Meget af bandekriminaliteten er koncentreret i vores område. Det skaber utryghed. Banderne sætter deres dagsorden i området. Der er dog blevet mere tryghed på Indre Nørrebro. Politiet har nu fået flere redskaber med den nye bandepakke. Men er det nok politi til at varetage alle disse opgaver. 28 punkter skal vedtages. Men er det ikke et indgreb i forsamlingsfriheden? Advokater undrer sig. Og det gør fængselsbetjente også. De er ikke særlig begejstret. I forvejen mangler der en masse fængselsbetjente. Og gruppen af bandemedlemmer er blandt de mest hårdkogte og krævende. Vi kigger også lige ind i Mjølnerparken. Og så får du en liste med artikler, og når du læser dem, bliver du endnu klogere.
Koncentreret i vores område
Hvorfor er det lige her kommunens største koncentration af banderelaterede kriminalitet finder sted? I 2016 har der været 565 sager om våben - volds - hærværk – og narkokriminalitet i Københavns Kommune, hvor et bandemedlem har været registreret. Kigger vi på vores og naboområdet ser det således ud:
- Ydre Nørrebro: 48 forbrydelser
- Bispebjerg i Nordvest: 39 forbrydelser
- Tingbjerg: 30 forbrydelser
Som vi tidligere har berettet om her på siden, har koncentration tidligere været på Indre Nørrebro. Går du tilbage i vores artikler kan du her ser voldelige sammenstød og ballade.
Der er skabt utryghed
Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i 2016 var 54 skudepisoder på gader og stræder i Danmark med rocker/banderelation. I 2016 blev der i alt beslaglagt 666 våben i Danmark.
Vi har i en tidligere artikel fokuseret på LTF – Loyal to Familia. De er synlige i gadebilledet og det skaber utryghed. Hvis vi ser bort fra rockerklubber, så holder to tredjedele af alle bandemedlemmer til herude.
Det har længe skabt utryghed herude, og beboere har i meget lang tid råbt om hjælp. Og atter engang proklameres der med, at der skal skrides ind før unge og børn bliver kriminaliseret.
De kriminelle bander har sat deres dagsorden
De kriminelle bander sætter dagsordenen og de unge bliver påvirket af disse. Starten til karrieren er at fungere som vagter for pushere i Lundtoftegade, Nørrebroparken og andre steder i området.
På Ydre Nørrebro er graden af utryghed vokset fra 11 pct. til 14 pct. i 2016. I aften – og nattetimerne er utrygheden vokset fra 21 pct. til 23 pct.
Større tryghed på Indre Nørrebro
Udviklingen på Indre Nørrebro er gået i modsat retning. Den var 18 pct. i 2009, 9 pct. i 2015 og 6 pct. i 2016 som svarer til gennemsnittet i hele København.
Nu har regeringen så lanceret en ny bandepakke. Dem har vi efterhånden set et par stykker af. Og den nyeste version hedder ”Bander bag tremmer”.
Hele 28 initiativer iværksættes. Og det er åbenlys at formålet er, at flest mulige rockere – og bandemedlemmer skal ind bag lås og slå.
Og det er vel også forståeligt efter som flere lovlydige borgers liv og helbred grundet skydning i offentlig rum her været i fare.
Politiet får flere redskaber
Politiet får flere redskaber til at presse rocker – og bandegrupperinger.
Udover hårde fængselsstraffer, kan man nu også idømmes straf for at vise sig i områder, som de har belastet med kriminalitet. Åbenbart er det ikke nok med fængselsstraf. De vender tilbage og begår ny kriminalitet. Det er dog uafklaret hvor længe og i hvilken radius samt hvilken straf sådan et områdeforbud skal indebære.
Åbenlys narkohandel har jo længe været forbudt men er i gang flere steder på Nørrebro, men nu indføres der også et begreb, der hedder ”særlig utryghedsskabende adfærd”.
Og det at være i besiddelse af et skydevåben skal nu udløse to års fængsel.
Indgreb i forsamlingsfriheden
Fra Enhedslistens side advarer man mon, at man nu overskrider grundloven, og at det er helt grundlæggende rettigheder for folk, der har udstået deres straf. Det er et voldsomt indgreb i forsamlingsfriheden.
