Der blev bygget 4.300 nye boliger i København i 2016. Vi kigger på, hvad man kan få for 4 millioner kr. 12.338 venter på en ungdomsbolig. Vil du bo i Carlsberg-byen. Det er svært at gennemskue den demokratiske proces i byplanlægningen. 2.700 lejligheder er uden bopælspligt. Der skal god indtægt til, for at bo her. Hvad koster en lejlighed på 85 m3? Hvor er de små lejligheder på 50 m3? Der har dannet sig en usynlig bymur, der holder de lavestlønnede ude af byen. Og dette går ud over sammenhængskraften. En LO-familie må tage takke med en omegnskommune. Men hvem er disse københavnere, der har råd til at bo her. De er veluddannede og venstreorienteret. De fleste er magistre og journalister.
4.300 nye boliger i 2016
Kraner knejser over København. Sidste år blev der sat ny rekord i boligbyggeri. Hele 4.300 nye boliger blev det til.
Det er imponerende med alt det boligbyggeri, vi ser i København. Men husk også lige fællesområder. Men noget af nybyggeriet er præget af butiksløse strækninger. Og dette dræber i den grad gaderummet.
Hvad kan du få for 4 millioner kroner
Tilflytningen til København gik i stå i 2005, men nu er det gang i den. Der kommer 1.000 nye beboere hver måned. Men man glemmer lige at fortælle, at mange også fraflytter. I 2016 valgte 1.721 københavnere at slå sig ned i Hvidovre. Her kunne mange erhverve sig et hus for de penge, som de fik ved at sælge deres lejlighed inde i København. Hvad kan man få for 4 millioner kroner. Ja i København kan du få 117 m2:
- I Høje Taastrup kan du få 210 m2
- I Rødovre kan du få 164 m2
- I Hvidovre kan du få 165 m2
- I Gladsaxe kan du få 139 m2
13.238 venter på en ungdomsbolig
Inden år 2027 er 100.000 flere indbyggere kommet til København. Og dette betyder, at ikke alt nybyggeri eksempelvis behøver at have tre altaner. Langt fra alle tilflyttere har råd til det eksklusive byggeri, som forekommer i dag. Men blandt de udlændinge, der kommer er sikkert mange, der er på ekspertlønninger.
10.000 vokser byen med om året. Halvdelen er fødselsoverskuddet.
Tænk engang i 2016 voksede ventelisten på en ungdomsbolig i København til 13.238. Problemet i København er også, at når man i den private sektor modernisere lejligheder, så vokser prisen med op til 70 pct. Ja det siger Lejernes Landsorganisation (LLO).
Containere og 50 m2 er ønsket
Man behøver vel heller ikke at bygge så stort, som man gør. Mon ikke, at der vil være stor efterspørgsel på ejerlejligheder på 50 kvadratmeter med et beskedent køkken og badeværelse. De ville gå som varmt brød.
Den fremtidige boligplanlægning skal nok indeholde meget mere kreativitet og ikke mindst mere tempo. De unge kan sagtens bo i en container, der indeholder det mest nødvendige. Det skal bare være til en pris, som de unge kan betale.
Mere alsidigt byggeri, tak
Og så vil det nok være i mange københavners ånd, at byggeriet langs havnefronten bliver mere alsidigt. Det er ikke kun størrelsen på fortjenesten af grundsalget, der skal være afgørende.
Kom nu i gang uanset opad, ved siden af eller på vandet. Flere forskelligartede boliger skaber mere mangfoldighed og så undgår vi boligbobler.
Vil du bo i Carlsberg-byen?
Se engang Bohrs Tårn på Carlsberg med priser på et tocifret millionbeløb. Men ellers kan du få 42 kvadratmeter for 2,5 millioner kroner. Men som man siger på Vesterbro:
- Cafe Latte segmentet har jo penge nok, så lejlighederne skal nok blive solgt med raketfart.
Standard-kvadratmeterprisen ligger på cirka 43.000 kr. pr m2 Men du kan også komme op og betale en pris på 80.000 kr. pr. m2.
En toværelseslejlighed i Ottillia Hus koster 3.195.000. Eller hvad med en fireværelses lejlighed i Bohrs Tårn på 169 kvadratmeter til 9.695.000 kr.
Man kan ikke gennemskue den demokratiske proces
Inde i Indre By omdannes selv tørrelofter til dyre ejerlejligheder. Og man har ind imellem indtrykket af, at kapitalfonde, pensionskasser og multinationale virksomheder i dag har en magt, der kan tryne bystyrets demokratiske organer.
Man har også indtryk af, at et flertal ofte har opgivet at håndhæve egne principper-bevarende sanering, parkpolitik, boligpolitisk ligestilling m.m. Private udlejningsejendomme handles til svindlende priser. Andelsboligerne nærmer sig ejerboligerne i pris. Rigmænd søger boliger uden bopælspligt. Det kan være svært at gennemskue den demokratiske proces.
2.700 boliger uden bopælspligt
2.700 boliger i København står uden bopælspligt og ofte ligger disse boliger langs havnekanten. Disse projektlejligheder bliver selvfølgelig også annonceret som ”uden bopælspligt”.
