Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overvågning, Aflytning og Hacking (48)

Vi kigger på Danmark og Europol. Følsomme oplysninger havnede pludselig på Skat. 20 pct. af de ældre mellem 65 og 90 år efterlades i digital isolation. Udbetaling Danmark kræver digitalt svar selv om man ikke er tilmeldt digitalt IT. Borgerservice rundt omkring nedlægges efterhånden. Pas på din Smartphone og Samsung Tv. Du kan blive aflyttet Tænk, hvis din selvkørende bil blev aflyttet. Wikileaks har offentliggjort 8.000 filer fra CIA. Forbrugerrådet Tænk har anmeldt Google til Datatilsynet. Selskabet indsamler masser af data.

Danmark og Europol
Dansk politi mister direkte adgang til at søge i Europols registre, ligesom Danmark mister indflydelse på Europols fremtidige udvikling. Vi får stadig vigtig information og analyser fra Europol. Vi vil stadig kunne udstationere politifolk hos Europol.

Danske politifolk skal fremover tage kontakt via Rigspolitiet for at få kontakt. Den direkte adgang mister Danmark fremover. I 2015 søgte Danmark hele 91.000 gange. Så mon ikke adgangen fremover vil besværliggøre det for dansk politi.

Aftalen skal revurderes i 2020 og åbenbart er der en overgangsordning i et halvt år. Der er ingen aftale, hvis Danmark melder sig ud af Schengen-samarbejdet.

Følsomme oplysninger på Skat
En fejl bevirkede, at danske CPR-numre med tilhørende skatteoplysninger pludselig var tilgængelige for uvedkommende på Skats hjemmeside. Det er fuldstændig uacceptabelt for Skat, hvis den enkeltes borgers oplysninger har været synlige for andre end dem selv.

20 pct. efterladt i total isolation
I Danmark har staten efterladt 20 pct. af alle borgere mellem 65 og 90 år, og også en del yngre mennesker, i total isolation ved at kræve, at alle oplysninger og al kommunikation mellem borgere og myndigheder skal ske digitalt.

Udbetaling Danmark kræver digitalt svar
Selv Udbetaling Danmark kræver digitale svar fra borgerne, der er frameldt digital post. Er man ikke online, er det ligeledes umuligt at melde flytning til folkeregistret eller ændre sin postadresse hos PostNord. Meddelelse pr. alm. Brev anerkendes nemlig ikke. Folk er mod deres vilje blevet stavnsbundne.

Borgerservice nedlægges
Al information i hverdagen fås næsten også nu kun på nettet. Banken er også ved at være digital uden kundeservice. Din personlige service er erstattet med en hæveautomat på gaden.

I starten var Borgerservice de ældres redning men ak, de er efterhånden blevet lukket ned. For Danmark er blevet en digital nation. Borgerne kan skaffe sig svar på alt på nettet. Hvorfor skal man behandle folk værre som forbrydere, bare fordi de er født i en anden tid.

Du bliver aflyttet på et Samsung Tv
En Samsung SmartTV kan muligvis overvåge dig. Bestemte modeller er udstyret med mikrofon og koblet til internettet. Og så er det muligt for udefrakommende at hacke sig ind og lytte til samtaler i din stue.

Pas også på smartphone
Din bærbare computer er også udstyret med en mikrofon-og med en webcam, så skal du måske passe lidt på. Din smartphone er heller ikke sikker. Får hackere adgang, kan de følge med i, hvad du laver med kamera og mikrofon.

Forskellige programmer som Siri, Contani Og Alexa arbejder alle sammen for store kommercielle virksomheder. Disse programmer ved hvilke, ting du søger efter.

Flere og flere laver legetøj, der er koblet til nettet. En ny version af Hello Barbie indeholder et helt hus, som dit barn kan snakke med.

Hvis nu din selvkørende bil bliver hacket
De nye biler er også interaktive. Smart er det også, at du kan lytte til Sportify og få live opdateringer på trafiksituationen. Men det betyder også at ondsindede hackere kan få adgang.

Tænk dig, at køre rundt i en selvkørende bil, der blev hacket! Men tænk engang, køleskabe, der fortæller, hvornår der skal købes mælk. Vaskemaskiner, der kan sende besked, hvornår der er tid til service. Eller hvad med kaffemaskiner, der tændes med mobilen.

Wikileaks har offentliggjort 8.000 filer
Wikileaks har offentliggjort 8.000 filer og dokumenter, der ifølge organisationen tilhører det amerikanske efterretningsvæsen CIA. Det er software, der kan aflytte Samsung Tv. CIA skulle have fundet sikkerhedsfejl på Samsung, HTC og Sony. De har desuden oprettet en enhed, der skulle give adgang til kamera og lokalitet på iPhones og iPads.

Google indsamler masser af data
Har du en android-smartphone hører du blandt de flere end en million danskere, som Google indsamler og gemmer personlige oplysninger om i ubegrænset tid. Det betyder at detaljeret data som f.eks din søgehistorik samt oplysninger om, hvilke adresser du har opholdt sig på hvornår og hvor længe gemmes i årevis.

Anmeldt til datatilsynet
Ifølge Forbrugerrådet Tænk og flere eksperter er denne indsamling af data urimelig og uden saglig begrundelse. Rådet har derfor meldt Google til Datatilsynet. Indsamlingen af alle disse data foregår i det skjulte.

Dette var, hvad vi havde valgt at bringe til dig denne gang. Du kan læse de andre artikler i denne serie i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Kig også i vores daglige opdateringer på Facebook.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16