Biler i København skal sendes på ferie. Mange københavnske politikere mener ikke, at københavnerne har brug for deres biler. De skal bagerst i byens prioritering. Selvkørende biler, er det løsningen? Trængslen vil blive øget med 15 pct. Københavnere spildte 100 timer i trafikken. Det er meget værre i Oslo, hvor de har betalingsring. Den kollektive trafik er steget med 30 pct. over prisudviklingen. Det er billigere at tage til London end Jylland. Flere pendlere tager egen bil. Busser forurener og støjer mere end de må og slipper godt fra det. De også p – afgiftens top 10. Langt fra alle er begejstret for havnetunnellen. Miljøorganisationer mener, at der skal bruges lige så meget på cykler som tunneller. De borgerlige vil ikke skyde flere penge i jernbaneskinner.
Bilerne skal sendes på ferie
I denne artikelserie undersøger vi om, hvorvidt bilerne er kommet ud af København? Politikerne er godt i gang med dette projekt.
Nu skal bilerne i hvert fald sendes på ferie. Ejerne får stillet delebiler og rejsekort til rådighed. Københavns Kommune har fundet ud af, at hver fjerde bil i et område på Vesterbro har holdt parkeret på samme parkeringsplads fra mandag til torsdag.
Københavns Kommune: Københavnerne har ikke behov for deres biler
Konklusionen fra kommunen er derfor, at københavnernes behov for biler i hverdagen derfor ikke er særlig stor. Derfor vil man gøre det attraktivt at skaffe københavnerne af med deres egen bil og gå over til en delebil.
Pilotprojektet går ud på, at 10 -20 parkeringspladser i Krusågade på Vesterbro i en periode på tre måneder midlertidig omdannes til pladser for delebiler, elbiler m.m. Bilejere får mulighed for at sende deres bil til opmagasinering uden for byen. I stedet skal de bruge delebiler, bycykel og kollektiv transport.
Ifølge Københavns Kommune skal bilerne i langt mindre grad dominere bybilledet.
Hjælper selvkørende biler på trafiksituationen?
Politikerne havde lovet os, at selvkørende biler ville hjælpe på trafiksituationen. Det kan bare skabe bedre plads på vejene. Men bilerne vil blive så attraktive, at de i sidste ende skaber væsentlig mere trængsel i byerne.
Fordelene ved de selvkørende biler er at de kan køre tættere på hinanden. Ja og så behøver de ikke så bred en kørerbane. Så kan vi en busbane og få en bedre og hurtigere kollektiv trafik. Det er vel også nødvendig i København. Men vi kan også få bredere cykelstier.
Men bredere cykelstier kan politikerne ikke vente på til det bliver plads. De vil havde dette indført nu. Og det går i høj grad ud over bilisterne.
Trængslen vil blive øget med 15 pct.
Men se den selvkørende bil vil kunne aflevere børnene i skole og faderen på arbejde. Efterfølgende vil den kunne køre hjem og køre mor på arbejde. Undervejs kan den måske lige tage nogle varer med fra en butik eller butikscenter, hvor det i forvejen er pakket og står klar til afhentning.
Kort sagt vil dette føre til mere biltrafik. Så det med, at politikerne havde lovet os mere plads på vejene holder ikke. I stedet vil det føre til mere trængsel. Ja Vejdirektoratet har haft fat i kuglerammen og beregnet, at selvkørende biler vil øge trængslen med 15 pct.
Der bruges 47 pct. mere tid i myldretiden
Allerede nu bruges der 47 pct. mere tid i myldretiden. Der er i de senere år kommet markant flere biler ud på vejene. Trafikken på motorvejene vokser hvert år med 5-6 pct. Men motorvejenes funktion er jo også at få bilerne væk fra byområderne. Sidste år voksede den samlede bestand af biler med 73.000 herhjemme.
Københavnerne spildte 100 timer i trafikken
Københavnerne spildte i sidste år i gennemsnit 100 timer med at køre i kø. Dette tal vil ganske givet vokse i de kommende år. Om det så er en trøst, at nordmændene i Oslo sad 125 timer i kø, vides ikke. Både i Oslo og Stockholm, hvor man også sidder længere tid i kø end københavnerne har man indført bompenge. Men det hjælper åbenbart ikke.
I København har man bevidst sat bilerne bagerst, når der skal investeres i bedre infrastruktur.
Kollektiv transport steget i pris med 30 pct. over gennemsnittet
Måske har vi ikke et ordentligt alternativ med en kollektiv trafik. Her vokser priserne med rekordfart. Tog og busser er overfyldte, og man kommer ikke ud i yderområderne. Bus – og togbilletter er steget 30 pct. mere end den generelle prisudvikling i samfundet. Politikkere har ellers gang på gang lovet, at dette ikke ville ske.
Billigere til London end Jylland
Ja tænk engang, at det ofte er billigere at flyve til London end at besøge tante Olga i Jylland.
Hvorfor får vi ikke el-busser?