Det vil sikkert være svært at bevare tilknytningen til banden, når man ikke må komme i området. Men det bliver spændende at se udformningen af lovgivningen om man kan snige sig uden om grundloven. Tænk engang, hvis man har arbejde og familie i området. Men måske lader det sig gøre i et afgrænset område.
Måske ingen prøveløsladelse
I den nye bandepakke vil man holde øje med rockere – og bandemedlemmer flere år efter løsladelsen. Og hvis de derefter er sammen med andre rockere eller bandemedlemmer, ryger de i fængsel. Her er det tale om prøveløsladelse, hvor myndighederne mener, at have hals – og håndsret over de dømte.
Måske betyder forslaget at bande – og rockermedlemmer ikke er særlig samarbejdsvillige under afsoningen. Ja og så går det atter engang ud over fængselsbetjente.
Her tænkes på forbud mod prøveløsladelse til bande – og rockermedlemmer. Selv om det er nogle barske gutter, så er det jo egentlig diskrimination ifølge De Europæiske Menneskerettigheder. Men måske kan man også her rent tekstmæssigt lovgive sig over disse problemer.
Advokater undrer sig
Advokater undrer sig over, at der skal gøres forskel på straffeudmålingen for samme forbrydelse for almindelige kriminelle og bandemedlemmer. Således kan medlemmer af østeuropæiske bander allerede løslades efter at have afsonet halvdelen af deres straf.
Flere eksperter mener, at de østeuropæiske bander’ s færden også burde være involveret i bandepakken. De kan ikke bare sendes hjem, som justitsministeren har bebudet. Juridiske og praktiske problemer hindrer dette.
Masser af ekstra politi – arbejde
Problemet er så, om politiet har nok folk til at følge denne bandepakke. Kigger vi alle 28 punkter igennem, ja så kommer til at kræve masser af ekstra politi – arbejde.
Blandt de 28 punkter finder vi følgende initiativer:
- Kommunerne skal kunne forbyde rockerborge
- Målrettet politiindsats mod banders dominans i boligområder
- Udlevering af overfaldsalarmer
- Beskyttelse af hjemløse og andre særlig udsatte grupper
- Hårdere kurs over for ledende bandemedlemmer under afsoning
- Bedre adressebeskyttelse til personer i exit – forløb
- Øget tilstedeværelse af politi ved større arrangementer
- Stop for misbrug af sociale ydelser
Fængselsbetjentene er ikke begejstret
Politiledelsen har givet udtryk for begejstring. Men det har fængselsbetjentene nu ikke just. Herfra siger man, at strengere straffe ikke har nogen effekt. Herfra siger man, at flere vil vende tilbage til kriminalitet, når de lukkes ud af fængslerne. Og det giver næppe nogen effekt i forhold til at bremse skyderierne eller rekrutteringen til banderne. Ja man mener faktisk, at med den nye bandepakke, at det tal vil vokse.
De mest hårdkogte og krævende
I praksis kan bandemedlemmerne kun afsone i Vestre Fængsel, Nyborg Statsfængsel og Enner Mark Fængsel ved Horsens. Her sidder bandemedlemmer fra eksempelvis LTF og Black Army opdelt på store bandeafdelinger under streng kontrol og kort snor.
Det er de mest hårdkogte og krævende i de danske fængsler. Og dette bliver endnu værre, mener man i Fængselsforbundet. For initiativet flytter ikke nogen ud af kriminaliteten men skaber endnu mere hadefuld adfærd.
I øjeblikket mangler man mindst 100 fængselsbetjente. I forvejen døjer man med heftige overarbejdspukler, vold, trusler og højt sygefravær.
Slut med blødsødenhed
Justitsministeren har erklæret, at nu skal der være slut med blødsødenhed over for bandemedlemmer. Nu skal de ind og sidde. Så laver de ikke ulykker i den tid. Men er det nu rigtig? De snakker ivrigt i deres mobiltelefoner og uddeler ordre.
Men mange i de 28 punkter har vi hørt før. De er bare aldrig gennemført med tilstrækkelig konsekvens og beslutsomhed.
