Dette er tredje artikel i vores gennemgang af Københavns udvikling. Overklassen og den højere middelklasse bliver indtaget. Arbejderne flytter fra hovedstaden. Politikerne startede selv udviklingen i slutningen af 90erne. Der satses slet ikke på små boliger. Forståelse og tolerancen forsvinder. Nu betales der op til 12.000 kr. for en to – værelses lejlighed, 6.000 kr. for et værelse og 3 millioner kr. for en 85 km2 ejerlejlighed. I byen er der mindst 4 boligfælder, der burde undersøges. Det hele handler om udbud og efterspørgsel. Men mon ikke det allerede er for sent at gøre noget ved det. De 9.000 almene boliger inden 2027 bliver heller ikke billige.
Overklassen og den højere middelklasse dominerer
Egentlig kan man undre sig lidt over Borgerrepræsentationens politiske sammensætning. For det er efterhånden overklassen og den højere middelklasse, der domminere byen som aldrig før.
Børn af direktører, gymnasielærer m.m. indtager i stigende grad byen. Børn af fabriksarbejdere og pædagoger forsvinder. Ja det er ikke noget, som vi digter. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 1994 tilhørte 12 pct. af byens børn under tre år en familie i overklassen. I 2014 var den andel 36 pct. Tilsvarende tilhørte 32,8 pct. i 1994 arbejderklassen, men det tal i 2014 var 14,4 pct.
Amager og Vesterbro bliver indtaget
Og denne ændringer betyder også ændringer i boligsammensætningen og boligpriserne. Tendensen er også, at overklassen indtager Amager og Vesterbro. Men rent antalsmæssig er det Indre By og Frederiksberg, der i dag domminerer.
Eksempler på sociale klasser:
- Overklasse;
Fabrikant, Bankdirektør, Finansanalytiker, Kommunaldirektør
- Højere Middelklasse:
Skoleleder, Ingeniør, Gymnasielærer, Læge
- Middelklasse:
Murermester, Brugsuddeler, Folkeskolelærer, Sygeplejerske
- Arbejderklasse:
Industriteknikker, Tømrer, Lastbilchauffør, Sosu – assistent, Hjemmehjælper
- Underklasse:
Førtidspensionist, Kontanthjælpsmodtager
Arbejderne flyttet væk fra København
Over en periode på 30 år har Københavns rigeste områder fordoblet deres indkomst med det dobbelte. Udviklingen i de fattigste områder står i stampe.
Man kan sige, at klasserne er opdelt efter indtægt. Det er jo ikke fordi, at dem, der tilhører arbejderklassen er forsvundet i samfundet. De er ved at forsvinde fra København. Huspriserne stiger og stiger. Den almindelige dansker med en gennemsnitlig indkomst har ikke råd til at bo her mere. Selv lejeboligerne er markant dyrere i hovedstaden end i resten af landet.
Politikerne startede selv udviklingen
Man kan jo sige, at politikkerne fra 1997 direkte begyndte at tiltrække de ressourcestærke. Man begyndte bevidst at fjerne de små lejligheder og bygge flere store. Og dermed steg priserne også.
Med den strategi skubbede man en hvis befolkningsgruppe ud af hovedstaden. Og også i dag i nybyggerier er ikke en eneste lejlighed under 60 kvadratmeter. Så mon ikke politikerne via byfornyelser har været med til at skubbe den udvikling som vi ser i dag i gang? Den har skubbet de små indtægter ud af byen.
Der satses slet ikke på små boliger
Se i det gamle Sydhavnen. Her de fleste lejligheder stadig 2 – værelses. I den nybyggede del af Sydhavnen med de store lejligheder tjener hver sjette over 825.000 kr.
I kommuneplanen står der, at boligstørrelsen skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit. Hver 6. af de boliger, der er opført de sidste 20 år er under 70 kvadratmeter. Der er behov for mindre boliger i det almene boligbyggeri, hvis politikerne vil bevare resten af arbejderne i København. De kan jo ikke alle bo i den gamle boligmasse, hvor der måske endnu er en rimelig leje.
Forståelsen og Tolerancen forsvinder
Fortsætter denne udvikling bliver København en overklasseghetto som Stockholms Indre By eller London. Og så kan detailhandlen klappe i hænderne for man må forvente, at de har større købekraft. Men det er vel ingen, der ønsker sådanne overklasseghettoer?
Det er ingen, der ønsker rige og fattige enklaver. Det går i den grad ud over fællesskabet, solidariteten og mangfoldigheden. Børn mister også en masse, hvis skoler og områder i stigende grad deles op i rig og fattig.
