Denne gang kom vandet ikke fra oven, men fra havet. Vi har skam oplevet kældre fulde af vand på Nørrebro. Fra Kommunens side, er det da også sket mange skybruds – initiativer. Men hvad nu hvis vandet kommer fra havet. Ja her halter det med lovgivningen. For i dette tilfælde er det grundejeren og kommunen, der skal betale. Men loven er præget af tilfældigheder. Og beredskabet skal spare i en tid, hvor der er tegn på hyppigere forekomster af stormflod. Man burde i stedet lave en samlet prioritering og sammen lave en ordentlig kystsikring. Der skal også sikres, at beredskabet har nok materiale. Det var kun få centimeter fra, at det sydlige Amager blev oversvømmet denne gang. Økonomisk bliver det lidt af en udfordring, men se nu at komme i gang. Og tænk, hvis det rammer centrale dele af København. Risikoen er til stede. For en del boligejere i København bliver det en dyr fornøjelse at sikre sig mod klimaændringer. Ja folk i lejligheder slipper heller ikke.
Dengang – vandet kom til Nørrebro
Jo vi har skam oplevet at vandet kom på Nørrebro. Det var godt nok fra oven og ikke fra havet. Men det kan komme begge steder fra også på Nørrebro. Det var et chok også for erhvervslivet dengang. Flere måtte efterfølgende lukke. De var slet ikke forsikret mod dette. Undertegnede mistede flere hundrede eksemplarer af en delvis selvfinansieret udgivelse.
Vi har for et par år siden, at der kom mere vand end kloakkerne kunne kapere. Heimdalsgade får en såkaldt klima – flise, der forsinker vandet i at nå kloakken.
Vandet kan ramme centrale dele af København
Den værst tænkelige situation vil være en ødelæggende stormflod over det lavtliggende København med dens dyre infrastruktur. Her er store dele af bl.a. Østerbro, Indre By med Slotsholmen, Christianshavn, Vesterbro, Hvidovre og Amager i fare. Dette kan sagtens indvirke i nationaløkonomien.
Den vejrsituation, der kan forårsage lige netop dette er uhyre sjælden. Men den forekom i 1760. Da var højvandet 3,5 meter over normalen omkring København. Men eksperter advarer mod, at en lignende situation godt pludselig kan opstå.
Normalt har man ment at kystsikring er noget som de lokale kommuner og grundeejerne selv må betale. Og nu skal vi til at vende os til, at det nu ikke mere er en 20 års, 50 års eller 100 års katastrofe, når vi får en oversvømmelse.
Stormfloder rammer os oftere
Det er ikke længe side, at miljøministeren igen var ude med bemærkningen om, at det er grundejernes eget ansvar at sikre deres grunde. Men staten har dog godkendt stormflodsordningen med økonomisk hjælp. Men se den konto er efterhånden tom.
Vi har i løbet af tre år haft fire stormflodshændelser. Stormfloder rammer os oftere, og det koster dyrt hver gang. Vi er nødt til at foretage os noget radikalt. Der er ikke manglende viden, der gør, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre. Vi ved, hvordan, ser skal bygges diger.
Forebyggelse er bedre og billigere
Man skulle tro, at det bedre kan betale sig for samfundet at forebygge ved hjælp af kystsikring. Særlig nu, hvor man ved, at faren for oversvømmelse vokser. Det må være sundt at sikre ejendomme mod skader. Hvis vi ikke sikrer os, ja så forsvinder store værdier for Danmark.
Lav en national handlingsplan
Sådan som det er nu er Kystbeskyttelsesloven dyr og langsommelig. Den tager heller ikke hensyn til ændret klima. Og det nytter heller ikke at overlade beskyttelsen til borgene. Man bliver nødt til at lave en national handlingsplan.
Hvad med kloakkerne?
Lige så stille har at flertal i Københavns Borgerrepræsentation besluttet at 12.000 grundejere skal sikre deres kældre mod oversvømmelse. Har de ikke gjort det inden for fem år, vil kommunen tage affære og sende grundejerne en regning.
Konkret skal de enkelte boligejere betale for at afkoble regnvand fra kloaknettet til en af kommunens 300 skybrudsløsninger. Det er billigere for kommunen end at udbygge kloaknettet.
Skybrudsplan er billigere
At udbygge kloaknettet koster 20 milliarder kroner, mens regningen for skybrudsplanen er på 11 milliarder kroner. Bor man i en villa i en af de berørte områder skal man af med 10.000 kr. – 50.000 kr. Dem, der bor i lejlighed slipper heller ikke. Her skal man af med 5.000 – 10.000 kr.
