|
|
Betaler du din skat med glæde?
De bredeste skuldre burde bære de tungeste byrder. Når butikker ikke overholde lovgivningen falder hammeren. Muligheden for skattefordele for menigmand forsvinder efterhånden. Et endelig opgør med Skat ønsker politikerne ikke. Der er omfattende svindel med udbytteskat. Med der mange andre problemer. Man var advaret om EFI – IT – systemet, men foretog ingenting. 73.000 selskaber bruger ikke revisor helt lovligt. Der er masser af fejlbehæftede indberetninger. Der meget ringe kontrol hos Skat. 75.000 danskere udlandet har gæld til Skat. Man vidste alle, at det sejlede i Skat. Der er kun 16 pct. af danskerne, der har tillid til Skat. De har ellers mange beføjelser, og du skal selv bevise din uskyld. Danskerne har krav til en tilbundsgående undersøgelse af alle problemer i Skat, men det bliver kun til en advokatundersøgelse. Politikerne har glemt, at Skat er grundlaget for vores velfærdssamfund.
En samfundskontrakt
Velfærdsstaten og de vestlige demokratier bygger på samfundskontrakt mellem staten, borgerne og virksomhederne om, at man har både rettigheder og pligter. Til pligterne hører at betale skat. De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder.
Det nytter ikke at værdierne gemmes i skattely rundt omkring på eksotiske øer. Og man må formode at effektivt skattevæsen er med til at administrere byrderne på en retfærdig måde, der styrker vores retsopfattelse.
Virksomhederne skal overholde lovene
Driver du virksomhed er det mange love, som du skal overholde. Du skal også huske at betale moms. Og så er der regler m.h.t. de ansatte. Er det en fødevarevirksomhed er der også andre regler, du skal overholde. Og hvis du ikke gøre det så falder hammeren.
Du betaler sikkert også gerne din skat. For du får en del af det, du betaler. Nogle får mere end andre. Vores samfund er måske ikke så lige mere, end det har været. Men når nogle kan snyde for at betale det, som de skal og så slippe godt fra det, ja så bliver din retsopfattelse krænket.
Muligheden for skattefordele svinder
Selv lønmodtager med lavindkomst må hvert år overbevise skattevæsnet, at det de foretager sig m.h.t. fratræk er fuldt lovligt. De bruger en masse tid og bliver stillet fra den ene del af Danmark til den anden. Så undrer man sig over, at Skattevæsnet bruger så meget tid på småbeløb, mens de lader de store slippe.
Muligheden for skattefordele hos den almindelige dansker er de senere år blevet færre og færre. Og som pensionist finder du ud af, at når du har sparet noget op, ja så forsvinder andre fordele. Og det var der ingen, der fortalte dig dengang.
Indtil i år kunne de velhavende trække et underskud fra i et udenlandsk projekt. Der er endnu masser af ladeporte, som regeringen bør lukke. Ja tænk, at man har kunnet suge milliarder af kroner ud af bagdøren i skat.
Et endeligt opgør ønsker politikerne ikke
Flere ansatte i skat løser ikke problemerne. For stort set alle partier er involveret i et fradrag eller en afgift, de har fået gennemført. Så et endeligt opgør med skat ønsker de egentlig ikke. Det kunne sikkert give samfundet milliarder af tiltrængte kroner.
Svindel med udbytteskat
Spørgsmålet er, om Skat egentlig ved, hvem der skylder hvad. Man må starte helt forfra. I perioden 2012 – 2015 foregik der svindel med udbytteskat. Her forsvandt der ni milliarder kroner. Problemet var, at der ingen kontrol var hos Skat.
Denne kontrol skulle ellers være let nok. Ifølge Rigsrevisionens rapport var der fra 2013 til 2015 slet ingen kontrol.
Man var advaret om EFI – systemet
Et system, som man kaldte for EFI blev indført i 2013. Det skulle stå for inddrivelse af gæld til det offentlige. Skat blev advaret om, at systemet ikke fungerede optimalt, inden de satte det i gang. I dag er der en gæld på 95 milliarder kroner. Problemet var allerede kendt i 2013. Trods dette, blev det ikke reageret på det.
Og det var KMD, der stod for dette system. Derfor kan det overraske at Skat nu har underskrevet en ny kontrakt med KMD omkring et lignende system. Selskabet vandt foran konkurrenterne NNIT, Netcompany og ikke mindst CSC, der har siddet på Skattekontoen i årevis.
Alene bekendtskabet med KMD og partneren CapGemini har kostet skatteyderne 14 milliarder kroner. Skat har da også stævnet KMD for 692 millioner kroner.
