Offentlighedsloven, der blev ændret for tre år siden hindrer øget aktindsigt, samtidig øges overvågning og registrering af den enkelte. Justitsministeren barsler med ny ”overvågnings – lovgivning”. Jakob Scharf siger, at bred elektronisk overvågning sjældent giver resultat. Man kan sagtens omgås blokerede hjemmesider af PET. Er Wikileaks en god ide? 100.000 danske betalingskort er spærret. Danskerne dratter i falske konkurrencer. PET og Rigspolitiet har købt overvågningsudstyr af NSA – leverandør. Hackere har udnyttet intelligente køleskabe. Briterne går nu får alvor ind for at fange ”trolde” på nettet. Herhjemme har net – mobning ført til selvmord. Internettet er en pædagogisk udfordring. Tys – Tys Kilden til Se & Hør tjente mindst 300.000 kr. ved at hacke sig til kreditkort – oplysninger. Hvad med retssikkerheden ved øget digitalisering?
Dobbeltmoral
Adgangen til aktindsigt er blevet væsentlig indskrænket efter at lovgiverne for tre år siden ændrede offentlighedsloven. Det virker lidt hyklerisk, når regeringen samtidig har ret til at overvåge danskerne minutiøst.
Er overvågning nødvendig?
Det er grænseoverskridende, at nogen følger med i og overvåger de kort, vi gerne vil holde tæt ind til kroppen. Myndighederne går helt tæt på vores gøren og laden, for at opdage de meget få brodne kar. Telebranchen, hoteller, Cafeer m.m. får pludselig en masse merudgifter som de vælter ud over forbrugerne.
Justitsministeren barsler med nye overvågningsideer, samtidig med at vi ryger ud af Europol. Tidligere måtte justitsministeren kaste håndklædet i ringen grundet udgifterne.
Bred elektronisk overvågning giver sjældent resultat
I efterskriftet til bogen ”Syv år for PET” undrer det tidligere PET – chef, Jakob Scharf, at FE skal have mulighed for at aflytte danskere i udlandet uden dommerkendelse. Det er mere vidtgående end NSA. Det ville have betydet at bryde med helt grundlæggende retsprincipper og problemer i forbindelse med menneskerettighederne, siger den tidligere PET – chef.
Han siger, at man fik dommerkendelse ret hurtig. I andre situationer blev en aflytning iværksat, og bagefter gik man i retten og fik en kendelse. Det har aldrig været et problem, siger Scharf.
Han mener, at den store pengestrøm som PET og FE har fået, kan betyde at pengene bliver brugt forkert. De har efter angrebet på Krudttønden fået en ekstrabevilling på 970 millioner kroner.
Man risikere at drukne i værdiløse oplysninger, hvilket forøger risikoen for, at man overser det vigtige. Sharf siger blandt andet:
- I forhold til hele debatten om NSA og masseovervågning er det min erfaring fra min tid i PET, at den tekniske indhentning – den elektroniske overvågning – sjældent giver ret meget. Den tekniske indhentning kan slet ikke måle sig med kildearbejde.
Man kan sagtens omgå PET’ s blokerede hjemmesider
Voldelige ekstremistiske hjemmesider skal blokeres af PET. Det er de sider som også spreder terrorpropaganda m.m. Men hvorfor vil PET bruge så mange kræfter på det, når det er så let at omgås? Disse blokeringer skal ske uden dommerkendelse.
På Teleindustriens oversigt over blokerede hjemmesider kan man finde 100 hjemmesider, der er blokeret af andre årsager.
Men kampen mod radikalisering svækkes, hvis ressourcerne anvendes uklogt.
NSA – Leverandør leverer overvågningsudstyr til PET
Det nye overvågningsudstyr skal ikke blot opklare. Nej, det skam også forudsige, hvem der kan tænkes at begå forbrydelser i fremtiden. Udstyret skal primært bruges til at overvåge uskyldige mennesker.
Udbudsmaterialet er mellem 100 og 280 millioner kroner og blev bevilliget lige efter angrebet mod Krudttønden. IT – værktøjet skal afdække truende og mistænkelig adfærd bl.a. på de sociale medier som for eksempel Facebook.
Med andre ord, man vil fremover kunne gætte sig til, hvem der vil foretage sig noget kriminelt. Ifølge udbuddet forventes systemet, at blive brugt af 10 – 15.000 brugere på tværs af Rigspolitiets Politiområde, politikredsene og PET.
Noget tyder på, at det ikke kun er til terrorbekæmpelse, man skal bruge det nye system. Det ser ud som om, at man skal bruge det til almindeligt politiarbejde. Rigspolitiet siger til dagbladet Information, at det ikke er tale om øget overvågning.
