Kampen om Ungdomshuset (1)

Dette er den første af tre artikler om Kampen om Ungdomshuset set gennem Nørrebro Handelsforenings øjne. Disse artikler er skrevet i anledning af foreningens 125 år. Kigger vi på litteraturen omkring slumstormere, BZ – bevægelsen, slumstormere, Ungdomshuset, så er detailhandlen aldrig blevet inddraget. Artiklerne skal også vise, at detailhandlen var tvunget i knæ, og at politikerne ikke viste meget vilje til at hjælpe. Politikerne syntes nærmest at det var frygteligt at foreningen støttede de unge. Og politikerne forkastede forslaget om at foreningen kunne være mægler i at løse konflikten. Havde man løst konflikten på en fornuftig måde kunne samfundet have sparet 120 – 150 millioner kroner

Vi har bandet dem væk
Vi har bandet dem langt væk, men vi endte med, at være ret så gode venner med de fredelige brugere af Ungdomshuset. Og en del af dem, var jo også ansat i Handelsstandens Indkøbsordning. Men hold da op, hvor vi fik travlt med at fabrikere presseinfos og stille op i diverse medier. Vores hjemmeside havde rekordbesøg. På et tidspunkt blev der linket både fra de store dagblade og fra Ungdomshuset selv.

Groteske angreb
Men sikke dog nogle mails vi fik, både fra politifolk og politikere. Det var helt grotesk. Men det var også opbakning fra Folketinget fra enkelte medlemmer i vidt forskellige partier.

Var selskabet ikke blevet undersøgt?
Det var i slutningen af august 2006. Østre Landsret havde bekendtgjort, at de unge ikke mere havde brugsret på Ungdomshuset. Faderhuset var klar til at flytte ind.

Det var lige inden Ruth Evensen havde købt Ungdomshuset for øjnene af de unge mennesker. Ja de havde skam allerede købt huset i 1999.

Der var kun få, der havde budt på ejendommen. Man valgte at tage imod tilbuddet fra Human A/S. Det var et selskab under stiftelse. Man kendte ikke meget til det. Faderhuset havde været inde i billedet. Men de blev af Københavns Kommune dømt som useriøst.

Men pludselig overtog Faderhuset samtlige aktier i Human A/S. På den måde blev Københavns Kommunes tilbageklausul undermineret. Klausulen gik nemlig på, at hvis Human A/S ville sælge, skulle det ske til Københavns Kommune. Var selskabet Human A/S ikke blevet undersøgt?

Sikke meget godt, de ville
Måske blev Københavns Kommune duperet af alt det gode, som Human A/S eller Faderhuset ville med Ungdomshuset. Således skrev Ruth Evensen, lederen af Fadehuset den 6. juli 2000 til Kultur- og Fritidsborgmester H. Thustrup Hansen:

Vi har et stærkt ønske, om at overtage Ungdomshuset og indrette det til alle de formål, som vi drømmer om, at kunne bespise hjemløse og mindre bemidlede, at drive en café, hvor unge, deriblandt også de, som nu oplever huset som deres hjem kan komme og tage del i aktiviteterne. Vi vil også etablere en ungdomskirke, skabe musikarrangementer med bred appeal, samt indrette værelser til enkelte af de mennesker, som skal stå for driften af huset.

Vi har besøgt huset nogle gange og vil optrappe vores kontakt med de unge i form af dialog, give dem mad og vinde deres venskab. Vi håber således at en ”magtovertagelse” vil gå smertefrit som muligt. Vi er dog også indstillet på at stå i en eventuel friktion omkring ejerskifte.

Vi ønsker at præge vores bydel med en ny trend på værdibaseret grundlag alle kan have gavn af. Af erfaring ved vi, at dette som regel indbefatter hårdt arbejde, men det er vi som sagt indstillet på.

Vi imødeser med stor interesse Deres venlig bearbejdelse af denne sag, da vi er klar til at rykke ind så snart som muligt, og anmoder venligst om et personligt møde. Undertegnede træffes på………..

Hun var et meget ideelt tænkende menneske
Human A/S eller Faderhuset var repræsenteret ved advokat Inger Loft. Overborgmesteren havde talt med hende, og udtalte:

Hun er et meget ideelt tænkende menneske.

Truet og mødt med vand
Allerede her havde Fonden Jagtvej 69 været på banen, men de blev afvist. De unge mennesker havde aflagt Inger Loft et besøg og truet hende. Truende opringninger og en enkelt brosten blev det også til.

Advokaten var selv mødt op ved Ungdomshuset for at fortælle de unge mennesker, at de ikke skulle true hende. Dette resulterede i en pose vand.

Ruth’ s Sejrstale
Fire RUC – studerende overværede Ruth Evensens sejrstale i Faderhuset. Og her fik menigheden at vide, at de unge på Nørrebro var dæmonbesatte. Man fik også at vide, at nu ville man gå i gang med at bekæmpe homoseksualitet, pædofili, pornografi, forkert religion og satanistisk legetøj på Nørrebro.

Ruth Evensen takkede også menigheden for, at de i så mange år havde finansieret huslejen i bygningen på Nørrebro.

Gud havde pålagt købet
Gud havde pålagt menigheden om at købe Ungdomshuset. Man vil ikke sælge og høste gevinsten, blev der sagt:

Danmark har tilpasset sig tidsånden og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn, at være sammen. Undskyld, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det. Og hvad med lesbiske som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning. To kvinder, der får børn. Det er ikke Guds vilje.

