Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Stakkels Tog1pendlere

Det at køre med Kystbanen er en udfordring. Det giver i den grad stress. Nu kommer der så nye udfordringer. Højere priser, mindre befordringsfradrag. Pendlerne oplever hele tiden forhøjelser og ringere driftsstabilitet. Der kommer store udsving i priser. Togpendlere over Øresund bruger daglig 6.600 ekstra timer. Det kniber for DSB at overholde almindelig køreplan. Ikke alle tog er installeret med røgalarm. Det kan betale sig at tage en fjernbus. Sjusk og dårlige beslutninger præger den kollektive trafik. Hvis det fortsætter sådan, vil flere og flere tage bilen. Og det harmonerer slet ikke med de initiativer politikerne har taget med at få jagtet bilerne ud af København. Se bare på Nørrebro

At køre med Kystbanen
Manglende togsæt, aflyste tog, forsinkelser er hvad der møder folk på Kystbanen. Sådan har det været i flere år. Gang på gang er der lovet forbedringer. Folk står som sild i en tønde. De er enten på vej til arbejde eller på vej hjem.

Nye udfordringer for pendlerne
Det er i den grad et prøvet folkefærd. Men det er ikke slut endnu. Hidtil har de kunnet købe et pendlerkort til ni zoner for 1.385 kr. Det kan man så ikke mere fra den 15. januar næste år. Så skal du købe et pendlerkort mellem to stationer.

Det er da muligt, at der er sket forbedringer for enkelte med det nye takstsystem. Men for de fleste, der har valgt toget frem for bilen sker der forringelser. Tilmed bliver befordringsfradraget også reduceret.

Forhøjelser og ringere driftsstabilitet
Pendlerne har kun oplevet forhøjelser og ringere driftsstabilitet. Vil man have færre biler til hovedstaden er dette ikke løsningen.

Store udsving i priser
Ja togpendlere fra Nordsjælland vil komme til at betale 4.000 kr. mere om året end vestsjællændere selv om de har færre kilometer.

En pendler fra Store Heddinge kommer til at betale 30 pct. mere. Og en pendler fra Hundested skal betale 16 pct. mere. Til gengæld bliver det 20 pct. billigere for en pendler fra Holbæk og 19 pct. billigere for en pendler fra Næstved.

Togpendlere bruger daglig 6.600 ekstra timer
ID – kontrollen til Sverige har skabt store problemer for både pendlere og forretningsfolk. Der er bebudet, at der inden februar skal findes en løsning, men det er nu også lang rid til februar. Den danske grundlov forhindrer sådan set en fornuftig løsning på problemet.

Togpendlere over Øresund bruger dagligt 6.600 timer ekstra grundet ID – og grænsekontrol.

Pendlerne håber også, at man kan gå tilbage til 10 minutters drift.

Det kniber med at overholde køreplanen
Det kniber for DSB at overholde kørerplanen, men det statslige togselskab tjener millioner på driften. For tredje kvartal var der et overskud på 204 millioner kroner. Men trækker vi det hele fra og lægger til med afskrivninger af IC 4 og IC 2 – tog, samt salg af bygninger, ja så er det i de første ni måneder tale om et underskud på 243 millioner kroner.

Ifølge DSB `s mål skal 8 ud af 10 passagerer ankomme højst tre minutter efter den tid, der står i køreplanen. Det er også en del af kontrakten. Men desværre bliver denne kontrakt ikke overholdt. 13 ud af 19 strækninger kommer mere end tre minutter forsinket.

Man havde ellers reguleret kørerplanen i august. Men rettigheden er faldet ned på 75,9 pct. i september.

Det giver stress af at køre i tog
Pendlere kan ikke tillade sig at komme for sent hver anden dag, så mange har fundet alternative løsninger. Det er en stor stress – faktor for pendlere at tage toget.

Ikke alle tog er installeret med røgalarm
Og tænk engang siden 2009 har der været 125 tilfælde af brand – og røgudvikling i DSB – tog. Alene inden for den sidste måned har der været 4 brande. Det har været heldig, at disse brande ikke er brudt ud i Storebælts – tunnelen. Og ikke alle tog er udstyret med brandalarm.

Det kan betale sig at køre med bus
I dag kører flere busselskaber mellem en række større jyske byer og København. Og især mellem Århus og København har dette været en kæmpe succes. Og turen koster under halvdelen af en DSB – standardbillet.

DSB har stadig monopol på jernbanetrafikken mellem landsdelene, selv om der køres med nedslidt materiel. Konkurrence kunne måske have skabt en anden situation. Andre operatører i fjerntrafikken kunne måske tvinge prisen i bund.

Det tager måske en time mere i bus, men du sparer 292 kr. Tager du en bus via Mols – linjen, ja så skal du betale lidt mere. Men tidsmæssig er det næsten det samme med bus. Og togbilletten er her stadig 73 pct. dyrere.

Sjusk og dårlige beslutninger
Man har indtryk af at den kollektive trafik er fuld af sjusk, dårlige beslutninger og en kæmpe bureaukrati, der gør prisstigninger til en selvfølgelighed. Og vi er stadig blandt Europas mest langsomme jernbanenet. Det er tankevækkende, at busser i dag kan være et alternativ til jernbanedriften.

Pendlere ender med at tage bilen
Fra 2013 til 2016 er et ”alle – zoners kort” steget med 9,9 pct. Dette er sket mens kørselsfradraget er faldet med 6,6 pct.

Og det besynderlige er, at for bilpendlere med et kørselsbehov på 20.000 kilometer om året med en alle – zoners – tog – pendler – kort i hovedstadsområdet er det fra 2013 – 2016 blevet 3.500 kr. mindre attraktivt at vælge toget frem for bilen.

Når man så tænker på alle de initiativer politikerne i København foretager for at begrænse biltrafikken, ja så er det noget, der ikke harmonerer.

Hvis udviklingen fortsætter på denne måde, vil pendlerne tage bilen. 

  • På vores side har vi masser af artikler om den kollektive trafik, infrastruktur og mangel på samme. Gå ind i søgefunktionen og ind i vores elektroniske arkiv.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16