Sommerfest for medlemmer. Vi overvejede politianmeldelse. Problemer for de handlende. Detailsalget steg i april. En dyster fremtid for detailhandlen. En dårlig opfordring i Berlingske. Det går ikke godt i WestMarket. Bliver Fakta den næste? Blodrøde tal hos Dagrofa. Discountkunder skal selv scanne ind. Matas vil gerne øge omsætningen. Dansk Supermarked slipper forbindelsen til Mærk. Det bliver sjusket med økologiske varer. Virker Loyalitetsordninger? Det og meget mere i vores nyeste besøg.
Sommerfest for medlemmer
Der er udsendt indbydelser til alle vore medlemmer. Vi holder en lille sommerfest med god musik, mad og drikke. Hermed følger vi foreningens traditioner. Vi sprang over sidste år. Til gengæld fik vi en jubilæumsfest. Husk nu at tilmelde dig, hvis du er medlem.
Konference omkring fremtiden for Nørrebro og Nordvest
Vi er blevet om at medvirke i en konference omkring Nørrebro og Nordvest’ s fremtid. Det foregår til september. Selvfølgelig vil vores oplæg senere blive bragt her på siden
Overvejede politianmeldelse
Vi har stor fremgang på vores hjemmeside og Facebook. Flere og flere ser vores skriverier. Men ikke alle synes om vores skriverier. På et tidspunkt var der trusler af en karakter, hvor vi overvejede politianmeldelse. Der var ikke kun mod specifikke personer men også mod ”medlemsbutikker i Nørrebro Handelsforening”.
Vi har en fornemmelse, at folk gerne vil sætte os i kasser m.h.t. hvilken holdning vi har. Men nu er forholdene som bekendt aldrig sort/hvid.
- Hvis du kritiserer Ungdomshuset er du højreorienteret
- Hvis du roser Ungdomshuset er du venstreorienteret
- Hvis du kritiserer Romaerne er du højreorienteret
- Hvis du mener, at Romaerne skal hjælpes er du venstreorienteret
- Hvis du kritiserer Distortion er du højreorienteret
- Hvis du mener, at Distortion skal fortsætte som nu er du venstreorienteret
- Hvis du kritiserer trafikplanlægningen i København er du højreorienteret
- Hvis du roser alt hvad Københavns Kommune gør for trafikken så er du venstreorienteret.
Problemer for de handlende
Landskronagade på Østerbro har været lukket i temmelig lang tid. Det er i den grad gået ud over de handlende. Mange af dem er nu lukningstruede. Men ingen vil tage et medansvar. Det var ligesom dengang, da Nørrebrogade skulle bygges om. Dengang blev der heller ikke givet kompensation.
Mange virksomheder fortæller, at de har mistet mellem 50 og 60 pct. i omsætning. Byggearbejdet i Landskronagade er flere gange blevet forsinket. Men ligesom dengang på Nørrebrogade har myndighederne været ligeglade med kompensation. På Nørrebrogade drejede det sig om indskrænkninger i trafikken.
Arbejdet i Landskronagade har været i gang i over et år. Det drejer sig blandt andet om skybrudssikring.
Da der var problemer med Ungdomshuset, fik Cafe Saxons på Jagtvej lige ved siden af kompensation. Men virksomheder, der mistede omsætning, fordi sideveje blev spærret fik ingen godtgørelse.
Voksende antal spisesteder på Nørrebro
Har du lagt mærke til, at der er kommet et stigende antal spisesteder på Nørrebro. Borgerne i Region Hovedstaden er nemlig de bedste i landet til at tage på restaurant, café, burgerbar, pizzeriaer eller et af de mange andre tilbud.
Landbrug og Fødevarer har lavet en undersøgelse, der viser, at 26 pct. i hovedstade spiser ude minimum en gang om måneden. I de andre regioner er det kun 11-15 pct., der gør dette.
Detailsalget steg i april
Detailsalget steg med 0,3 pct. i april. Set over de sidste tre måneder steg salget med 0,5 pct. Fremgangen er godt for virksomhederne.
De kloge ser en fremgang i forbruget på hele 5 pct. samlet set i 2017 og 2018. Dette vil også øge beskæftigelsen.
En dyster fremtid
E-handelen er kommet for at blive. Den vil vokse de yderligere år. I dag går 2 pct. af dagligvarehandelen og 20 pct. af udvalgsvarerne via Nettet. Men dette kommer til at se helt anderledes ud i 2030.