Psykisk lemlæstet
Ifølge Ekstra Bladet bestemmer Ruth Evensen, hvem de unge kvinder og mænd hun har i sin magt, skal gifte sig med. Og ifølge sognepræst Niels Underbjerg, blev de unge udsat for massiv djævleuddrivelse, hvis de ikke tog den partner, Som Ruth havde valgt for dem. I årenes løb havde Niels Underbjerg taget sig af 70 psykisk lemlæstede – ofte unge mennesker på flugt fra Faderhuset.

Faderhuset gav også deres fulde støtte til Moses Hansen, da han gik korstog på Nørrebro mod muslimerne.

Ruth Evensen, håbede, at de unge frivillig forlader huset uden politiets hjælp.

Provokation mod de unge
Det var dette selskab, frikirke eller sekt, som Københavns Kommune mente skulle videreføre Ungdomshuset. Det i sig selv var vel også en provokation mod de unge?

Hun var dog heller ikke særlig velkommen hos de unge. Snart kunne man på streamers fra Ungdomshuset læse:

Hvis Ruth mener, at vi kommer fra helvede, så lad os give hende helvede.

De unge skulle ikke tilbydes nyt hus
Kulturborgmester Martin Geertsen afviste, at de unge skulle tilbydes nyt hus. De skulle bruge de eksisterende muligheder. Endvidere understregede han, at de unge burde respektere den private ejendomsret. De Radikale mente ikke, at de unge kunne sættes på gaden. Det var kommunens ansvar.

Faderhuset havde bebudet, at huset ikke var til salg. Huset var ikke købt for pengenes skyld. Ruth Evensen oplyste, at hun havde fået et kald om, at overtage huset og omdanne det til et kristent ungdomshus!

Voldspsykiater fra helvede
På et tidspunkt, kunne forbipasserende på Jagtvej se et kæmpe banner spændt ud på Ungdomshuset:

Til salg sammen med 500 autonome, stenkastende, voldspsykopater fra helvede.

Faderhuset nægter at sælge
Ifølge en ejendomsadministrator ville Faderhuset kunne tjene 15 – 20 millioner kroner ved at få smidt de unge ud og sælge huset til en investor. Men som ejendom er Ungdomshuset værdiløst.

En gruppe unge arbejdede for at oprette en fond, der skulle købe Ungdomshuset tilbage. Det var en løsning, der tidligere var praktiseret i Baldersgade. Tidligere havde Cirkus Himmelblå været inde i billedet. Faderhuset nægtede dog stadig at sælge.

De unge kan ikke bruges som lejere
Fra husets havde man dog ikke kendskab til rudeknuseri. Det havde man aldrig. Dengang sagde talsmand Adam til Jyllands Posten:

Vi er kede og vrede over afgørelsen, men vi flytter os ikke. Og vi blander os uden om folks reaktioner og tager ikke ansvar for, hvordan de vil udtrykke deres vrede.

Og første nat efter afgørelsen var resultatet 11 gange maling, graffiti, rudeknusning, ildspåsættelse. Ja, og allerede dengang gjorde Nørrebro Handelsforening opmærksomme på, at butikker og banker ikke var part i sagen.

Det var Københavns Kommune, der havde givet de unge brugsretten til huset. Østre Landsret havde sagt, at de unge kan betragtes som brugere ikke som lejere.

24 år med selvstyre
I 24 år havde huset været selvstyrende. En indgriben i denne selvstyre ville få konsekvenser. Hvis en politisk løsning er umulig, er en konfrontation uundgåelig, sagde de unge i en presseinformation. Man kan jo sige, at man tidligt vidste, hvad det ville ende med.

Arbejderbevægelsens forsamlingshus
Men hvordan startede det?

Arbejderne ville gerne have et samlingssted. De måtte faktisk ikke samles nogen steder. Restauranter og beværtninger kunne få frataget deres bevilling, hvis de husede arbejdere. Derfor begyndte Arbejderbevægelsen at opføre forsamlingshuse.

Da den fjerde udgave af Folkets Hus blev indviet, kunne man i Social – Demokraten løse:

Ude bag Assistens Kirkegaard i det fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte Forsamlingshus i Kjøbenhavn.

Adressen var egentlig Jagtvej 49. Men siden er der foretaget en nynumerering af Jagtvejen.

To år efter husets indvielse i 1897 blev den tre måneder lange lockout fejret i huset. Mange benyttede huset til eksempelvis lørdagsbal, juletræsfester, boksearrangementer, teaterforestillinger, danseskole m.m.

En mandlig sekretær
Det var også her, at Kvindelig Arbejderforbund blev dannet 3. juni 1901. Ja man var nødt til at ansætte en mandelig sekretær til at underskrive papirerne. Kvinderne havde dengang ikke myndighed.

Han havde ikke styr på konen
Forbundets første formand, Olivia Nielsen blev dømt for injurier, da hun under den første kvindestrejke på virksomheden Jacob Holm & Sønner kaldte virksomheden for en slaveanstalt. Men ikke nok med det. Hendes mand blev også dømt. Begrundelsen var, at han ikke havde styr på sin kone.

Lysbilledforedrag fra Dansk Vestindien
Det var helt mærkeligt at tænke sig, at i 1901 havde Nørrebro Handelsforening holdt stormøde herinde. Også et lysbillede med Dansk Vestindien er der blev holdt derinde. Dengang mødte 300 tilhører op.