Forskere peger på, at det er en god løsning, som København har fundet frem til. Det er fornuftigt at lave skybrudsveje og lokal afkobling af regnvand i stedet for at udbygge kloaknettet.
Ja der kan være regninger på vej til 100.000 borgere. Her er det tale, om det der hedder skybrudssikring. Det er dyrt at sikre sig mod klimaændringerne.
Med hvad med kloakkerne? De skal vel fungere Det er jo ikke grundejernes ansvar.
Danmark blandt de dyreste at sikre
Nogle prognoser forudsiger en havvandsstigning på hele 80 cm frem til 2100. Danmark er blandt de fem dyreste lande at beskytte. Men når det gælder mængden af regnvand og intensitet af regnen – skybrud – ligger vi desværre også i toppen.
Flere byer i fare
Hvis nu vi når en stigning på 100 cm vil 500 års hændelsen på 1,7 meter kunne ske flere gange i København – om året. Kystanalysen fra november 2016 udpeger København, Tønder, Esbjerg, Ringkøbing – Skjern og Lemvig, som de områder, hvor det bliver samfundsmæssigt mest alvorligt.
Lovgivning ikke gearet til Fremtidens trusler
Det er slet ikke afklaret, hvem der skal betale, hvis hovedstadens infrastruktur bliver ødelagt af en stormflod. Her er både metro og lufthavn. Her kan grundejerne ikke bare betale. Hvordan skal regningen for skaderne egentlig fordeles. I det lange løb er det billigere, at sikre sig, at en stormflod ikke oversvømmer hovedstadens infrastruktur.
Den danske lovgivning er slet ikke gearet for den menneskeskabte trussel, der hænger er over os. I dag er det grundejernes ansvar. Men dette er urimeligt og utilsvarende i forhold til den klimatiske virkelighed. Der adgang for alle i de kystnære områder. Så skulle man tro at det blev opfattet som fælles natur – og kulturarv. Det kræver en storslået national indsats her og nu.
Kystsikringsloven i dag er præget af tilfældighed og urimelighed.
Det hjalp i Tøndermarsken
Det fremskudte dige i Vadehavet har betydet meget for lokalbefolkningen derover og er også delvis betalt af staten. Undertegnede husker udmærket i 1976, da min mor og far skulle evakueres i Tønder By på grund af en voldsom stormflod der truede med at oversvømme hele området. Hele Tøndermarsken var i akut fare. Året efter vedtog Folketinget i samarbejde med de tyske myndigheder, at bygge et fremskudt dige fra Emmerlev Klev til Hindenburg – dæmningen. Siden har beboerne taget meget mere roligt under truende stormflod.
Fra gammel tid sagde man ude i marsken:
- Den der ikke vil dige må vige
I København foretages foranstaltninger, der ikke kun betales af dem, der har vand i kælderen.
Beredskabet skal spare
Selv om mange frivillige og beredskabsstyrelsen lavede et kæmpe arbejde under den sidste stormflod, så viste den alvorlige mangler. Man har i mange kommuner skybrudsalarmer men ikke en alarm for stormflod. Man mangler at koble risikoen for havvandsstigninger til.
Man har talt om, at nedlægge dele af Beredskabsstyrelsen. Havde man gjort det, ville det have fået katastrofale følger. Ja selv siger man derfra, at man manglede folk og materialer. Ja bare for at få det hele til at hænge sammen, mangler man nu 40 – 50 mand. Og hvis dette problem ikke bliver løst, må vi have hjælp fra udlandet. Siden 2011 har Beredskabsstyrelsen oplevet besparelser på 17 pct.
I 2016 blev landets 86 kommunale beredskaber forvandlet til 20 beredskabsenheder. De kommunale beredskaber skulle spare 175 millioner kroner, mens det statslige beredskab er blevet pålagt at finde 30 millioner kroner i 2016 og 45 millioner kroner i 2017.
De var heldige på amager
Omkring hovedstaden var beredskabet presset til det yderste. Tjenesten løb tør for dæmninger, de såkaldte water tubes. Hverken nationalt eller i Sverige var der flere dæmninger at hente. På Amager var vandstanden kun 2 cm fra at nå over digerne og de udlagte dæmninger. Der var stor risiko for, at den sydlige del af Amager var ved at blive oversvømmet.
Udviklingen af teknologi har bragt os langt videre på få år. Vi har udviklet lokale dæmninger og højdekort. Vi har muligheder for at forudsige en masse. Men havde vandet bare været få centimeter højere havde lokale ”watertubes” ikke hjulpet. For blot ti år siden havde skaderne ved den sidste stormflod været væsentlig højere.