Hvis e-handelen udvikler sig således at 6 pct. af dagligvarehandelen og 20 pct. af udvalgsvarerne går gennem e-handel betyder det i første eksempel at:
Byer med mere end 20.000 indbyggere vil fortsat have fysiske butikker. Her vil være en række fysiske butikker bestående af både dagligvarehandel og udvalgsvarer. Også byer med under 12.000 indbyggere vil fortsat have en relativt attraktiv dagligvarehandel men et stærkt reduceret udbud af udvalgsvarer.
Det vurderes, at bymidten vil blive yderligere koncentreret. De beliggenheder, der nu betegnes som middelgode vil nok blive betegnet som vanskelige steder at drive detailhandel fra. Mange lejemål vil reelt blive uanvendelig.
Man forventer i andet eksempel, at i 2030 vil 15 pct. af dagligvarerne og 50 pct. af udvalgsvarerne gå gennem e-handelskanaler. Dette betyder, at der kun i byer med 30.000 indbyggere vil være betydelige butikker med udvalgsvarer.
Det er her som minimum tale om et relativt standardiseret udvalg inden for f.eks optik, køkkenudstyr og guld og sølv samt en række butikker inden for dame- og herrebeklædning.
Handlen vil blive koncentreret i bymidten i de større byer. Eventuelle aflastningsområder omkring de større byer udbygges.
En dårlig opfordring i Berlingske
I forbindelse med, at Bog & Ide er gået frem, bl.a. fordi de har satset mere på bøger, kommer Berlingske med nogle finurlige betragtninger. Her fortæller man, at man i en række fysiske boghandler næppe kan se bøgerne for kuglepenne, lykønskningskort og spil.
Klummeskriveren savner boglader i København ligesom Foyles. Og så fortsætter man, at man sagtens kan undvære den fysiske boghandel. Man får flere oplysninger på nettet som i bogladen. Ja man får mere, end hvad den dygtige og engagerede boghandler m/k kan præstere. At undvære den fysiske boghandler kræver sådan set bare, at man er i stand til at manøvrere rundt på nettet.
Inden for en overskuelig årrække bliver boghandlere lige så sjældne som ismejerier og posthuse ”men så går det nok alligevel alt sammen”
- Den fysiske bog trives og heldigvis for det, men den behøver ikke en fysisk boghandel for at gøre det. Det er på en måde også en ganske herlig nyhed.
Man må da håbe, at branchen reagere på den opfordring, at man skal droppe den fysiske boghandel.
Det går ikke godt for WestMarket
Fire måneder efter åbningen, er otte steder lukket, mens ti andre står tomme. Utilfredsheden med ledelsen har været stor. En enkelt udlejer har på fire måneder mistet 400.000 kr. Flere har kaldt markedsføringen for amatøragtig.
Nu skal belysningen og indretningen ændres. Og nu skal den døde detailhandel genstartes.
Men egentlig burde man satse på, at kunden får en oplevelse.
Bliver Fakta den næste?
Først valgte Kiwi at lukke, så måtte Aldi lukke 32 butikker. Nu diskuteres det så, om Fakta bliver de næste. Men vi får så i tilgift nogle flere Spar og Meny-butikker.
Dagrofa har meldt ud, at de har købt et øko-landbrug Grambogård, der fremstiller kvalitetskød. Er det kvalitet og dyrevelfærd, der nu er på vej frem?
Vi har fem discountkæder tilbage og det er:
- Netto 455 butikker
- Fakta 406 butikker
- Rema 1000 280 butikker
- Aldi 188 butikker
- Lidl 98 butikker
I 2016 kostede Fakta-kæden Coop 100 millioner kr. Der blev lukket 27 tabsgivende butikker og hele 173 butikker er blevet moderniseret.
Aldis underskud var i 2016 243 millioner kr. Tabsgivende små butikker på de forkerte placeringer blev lukket.
Flere konkurrenter har budt på mere end 80 butikslejemål som Dagrofa har til salg.
Blodrøde tal i Dagrofa
Dagrofa fik i regnskabsåret blodrøde tal på 655 millioner kroner. Dette skyldtes i høj grad Kiwi. Når afviklingen af Kiwi er overstået vil Dagrofa stå tilbage med et milliard tab fordelt over to år.
Meny omsatte for 18,6 milliarder kroner. Det er 1,3 milliarder kroner mindre end året før. Resultatet før afskrivning er sølle 53 millioner kroner.
Der er ellers også investeret massivt i Kiwi uden at den forventede gevinst er indtrådt.