I 1910 blev den anden Socialistiske Kvindekonference afholdt her. I alt kom 99 kvinder fra 17 lande. Flere af arbejderbevægelsens største personligheder har besøgt huset, herunder Lenin og den tyske socialist Rosa Luxembourg.

Nørrebro Handelsforening sagde nej til Irma
I 1960erne ville Brugsen købe det og bygge nyt. Men på grund af ejendommens historiske værdi fik de afslag. Men det var kun medierne, der gengav det på den måde. Sandheden var, at Irma ville bygge et supermarked her. De ville også rive Colloseum (nu Aldi) ned. Men Blandt andet Nørrebro Handelsforening protesterede så det blev ikke til noget.

De får hus og vi får fred
Overborgmester Egon Weidekamp kunne ikke se noget særlig grund til, at man skulle tage hensyn til en lille skare marginaliserede unge:

Jeg kan ikke se det rimlige i, at man bygger noget specielt for ungdommen. Det ville da være et mærkeligt samfund

Men de unge fastholdt, at de gerne ville have et hus. Københavns Kommune erhvervede ejendommen for 700.000 kr. Og de tidligere beboere, Tinglutti flyttede til en bygning i Valhalsgade. Weidekamp var glad:

De får et hus og vi får fred

Weidekamp fik buksevand
Det havde han nu ikke helt ret i. De unge var selvfølgelig glade. På førstesalen havde man indrettet en bookinggruppe med navnet Fucking Buhking. Den 31. oktober 1982 indledte man med en kæmpe fest. Her spillede blandt andet Savage Rose.

Gennem de 24 år, hvor Ungdomshuset bestod har der vel været cirka 1.000 bands på besøg. Grupperne fik kun dækket deres udgifter. Overskuddet gik til husets drift.

Og da Weidekamp var på besøg fik han buksevand.

Weidekamp fortrød to ting
Da han i 1989 gik af, blev han spurgt, om det var noget, som han havde fortrudt. Han svarede, at det var to ting. Den ene ting var, at han havde fjernet sporvognene. Den anden ting var, at han havde givet bz’ erne et ungdomshus.

Ungdomshusets regler
I ungdomshuset havde man helt specielle regler. Blev disse overtrådt, blev man bortvist:

Sexisme er bandlyst
Ytringer mod bøsser, lesbiske, bi – eller transseksuelle er forbudt
Der tages afstand fra racisme
Uoverensstemmelser må ikke udarte sig til vold. Der skelnes dog mellem vold, der bruges som forsvar og som et angreb.
Der må ikke indtages eller sælges hårde stoffer
Mandagsmødet er husets højeste myndighed

En dårlig fugl, der skider i sin egen rede
I 1993 smed autonome brosten gennem McDonalds vinduer på Nørrebros Runddel. Stenene var centimeter fra at ramme kunderne. Vidner havde set gerningsmændene løb ind i Ungdomshuset. Politiet blev tilkaldt. De optog rapport. Men ellers skete der intet andet. Indehaveren var fortørnet. Det var Nørrebro Handelsforening og dets formand Johnny Beyer også. Under devisen:

Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede

Ja så inviterede han nogle af de unge fra Ungdomshuset til en middag og en øl for at diskutere situationen.

19 betjente såret
Men Johnny Beyer’ s middagsinvitation hjalp ikke synderligt. For den 1. januar 1995 blev 19 betjente såret, da 100 unge angreb en nystartet McDonalds restaurant. Alt inventar blev kastet ud i et kæmpe bål på Nørrebrogade.

De klarede selv reparationen
I 1996 brændte det i Ungdomshuset. Kommunen mente, at det ville koste millioner af kroner at sætte i stand. Men de unge mennesker klarede det for cirka 50.000 kr. Og byggeriet blev efterfølgende godkendt.

Sådan noget gør Ungdomshuset ikke
I terrornatten den 18. – 19. november 1999, hvor detailhandlen havde fået ’ødelagt værdier for adskillige millioner af kroner, gik formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer til dagspressen. Han var sikker på, at det var autonome. Flere forretningsfolk, der var kommet til stede og forsøgte at forvare deres værdier havde set flere autonome. Men formanden for Indre Nørrebro Bydelsråd Jesper Langebæk udtalte til JP København:

De plejer at være mere selektive ved deres aktioner. Det går kun ud over banker og politi. Jeg er ret overbevist om, at det er andengenerationsindvandrere, der står bag. I øvrigt holder de autonome ikke nødvendigvis til i Ungdomshuset.

Politiet kom, da det hele var overstået
Angiveligt var det udvisning af en ung tyrker, som Nørrebros handlende måtte undgælde for. Et ægtepar i en parfumebutik havde følt sig i direkte livsfare. Men det hjalp ikke at ringe til politiet. De kom først, da det hele var overstået.

Din butik er smadret
Johnny Beyer opsøgte Ungdomshuset sammen med en journalist fra BT og ville gerne have deres ord på, at det ikke var dem, der havde lavet det omfattende hærværk. Han blev ikke ligefrem budt på kaffe. To nætter efter blev han ringet op af et vagtselskab. Hele hans butik var blevet raseret. Der var malet 69 – tegn over det hele.
Ungdomshuset: Vi brænder ikke kvarteret af
Ungdomshuset udsendte en presseinformation:

Ungdomshuset er et koncertsted, en bogcafé, cirkus – og gøglerskole, folkekøkken, øvelokale og meget mere. Vi er et samlingssted for mennesker, der ønsker at vise et alternativ til det profitskabende og kommercialiserende samfund, vi lever i, men vi er ikke en flok terrorister, der sidder og venter på den første og bedste lejlighed til at brænde vores kvarter af.

