Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Romaer rydder ikke op efter sig

Det pynter bestemt ikke i landskabet. De er på Dronning Louises Bro, foran kirker på Nørrebro og i nogle af vores parker. I Folkets Park er de ikke velkommen. Der bliver deres ejendele brændt. Og efter at politiet har været der, kommer de igen. Politiet kan ikke bare udvise dem. Overborgmesteren har bedt regeringen om hjælp. Lars Løkke og Søren Pape har lovet hasteindgreb. Det kræver europæisk enighed at klare problemet. Men EU forlanger at romaer skal integreres. I København er der forlangt beskyttelsespenge og overfald. Romaerne lever af københavnernes affald. Kirkens Korshær mener, at det er tale om heksejagt. Dengang sendte vi tiggere og stoddere til at arbejde for kongen, senere i arbejderhuse.

Det pynter ikke i gadebilledet
Hver dag må viceværter, kirketjenere, kommunale folk m.m. rydde op efter Romaer, tiggere m.m. eller som man også kalder dem – Gadesovere. Jo, der er forskel på dem. I kategorien er også hjemløse, som har været der hele tiden. Disse føler sig nu truet af Romaerne, der forlange beskyttelsespenge.

Men det er omstrejfende flaskesamlere, der slår lejr midt i byen, ja også på Nørrebro. Her har beboere opdaget dem inde i gårde. Og også foran plænen ved Skt. Johannes Kirken finder vi dem.

På Nørrebro og andre steder er der lejre fuld af skrald, madrester og andre efterladenskaber. Det pynter bestemt ikke i bybilledet. Mange steder er det direkte uhumsk. Og det skaber utryghed i gadebilledet.

Det flyder med skrald, papkasser, tøj, flasker og ikke mindst tis og lort. Og det lugter ikke særlig godt.

Det er nok ikke kun i Trinitatis Kirken, at personalet bliver tilbudt at blive vaccineret mod hepatitis. Her skal de også hver morgen rydde op efter, at romaer har brugt området foran kirken som soveplads og toilet.

De kommer igen
Efter en cykeltur over Dronning Louises Bro kunne undertegnede observere, at en gruppe romaer igen havde taget plads. Det er kun få dage siden, at der her sidste gang blev ryddet.

For et stykke tid siden blev bodeholder fra Nørrebro Handelsforenings loppemarked beskyldt for, at have gjort ting og sager inde på Assistens Kirkegård. Men det viste sig at være romaer.

Politiet kan ikke bare udvise dem
Man skulle tro, at politiet kunne stoppe dette uvæsen ved hjælp af Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoner og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger. I forvejen er det forbudt at tigge iflg. Dansk lov. Men denne paragraf bliver ikke anvendt så hyppigt.

Men politiet har da også været flittig med at rydde lejre og give bøder på 1.000 kr. Der er er også blevet sendt romaer hjem i enkelte tilfælde.

I år har Københavns Politi ryddet 25 romalejre og rejst 84 sigtelser. Det er en bekendtgørelse fra 1. april som har givet politiet større beføjelser til dette.

I hele 2016 modtog Københavns Politi 355 anmeldelser om lejre. Allerede i år har man været oppe på 120 -125.

Men egentlig kan politiet kun stresse dem, for de bliver som det er nu nødt til at løslade dem igen. Man kan ikke uden videre udvise dem.

Overborgmesteren har bedt regeringen om hjælp
Overborgmester Frank Jensen har bedt regeringen om hjælp, så man ved hjælp af jura, kan få løst problemet. I 2014 havde Københavns Politi sigtet 37 i sager om betleri. Dette tal var i 2016 steget til 230 sager.

Samtidig er antallet af anmeldelser for lommetyverier steget til hele 22.488 og antallet af tricktyverier steget til 733 sidste år.

EU-borgere, der kommer til København for at bo på gaden burde kunne udvises, selv om der er fri bevægelighed i EU, mener overborgmesteren. Endvidere bør det ikke være Københavns Kommune, der skal betale for disses hjemrejse, mener overborgmesteren.

En EU-borger har i dag tre måneders opholdstilladelse og borgerret, når han/hun ønsker at søge job eller opholdstilladelse i Danmark. Men EU kan ikke bare lave regler, der gælder for enkelte grupper. Dette er i strid med grundlæggende EU-rettigheder.

Allerede i november foreslog overborgmesteren, at man ændrede pantsystemet, så det ikke var attraktivt for østeuropæer til at komme til København for at samle flasker. Frank Jensen mener også, at regeringen er alt for langsommelig i deres reaktion og handling.