Så kniber det også i den grad med miljø i busserne. På mange strækninger i København kører gamle dielselbusser. Men det kniber med at få indsat miljøvenlige busser. Afgifterne for el til busser er 200 gange højere end el til S-tog. Det er jo vanvittigt. Imens kan 400 busser forurene i København.
49 millioner kr. i el – afgifter
Det vil koste Københavns Kommune 68 millioner kroner, heraf er de 49 millioner kroner afgifter. Hvert år dør 3.500 – 4.000 personer for tidligt på grund af partikelforurening, der fører til øget risiko for lungekræft, slem astma og hjerte- og kredskøbssygdomme.
Overgang til elbusser vil kunne mærkes i sundhedssektoren og i samfundsøkonomien.
Hvorfor skal dieselbusser forurene?
Linje 8A er blandt de busser, der forurener mest i København. Linjen kører langs Jagtvej, en af de mest befærdede veje i København. Movia oplyser, at linjen kører med 22 busser samt 2 reservebusser.
Men måling af linje 5A har ligeledes vist meget forurening. Her kører man uden filter og slipper rent lovgivningsmæssig godt fra det. Her afviser Movia også de målinger, der er foretaget. Og så kan man åbenbart stadig få lov til at køre rundt i Københavns gader.
Over støjgrænsen
Københavnerne udsættes også for alt for høj støj fra Movias 114 busser af mærket Scania Omnilink. Fire ud af fem busser af denne type overskride Movias egen støjgrænse på 77 decibel. Synderen er de blæsere, der i sommerhalvåret brager løs for at køle motoren. Men her i vinterkulden har de så meddelt, at de har løst problemet. BT har således målt støj på op til 91 decibel. Men busselskabet har afvist avisens støjmåling.
Flere pendlere tager bilen
Det er vel ikke overraskende, at antallet af pendlere, der vælger bilen er steget fra omkring 55 til 61 pct. I samme periode er færre pendlere hoppet på tog, bus eller cykel. Det er en kedelig udvikling. Men man har åbenbart ikke forstået at forbedre den kollektive trafik mærkbart.
I hovedstadsområdet er det 47 pct. der tager bilen til arbejde eller uddannelse. Det gælder for 65 pct. i de andre regioner.
Mere gravearbejde i København
En anden ting, der hele tiden forstyrrer trafikken er gravearbejdet rundt om i København. Således voksede antallet af gravetilladelser med 18 pct. i 2016. Disse gravearbejder vækker sjældent glæde hos trafikanterne. Det store antal af gravearbejder fortsætter i 2017. Kommunen har så via sindrige udregninger fundet ud af, at det giver færre ”gene-dage”.
268 millioner kroner til vejreparationer
Københavns Kommune er klar til at bruge 268 millioner kroner på en række centrale færdselsåre som led i en stor omfattende genoprettelsesplan for det københavnske vejnet. Det er fortidens synder, man forsøger at rette op på. Og det er vel på tide, at man gør noget ved det nedslidte københavnske vejnet.
Igen lovet bedre koordination
Atter engang bebuder Københavns Kommue, at nu kommer der en bedre koordinering mellem parterne end tidligere. Cirka 10.000 gange om året bliver der gravet huller i Københavns veje, cykelstier og fortove af kommunens folk, forsynings, el – og teleselskaber.
Så må man da håbe, at vejene m.m. også gøres mere tilgængelige for handicappede.
Pas nu på – H.C. Andersens Boulevard og Åboulevarden
Og så skal du måske ikke trykke så meget på speederen i nærmeste fremtid. Sidste år blev der udskrevet fartbøder for over 701 millioner kroner. Det er en voldsom stigning fra sidste år. Men det skyldes, at politiet fik firedobbelt antallet af de såkaldte ATK – vogne, så man nu er oppe på 100.
På top 10 af de vejstrækninger, der giver mest til Statskassen kan vi konstater følgende:
2. H.C. Andersens Boulevard 27.902.500 kr.
9. Åboulevard 7.583.500 kr.
P-afgifternes Top 10
Du skal også lige også passe på, hvor du parkere i København. Det er særlig omkring Rigshospitalet, hvor der er mange gæster, hvor der er størst risiko for at du bliver opkrævet p – afgifter.
Du skal i hvert fald ikke parkere i nærheden af et vejkryds. Sidste år blev der udskrevet 306.044 parkeringsafgifter i København. I 2015 indløb der i alt 23.871 klager til Parkering København.
Og indtægterne af alle disse afgifter tilfalder Københavns Kommune, politiet og staten. Her er så top 10, over de stæder, hvor der er skrevet flest p-afgifter:
- Flæsketorvet 4.879
- Blegdamsvej 3.592
- Gothersgade 3.415
- Juliane Maries Vej 3.224
- Halmtorvet 3.139
- Nyropsgade 2.975
- Øster Farimagsgade 2.832
- Østerbrogade 2.823
- Nyropsgade 2.583
- Skt. Annæ Plads 2.368
P- vagterne har fået tre effektive kollegaer
De velkendte parkeringsvagter, patruljerer i gaderne har fået tre nye kollegaer, der er særdeles effektive. De er i form af VW Caddy-varevogne med en stor boks på taget. Boksen rummer udstyr til en skanner, der gør det muligt at tjekke, om de parkerede biler har betalt. Det sker under kørslen.