Forståelsen og tolerancen over for hinanden forsvinder. Den sociale opsplitning er også en trussel mod tilliden og trygheden i byen.
Generel er forskelen på rig og fattig blevet større gennem årene. København har udviklet sig til den store vækstmotor, hvor folk har flere penge.
12.000 kr. for en 2 – værelses lejlighed
Ja vi har været inde på det før. De 16 dyreste kommuner at købe hus i ligger i og omkring København. Først på 17. pladsen kommer en jysk kommune – nemlig Århus.
En ejerlejlighed på 85 km2 koster i dag i København gennemsnitlig 3 millioner kroner. En to – værelses lejelejlighed har allerede rundet 12.000 kr. på Nørrebro. Det er det bestemt heller ikke alle, der kan betale.
6.000 for et værelse
Et hel almindelig værelse til en studerende koster i dag 6.000 kr. Nogle er dog heldige og få et til 4.000 kr. Der er eksempler på at unge i dag bor på campingplads. Det kan de gøre for kun 2.400 kr. Men så kan man ikke få SU, fordi det ikke betragtes som permanent bolig.
Der skal tjenes 400.000 kr. mere i København
Forskellen i kravet på en hustandsindkomst ved boligkøb mellem København og den billigste kommune er 400.000 kr. Hvis vi vil tage Nordhavn med er forskellen endnu større. Og her er det tale om samme størrelse og samme type bolig.
Men kan man egentlig bygge billige boliger? Og kan man holde lejen nede i et rimeligt niveau i almen boligbyggeri?
Ritt’ s billige boliger
Ja, Ritt Bjerregaard kæmpede jo meget ivrigt for billige boliger. Målet var 5.000 billige boliger. Man nåede 12 stk. Andelsboligforeningen med de 12 billige boliger har i dag en gæld langt over ejendomsværdien, afdragsfri lån og en stigende gæld.
Beboerne har næsten fået fordoblet huslejen gennem 8 år. I dag betaler de 9.300 kr. plus vand og varme for en bolig på 85 kvadratmeter. Dertil kommer, at man skal betale en andel på 408.000 kr. for at flytte ind. Yderligere skal et tilskud betales tilbage om to år.
Eneste mulighed: Almen boliger
Det eneste, der bliver tilgængelig for borger med en almindelig løn bliver almen byggeri. Så mon ikke kommunerne skal arbejde for at få en større andel end de 25 pct. Men den bliver svær. De private bygherre vil ikke miste indtægt. Og så skal der nok en bedre fordeling i gang, ellers opstår disse ghettoer. Så får vi en fordeling af de sociale grupper i alle områder af København.
Boligfælder
Man kunne jo også undersøge følgende ting:
- Forhøjelsen af priser på lejeboliger efter istandsættelse
- Effekten af forældrekøb
- Salg af nyopførte boliger uden bopælspligt
- Udlejning via Airbnb
Disse fire ting har ganske givet også en indflydelse på det københavnske boligmarked. Ja det handler om fradrag og ensartet lovgivning. Ja og så kan ejendomsfirmaer udnytte et smuthul, der betyder, at blot ved ret simple istandsættelser, så kan lejen nå rekordhøjder, når en lejer flytter og en ny flytter ind.
Ja ved forældrekøb, da udnyttes fradragsregler, der egentlig var beregnet til virksomheder.
Store luksuslejligheder står tomme det meste af året i København. I stedet burde de bruges af folk, der arbejder i København. Men mange har set det som et investeringsprojekt. Sådan er det, når man ikke behøver bopælspligt.
Og ved Airbnb er der set tilfælde, hvor lejligheder konstant udlejes til turister. Det kalder man deleøkonomi. Men den slags boligspekulation sætter priserne i vejret og optager lejligheder i København. Sidste år voksede antallet af boliger via Airbnb med 58 pct.
Udbud og efterspørgsel
Men det er svært at komme op mod udbud og efterspørgsel. For i øjeblikket er der for få boliger i København og så kan man hæve prisen. Men har kommunen ikke en masse tomme byggegrunde, så man kan gå i gang med at bygge? Problemet er sikkert, at disse grunde skal sælges for højestbydende, så den kan få endnu flere penge i kassen.
Er det ikke allerede for sent?
Som det vil kunne læses står vi allerede nu i den situation, at lavtlønnede plus folk med en almindelig løn ikke har råd til at bo i hovedstaden. Som det også kan læses, så de 20 pct. almene boliger måske heller ikke løsningen. Der er ikke plads til dem, med en almindelig løn. Det er jo beskæmmende.
Og det er jo ikke kun fordi markedskræfterne slås løs. |
