetværk. De oplever mere støj om natten som om dagen.

Beboere i Indre By har fået støjsikret deres vinduer, andre sover med deres børn på badeværelset. Og andre bliver stresset af den stigende larm. For mange af beboerne er søvn blevet en mangelvare.

De folk, der har klaget, har fået at vide, at Indre By ikke er et Frilandsmuseum. Og så kan man jo bare flytte, når man ikke kan lide lugten i bageriet. Men som man siger i Beboernetværket: 

  • Vi Kan jo ikke alle flytte!

Men mange føler, at de bliver behandlet som ”Sure Gamle mænd”. Og at det er som om, at nattelivet har fået frit løb.

Man skulle tro, at alt det med grøn bæredygtig udvikling havde noget med beskyttelse mod støjforurening at gøre. Men støjen ligger flere gange over smertegrænsen. Ikke overraskende er særlig børn meget udsatte.

Ja kigger vi i §8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så har man ret til at være i eget hjem. Man har da også for at imødekomme borgerne genindført en støjvagt. De arbejder kun to af ugens dage. De har slet ingen kompetence til at kunne skride ind over for overtrædelser af støjforurening.

Beboerne har indtrykket af, at nattelivet kan gøre lige, hvad det passer dem. Og åbenbart hersker der ikke mere nogen lovgivning på området.

Beboerne oplever foruden støj et inferno af technomusik, bræk, urin, smadrede flasker, fulde og aggressive mennesker

Strøget
Også på Strøget har der været problemer. Her har ansatte i butikkerne skulle høre på den samme musik i timevis, ja ofte de samme to – tre numre udført af ikke professionelle musikere.

Andre har oplevet røverier og tiggeri uden for hoveddøren. Politiet har ikke ressourcerne, men hvem har så?

Affald
Fastfood er i den grad blevet populær. Men hvad med indpakningen? Ja, den burde lande i skraldespanden, men de er som regel overfyldt. Så den lander bare på gaden eller fortovet. Særlig efter en weekend, får butiksejerne travlt med at fjerne weekendens udskejelser.

Og i Nørrebroparken ligner det jo nærmest en losseplads efter weekenden. Her ligger også adskillige vinflasker. Her er måske ikke lige en skraldespand i nærheden, ja så lader man bare skidtet ligge. Sådan er det sikkert også i andre parker.

I København bliver der flere borgere. Og når solen skinner bruger københavnerne de grønne arealer. Men de rydder ikke op efter sig. Man kan lige nå at rydde op, så kommer næste hold.

Eller hvad med gymnasiefesten ude i Dyrhaven. Det tog hvis kommunen flere dage at rydde op.

Efter Distortion er det ikke kun affaldet, der er et problem. Her er også lugten et problem. Butikkerne og særlig kælderbutikkerne er utilfredse. For her står de unge mennesker og pisser ned i indgangen. Her var løsningen meget enkelt, og det er flere toiletter.

Inde i Indre by er problemet med affald der næsten hver dag. Selv om kommunen er hurtig med oprydning kan det undre, hvor ligeglade vi er blevet med at smide affaldet. Vi bryster os alle sammen med, at vi er blevet så miljøbevidste. Men vi tager ikke meget hensyn til hinanden. Det er ligesom på cykelstien. Hvorfor er vi blevet så egoistiske?

Vi opfører os jo næsten alle sammen lige som politikere: 

  • Det er skam ikke min opgave

Københavns Kommune bruger hvert år 210 millioner kroner til renholdelse af byen. Denne bevilling er lige blevet sat op. For nogle år siden lå København i den helt forkerte ende at den mest rene hovedstad i Europa. Nu er man klatret op på tredjepladsen.

Lugt
Mange kunder spørger til, om man lige må låne et toilet. Ja ofte er butikkernes toiletter jo slet ikke beregnet som kundetoilet, særlig ikke hos de små og mellemstore butikker. Det er ren og skær personaletoiletter. Men mange offentlige toiletter er jo blevet lukket grundet besparelser blandt andet på Nørrebros Runddel.