Ikke en eneste blev gjort ansvarlig
Efter urolighederne henvendte en person sig til Handelsforeningen. Han påstod, at have skriftlige beviser på, hvem der startede urolighederne. Foreningen sørgede for kontakt til politidirektør, Hanne Beck Hansen. Men hvad der kom ud af dette, vides ikke. Ikke en eneste blev gjort ansvarlig for det meget omfattende hærværk.

Formand under politibeskyttelse
På et efterfølgende møde på Blågårds Plads skulle trådende udredes. Men Johnny Beyer blev truet med, at hvis han mødte frem og udtalte sig negativt om Ungdomshuset ville det få alvorlige konsekvenser. Og truslen kom fra folketingsmedlemmer. Johnny Beyer måtte have politibeskyttelse.

Hjælpen kom aldrig
Justitsminister Frank Jensen lovede, at der ville komme hjælp til Nørrebros detailhandel efter de omfattende skader. Men den hjælp kom aldrig. Men intet skete. I stedet samlede de andre handelsforeninger ind. Og det indsamlede beløb blev uddelt de hårdest ramte.

En bombefabrik i Baldersgade
Den 15. juni 2001 foretog kampklædte betjente razzia mod fire adresser på Nørrebro. Det var efter tip fra kollegaer i Göteborg. Fem unge danskere var anholdt for at stå bag sabotageplaner mod et EU – topmøde.

I Baldersgade befandt der sig efter politiets udsagn en bombefabrik med flere livsfarlige bomber. Man havde mistanke om, at også disse skulle bruges til et EU – topmøde. Man havde mistanke til det autonome miljø.

Fest i gaden
Den 25. august 2003 blev 27 autonome anholdt. 100 kampklædte betjente ryddede et besat hus på hjørnet af Griffenfeldsgade og Rantzausgade.

Tre dages fest i Ungdomshuset endte den 24. september endte med bål og hærværk. Der var dømt ”Reclaim the Streets”. Cirka 250 blev anholdt. Adskillige svenske og tyske sympatisører var i blandt de anholdte.

Forsøg på at få opbakning
De unge fra Ungdomshuset havde smidt en folder ind i 40.000 husstande på Nørrebro. De håbede på lokalbefolkningens opbakning. I folderen kunne man læse:

Vi vil også gerne takke alle jer på Nørrebro, der gennem årene har hjulpet og støttet Ungdomshuset. I er altid velkomne til at skrive eller ringe til os, hvis I har spørgsmål eller andet I gerne vil sige til Ungdomshuset
Vi håber, at Nørrebro vil være positivt stemt over for Ungdomshuset i den svære tid, vi går i møde. Vi kan kun understrege, at vi fortsat arbejder seriøst og vedholdende for en fredelig politisk løsning, der sikrer at Ungdomshuset fortsat kan være en del af Nørrebro.

Johnny Beyer har et ton i siden på os
I en artikel i Jyllands Posten oplyste pressetalsmand Maja:

Johnny Beyer har hele tiden haft et torn i siden på os. Hvis han oplever problemer, må han gerne henvende sig til os.

Baggrunden for denne udtalelse var, at Johnny Beyer udtalt følgende til Jyllands Posten:

Det er godt, at folk kan komme ud med politiske følelser, men jeg fatter ikke logikken i, at det skal gå ud over slagterens eller tøjbutikkens vinduer. Når man laver en fejl, er det stort at huske og sige undskyld, at sige undskyld. Jeg husker dog ikke, at nogle af vore medlemmer har fået en undskyldning fra Ungdomshuset, når butiksvinduer er blevet smadret eller ”tagget” under en demonstration.

Vi er ikke en del af konflikten
Da Johnny Beyer vendte hjem efter et besøg på Københavns Radio, indløb der en mail:

Jeg hørte dog radioen i morges. Frygtede hvad du ville sige vedrørende urolighederne på Nørrebro, men blev glædelig overrasket over, at du havde hjerne og sind med i dine udtalelser. Tak skal du have.

Opmærksomheden var stor også efter, hvordan handelsforeningen ville agere. Men efterhånden var butikkerne blevet sure både på politikerne og de unge. Til Jyllands Posten udtalte Johnny Beyer igen:

De unge skal respektere de demokratiske spilleregler. Hvis de ryger ud af deres hus, fordi det er solgt til anden side, er det bare ærgerligt. Det kan ikke være rimeligt af vores medlemmer skal bøde med knuste ruder og graffiti, fordi de er frustrerede. Men vi vil godt bakke op om, at de skal have vidde rammer, men de skal opføre sig ordentligt over for det øvrige Nørrebro ellers er de ikke velkommen. Vi er ikke en del af denne konflikt. Vil vi ikke finde os i ødelagte butikker. De unge må vende deres fanatisme mod politikerne.

Hold jer inden for reglerne
Inden der var blevet ballade efter en tid med ro, udtalte Johnny Beyer i PaaGaden, at Ungdomshuset var med til at gøre Nørrebro til et levende og spændende sted. Hvis de holdt sig inden for lovens rammer, havde Nørrebro Handelsforening ingen problemer med dem. En væsentlig del af Københavns Kulturliv foregår i lokalerne, udtalte Johnny Beyer.