Discountkunder skal selv scanne ind
Coop Danmark indleder nu en offensiv. Senere i år vil dagligvarekoncernen lade discountbrugerne selv scanne varer ind med deres mobiltelefon. Og i løbet af 2018 skal det system være rullet ind i koncernens 410 Fakta-butikker.
Netop smartphones, scanning og nye betalingsformer spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens dagligvarebutikker. Coop har gennemført forsøg i diverse butikker.
Bip & Betal hedder systemet. Koncernen vil også lancere en ny medlemsapp, der kan bruges til eksempelvis betaling. Et sådant system giver fordele for koncernen på længere sigt i form af mindre omkostninger. Men det primære for koncernen er at udvikle sig i takt med den digitale udvikling.
Også de andre spillere på markedet er i gang med nye digitale løsninger.
Løgimose Meyers skal levere mere til Netto
Løgimose har lanceret 600 nye produkter gennem de ni år, som de har samarbejdet med Netto. Gennem det næste år regner man med, at der bliver udviklet 50 nye produkter. Det er især færdigretter, som der er bud efter. Omsætningen hos Løgimose Meyers steg i 2016 med 8 pct. men egenkapitalen faldt.
Matas vil gerne øge omsætningen
Matas vil gerne øge omsætningen. De har siden 2013, hvor de blev børsnoteret ligget på lidt under 3,5 mia. kr. Flere forsøg på at skabe vækst er slået fejl.
Sidste år kom der 55 nye Normal-butikker til. Og dette har betyde, at Matas har måttet kigge på prisen. Nye ideer med at butikker kan leje sig ind i Matas er på vej. Man mener at disse nye koncepter kan tiltrække flere kunder.
Dansk Supermarked slipper forbindelsen til Mærsk
Nu er alt tilrettelagt så Sallings Fod kan købe de sidste aktier i Dansk Supermarked af A.P. Møller- Mærsk. Efter den store handel har Mærsk ejet de sidste 19 pct. Pengene skal komme fra Dansk Supermarked selv. De har ellers nok at skulle bruge pengene til. Og det er en modernisering af Netto, en e-handelsoffensiv i Bilka kaldet Bilka to-Go. Dansk Supermarked prøver også at samle dansk e-handel til kamp mod Amazon, hvilket eksperter ser som noget nær en umulig opgave.
Der bliver sjusket med økologiske varer
Der blev solgt for hele 7 milliarder kroner økologi i danske supermarkeder i 2015. Efterhånden er økologi oppe på 10 pct. af det samlede salg. Det er især inden for varegrupperne frugt, grønt, ost, æg og mælk at økologi er populært.
Men masser af disse varer lever ikke op til reglerne om mærkning. Kontrolkoder er fejlagtige og menigsløs.
Fødevarestyrelsen opfatter det som småtingsafdelingen. Og det kan jo undre. Hver eneste fejl er en form for tillidsbrud Coop, der står for 50 pct. af det samlede øko-salg i Danmark har langt fra styr på mærkningen.
Virker Loyalitetsordninger?
I Danmark har cirka 75 pct. af forbrugerne kundekort. Man har i gennemsnit fem kort. Men det er ganske få, der bruger dem. Der er kun plads til få i pengepungen. Typisk bruger man kort til de butikker, hvor man kommer ofte.
Butikkerne lurer på hinanden og kopiere i stigende grad hinanden. Man forventer at kunderne er loyale. Men ofte glemmer man at være loyale over for kunderne. Man er aldrig for ivrig at give nye kunder fordele, og så glemmer man de gamle kunder. De unge kunder stiller større krav på tid og udvidet service. Personlig kontakt er meget vigtigt for dem.
Det skal være smertefrit og let at handle både online og fysisk i webbutikkerne. 52 pct. går efter servicen (og oplevelsen) mens 47 pct. går efter prisen.
Man skal nok finde frem til nye former for service i butikkerne, som kan give kunderne noget andet, end det de kan give noget andet, end det de kan få på nettet. Forventningerne er høje hos forbrugerne og de bliver ikke mindre.
Udfordringerne er at skabe en dyb autentisk og tilpas personlig oplevelse, der gør butikkens varer skræddersyet eller i det mindste meget mere relevante for forbrugerne.
Husk, at du dagligt på vores Facebook kan se nyheder i detailhandlen. Vi besøger hver måned detailhandlen. Du kan se alle de andre artikler inde i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Vi er frygtelig tilbage i juli måned. |