I alt er 4,5 pct. af alle ejerlejligheder i Indre By uden bopælspligt. Det tilsvarende tal for den vestlige del af Amager er 4,1 pct. I ejendommene langs havnen har der op imod halvdelen af lejlighederne aldrig været tilmeldt en folkeregisteradresse, selvom byggerierne har stået færdige i flere år.
Hvis der aldrig har været tilmeldt en folkeregisteradresse på en bolig, hvilket eksempelvis er tilfældet ved nybyggeri, kan kommunen ikke stille krav om, at boligen skal bruges som helårsbolig. Først den dag, at der bliver tilmeldt en folkeregisteradresse så fanger bordet.
Pas nu på, at byen ikke bliver for pæn. Der skal også være plads til det skæve rum. Vi er jo ikke alle ens.
Du skal have en god indtægt for at bo her
Fire nybyggerkvarterer i København udmærker sig i dag ved at have en kvadratmeterpris på 50.000 kr. Dermed skal en familie tjene over 1,1 million kroner for at købe 80 kvadratmeter. Men her skiller Ørestaden sig ud. For her ligger kvadratmeterprisen kun på omkring 33.000 kr.
Du kan købe en 80 kvadratmeter stor ejerlejlighed i Ørestaden, hvis man har en familieindtægt på 730.000 kr.
I Nordhavn ligger prisen på 53.000 kr. Lige efter følger Carlsberg-byen med 50.000 kr.
Prøv engang, at se den flotte film om Carlsberg Byen. Her er smukke billeder af smukke mennesker som bor med lækkert lysindfald og dyre designmøbler. Det er eksklusive boliger, der bygges.
Endnu er her ikke kommet skæve kulturinstitutioner her. Der er kommet to supermarkeder. De fattigste københavnere er trængt ud. De ressourcestærke beboere flytter til. Der bygges nyt, dyrt og højt. Hvorfor er det altid med profit som pejlemærke?
København burde være for folk med forskellig indkomst, butikker og kulturliv. Pas nu på med ensretningen.
Hvad koster en lejlighed på 85 kvadratmeter?
Hvis nu vi vil købe en lejlighed på 85 kvadratmeter I Købehavn, hvor meget skal vi så give i dag? Vi kigger på Realkreditrådets statistik, som er beregnet på lejligheder solgt i perioden 3. kvartal 2015-2. kvartal 2016. Så mon ikke prisen er steget en del:
- København K 3.745.000
- Frederiksberg C 3.575.000
- Vesterbro 3.400.000
- Østerbro 3.362.000
- Frederiksberg 3.525.000
- Nørrebro 3.170.000
- Sydhavnen 2.882.000
- Amager 2.716.000
- Valby 2.485.000
- Nordvest 2.387.000
- Vanløse 2.384.000
- Brønshøj 2.057.000
Priser i himmelflugt
Hvis du er så heldig at eje en treværelses lejlighed i København, kan du være så heldig, at når du kommer hjem fra en tre ugers ferie, ja så er den steget 10.000-15.000 kr. i værdi. Mange har givet udtryk for bekymring om prisernes himmelflugt.
Ejerlejligheder i København er på ganske få år blevet 60 pct. dyrere.
De købere, der kan er villige til at betale mere og mere for en lejlighed. Og der er en enorm efterspørgsel.
I Sydhavnen er lejlighederne i de senere år blevet 10,4 pct. dyrere.
Er 9.000 kr. i leje billigt?
De almene boliger, der bygges nu, har en husleje cirka 40 pct. under hvad en tilsvarende privat bolig ville koste. Det vil sige, at en toværelses bolig ligger på cirka 5.000-6.000 kroner. En treværelses ligger på 8.000-9.000 kr. Så kan man i dette tilfælde spørge sig selv om, det er billigt.
Ofte er nybyggerier præget af for store ejendomme og så vokser lejen så meget, at lavtlønnede ikke kan betale det.
Antallet af børnefamilier er steget
Antallet af børnefamilier i København er steget med 35 pct. i løbet af de sidste 35 år. Det svarer til, at der i dag bor 19.000 flere familier med børn i byen. Dette betyder, at der fortsat er behov for at bygge boliger, skoler og daginstitutioner og grønne områder.
Men nu er det jo ikke noget der er værre end statistikker og tal, for dette kan man manipulere med. Flere ejendomshandlere fortæller at børnefamilier søger ud af København for en tilværelse i provinsen eller forstæderne. Her er det god plads til både vovsen og Volvoen.
Der bliver mindre plads. Københavnerne må nøjes med mindre kvadratmeter. I planlægningen af nye lejligheder forsøger man at minimere gangarealerne. Og så behøver et børneværelse ikke at være på 16 m2.
Hvor er de små boliger?
Siden 2010 er antallet af boliger på under 50 m2 faldet relativt meget i København. Disse boliger er eftertragtet af singler og dem, der måske har så høj en indkomst. Hos ejendomsformidlerne kan man også mærke stigende efterspørgsel på de små boliger. Hvorfor bygger man ikke efter det, der bliver efterspurgt?