Det mystiske er, at KMD’ s tilbud var på kun 100 millioner kroner, mens CSC skulle have det dobbelte. Det må da vække lidt bekymring. Pris og kvalitet plejer at høre sammen.
Skat har ikke været heldig med deres IT – leverandører. I 2008 ophævede man kontrakten med IBM. Senere var det så CSC. De blev sat på opgaven i 2012, men det gik også skævt.
73.000 selskaber bruger ikke revisorer
I 2006 indførte man en lov om ”reduktion af revisorpligten for visse virksomheder”. Der blev advaret mod denne lov, der åbnede en ladeport. Loven er dog ikke blevet fjernet, tvært imod er den blevet lempet.
72.785 selskaber herhjemme har fuldt lovligt droppet at få revideret regnskaber. Ofte er det på revisorernes forbehold og anmærkninger, at Skat vælger at kigge nærmere på et selskab.
I et mindre selskab koster en revision vel omkring 35.000 kr.
Fejlbehæftede indberetninger
På grund af den stigende digitalisering er det muligt for borgerne, at indberette moms, skat, udbytte m.m. Og det kan også være et fiktivt beløb. Allerede i 2010 blev skattegabet udregnet til 10 milliarder kroner. Man aner ikke hvor mange af disse indberetninger, der er fejlbehæftet.
I en artikel fra 17. januar 2017 kunne Politiken fortælle, at virksomheder ulovligt tilbageholder skat på medarbejderne.
Revisorer har også fundet 14.000 ulovlige aktionærlån, som svarer til et skattegrundlag på 4 milliarder kroner.
Tænk engang, man har betalt virksomheder 1.342,9 milliarder kroner til virksomheder i negativ moms. Kun 2 pct. af dette er kontrolleret.
Ejendomssager og bøllesagerne
Og så var det også de fejlagtige ejendomssager, der berørte en masse boligejere.
Og hvad med bøllesagerne mod forretningsmanden Jesper ”Kasi” Nielsen, fotomodellen Camilla Vest og Helle Thorning Schmidts mand, Stephen Kinnock.
Panama – papirerne
Ja så købte Skat for 4,7 millioner kroner plus moms oplysninger om de såkaldte Panama – papirer. Men dette kan man vel næppe kaldes for en skandale. Man må da gå ud fra at Skat i denne sag får et overskud. Men problemer i denne sag fik et par banker herhjemme, der var særdeles villige til at få velhavernes penge placeret i Skattely. Dengang dumpede danskerne de pågældende banker på samfundsansvar. Men danskerne har for længst glemt, hvilke banker, der drejede sig om.
8 pct. af den globale velstand i skattely
Problemet er, at 8 pct. af den globale velstand i dag er placeret i skattely. Det er kun de allerstørste firmaer, der har ressourcerne til at gemme deres penge. Problemet er også at vi når en situationen, hvor toppen af samfundet bliver fritaget for skattebyrden. Den vil så bliver overladt til andre.
I forbindelse med de såkaldte Panama Leaks er det blevet afsløret, hvordan Nordea og Jyske Bank har medvirket til overførsel af store pengebeløb til offshoreskattely, så virksomheder, velhavende privatpersoner og bankerne selv kunne slippe for at betale skat tilbage til det samfund, hvor deres fortjeneste er skabt.
75.000 danskere i udlandet har gæld til Skat
75.490 danskere i udlandet har gæld til Skat. Siden 2013 er antallet steget med 17.000. Dette beløb skulle i alt udgøre 61,35 milliarder kroner. Spørgsmålet er så om Skat gør nok for at inddrive denne gæld.
Bare fra juli til september 2016 er gælden til kommuner og staten øget med 3,6 milliarder kroner. I alt skylder vi det offentlige 95,4 milliarder kroner.
Og hvad kan man så få for dette beløb, ja fem storebæltsbroer eller 20 supersygehuse.
IT – systemet – nok engang
EFI – systemet er skrottet og med et hug blev der ansat 350 nye medarbejdere. Det er så en lille del af dem, der i tidens løb er blevet skåret væk. Fra 2005 til 2015 har Skat skåret 10.700 årsværk væk. Og disse medarbejdere, der er tilbage, har lige fået inddraget tre fridage.
Stakkels medarbejdere. De må pukle og så skal de døje med IT – systemer, der ikke fungerer. Men hvordan kan de have tid hvert år lige at fokusere på ”den Gamle redaktørs” selvangivelse?
Og med hensyn til IT – systemet, så har Skat forlangt 692 millioner kroner for KMD’ s rolle i dette spil. Og man kan sige at KMD, som er en udløber af Kommunedata efterhånden er indblandet i mange IT – skandaler. Men det offentlige har svært ved at komme ud af disse skandaler. KMD har i forhandlinger været smarte.