Golf – strømmen svækket
Den nordatlantiske havcirkulation, som transporter varmt vand og vejr fra troperne til Nordeuropa er måske ikke så stabil som forventet. En voldsom svækkelse af havstrømmen kan føre til kaotiske klimaforhold i Norden, advarer de kloge forskere.
Disse havstrømme sørger for at klimaet i Nordvesteuropa er varmere og mildere, end de ellers ville være. En fordobling af CO2 – udledningen i forhold til 1990 – niveau kan betyde en svækkelse eller en hel nedbrydning af disse havstrømme. Det vil betyde, at det varme vand og vejr ikke længere bliver transporteret til Nordeuropa. Her kan vejrforholdene blive 7 grader koldere.
Golfstrømmen fungerer som jordens termostat. Siden 1970erne er den begyndt at miste sin kraft. Måske skyldes dette også afsmeltning af den grønlandske indlandsis.
Nordpolen er for varm
På Nordpolen har der i løbet af efteråret været mere end 20 grader varmere end normalt. Alt sammen skyldes udledningen af drivhusgasser.
Dette er med til at give hyppigere og længevarende tørkeperiode i Sydeuropa samt større mængder nedbør og skybrud i Nordeuropa.
Et andet problem er, at der i løbet af der i løbet af december 2016 voksede en sprække i en iskappe på Antarktis. Den er nu 113 km lang og truer med at løsne sig. Hvis dette sker vil vandstanden globalt stige med 10 cm. Dette vil true lavtliggende lande som Marchall – øerne, Tonga og Maldiverne.
Permafrosten forsvinder
Sneen på Svalbard kommer seks uger senere og nogen gange bliver den afløst af heftige regnskyl. Før kørte slæderne på sne, nu er det ofte på sten. Permafrosten forsvinder efterhånden. Helt usædvanligt regnede det hele november på Svalbard. Vandmasserne skabte store jordskred.
Men det mest alvorlige er, at permafrosten slipper. Den indeholder kolossale mængder af den kraftige drivhusgas, metan, der har været fanget i jorden i århundreder. Når frosten slipper, vil metanen blive slippet løs i atmosfæren. Dette er dårligt nyt for os alle.
En krævende opgave de næste 30 – 70 år
Det bliver en ganske krævende og dyr opgave over de næste 30 – 70 år, at sikre Danmark mod farerne. Dette kræver en helt ny klimatilpasningslov. Og det forpligter hele samfundet.
Det kræver også en prioritering af, hvilke kystsikringer, der skal sikres, og andre, hvor naturen får lov til at råde. Alt dette kræver et klimatilpasningsråd og bliver økonomisk en udfordring.
En overraskelse for politikere: Danmark er en kystnation
Men nu kan det jo ikke være en overraskelse for politikerne, at Danmark er en kystnation.
Det er positivt, at den nye erhvervsminister har åbnet for, at staten kan bidrage til større projekter. Men der skal findes en samlet plan for kystsikring. Dette må være en investering i vækst. For hvis man er sikker bliver der også i fremtiden investeret i kystnære områder.
Man må erkende sagens alvor
Hvis vi skal bevare de danske kyster må vi stå sammen. Vi må håbe på, at de folkevalgte politikere erkender sagens alvor, erkender problemernes omfang og udviser handlekraft og lederskab. Ellers vil de danske kyster og kystbyer ikke mindst København være alvorlig truet af ødelæggelse inden for få år. Storme og vand kender ikke kommunegrænser. Skal kystsikring virkelig overlades til den enkelte kommune kan det have katastrofale følger.
Kystdirektoratet: Manglende overordnede planer
I forvejen er det vanskeligheder for grundejere at have lov til at lægge sten ud langs klinter, opføre moler, høfter og diger. Sagsbehandlingen er særdeles langsommelig og besværlig.
I sin blot få måneder gamle analyse pepeger Kystdirektoratet ”manglende overordnede planer for kystbeskyttelsesindsats” og at ”eksisterende værktøjer og regler i praksis ikke fungerer efter hensigten”. Nogle steder etableres der kystbeskyttelse, andre steder bliver fritidsboliger ædt af havet, fordi myndighederne er genstridig.
Hvis du vil vide mere:
- Læs inde i vores elektroniske arkiv – brug søgefunktionen:
Den næste oversvømmelse kommer
- Udsigt til skybrud
- Sankt Jørgens Sø som strandpark
- Skal Nørrebro genskabe en å
- Skybrud
- Skybrud – atter engang.
|
