Det kan godt tage fire dage, at sende et brev fra Tønder til København. Den danske afdeling af PostNord leverede et underskud på 1,5 milliarder kroner. Virksomhedens egenkapital er ædt op, og 1.000 medarbejdere bliver ofret i en ny fyringsrunde. Siden 2000 er antallet af brevomdelinger faldet med 68 pct. Det rigtige posthus er lukket, servicen er dalet. Der er ingen pakke- eller brevuddeling om lørdagen. Et almindelig brev koster 27 kr. Syd for grænsen kan det gøres for 6 kroner. Postvæsnet giver digitaliseringen og befordringspligten skylden. Dansk Erhverv beskylder PostNord for statspenge at dumpe priserne på fragt. Svaret herfra er at Dansk Erhverv er lobbyist for deres konkurrenter. Mon ikke politikkerne skal vende hver en sten? Og politikkerne og staten er måske slet ikke så uskyldig, som det ser ud til. I tide burde de have ændret udbyttestrategien.
Det glade postbud
Da Nørrebro Handelsforening for 15 år siden fyldte 110 år underholdt Bjørn Tidemann. Han sang bl.a. ”Brænd mine breve”. Det var dengang, at posten fungerede. Man fik brevet og pakkerne dagen efter, at afsendelsen var sendt.
Postbuddet var næsten den samme, der kom hver dag. Alle var glade.
I dag er situationen et helt anden. Portoen er steget temmelig meget, og du skal ikke regne med, at du har brevet dagen efter. Postbuddet er ikke mere glad, han kan ryge i den næste fyrringsrunde.
Det rigtige posthus findes ikke mere
Det rigtige posthus findes ikke mere. Nu er det grønthandleren, Kiwi eller Brugsen, der med mere eller mindre held leger posthus.
Behovet for at sende breve er faldet gevaldig med digitaliseringen. Postgiro – indbetalinger eksistere vel heller ikke mere. Det er meget lettere, at gøre det via NemId.
1,5 milliarder kroner i underskud
1,5 milliarder kroner i underskud i den danske afdeling heraf har 925 millioner kroner været afskrivninger. Det svenske erhvervsministerium overvejer at skippe den danske afdeling. Her mener man, at det ikke er rimligt, at svenske skatteydere skal betale det danske underskud. Den svenske del kunne præstere et overskud på 646.000 kr. Nu har den svenske erhvervsminister bestilt en undersøgelse af forholdene i PostNord.
Siden 2009 sammen med svenskerne
Siden 2009 har det danske og det svenske postvæsen været lagt sammen under navnet PostNord AB. Den svenske stat ejer 60 pct., mens den danske stat ejer 40 pct. Men stemmefordelingen er dog 50/50.
Den samlede brevmængde er faldet med 68 pct. fra 2000
Brevfordelingen i Danmark er faldet med 23 pct. Dette betyder, at Post Danmark i år må afskedige flere end 1.000 ansatte. Der har efterhånden været mange fyringsrunder. Det seneste år har man sagt farvet til 2.300 ansatte.
Ja siden år 2000 er antallet af dag til dag levering faldet med 90 pct. Den samlede brevmængde er faldet med 68 pct. fra 2000 til 2015. For Sverige er tallet kun 39 pct.
Dyrt, hvis Post Danmark skal privatiseres
Det kan blive et kæmpe problem, hvis Post Danmark skal overtages af et privat firma. Dette vi føre til massefyringer af op mod 3.000 post-ansatte tjenestemænd og koste de danske skatteydere en samlet udgift på op mod 4 – 5 milliarder kroner.
Kan det blive en overskudsforretning?
I forvejen har postvæsnet skåret ned til benet. Der kan vel ikke spares mere. Servicen er også blevet væsentlig dårligere. Man skal måske til at erkende, at den basale samfundsbaserede gammeldags postomdeling i den digitale tidsalder aldrig bliver en overskudsforretning.
Et brev fra Tønder til København kan sagtens være fire dage undervejs. Det svarer til samme hastighed som omkring 1800.
Problemerne løser ikke sig selv. Eksperter forudser, at så længe der ikke findes en forsvarlig løsning, vil det koste den danske stat mindst 500 millioner kroner årligt.
Kunne danskernes stigende nethandel ikke blive løsningen?
Men danskerne handler for over 100 milliarder kroner over nettet hvert år. Man skulle så tro, at det var Post Danmarks redning. Men halvdelen af danskerne vil kun handle i en netbutik, hvis der var lørdagslevering. Men pr. 1. januar 2017 har Post Danmark meddelt, at der hverken bliver leveret pakker eller breve om lørdagen.
Egenkapital ædt op
Pakkerne leveres mellem 8 og 13, når familien Danmark er på arbejde. Det er jo ikke smart. I andre lande er der udbringning både lørdag og søndag.
