Vi sidder dobbelt så lang tid i kø i 2025. Vejene er blevet udvidet, men køerne vokser. Ikke alle har behov for bil i fremtiden. Bilister bliver hadet i Guldbergsgade. Über forsøger med luftbåren kørertøj. Det er chaufførernes eget ansvar, at indberette. Men de kører stadig lovløst rundt. Vi kigger på selskaberne DriveNow, SnappCar og frontløberen GoMore. Og så er det den skrabede model Spiri. Antallet af biler bliver reduceret i fremtiden til stor glæde for de københavnske politikere. Robotter og selvkørende biler er i anmarch. Flixbus er det nye busselskab, der skal slås med DSB. Danskere foretrækker investering i kollektiv transport. Busser udgør kun 1,2 pct. Vi sidder længere i kø i 2025, hvis der ikke sker noget.
Bil, ikke mere behov for alle
Langt de fleste har stadig bilen. Erhvervsejeren kan ikke undvære den. Man bruger den, når man skal køre med ungerne eller købe stort ind i storcentret for der er der nok af p – pladser. At have bil opfylder et behov for mange mennesker. Men ikke mere for alle.
Kig engang i vores artikel. Der er både delebil, lånebil og korttidslejebil. Mulighederne hober sig op, og snart er bilerne også førerløse.
Udvidet, men alligevel i kø
Selv om vejene omkring København er blevet udvidet for milliarder af kroner, så sidder Københavns bilister i kilometerlange køer. Køen på Motorring 3 snegler sig langsom af sted på tre spor i hver retning.
Sidste år brugte bilisterne godt 28 minutter på at køre ad ringmotorvejen i sydgående retning mellem klokken 7 og 9. Før udvidelsen i 2010 tog det tog 22 minutter. Dette viser nye tal som Ingeniøren har udarbejdet.
Vi sidder dobbelt så lang tid i kø
Heldigvis er trafikken på de omkringliggende veje faldet kraftigt. Tidligere har Trængselskommissionen regnet ud, at antallet af timer som bilisterne sidder i kø vil fordobles inden 2025.
Det anbefales, at der investeres mere i jern – og letbaner. De kan transportere langt flere mennesker pr. arealenhed. Trafikministeren pointerer, at 80 pct. af trafikken foregår på vejene.
Buskørsel kun 1,2 pct.
Bladet Ingeniøren har spurgt eksperter om forbedring af veje gavner den kollektive transport. Men her siges, at det tværtimod går den modsatte vej. Fordi biltrafikken i det berørte område bliver mere attraktiv. Så skal man i hvert fald indrette specielle busbaner.
Hvis bilkørsel på en strækning bliver 10 pct. hurtigere, vil man ret hurtig se en tilgang på 5 pct. Og disse kommer fra den kollektive trafik.
Og når vi nu er ved danskernes buskørsel, ja så kørte danskerne 421 millioner kilometer i 2014 i busser. Til sammenligning kørte danskerne det samme år 36,68 milliarder kilometer i privatbil samme år. Det svarer til at 1,2 pct. af kørslen foregår med bus, imens 82,7 pct. bliver foretaget med bil.
Danskerne foretrækker investering i kollektiv trafik
Det sjove er, at 52 pct. af danskerne foretrækker, at investering i den kollektive trafik er vigtigst, mens 15 pct. mener, at investering af privatbilisme er vigtigst. Men et flertal må i praksis foretrække privatbilisme. Måske kan man udlede, at såfremt den kollektive trafik var bedre ville de gå over i den kollektive trafik.
Men mens man snakker om den kollektive trafik, så skal der næste år spares 40 millioner kroner på busserne i Region Hovedstaden. Ja så hjælper det hele jo ikke noget.
Flixbus – den nye
Hvis du fremover skal på tværs af landet får du endnu et busselskab, at vælge imellem og DSB får endnu flere konkurrenter. Det nye selskab hedder Flixbus og er tysk. Det skal konkurrere med Rød Billet, Abildskou og Eurolines.
I forvejen kører bussen fra hhv. København, Odense og Kolding til Berlin og Amsterdam. Men fra foråret 2017 åbner selskabet med en række indenrigsruter, der skal forbinde Danmarks store og mellemstore byer med op til seks afgange om dagen.
Movia’ s busser larmer
Når vi nu er ved busserne, så larmer de alt for meget. Det har målinger foretaget BT afsløret, men Movia afviser, og kan fremvise måleresultater, der viser det modsatte af BT’ s målinger. Alt tyder også på, at de forurener for meget.
Det er fin, at overborgmesteren har banket i bordet og erklæret at dette skal være i orden.
Førerløse biler på vej
Foreløbig på mindre strækninger vil vi kunne se førerløse busser i fremtiden. Allerede nu er den mulighed for førerløse biler. Det er kun lovgivningen, der forhindrer dette. Og det drejer sig om Arrivas bybiler DriveNow, der suser rundt i hovedstaden. Allerede nu er disse installeret med software, så de stort set kan køre selv.
I dag kører disse biler kun 2,5 ture pr. dag og giver ikke overskud. Man skal op i 3,5 ture pr. dag for at det hele balancerer. I Berlin er man oppe på ni ture pr. dag.
Bilfabrikanten Ford har bebudet en flåde af selvkørende taxaer i 2021. Og VW har lige hyret 4.000 programmører med speciale i selvkørende biler. I fremtiden vil biler overgår til at være service og ikke et statussymbol.