Via computersystemer kan parkeringsvagter på deres udstyr se, hvor den ulovligt parkerede bil befinder sig. Hvis de når frem inden for en time, havner der et girokort på 510 kroner i bilens forrude.
Og husk lige, at fra på onsdag er Ydre Nørrebro p-zone
Parkering et enormt problem i København
Parkering er et enormt problem i København ikke mindst for selvstændige erhvervsdrivende. Forvaltningen forsøger at sælge nye licenszoner med en fortælling om, at det skaber nye p – pladser. Men der er ikke skabt en eneste ny p – plads, fordi man har flyttet nogle streger på landkortet.
Hjullås skaber større respekt for P-regler
Har du en tendens til at parkere ulovligt skal du nok også lige passe på. Københavns Kommune har forespurgt transportministeren, om man må sætte hjullås på ulovlig parkerede biler. Man vil fremme trafiksikkerheden og fremkommeligheden, siger man i kommunen. Og man vil have styrket beføjelserne og fjerne bilerne.
Trafik – og miljøborgmesteren mener også, at dette tiltag vil skabe større respekt for parkeringsreglerne.
ParkPark kan du ikke bruge mere
Du skal huske, at du ikke mere kan bruge App’en ParkPark i København. Kommunen har opsagt aftalen pr. 1. marts. Bruger man den risikere man en bøde.
Halvdelen af alle parkeringsautomater blev fjernet og resten blev gjort til betalingsstandere til en digital løsning uden p – billet.
Vi må ikke bruge de 4 milliarder kr.
Mens danskerne hungrer efter nye veje, broer og tog, ligger fire milliarder kroner ubrugte hen i den såkaldte infrastrukturfond, fordi danske budgetløfter til EU ikke tillader mere offentligt byggeri i Danmark. Men Danmark har lovet EU at de offentlige investeringer ikke må overstige et vist niveau. Ja det kan lyde underligst, alt imens køerne vokser.
Ikke mere dyrest i Danmark og dog?
Danske bilejere har klaget over, at man i Danmark har tårnhøje afgifter. Men nu er man blevet overhalet af Norge og Italien. Jo det koster over 5.000 kr. om måneden at eje og køre en typisk benzindreven bil i Danmark. Og så er det også lige værditabet.
FDM mener dog, at hvis undersøgen af LeasePlan var foretaget af familiebiler så ville Danmark være rykket helt op i toppen.
Ikke alle er begejstret for havnetunnel
Hos Sampension, PKA og PFA er man klar til at investere i infrastruktur og ser positivt på Havnetunnelen. Og så skulle man tro, at alle var glade. Københavns befolkning stiger og stiger og trængslen bliver større og større.
Men i Københavns Borgerrepræsentation er der mange, der mener, at fremtiden for privatbilisme er førerløse biler, delebiler og andre former for ny transport. Her er der mange der afviser Havnetunnelen. Og et erhvervslivets behov tænker de slet ikke på.
Miljøorganisationer: Brug lige så meget på cykler
En vejforbindelse fra Østerbro til Nordhavnen er blevet til en slagplads for tilhængere og modstandere af en biltunnel under havnen og ned til Amager Fælled. Modstanderne mener, at man undergraver ideen om, at Nordhavnen skal være en bærerdygtig bydel.
Miljøorganisationer peger på, at den knap to kilometer lange tunnel vil beløbe sig til 3 milliarder kroner. Og i løbet af de sidste ti år har cykeltrafikken kun modtaget en milliard kroner. Sådan argumenterer miljøorganisationerne.
Men pensionsselskaberne ser positiv på udviklingen. Det vil også være godt for Refshaleøen, siger man. I alt 145 høringssvar har man modtaget vedrørende tunnelen til Nordhavn.
Dette betyder, at bådhavnen på Svanemøllehavnen skal flyttes
De borgerlige vil ikke have flere jernbaneskinner
Men hvad går det hele op i? Ja de borgerlige tror på grønne selvkørende biler, men de vil ikke hjælpe dem på vej. De vil heller ikke have flere jernbaneskinner. Man ror, at de grønne biler i fremtiden vil køre på et miks af el, brint, gas og traditionelle brændstoffer.
Man er også i tvivl om, hvorvidt letbanen rundt om København ved motorring 3 overhovedet giver en miljøgevinst eller gør noget godt for trængslen.
- Du kan læse de andre artikler i denne serie i vores elektroniske arkiv plus en masse andre artikler om biltrafik. Brug søgefunktionen. Hold øje med vores daglige Facebook-opdateringer.
|