Pakkereoler placeret udenfor, hvor man skal indtaste en 22 – cifret kode er heller ikke særlig smart. I Supermarkederne kan man få udleveret pakkerne med en langt mindre kode.
På blot 4 år er PostNords egenkapital på 3,8 milliarder kroner blevet ædt op at underskud efter underskud. Man kunne så tro, at alle de ledige posthuse kunne sælges til millionbeløb, men det synes ikke at være tilfældet.
Konkurrenterne ånder Posten i nakken
Væksten i e – handel er på 16 pct. Men postvæsnet kan kun melde om en vækst på 6 pct. i e-handel-delen af sin forretning.
Antagelig er Post Danmarks andel af pakkelevering stærkt faldende. Det har ikke været mulig for at finde et tal, der kan bekræfte denne antagelse.
Ændrede momsregler ser ud til at gavne PostNord’ s konkurrenter. Og disse tæller i høj grad GLS og FDIH. Den såkaldte portoudlægningsordning vil belaste økonomien med et trecifret millionbeløb.
Digitalstrategi koster
Politikerne i Danmark har bestemt en digitaliseringsstrategi. Og det har åbenbart gjort mere ondt på postvæsnet, end politikerne havde forstillet sig. Staten og politikerne har måske ikke været så strategiske, da de arrangerede dette.
Kapitalindsprøjtning er heller ikke en løsning. Hvis staten bliver storsponsor, så vil posten udkonkurrere store og små vognmandsfirmaer. Dette bliver også kritiseret af Dansk Erhverv. Herfra siger man, at Postvæsnet ikke har kunnet klare sig trods en række begunstigende særregler. På få år har man formøblet flere hundrede millioner kroner, siger man.
Posten har en plan
Foreløbig har transportministeren også meldt ud, at der ikke vil blive brugt skattekroner til det kriseramte PostNord. Virksomhedens ledelse har frembragt en plan, der skal skabe balance i økonomien.
Beklagelser fra Postvæsnet
Fra virksomheden har det lydt beklagelser om, at man har befordringspligt, men at der ikke følger penge med denne pligt. Der skal bringes post ud til alle egne af landet og PostNord har en pligt til, at stille et landsdækkende net af postkasser til rådighed.
Posten fortæller også, at interessen for at distribuere i yderområderne er begrænset.
Har vi fået den rigtige forklaring?
Det er mindre end et år siden, at politikerne sidst var inde og hjælpe PostNord. Måske stammer en del af PostNords underskud fra områder, som PostNord har kastet sig over, som ikke har noget med postbefordring at gøre.
Således har man kastet sig over vinudbringning, tøjlevering, madudbringning, reklameomdeling og fragt, herunder stykgods.
Uenighed om tal
Kigger vi på regnskabet fra 2015, så viser det, at 84 pct. af underskuddet kommer fra andre forretningsområder end postbefordring.
Vognmandsbranchen oplever at PostNord kaprer markedsandele fra private ved at dumpe prisen på den fragt, som ikke er en del af postbefordringspligten. Postens priser er rene dumpingpriser ifølge vognmændene. I sidste ende kan det presse private vognmænd helt ud af markedet.
Allerede nu har PostNord reageret på indvendinger fra Dansk Erhverv og DTL Danske Vognmænd, og kalder deres indvendinger for at være fordrejet og bygget på gamle regnskaber. PostNord hævder, at Dansk Erhverv spille lobbyist for PostNords konkurrenter, hvoraf mange er ejet af udenlandske postselskaber.
Men spørgsmålet er, om statspenge skal være med til at udkonkurrere private vognmænd. Mon ikke politikkerne skal vende hver en sten?
Det har man også glemt at fortælle
Politikkerne har i en lang årrække trukket store millionbeløb ud af postvæsnet. Det viser en gennem gang som Berlingske Business har foretaget. I perioden 2009 – 2016 har den danske stat trykket 917 millioner kroner ud af PostNord.
Man har helt glemt at tilpasse sig den nye virkelighed. Udbyttestrategien burde have været diskuteret. Set ud fra det perspektiv er staten medskyldig i den nuværende situation. Man har set, at brevmængden faldt, og man indførte digital post, så burde politikerne have indstillet udbyttestrategien efter dette.
Det koster 6 kroner – syd for grænsen
Lige over grænsen i Tyskland er der stadig et postkontor i enhver lille by. Der koster et brev, der bliver leveret fra dag til cirka 6 kroner. Herhjemme er vi oppe på 27 kroner.
- Følg også med på vores Facebook, om hvad der sker med PostNord. Vi opdaterer dagligt.
Hvis du vil vide mere, så læs følgende artikler fra vores elektroniske arkiv – Brug søgefunktionen:
- Får vi post i dag (2007)
- Hvor bliver posten af (2007)
- Posten skal ud (2008)
- Nørrebro Postkontor skal nedlægges (2010)
- Den digitale postkasse (2013)
|