Robotter og selvkørende biler
Ja denne udvikling sker samtidig med at 80 pct. af alle lavtlønsstillinger forsvinder. Vi vil komme til at leve en anden form for deleøkonomi. Og så må så håbe, at alle overholde lovgivningen. Mennesker bliver til servicemedarbejdere. Måske bliver indkøbskatedraler indrettet med supermarkeder som rene lagre, hvor selvkørende biler kan hente varer, der er læsset af robotter.
Men hvad med hotelejerne i fremtiden. De skal vinke farvel, til dem, der vil tage en lur under rejsen. For man kan sagtens sove, mens man kører førerløs bil. Jo den førerløs bil vil ændre vores tilværelse meget mere end internettet.
Antallet af biler bliver reduceret
I fremtiden vil det værre mere attraktivt at leje en bil, der kan holde foran gadedøren inden for fem minutter. Dermed er der brug for færre biler. Ifølge en undersøgelse fra Lisabon kan antallet af biler i byerne blive reduceret med helt op til 80 – 90 pct. Så bliver Københavns politikere glade. De elsker ikke ligefrem biler.
Men det bliver dog ikke enden for et år eller to, at vi ser de store ændringer. Og der vil da stadig i år fremover være behov for p – pladser.
Kommunen fik i 2014 Rambøll til at lave en undersøgelse, der viste at korttidsleje ikke gjorde et større bildyk i kommunen. Men hvis nu lejebilen kommer som førerløs?
Spiri – den skrabede model
Et andet delebilsprojekt ”Spiri” er på vej. Denne bil består kun af 700 komponenter mod normalt 3.000 – 3.500 komponenter. Det er en ret skrabet bil uden bagagerum. Rækkevidden bliver 320 kilometer pr. opladning.
Topfarten vil være på 90 kilometer i timen. Man kan enten fungere som passager eller chauffør. Som det sidste er du forpligtet til at tage passagerer med i samme retning. Der forventes, at man betaler mindst det samme som en busbillet.
Frontløberen GoMore
Deleøkonomiens frontløber herhjemme GoMore har nu fået overskud på deres forretning efter at de har rundet en halv million danske medlemmer. Der omsættes for godt 100 millioner kroner. I dag er det 10 ejere herhjemme, der deler overskuddet eller investerer i nyt.
Og når bilen bliver førerløs behøver man ikke mere eje sin egen bil, siger man. At eje en bil bliver dårligere og dårligere. Som man siger, er der ikke ret mange der i dag, ejer sin egen pladesamling, man streamer.
For lige at skære det ud i pap, så udgør GoMore’ s tre hovedaktiviteter i dag formidling af samkørsel, billeasing og biludlejning.
SnappCar
Ja vi har også et hollandsk firma, der hedder SnappCar der opererer i Danmark. De har nu 32.000 brugere i Danmark. Lettilgængelige og fleksible transportmidler bliver også i fremtiden et supplement til tog, bus, metro og cykel.
DriveNow
DriveNow lancerede for godt et år siden 400 elektriske BMW – bybiler i København. Efterhånden har selskabet fået 30.000 kunder.
Delebilkonceptet er kun forspillet til, at vi holder op med ejerskab af bil.
Über kører stadig lovløst rundt
Rundt om i byen kører Über – chauffører stadig lovløst rundt. Siden julimåned er yderligere 47 personer sigtet for overtrædelse af taxilovgivningen. Dermed er nu i alt 89 sigtet for ulovlig taxakørsel. Men det er nok kun en tiendedel af samtlige chauffører.
Men mon ikke snart der kommer en ny taxalov, der gradvis øger antallet af taxatilladelser. Og måske får kørselskontoret lov til at bestemme prisen fremover. Flere vil sikkert komme ind i branchen og konkurrencen vil blive skærpet. Og mon ikke, der skal indføres skærpede krav til indberetning af skat. Her er en tilfældig knap, som Ûber – chauffører har, vel næppe nok.
Det er chauførerens eget ansvar
Ûber kan dog heller ikke sætte tal på, hvor mange Ûber – chauffører, der havde tænkt sig at overholde lovgivningen. Og selskabet påpeger, at det er den enkelte chaufførs eget ansvar.
Således siger taxa – loven, at der skal forefindes et taxameter, et kontrolapparat og en taxibog. Heller ikke det har Ûber – taxaer.
Über med luftbåren fartøj
For resten så har Über ikke tænkt sig at stoppe her. Går det godt med det ulovlige taxa – kørsel, fortsætter man med selvkørende biler/taxa. Det næste bliver et luftbåren fartøj, som kaldes VTOL (Vertical Take-Off and Landing), der kan lette og lande vertikalt på samme måde som en helikopter. Det bliver en slags drone, som skal anvendes til transportbrug. Den skal kunne lette og lande på tage.
Det er stadig behov for fremkommelighed
Men lad nok blive alle disse projekter være en sovepude for kommunen. Den nødvendige trafik – erhvervstrafikken skal stadig kunne komme frem. Erhvervslivet har gang på gang valgt ordet ”fremkommelighed” øverst på hitlisten. Men det kniber gevaldigt i kommunen. Måske er det derfor at kommunen ligger så dårlig placeret på hitlisten.
Bilister bliver hadet i Guldbergsgade
Og så kniber det gevaldig for bilisterne at overholde færdselsloven i Guldbergsgade – kvarteret. Omkring halvdelen af bilisterne respekterer ikke skiltet ”Højresving forbudt” Den gamle frustration er vendt tilbage hos beboerne. Og bilisterne er endnu mere hadet her som i på det øvrige Nørrebro.
- Følge med på vores Facebook. Vi har masser af daglige opdateringer. I vores elektroniske arkiv kan du finde en masse om Trafik, den kollektive trafik, infrastruktur og mangle på samme.
|