Hemmelig rapport afslørede, at det sejlede i Skat
I en hemmelig rapport som kammeradvokaten har fremlagt viste det sig, at alle vidste, at det sejlede i skat. Men åbenbart fik de ukontrollerede udbetalinger lov til at fortsætte. Åbenbart er det tale om ledelsessvigt på flere niveauer.
En enkelt HK’ er stod for udbetalingen af udbytteskat. Han blev endda inviteret til fine middage til dem, han udbetalte penge til.
Skat har uanede beføjelser
Ja vi kunne blive ved. Skat søger nu desperat steder, hvor man kan finde den manglende indkomst. I praksis er alle almindelige retsprincipper smidt over bord. Man kan risikere at få tilfældige bøder. Og hvis du vil klager over disse, ja så koster det mere, end selve bøden. Ja man kan selv blive bedt om, at bevise sin uskyld, som ”Den Gamle Redaktør” her. Skat har beføjelser eller tiltager disse, som selv politiet drømmer om.
Ingen tillid til Skat
Det er ikke blot ”Den Gamle Redaktør” her der har mistet tilliden til Skat. Ifølge en Gallup – måling så er det kun 16 pct. af danskerne, der efterhånden har tillid til Skat.
Kun en advokatundersøgelse
Godt nok har man indledt en undersøgelse omkring sagen med udbytteskat. Men det er kun det lette kavaleri, en advokatundersøgelse. Det burde have været en undersøgelseskommission med en dommer i spidsen. Men politikerne ønsker åbenbart ikke, at man går dybt nok.
Men en advokatundersøgelse er en afladshandel, hvor myndighederne hurtig kan få tilgivelse for begåede synder og derefter fortsætte relativt uanfægtet. Med andre ord. En advokatundersøgelse er ikke løsningen for de mange problemer hos Skat.
Sov man hos Skat?
De der skulle føre kontrol med udbetalingerne af udbytteskat spurgte måned for måned om, hvor de store udbetalinger forsvandt hen. De lod sig berolige med det samme forkerte svar i et helt år.
Endelig i juli 2015 fik man et tip udefra. Men da var Skat blevet lænset for 12,3 milliarder kroner. Svindlerne udgav sig for at være udenlandske aktionærer i danske selskaber med ret til refusion af skat af aktieudbytte.
Havde Skats kontrollanter spurgt ind til forklaringen, kunne en stor del af de mange penge formentlig blevet reddet. For så havde de opdaget at funktionslederen ikke havde belæg for sine forklaringer. Denne funktionsleder er dog blevet frifundet, da hun havde tilbudt en overordnet at undersøge disse milliardudbetalinger nærmere. Men chefen afslog tilbuddet.
Måned for måned blev regnskaberne sendt videre med blanke påtegninger fra Skat og Skatteministeriet, hvor der heller ikke blev stillet spørgsmål ved den eksplosive stigning i udbetalingerne. Disse oplysninger er fra Kammeradvokatens undersøgelse i en personsag. Man kan i den grad undre sig over Skats passivitet hele vejen igennem. Og Den Gamle Redaktør her, kan atter engang undrer sig over, at man altid kigger kristisk på dennes fradrag. Det har man så åbenbart tid til.
Danskerne har krav til en grundig undersøgelse af Skat
Når sådanne nogen som ”Den Gamle redaktør” her skal nærmest mistænkes for snyd forekommer det mystisk, at man ikke undersøger Skat til bunds. Danskerne har krav på en grundig undersøgelse, der inddrager det politiske spor og afklarer, hvorvidt der må være skatteministre, der bærer ansvar for de milliardstore tab i Skat.
Politikerne har glemt, at Skat er grundlaget for vores samfund
En sådan undersøgelse kan jo også give en sådan at viden, at vi ikke i fremtiden for lignende skandaler. Hvis problemerne hos Skat skal løses og vendes til noget konstruktivt, er det vigtigt at der ryddes ordentligt op. Og hvis politikerne endelig vil tage sig sammen til dette, så skal der graves meget dybt.
Men i stedet er der røget en del topledere fra Skat i tidens løb med meget fordelagtige fratrædelsesregler. Nogen måtte jo tage skraldet. Men er det blevet bedre? Ja et par af de bortviste har man igen hentet tilbage til Skat!
Har politikerne glemt, at Skat er grundlaget for vores samfund. Kan man virkelig forlange at vi betaler vores skat med glæde, fordi vi tror på systemet. Hvornår kommer der en voksen til stede i Skat? Se dog at få tilliden genoprettet.
|
|
|