Atter engang gav formanden udtryk for, at butikslivet på Nørrebro ville søge om, at få kompensation for ødelæggelserne. Han gentog, at de handlende var kommet ufrivillig ind i konflikten.

Utilfredse naboer
Naboerne havde fået nok af hærværk, flasker og graffiti. En nabogruppe havde delt flyers ud, hvor de beskrev, at de var trætte af larmen i weekendenerne og stanken af affald.

Martin Sahl fra Nabogruppen fortalte til Bladet Urban, at naboerne ønskede mangfoldighed og et alternativt ungdomsmiljø på Nørrebro. Man var ved at drukne i formålsløst vold:

De er blevet enevældige og hensynsløse. Og så forsvinder det konstruktive

I Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest var der også masser af vrede læserbreve fra utilfredse naboer. De var trætte af optøjer, hærværk, smadrede biler, ødelagte vinduer, larm, støj og grafitti. Enkelte talte også om personlig chikane.

Vi er ikke interesseret i at smadre folks ting
I Ungdomshuset var man skuffet over denne tilbagemelding. Til Jyllands Posten siger Maja fra Ungdomshuset:

Vi vil gerne respektere de naboer, vi bor sammen med. Vi sætter pris på, at folk gerne vil udtrykke deres støtte til Ungdomshuset. Vi er ikke interesseret i at smadre folks ting hverken ruder eller kunst.

Anne Braad bakkede dem ikke op
Præsterne på Nørrebro bakkede Ungdomshuset op. Men det gjorde Anne Braad fra Stefans Kirken nu ikke. Til BT sagde hun:

Jeg bryder mig ikke om æstetikken for at sige det mildt. Jeg tror faktisk ikke, at det er Nørrebros unge, der kommer derinde. Jeg vil ikke gå i kamp mod dem, men jeg vil heller ikke kæmpe for dem. Og selv om jeg finder Fadehuset usympatisk, synes jeg faktisk, at det er langt ude, at man forhindrer dem i at overtage den bolig, som de selv ejer.

En demonstration med 3.000 deltagere.
En demonstration med 3.000 deltagere om lørdagen forløb helt uden problemer. Men det gjorde den om søndagen langt fra. Den startede på Sankt Hans Plads. Men på Dronning Louises Bro stoppede demonstrationen. Således er partnerne enige:

Politiet’ s version:

Vores folk blev bombarderet med flasker, fyrværkeri, æg, æbler m.m. Da vore kontaktperson i demonstration ikke fik styr på sine tropper, og fik dem til at holde op med at sende kasteskyts mod politiet, bad vi dem vende om.

Sådan udtalte Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk til Ekstra Bladet.

Demonstranterne vendte om og gik tilbage af Nørrebrogade. De spredte sig i området på Indre Nørrebro blandt andet Stengade ved Folkets Park, på Blågårds Plads og i Griffenfeldsgade. Fra positioner disse steder begyndte man, at bombardere os med sten, brosten ligesom der blev bygget barrikader, som blev sat i brand. Vi skred derfor ind med et stort opbrud af kampklædte betjente.

Her skal der måske lige tilføres, at nogle af disse brosten ramte ved siden af betjentene og landede atter engang i butiksvinduerne.

Ungdomshusets version:

Det er ikke korrekt, at demonstranterne har kastet noget som helst mod politiet før demonstrationen blev angrebet af politiet. Politiet kører helt umotiveret deres hollændervogne ind i en fredelig demonstration (Adam og Anja).

I en presseinformation fra Ungdomshuset udtale Anja:

Politiet siger, at det mindede om 18. maj. Det eneste der var til fældes med 18. maj 1993 var, at politiet igen i går var ledet af indsatsleder Bjarne Christiansen. Han er manden, der kan ændre selv en barnedåb til gadeoptøjer (Urolighederne ved Knippelsbro to måneder tidligere) Endvidere var han også manden, der kunne anholde 200 i Hillerød og fik Amnesty til at klage over forholdene. Manden måtte undskylde for ballade på Christiania. Det var også ham, der førte an, da politiet uden varsel angreb anmeldt Ungdomshus – demonstration ved Nytorv.

Igen – en bydel i krig
Meget tydede på, at Ungdomshuset ikke havde det så godt med denne indsatsleder. På www.paagaden.dk blev politiet gjort ansvarlig for, at urolighederne udviklede sig.

Efter demonstrationen lignede Nørrebro atter en bydel i krig. Overalt lå der knuste flasker, brosten, brændende containere, knuste butiksruder og brændende barrikader. Hyldende politibiler var der overalt.

Hvis de rører vore hus – så tager vi fucking byen

Sådan lød budskabet nu fra Ungdomshuset.

Foreningen mod Politibrutalitet
En gruppe forældre havde dannet Foreningen mod Politibrutalitet, for at sætte fokus på den politivold, de mente, at deres børn var udsat for, efter de mange anholdelser på Nørrebro. Man ville fokusere på, hvordan man klagede. Og hvad man skulle gøre, når man blev uretfærdigt behandlet. Man ønskede også at give en anden version af hændelsesforløbene, end dem som politiet afgav. Man ville også sætte grænser for, hvad man kunne acceptere fra politiets side.