Er Wikileaks en god ide?
Ja det var det mange, der mente, da det kom frem. Men Putin så en fordel i, at blive gode venner med Assange. Det er altid godt at have en femtekolonne i den vestlige verden. Assange fik sit eget show på den russiske propagandakanal RT. Den russiske efterretningstjeneste fodrede ham med oplysninger, som han kunne plante.
Da Wikileaks afslørede Panama – papirerne og afslørede den russiske inderkreds, fik Putin overbevist de fleste om, at det var det amerikanske udenrigsministerium, der havde plantet disse oplysninger.
Og da russiske hackere brød ind i det demokratiske partis computere. Hvem offentliggjorde så disse data. Jo, det var Wikileaks. Hvem skadede det? Jo, Hillary Clinton. Og Trump opfordrede hackerne til at blive ved.
Og Putin og russerne var lykkelige. Tænk, hvis de via Wikileaks kunne få Trump som præsident. De belastende oplysninger om Hillary Clinton vil komme drypvis indtil præsidentvalget.
Der sket tyverier af mindst 20.000 mails. Amerikanske regeringskilder anklager direkte den russiske sikkerhedstjeneste for tyverierne. Dette er foregået ved tre hackerangreb.
Det var også russere, der hackede Wada, og kunne fortælle at Pernille Bluhme, vores guldmedalje – vinder i svømning tog astma – medicin. Man forsøgte fra russisk side at miskreditere alle andre end de russiske atleter.
En hidtil ukendt hackergruppe har hacket Vladislav Surkov. Han er Putins nærmeste rådgiver. Og de afslører, at under den russiske magtovertagelse i det østlige – Ukraine i 2014 kunne militisgrupperne sende deres udgiftsbilag direkte Surkov. Putin har ellers benægtet, at den russiske regering havde noget med disse grupper at gøre.
De russiske hackere har stjålet 17 gigabyte fra tyske parlamentarikere.
Spærring af 100.000 danske betalingskort
I en pressemeddelelse oplyser Nets, at danske banker bør spærre 100.000 betalingskort. For blot en måned siden blev 15.000 kort spærret. Kortene er endnu ikke blevet misbrugt. Men de er under mistanke. Synderen er en udenlandsk netbutik. Og i de seneste uger er der konstateret et stigende misbrug i danske og udenlandske internetbutikker af danske betalingskort.
Danskerne er blevet snydt som aldrig før
På blot syv år er antallet af sager om bedrageri steget med hele 300 procent. Den store vækst skyldes den stigende digitalisering. Falske mails, fup – SMS´er og trickopkald kommer i bølger. Og antallet af anmeldelser om bedrageri stiger eksplosivt. Heriblandt er en stor del e – handel, hvor danskere er blevet snydt.
Bedrageriet er meget professionelt udført. Problemet er, at dansk politi kæmper med manglende kompetencer og ressourcer samt en forældet lovgivning.
Op mod hver fjerde betjent skal i fremtiden videreuddannes inden for efterforskning i de kommende år. Politiet er stigende grad begyndt at rekruttere IT – ingeniører og IT – specialister.
Også på dette område skader det Danmark, at vi går ud af Europol.
Falske konkurrencer
Falske firmaer forsøger at lokke Facebook – brugere i abonnementsfælder for flere hundrede kroner om måneden. Uden at de nogen sinde får noget som helst. Anerkendte virksomheders navn bliver brugt.
I år har Forbrugerombudsmanden til dags dato modtaget 270 klager om abonnementsfælder. Sidste år blev der indberettet ca. 400.
Hackere udnyttede intelligente køleskabe
Pludselig var hjemmesider som Twitter, Paypal og Spotify utilgængelig for deres brugere især i USA. Flere millioner webkameraer, løbeure, køleskabe og intelligente badevægte bragte siderne i knæ med et angreb, som nok er det største i internettets historie. Dagligdagsudstyret oversvømmede serveren DYN, som mange store hjemmesider er koblet op på.
Angrebet var bygget op på den måde, at hackere brugte almindelige borgers apparater, som er online på nettet til at sende en stor mængde data mod et bestemt mål.
Mange borgere kobler bare apparaterne op på nettet uden at bruge kodeord. Og dette udnyttede hackerne. Hackerne havde brugt en såkaldt ormevirus. Denne indlejrer en bestemt kode i apparaterne. Denne kode spreder sig så automatisk fra apparat til apparat.
Også europæiske brugere fik problemer. Åbenbart var det bare en magtdemonstration eller et hævnangreb. Der var ingen krav om penge.
