Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Pendlerne er atter i knibe

Der er ikke mange steder, der er venteværelser. For at få varmen, skal du investere i kaffe. Pendlerne har med det nye takstsystem fået begrænset deres rejsefrihed. Der er ikke mulighed for mængderabat. Pendlerne er gode til at finde smuthuller. Og så foretager Movia en masse ændringer uden at informere kunderne. Unge oplever prisforhøjelser på 87 pct. Høj lyd, hvis dit rejsekort er ved at løbe tør, generer hver tredje passager. Signalkaos har været kendt siden 2014 uden at transportminister har grebet ind. Venstre og Liberal Alliance mener, at det skal være slut med tog som transportmiddel. Kan Kystbanen med 9 millioner passagerer erstattes? Ekstra bevilling på 762 millioner kroner er bevilliget uden om regeringen.

Ingen venteværelse
”Den Gamle Redaktør” var for et stykke tid siden i Birkerød. Et par gamle venner havde aftalt stævnemøde på stationen. Der var annonceret store forsinkelser, og længere nord på var der indført togbusser. Informationssystemet fungerede kun delvist

På Birkerød Station var der ingen ventesal. Det var 7-Eleven, hvor man så skulle investere i kaffe for at få varmen. Informationssystemet var ude af drift, men ”Den Gamle redaktør” var taget afsted i god tid. Så det blev en investering i to kopper kaffe, bare for at holde varmen.

Pendlerne har fået begrænset deres rejsefrihed
Men disse småproblemer er jo ikke noget i forhold til pendlerne. Det nye takstsystem har både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser. De er svære at gennemskue både for pendlere og kontrollører. Pendlerne har fået begrænset deres rejsefrihed og mange er ramt af store prisforhøjelser.

Ingen mulighed for mængderabat
Pendlere fra Gilleleje til København skal betale 16 pct. mere om måneden, hvis de rejser med periodekort, og 49 pct. mere for en billet via Rejsekortet. Metro-, bus- og trafikselskaber har desuden fjernet muligheden for mængderabat på rejser.

Man kan finde smuthuller
Pendlere er gode til at finde smuthuller. Således har folk som dagligt pendler mellem Sorø og Københavns Banegård fundet ud af, at når de bestiller månedskort gennem DOT’ s eller DSB’ s apps, at de månedlig kan spare 250 kroner. Nogle har også fundet ud af, at det er billigere at vælge en mere omfattende rejserute end en kortere rute.

Åbenbart er kontrollørerne ikke inde i det til tider ulogiske system. Og de kan let komme til at udstede forkerte afgifter, fordi de endnu ikke har fået den rigtige uddannelse.

Movia foretog ændringer uden at informere
På 17 strækninger har Movia hævet prisen for rejsen, i fem tilfælde er prisen faldet. I 43 tilfælde har Movia tilføjet zoner, så ”de naturlige rejseveje” er udvidet. I 16 tilfælde har Movia fjernet en eller flere zoner. I ingen tilfælde har man informeret kunderne om dette.

Unge oplever prisforhøjelser på 87 pct.
Unge kan ikke mere købe billige ungdomsbilletter til rejser på Sjælland. Sådanne kan kun købes mellem forskellige takstzoner for eksempel mellem Sjælland og Fyn. Det betyder, at en togtur på 63 kilometer fra Haslev til København er steget med hele 87 pct.

Høj lyd ødelægger turen
Hvis du rejser med Rejsekortet, kan du blive yderligere stresset på rejsen, for nå der er under 50 kr. på dit kort, giver maskinen en høj lyd. Og det er en ret høj lyd. Ifølge en undersøgelse som YouGov har lavet for MetroExpres føler hver tredje sig ”shamet” af denne lyd.

Man har nu ikke tænkt sig at ændre dette fra DSB’ s side. Her mener man, at den høje lyd er en god service og et signal til den rejsende at få tanket op.

Signal – kaos kendt siden 2014
Politikkerne er nu for alvor blevet betænkelig ved DSB’ s nye signalsystem. Dette er blevet yderligere forsinket, og kan først ventes indfaset om syv år. Mange mener, at der skulle være valgt et mere simpelt og afprøvet system. Det gør man for eksempel i Tyskland og Storbritannien.

Man kan jo egentlig undre sig, at loven gik igennem i 2008. Det strider mod alle retningslinjer, som det offentlige har udarbejdet efter talrige it – fiaskoer. Ingen andre lande har endnu gennemført dette system. Den radiokommunikations-standard, som skal bruges til de store banegårde er heller ikke færdig.

Det er også ubegribeligt, at transportministeriet og dermed skiftende transportministre, der ifølge Rigsrevisionen har kendt til de kaotiske forhold siden 2014 uden at gøre noget ved det.

Slut med tog som transportmiddel?
Man kan jo så undre sig over Venstre og Liberal Alliances meldinger om, at det er slut med tog som transportmiddel. Nu skal man ikke mere lave store investeringer her men satse på selvkørende biler.

Kan Kystbanen erstattes?
Kystbanen er med sine 9 millioner passagerer årligt et vigtigt stykke infrastruktur. Tænk, hvis alle disse ville tage bilen? Nej selvkørende biler er ikke en universalløsning. Kystbanen er effektiv, når den fungerer. Men frustrerende, hvis den ikke fungerer. Forsinkelser, overfyldte tog, korte togsæt, der medfører at mange skal stå op er ikke sagen.

Jernbanen fungerer i andre lade, så hvorfor ikke i Danmark?

Ekstra bevilling på 762 millioner kroner.
DSB har skåret mere end to milliarder kroner i værdien af IC – 4 togene. Det betyder at værdien af togene er blevet halveret.

De forbedringsinitiativer man har foretaget sig på disse tog har ikke afspejlet sig i en øget driftsstabilitet. De tilbageværende 77 IC – 4 togsæt vil blive undsat som regionaltog.

Et flertal uden om regeringen har netop bevilliget 762 millioner kroner over to år som skal styrke den kollektive trafik.

Og så er det åbenbart stor interesse på de håndværkertilbud, DSB har parkeret på Fredericia og Tinglev banegårde. 

  • Vi følger den kollektive transport på godt og ondt. Se i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Følg også med på Facebook. Vi har daglige opdateringer.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16