Lars Løkke og Søren Pape lover hasteindgreb
Denne beskyldning blev afvist af Søren Pind. Denne havde nemlig tidligere fremsat et forslag om, at der skulle gives14 dages ubetinget fængsel for betleri. Men dengang gik Socialdemokratiet imod. Men som Søren Pind også så rigtig siger, så skal man ikke kalde dette for ”Roma-love”. Det handler ikke om bestemte racer, religioner eller kulturer.

Men Frank Jensen fik dog noget gennemført, for Lars Løkke Rasmussen bebudede, at regeringen i denne uge vil fremsætte et straks-indgreb over for romaer. Og det er 14 dages fængsel for ”utrygskabende tiggeri”.

Det var ellers ikke meget hjælp at hente fra den politiske ordfører for Venstre i Borgerrepræsentationen, Cecilia Lonning-Skovgaard. Hun mente, at Frank Jensen ikke bare kan sende regningen videre til regeringen.

Justitsminister Søren Pape har bedt sit ministerium om at finde løsninger på problemet. Myndighederne skal samarbejde for at få løst det.

Det kræver europæisk enighed
Men overborgmesteren savner også et konkret initiativ over for gadesovere. Han har ikke fået svar på, om man vil gøre noget ved opholdstilladelse for gadesovere. Frank Jensen vil have, at Lars Løkke rejser problemet overfor sine europæiske kollegaer.

Men hvis det skal løses på europæisk plan, så tager det tid. Og det kan man nok ikke vente på i København og Nørrebro. Jo længere man venter des større bliver problemerne.

Beskyttelsespenge og overfald
Hjemløse i København bliver opkrævet beskyttelsespenge for at sove sikkert på gaden. Taksten er på 500 kroner. På Christianshavns Torv opstod der forleden tumult, da to grupper røg i totterne på hinanden. Og det er bestemt ikke første gang at danske og udenlandske hjemløse er røget i totterne på hinanden.

I Folkets Park blev hjemløse afrikaners ejendele brændt. Der er nu etableret en indsamling for at hjælpe disse.

Fattigdom overalt i Europa
Fattigdom i Europa er efterhånden et stort problem og det er ikke kun København, der oplever det. Det er et nationalt og internationalt problem, som regeringen må tage ansvar for, mener overborgmester Frank Jensen.

De lever af københavnernes affald
På Nørrebro og i det øvrige København er det langt fra alle, der har sympati for romaerne. Disse bliver efterhånden mødt af tilråb med, at de skal smutte hjem. De bliver mødt med foragt. Romaerne lever af københavnernes efterladenskaber, flasker som er smidt på gader og i parker. Maden finder de i skraldespande. Måske er det den kommende Roskilde-Festival, der har fået så mange romaer til hovedstaden.

EU mener, at vi skal integrere romaerne
Romaernes livsstil, tiggeri og fattigdom vækker afsky overalt i Europa også derhjemme i Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Spanien og Frankrig hvor de meste kommer fra. Man gør alt for at slippe af med dem.

Men fra EU lyder budskabet, at medlemslandene skal stoppe diskriminationen og integrere romaerne. EU har igen og igen løftet pegefingeren. Men de 10-12 millioner romaer møder fordomme, intolerance, forskelsbehandling og udstødelse i deres hverdag. Halvdelen af romaerne mellem 6 og 24 år går ikke i skole. Kun 30 pct. af dem har betalt arbejde.

Det er tydeligt, at der er forskel på hjemløse og hvem københavnerne vil støtte.

Kirkens Korshær: Det er heksejagt
Hos Kirkens Korshær mener man, at hårdere straffe til tiggere er heksejagt. Og de forsvinder ikke af den grund. Man siger desuden, at det endnu ikke er ulovligt at være hjemløs i Danmark. Her mener man, at vi skal byde ind med et minimum af menneskerettigheder. Desuden skal vi gøre en indsats for at forbedre forholdene for dem i deres hjemland.

Byg for kongen og send dem i arbejdslejr
Ja her på siden har vi i vores lokalhistoriske beretninger fortalt om, at man fra hele landet indsamlede stoddere og tiggere som så skulle lave befæstningsarbejde i København. Og det var også ofte slotsarbejde man blev sat til omkring 1600-tallet. Allerede 100 år tidligere var stoddere og tiggere blev sat under skærpet bevogtning.

Ladegårdslemmer har vi også hørt om. De blev befalet til at arbejde i et arbejderhus, ja man havde også begrebet tvangsarbejderanstalt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16