Mange steder i byen kan du især mandag morgen blive mødt af stank. Det er en fæl dunst af afføring. Nej, det er ikke fra en hund eller kat. Det er fra et menneske. Ja som regel er det kun pis, der lugter af. Dunsterne møder man ofte på S – togs stationer, hvor folk forventer, at der er et toilet. Men ak, her lukkes de allerede klokken 22.

Men også byens porte og buske bruges i stigende grad. Og det er ikke kun af romaer, som flittigt bruger byens parker til dette.

København er blevet en festby. Byen skal bruges siger politikerne. Nattelivet og drukken vokser. Ja så bliver der jo ganske naturligt behov for flere toiletter. Metro – stationer har slet ikke toiletter. Og på nogle S – togstationer skal du have en mønt for at kunne komme ind, hvis ikke lige toilettet er lukket.

Mange af Københavns toiletter er så ulækre, at de ligner en blanding af et fixerum, kloak eller noget, der er endnu mere ulækker. Jeg så engang en melding om, at en tredjedel af hovedstadens toiletter er så ulækre, nedslidte eller ødelagt, at de faktisk er ubrugelige.

Mon ikke det vil være en god ide, at alliere sig med nogle VVS – folk og få lavet en toilet – strategi. Vil de ikke være en god ide, såfremt byen skal videreudvikle sig som festby ala Sunny Beach. Ja turisterne vil sikkert også sætte pris på det. Og det kunne da også godt være at butikkerne ville sætte pris på det.

Afspærring
Vi bor i en by med udvikling og en masse projekter. Det betyder, at afspærringer er nødvendig. Men det burde kunne koordineres meget bedre. Nogle steder virker det som om, at der ikke sker noget i en hel uge. Man bør vel kunne stille nogle flere krav til entreprenører.

Afspærringer er med til at få trafikken til at klumpe. Det giver forsinkelser. Og fremkommeligheden bliver forstyrret. Og det er jo netop det, som erhvervslivet blandt andet har efterlyst København – bedre fremkommelighed.

Også for cyklister kan fremkommeligheden forbedres. Det kan gøres med at reparere de bestående cykelstier. Men man vil hellere lave ny!

Hvad skal man gøre?
Mon ikke de berørte forvaltninger sammen med politiet skulle sætte sig sammen, eventuelt med talsmænd for beboerne og nattelivet for at få løst problemet. Ingen kan være tjent med, at problemet bare bliver skubbet videre hele tiden. Denne ansvarsfraskrivelse fører jo ikke til noget som helst.

Politikere har udtalt, at man ikke kan gøre alle tilfredse. Og man vil vise hensyn til dem, der vil bruge byen aktivt. Byen er en metropol med det, der fører med. København skal selvfølgelig ikke være en stor stillezone, har en politiker udtalt. Ja men metropolen må jo også indrette sig. Men så se dog at få indført nye moderne forskrifter.

Man må dog kunne finde frem til en balance mellem aktiviteter og liv i byen og mulighed for hverdagsliv og nattero.

Lad være med at bruge den undskyldning, at det er også fordi, at erhvervslivet har fået så mange gratis glæder. Det er igen en mærkelig form for ansvarsflugt.

Der er vel en lovgivning, som burde overholdes af alle. Den sætter vel begrænsning for selvudfoldelsen. Med antallet af et stigende antal bevillinger og gratis udeservering burde man have kunnet forudse problemerne. Og disse problemer vil vel stige i de efterhånden mange bilfri gader, der opstår.

Mon ikke de udvikler sig til rene festgader. Vi har her på siden også hørt, at der er problemer for beboerne ved søerne. Politiet må også på banen. De må slå til, der hvor lovgivningen ikke overholdes.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16