Angreb mod olieselskab
Et hackerangreb i 2012 mod det saudiarabiske olieselskab Aramcos betød at virksomhedens 34.000 computere gik ned, alle systemer fejlede. Olitankere og lastbiler, der transporterede firmaets olie måtte ligge stille. Ti procent af klodens olieforsyning var midlertidigt lammet. Men siden har vi set masser af lignende angreb.
Briterne vil fange trolde på nettet
I England skal det ikke være muligt at gemme sig bag mobilens og computerens anonymitet. Disse ”trolde” skal fanges. Det gælder også, når disse ”trolde” opfordrer andre til at mobbe. Også twitter - brugere, der prøver at chikanere med nedsættende ”hashtags” eller hvis man direkte opfordrer til at lægge telefonnumre, email – adresser og bankdetaljer på nettet.
Og det bliver oplyst at uvidenhed ikke er en undskyldning. Der er eksempler på at mobning på nettet har ført til selvmord.
Internettet en stor pædagogisk udfordring
I gamle dage kunne pædagogerne følge med i alt, hvad der foregik i børnehaven. Det kan de ikke mere. For mange børn gemmer sig bag en skærm. Og børn og unge har ikke samme dømmekraft som voksne. Det er der nogen, der udnytter. Indbyrdes kan børnene lynhurtig få fat i hverandre. Og på cyberspace er mobning ved at være et problem.
500 børn kan i løbet af ingen tid mobbe en enkelt person, som de ikke engang kender. Og det er vigtig for børn at skabe en identitet på nettet. Og dette kan i den grad give stress.
Se & Hør Sagen
Den såkaldte tys – tys kilde har til politiet forklaret, at han har tjent 300.000 kr. hos Se & Hør. Han kiggede både på sit arbejde og sin fritid på de kendtes brug af kreditkort. Men efterhånden fandt Nets ud af, at han havde et andet søgemønster end de andre ansatte.
Tys – Tys kilden fastholder, at han er uskyldig i overtrædelse af straffelovens paragraffer om hacking og bestikkelse. Det første tip var i 2008 om prins Joachim og prinsesse Marie’ s bryllupsrejse.
Hvad med Retssikkerheden?
Det går meget hurtigt med digitaliseringen herhjemme. Men hvad med borgernes retssikkerhed? Der er ting, man glemmer at tage højde for. Og det er for eksempel den enkelte borgers retssikkerhed.
Det er de ressourcestærke, som høster fordelene. De svage risikere at blive ladt i stikken. Det gælder både de ældre, og dem der ikke kan dansk.
Man standardiser meget og fjerner begrebet ”skøn”. Nogle gange er det vigtigt, at en sag bliver vurderet som en ”konkret” og individuel sag. Men det glemmer man helt. At er blevet automatiseret.
De juridiske regler går ofte på ”kompromis”. Og hvad med forvaltningsloven? At rette på et computersystem kan tage flere år. Risikoen er meget større ved digitalisering.
Men det er Folketinget, der skal beslutte, hvor mange konkrete vurderinger og skøn, der skal være i lovgivningen.
Der er selvfølgelig også fordele i form af mere gennemsigtighed og hurtigere afgørelser.
Facebook beordres til at slette data
Alle data, som Facebook har indsamlet og gemt om millioner af tyske brugere af Facebooks beskedtjeneste WhatsApp, skal øjeblikkelig slettes. Det har det tyske datatilsyn i Hamborg besluttet.
Systemet har 35 millioner brugere i Tyskland. Facebook har åbenbart samlet ting som er ulovlig i forhold til tysk lovgivning. Men alligevel har Facebook valgt at anke sagen. Facebook købte WhatsApp for to år siden for i alt 19 milliarder dollar. Det er en krypteret beskedtjeneste.
Dine data løber af sted på Nettet
Dine data ligger mange steder på Nettet. Og det er ikke kun i det sorte cyberspace. Firmaer sælger oplysninger om dig videre, uden at du ved det. Jo de såkaldte Data – DNA er mange penge værd. Hvis du vil undgå ”tracking”, så her nogle tips:
- Undgå Google som søgemaskine – prøv i stedet startpage.com
- Bloker for cookies med disconnect.me/disconnect til computeren og adblockfast – appen til de mobile.
- Skift Facebook Messenger og WhatsApp ud med appen Wire eller Signal
- Brug kun gmail og andre gratis email som spammail og betal lidt for sikker email, f.eks. protonmail.com eller neomailbox.com
- Køb VPN, så du selv kan vælge det land, en hjemmeside du tror på. M.m. VPN krypterer trafikken.
Dette var, hvad vi havde valgt til dig denne gang i Overvågning, Aflytning og Hacking. Læs også vores ekstra – udgave. De 42 andre artikler kan du se i vores elektroniske arkiv. |