Mange ville klage
250 af de 268 der blev arresteret, ville indgive klager. Ifølge Ungdomshuset var der også kommet mange til skade under anholdelserne. Brækkede arme, brækkede håndled, forstuvninger, synsforstyrrelser var nogle af de skader man kunne dokumentere med henblik på en retssag.

Ulovlig benlås
Hverken forældre eller sociale myndigheder blev kontaktet, selv om flere af de anholdte var under 18 år. På Bellahøj var tre socialrådgivere til stede. Og cirka100 af de anholdte var under 18 år.

Enhedslisten forlangte en redegørelse af politimyndighederne. Ungdomshuset hævdede, at man havde brugt ulovlige benlås. Det afviste politiet, men forklarede, at det ikke var ulovligt at bøje benene på folk hvis det var nødvendigt.

De skulle være ude – 14.december
De unge fik brugsretten i 1982, men i 1999 solgte Borgerrepræsentationen huset. Og Faderhuset vil ikke sælge. Hvad så, spurgte man så på Nørrebro. Bydelen havde brug for mangfoldighed og ikke hærværk og vold. Hvorfor havde man ikke for længst fundet et hus til de unge. Og hvorfor havde politikerne ikke for længst opstillet nogle simple krav til de unge.

Den 14. december 2006 skulle de unge være ude af Ungdomshuset. Det havde fogeden bestemt. Men det viser med alt tydelighed, at de unge går ikke frivillig.

Naboerne havde opstillet nogle krav til de unge.

De unge var ved at ruste sig
Det var tydeligt for enhver, at de unge var ved at ruste sig. Fra butikkens kantine kunne vi se, at taget på Ungdomshuset flød med kasteskyts som flasker og brosten. Selv påstod de, at det havde været der i årevis. Men vi kunne næsten se, at der daglig kom nye forsyninger.

På deres hjemmeside efterlyste de plexiglas, lægter, metalgitter, hønsenet og svejseapparat.

Vi slår igen – ikke med fjer
Alt tydede på, at konfrontationen blev blodig. Til MetroExpres sagde nogle unge brugere af huset:
- Vi risikere at få rigtig mange tæsk af politiet. Jeg ved, at mange har tænkt sig at forlade huset. Men det er op til hver enkelt person, hvor langt man vil gå.

I anden artikel på www.politiken.dk kunne man så læse:

Hvis politiet kommer og banker vore venner, slår vi igen. Og det bliver sandsynligvis ikke med fjer.

Ja det kunne ikke komme som en overraskelse. På plakater rundt i byen taltes der om nedtælling og ragnarok. I det lokale blad PaaGaden blev politidirektør Hanne Beck Hansen citeret for at sige:

Ja vi vil meget gerne slippe for en konfrontation. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi i mange år forud for huset blev solgt, og de unge skulle ud, ikke har haft problemer med dem. Og det tæller jo med.

Politikernes ansvar
I en ny artikel i Jyllands Posten udtalte Johnny Beyer:

For os er det fint nok, at Ungdomshuset bliver, men så er det politikernes ansvar at stoppe den aggressive adfærd, der også eksisterer i huset. Det er politikernes ansvar, at fortælle de unge, at vi har demokratiske spilleregler i dette land, der ikke kan tilsidesættes af mandagsmøder.

Udemokratisk magtfordrejning
Nu stod de unge brugere af Ungdomshuset lang fra alene. Således bebudede 2.000 sympatisører fra hele Europa, at de ville komme og kæmpe med.

Et lokalplansforslag, der var så yderliggående, at det nærmede sig magtfordrejning blev forelagt af SF og Socialdemokraterne. Også De Radikale støtte forslaget, inden de fik kolde fødder.

Forslaget skulle tvinge Faderhuset til at sælge ejendommen til de unge. Partierne sendte også brev til Faderhuset, hvor de gjorde opmærksom på, at de næppe ville få håndværkere til at renovere huset.

Man kan forstå hvis det var, at håndværkere ikke ville arbejde under politibeskyttelse. Man kun nu engang i et demokrati ikke tvinge til at sælge. Det er ikke en Bananrepublik, selv om man i disse situationer skulle tro det. Lokalplanen ville også bestemme, hvilke typer af unge, der måtte bruge huset.

Hvorfor undersøger politikerne ikke juraen?
Og kulturborgmester Martin Geertsen benyttede lejligheden til at sige:

Det viser med al tydelighed, at kommunen er blevet ”tagselvbord” for gadens parlament.

Hvorfor politikerne ikke inden de stillede forslaget havde undersøgt juraen, ja det kan jo undre. Her gik man og troede at politikere ville fremme de demokratiske spilleregler.
Var Human A/S ved at gå konkurs?
Men hjælpen var måske nær. Ifølge Nyhedsavisen blev Faderhuset nødt til at sælge. Ikke af medmenneskelige hensyn men simpelthen for at overleve. Human A/S som ejede Ungdomshuset havde de sidste fem år haft vigende indtægter. De havde blandt andet skrevet som indtægt, at de unge mennesker skyldte dem 1,8 millioner kroner. Det lyder helt urealistisk.

Til gengæld havde selskabet store udgifter på Ungdomshuset. Såfremt Human A/S gik konkurs, skulle Ungdomshuset sælges til den højest bydende og her kunne Fonden Jagtvej 69 være kommet ind i billedet.