Der mangler noget
Nå skal disse 28 initiativer ikke stå alene. Man skal også ind og finde kimen til, at man går ind i disse bander. En målrettet forebyggelsesindsats burde være nogle af punkterne. En yngre bror skal ikke fortsætte i storbrors fodspor. Og mon forældrene ændrer deres livsstil selv om sønnen bliver fængslet?
Der skal en helt anden indsats til, når man taler om forebyggelse. Måske var det en ide, at fjerne familier med banderelaterede medlemmer. Og måske skal der stilles krav til deltagelse i fritidsaktiviteter.
Fedt at være i en bande
De unge mærker sammenhold i en bande. De mærker et fællesskab, hvor man bliver anerkendt. Her er det hurtig tjente penge, og her er man sammen med ligesindede. Man får anseelse.
Virker exitforløbet?
Flere rockere og bandemedlemmer falder fra i exitforløbet. Og de skal hjælpes for at forlade miljøet. Men det kan godt være lidt af en udfordring. I 2015 og 2016 blev der gennemført 60 exitforløb, 30 blev afbrudt og 36 kom aldrig i gang, fordi man vurderede, at kanidaten ikke var tilstrækkelig motiveret. Man vurderer at hver tredje falder fra. Blandt andet er der et stort boligproblem.
I 2016 var der registreret 1.396 rockere og bandemedlemmer.
Mjølnerparken har ændret sig
Vi har her på siden gennem flere år skrevet mange artikler om Mjølnerparken, både om kriminalitet, arbejdsløshed, fattigdom og nye initiativer.
Her har været stor utryghed, kriminalitet og bandeaktivitet. En ungdomsklub, hvor tidligere medlemmer af bander har rådet de unge til ikke at opsøge bander, har været et vendepunkt. Men som man siger derude. De unge lytter kun til dem, der selv har været gennem det. Og disse kan fortælle om ulemperne ved bandelivet. Trygheden stiger og kriminaliteten og bandeaktiviteten er stærkt faldende.
Politiet har endda fået opbygget relationer til de unge herude. Derfor har det været lettere at opbygge noget forebyggende arbejde.
I øjeblikket ligger andelen af beboere med en dom på 2,64 pct. Det er stadig over det famøse ghetto – niveau men stærkt faldene.
Man er ved at have styr på narkohandel, våbenhandel og afpresning.
Hvis du vil vide mere: Gå ind i vores elektroniske arkiv – Brug søgefunktionen:
- Benzin til bålet (2009)
- Fokus på bandekonflikten (2009)
- Bål, brand og stenkast (2008)
- Bandevolden præger omsætningen på Nørrebro (2009)
- Bandekrig på Nørrebro (2009)
- Hash, Hykleri og Handlingslammet (2012)
- Bander på Nørrebro (2013)
- Skud og knivstik på Nørrebro (2013)
- Fri hash på Nørrebro (2014)
- København – vil absolut have fri hash (2014)
- København – en by med fri hash (2014)
- Ud af bander – ind i Hizb ut Tahrir (2014
- Hash er dyrt (2015)
- Velkommen i vores bande (2016)
- Loyal to Familia og andre bander (2017) og mange flere
Læs også om Mjølnerparken:
- Mjølnerparken er cool (2007)
- Ghettoplan – til glæde for Nørrebro? (2011)
- Mjølnerparken – er ikke en ghetto (2011)
- En ghetto på Nørrebro (2013)
- Mjølnerparken på godt og ondt (2015)
- Fordomme og fakta i Ghetto – land (2016)
- Da Nørrebro blev svar på Molenbeek (2016)
- Skal vi bombe ghettoerne? (2016)
Og måske har du endnu ikke fået nok?
- Mangfoldighed på Nørrebro (2007)
- Hvordan har Nørrebros mangfoldighed det? (2009)
- Integration på Nørrebro (2007)
- Integration fra den blå sofa (2006)
- Afmagt, frygt og vrede på Nørrebro (2009)
- Hot Spot Nørrebro (2010)
- Er integrationen mislykket (2013)
- I Yahya Hassans fodspor (2014)
- Tryghed og Ungdomskriminalitet på Nørrebro (2015)
På www.dengang.dk kan du læse den dramatiske historie fra den sidste rocker – krig:
|