Når priserne er høje flytter man. Når priserne er lave bliver man boende. En nybygget 3- eller 4 værelses lejlighed i hovedstaden har færre kvadratmeter end for 20 år siden.
Der bliver skabt en usynlig mur
Der er kommet 36.000 flere internationale københavnere, og de kommer fra USA, Italien og Tyskland. Og det er faktisk Amager Vest, der inden for de seneste 12 år har oplevet størst befolkningstilvækst. Bydelen er vokset med hele 46 pct.
Boligmassen i København er i stigende grad dommineret af dyrere boliger. Bagsiden er højere boligpriser. Dette skaber en usynlig bymur, der holder mange ude. Man mangler 40-50 m2 lejligheder til 4.500 kr. om måneden i husleje.
Det går ud over sammenhængskraften
Det er uheldigt med rigmandsghettoer. Det går i den grad ud over sammenhængskraften i byen. Det er vigtigt, at børn fra gode kår kommer sammen med børn fra mindre gode kår. Det skaber forståelse for hinanden.
LLO har beregnet, at der på landsplan mangler hele 243.000 boliger. Og en stor del af disse er billige boliger. Men nybyggeri er dyrt.
I København har man ellers bebudet, at en fjerdedel af al byggeri i Nordhavn er almen byggeri. Det er jo i sig selv ganske sympatisk. Men kigger man efter så kommer det almene byggeri ikke til at ligge så attraktivt. Når man virkelig mener, at folk skal blandes, så handler det også om, hvordan man mikser boligerne.
København er lukket for en LO-familie
Nej København er ikke mere det lidt mørke arbejderkvarter, som det var for 30 år siden. De dyrere boligområder i byen presser de almindelige københavnere ud af byen. Man burde ændre planloven så en større del af byggeriet bliver almen boliger, ellers vil der opstå alt for mange velhaver-ghettoer i byen. Procentsatsen skal op på 50 pct. i det almene boligbyggeri er det plads til alle. Her trives mangfoldigheden.
Vil en almindelig LO-familie med to børn bosætte sig i København i en 130 m2 bolig, ja så er det i dag umuligt, hvis de vil købe deres eget. I Hvidovre, Vallensbæk, Ballerup og Tårnby Kommune vil de måske kunne få råd til 95 m2.
Måske kan man få 60 m2 i København, men for de samme penge kan man få 140m2 i Korsør. Disse forhold fører til endnu mere pendlertrafik enten med den kollektive trafik eller i egen bil, hvis man har arbejde i hovedstaden.
Hvem har råd til at bo i København?
Men hvem er det så, der har råd til at bo i København. Ja vi kigger lidt på københavneren
Bedre uddannet og venstreorienteret
Københavneren er blevet bedre uddannet. Han er blevet yngre og mere venstreorienteret og så har han fået en bedre løn, ellers ville han ikke kunne bo her. Der er blevet færre arbejdere og flere akademikere. I dag har 21 pct. af københavnerne en længere videregående uddannelse. I Indre By er det hele 32 pct. Og påfaldende er det, at på landsplan er det kun 8 pct.
Københavnerens indkomst før skat er siden 2009 steget med 70 pct. På landsplan er tallet 60 pct.
København er blevet mere opdelt. Der kommer flere rigmandsghettoer.
Stor forskel på kulturopfattelse
Vidste du for resten at 20 pct. af københavnerne er enige i, at
- De offentlige udgifter til kunst og kultur skal øges
På landsplan mener kun 9 pct. dette.
I København ligner man hinanden
Christine Feldthaus, der er konsulent, foredragsholder og sønderjyde lige som undertegnede påstår, at i København ligner man hinanden som en stamme:
- Folk går i det samme tøj, drikker det samme kaffe af den samme kop og spiser det samme nordiske mad-minimalistisk uden at være prangende-gerne glutenfri, hvedefri, med spirer, kakaonips og bønner.
Her bor magistre og journalister
39 pct. af landets journalister bor i København, 47 pct. af landets djøf’ ere bor i hovedstaden. Ja tænk engang 51 pct. af landets 50.000 magistre bor her.
Grydeskeer til 999 kr. pr. stk.
I Jægersborggade på Nørrebro sælger butikker økologisk tysk undertøj, is lavet med flydende nitrogen og håndsnittede grydeskeer til 999 kroner pr. stk.
Her kan du få en lejlighed til 120 kvadratmeter på 3. sal for 5 millioner kroner. Men så får du også:
- Et pulserende liv med hyggelige cafeer, skønne ølbarer og friske grønthandlere på hvert gadehjørne.
På Nørrebro får Alternativet og Enhedslisten 44,4 pct. af stemmerne
På Nørrebro får Alternativet og Enhedslisten 44,4 pct. af stemmerne og Dansk Folkeparti 5,4 pct. af stemmerne.
Omkring søerne er der et marineblåt hav af uldfrakker med take-away-kaffe, fokuserende motionsløbere og børn i flyvedragter, dom titter frem af alt for brede ladcykler. Ja sådan ser det ud en frostklar januar.
Men uanset alt dette, så mangler København billige boliger, ældreboliger, boliger til studerende og lejligheder til almindelige familier, som er til at betale. |