Ruth sagde atter engang, nej
Værdien af huset var sat højere og højere for at undgå negativ egenkapital. To fonde havde givet Faderhuset et ultimativt tilbud på 8,6 millioner kroner. Og minsandten om ikke SF foreslog, at Københavns Kommune hjalp med at betale 1,8 millioner kroner for de unges ”husleje”.

Men nu hvor alle var ved at blive glade og Nørrebros butikker var ved at blive lettet, sagde Ruth Evensen nej. Hun oplyste, at hun havde fået langt bedre tilbud. Hun ville stadig ikke sælge.

Kalkulerede politikerne med vold?
Fra Venstres Jesper Schou lød nu følgende kommentar:

Det kan godt være, at det bliver vold i gaderne på Nørrebro, men kommunen har for lang tid siden besluttet at skille sig af med Ungdomshuset. Vi kan ikke ændre loven, fordi de unge truer os med vold.

Med andre ord, politikerne i Borgerrepræsentationen kalkulerede med vold. Og hvem var det lige, at det gik ud over?

Nabo – møde med Ungeren
Nabogruppen på Nørrebro havde aldrig været inde på, at de unge skulle smides ud af Ungdomshuset. Så det var forkert, at medierne nu talte om en modgruppe, der ville bevare Ungdomshuset.

Naboerne havde været i huset og holdt dialogmøde med de unge. De ønskede en aktiv politik mod vold og hærværk. De ville have besked, når der var arrangementer.

PaaGaden var ikke helt på naboernes side
Egentlig kunne man godt forstå naboerne. Ofte var der meget larm og uro inde fra Ungdomshuset. Men lokalbladet PaaGaden var nu ikke helt på naboernes side. Her er hvad bladet skrev i en leder dengang:

Naboerne vil have ro og orden i deres kvarter. De har købt lejligheder i dyre domme, malet deres facader og fået dejlige børn. Og det harmonerer ikke så supergodt med den højtråbende modkultur, der siden oktober 1982 har sat sit umiskendelige præg på området omkring Runddelen.

Spørgsmålet er, om man kan tale om førsteret til et kvarter. Om det endnu større spørgsmål er, hvad det er for en by, vi vil have.

Nørrebro er en af de mest populære bydele i København – det vidner ikke mindst boligpriserne om. Og det er naturligvis en grund til her ”gang i den”, masser af kultur, beværtninger, døgnåbent og multikulturelt. Her er så skævt, mærkeligt, larmende – og spændende. Hvad sker der med bydelen, hvis alt det støjende bliver lukket? Hvis ikke bare Ungdomshuset, men også Rust, Stengade 30, Cafeen Funke, Kroteket, Cafe Runddelen og Saxons skal lukke kl. 22.

Er Nørrebro også ligeså attraktivt som nu.

Og det går ikke bare ud over huspriserne, det vil ganske enkelt være en katastrofe for Nørrebro, som den kulturelle smeltedige, der netop får så mange til at søge hertil.

Ingen garantier til de unge
Politikerne forlangte, at de unge frivillig og fredelig forlod Ungdomshuset. Samtidig fik de at vide, at de ikke automatisk fik stillet et nyt hus til rådighed. De unge havde i anledningen af opfordringen lavet en plakat med et ”kampprogram”. Man varslede en demonstration den kommende lørdag. Og alle håbede på, at den ville forløbe fredelig.
Situationen ikke helt let for de unge
Fonden Jagtvej 69 ville ikke selv gå på ejendomsmarkedet for at finde et hus til de unge. Vel sagtens fordi det ikke lige var så let. Fandt man endelig et hus, skulle der laves en lokalplan, og der skulle ansøges om bevillinger. Dette tog masser af tid.

Situationen syntes fastlåst. Politikerne udtalte, at de forventede, at de unge kom med formelle krav til et nyt hus. Samtidig foreslog Enhedslisten, at de unge kunne få den gamle brandstation på Jagtvejen. Den blev ejet af Udenrigsministeriet. Line Barfod bad finansminister Thor Petersen om en liste over statsejede ejendomme i København som i nær fremtid blev ledige.

Ungdomshuset: Spild af tid
I Ungdomshuset følte de sig nærmest til grin. Anja fra Pressegruppen udtalte:

Det er spild af vores tid. De siger jo bare, at fonden kan købe et hus, og vi kan søge støtte til aktiviteterne. Det er jo fint, men det kunne vi også i går. Det er der intet nyt i. Hvis de ikke kan bringe noget nyt til bordet, så har vi virkelig andet at se til, tre dage før vi risikerer at blive sat ud.

Godt rustet i Ungdomshuset
Og i Ungdomshuset var man godt rustet:

På rydningsdagen skal man møde op på Jagtvejen, eller begynde at lave sjov i lokalområdet
Dagen efter bliver der demonstration fra Blågårds Plads
På tredjedagen efter rydningen, bliver der aktionsdag. Forslagene går på at blokere, omdirigere og forsinke trafikken i de københavnske gader.
Brug fantasi, som det står på plakaten

Nørrebro Handelsforening: Bevar julefreden
Nørrebro Handelsforening havde sendt en appel til alle parter i konflikten til at bevare julefreden, men det syntes ingen indstillet på.

Ungdomshuset havde sendt bud efter hjælp fra udlandet. Og politiet havde brugt så meget knippelsuppe, at statsadvokaten ville kigge på det. Faderhuset nærmest grinede af Nørrebro Handelsforenings appel.

Københavns Kommune havde en nødplan parat til alle daginstitutioner. Kommunen havde sendt et brev til alle forældre, hvordan de skulle forholde sig. Men hvad med de butiksansatte?

Rummelighed, respekt og balance
Sammen med Kulturcentret Assistens sendte handelsforeningen nu et brev til Borgerrepræsentationen. Her fastslog man, at det rette billede af Nørrebro er rummelighed, respekt og balance:

Hjælp os med at redde bydelen – og julefreden.

Godt nok blev apellen bragt i alle nyhedsmedier. Men svaret var meget nedslående:

Vi kan ikke gøre mere. Vi kan måske overveje, om det er noget vi kan gøre i den lokale information.

Kunderne begyndte efterhånden at finde andre steder, at købe deres julegaver.

Festival i Ungdomshuset
Fra den 13. – 17. december kørte Ungdomshuset en festival, hvor venner fra hele Europa var inviteret. På Ungernes hjemmeside efterlyste man logi til alle venner. Hvis vi bliver angrebet fysisk, så forsvarer vi os fysisk, stod der.

På invitationen stod der:

Troublemakers of the world – we bid you welcome.

Gode anbefalinger
På hjemmesiden Anachist Black Cross blev aktivisterne bedt om ikke at samarbejde med myndighederne efter en anholdelse. Man fik at vide, at hvis man var under 18 år ville politiet tage kontakt med forældrene. Og der ville folk fra de sociale myndigheder til stede. Lad vær at besvare spørgsmål, opfordrede hjemmesiden. På seks sprog blev anholdelsesmanualen så gennemgået. Man fik at vide, at hvis man var under 15 år blev man kun tilbageholdt i 6 timer.

Hvis man ville lave stenslynger var det også manual til dette. Og så kunne man se forholdsregler mod tåregas. Ellers var der strategier, med hvordan man lavede en pludselig aktion og så ellers angribe de steder, hvor politiet ikke forventede det.

Forældrene til brugerne af Ungdomshuset ville lave et feltlazaret. De skulle bruge en masse gaze, bind og hefteplaster. Vi taler om Nørrebro.

Byråd – løs problemet
Der var ingen konsekvenser for de betjente, der havde lagt arrestanter i benlås, opført sig aggressivt. Og atter engang udtalte Johnny Beyer i medierne:

Vi kan se, at det er ved at gå ild i vores by. Og det er byrådets primære opgave at løse det problem – især når de kan se, at det er en trussel mod bydelen under opsejling.

Banderole mod Faderhuset
De unge ville under ingen omstændigheder overlade huset til en fundamentalistisk sekt, der fører korstog mod muslimer, homoseksuelle, fri abort og alle andre trosretninger end deres egen. Der var ikke lagt fingere imellem, når de unge talte om Faderhuset.

De unge mennesker udtalte:

I kommer aldrig til at få fodfæste på Nørrebro igen. I har valgt at føre korstog mod os. I har forsøgt at tage vores hus. Og nu har I valgt at sende politiet med knipler, tåregas og skydevåben mod os. Uanset hvem der fører disse våben, vil vi se det som jeres forlængede arm.

I syv år har I intet gjort ved problemet

Til politikerne sagde de unge:

I syv år har I intet gjort ved problemet, I har bundet os på halsen. Nu må I lægge hovederne i blød og tænke hurtigt. Vi råder jer til også at tage ekspropriation af ejendomsretten i betragtning, ligesom I gør, når I bygger motorveje. Det skal i hvert fald stå soleklart at I er ansvarlige – også når I giver op.

Også på nettet gik debatten for og imod Ungdomshuset. Lokalavisen Nørrebro/Nordvest lavede en rundspørge. Her mente 97,3 pct. at Ungdomshuset skulle bestå.

Politiet havde lyttet: Fogedforretning udskudt
Løsningen var enkel. De unge skulle have et nyt hus. I sidste ende var det også den billigste løsning. Hvad havde det ikke kostet for samfundet ind til nu? Og hvad ville det ikke koste? Men politikerne var udsædvanlig vage. Og det kom til at koste.

Politiet havde åbenbart lyttet til handelsforeningen og andre, der ønskede julefred. Fogedforretningen den 14. december blev udskudt.

Nu hvor alle var lettet op i første omgang, kom der så en bred side fra de Konservatives Rasmus Jarlov:

Det viser desværre, at de autonome har held med at påvirke situationen ved at true med vold og brosten. Gennem trusler er det lykkedes dem at få omgjort en retskendelse.

Det må have været noget De Konservative havde misforstået. Retskendelsen var blevet udskudt grundet julefreden. Det havde næsten alle forståelse for.

Men også Dansk Folkeparti var skeptisk
Serien fortsætter

Kilde:
www.norrebro.dk
www.dengang.dk

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk:

Kampen om Ungdomshuset (2)
Kampen om Ungdomshuset (3)
Politi og ”Banditter” på Nørrebro
BZ – Bevægelsen – endnu engang
Skyd efter benene
Terrornatten på Nørrebro
Slumstormere, Besættere og Autonome
Bomben i Søllerødgade
Bomben i Søllerødgade – endnu mere
Byggeren på Nørrebro – nok engang
Fristeder og Ungdomshus
Ungeren set fra 6. klasse
Ungdomshusets Historie 1 – 2
Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren
BZ – bevægelsens historie på Nørrebro
og mange flere