Dette er temartikel 2 i forbindelse med bandekonflikten på Nørrebro. Det påvirker omsætningen. Hvordan reagerer unge med en pistol i hånden? Justitsministeren vil opløse LTF. Krisen er anderledes dengang. Politiet advarer unge i at gå ud. Medier har livvagter med. Her har altid været banditter. Befolkningen forlanger mere politi. Det har de fået nu med to mobilstationer. Der er skudt mod uskyldige, biler, knallerter og lejligheder. Det startede med en grillfest. Er rollemodellen, en bandeleder med Mercedes, BMW eller Audi? Der gøres en stor indsats for at kapre nye medlemmer. Er I med os eller er I imod os? 12 nye initiativer fra regeringen. Hvordan er det med frihedsliv og foreningsliv. En svømmehal og tre fodboldbaner til 14.000 unge. Uligheden starter i folkeskolen. Flere bander har rottet sig sammen mod LTF. Bandeleder: ”Vi er ikke kriminelle”
Se bagerst i artiklen
Ja vi har skrevet utallige gange om bandeaktivitet på Nørrebro. Se bagerst i artiklen. Her henviser vi til andre artikler på www.norrebro.dk Men kigger vi på historien, så har Nørrebro jo gang på gang været præget af ballade af mere eller mindre kriminelle personer. Vi henviser derfor lige til nogle artikler på www.dengang.dk. Ja du kan fordybe dig i 38 andre artikler.
Det påvirker omsætningen
Vi har været rundt i nogle butikker og fået at vide, at bandekonflikten påvirker omsætningen. Folk fra andre bydele tør ikke at komme til Nørrebro. Og kunderne fortæller, at de ikke tør, at gå ud efter mørkets frembrud. Ligeledes er de bange, hvis deres børn skal bestemte steder.
Butiksejerne vil ikke have deres navn frem. De har før fået smadret ruder under andre konflikter. Mange føler, at det ikke er særlig spændene på Nørrebro lige nu. Man snakker om, at det er politikerne, der har sendt de fremtidige bandemedlemmer ud til Nørrebro.
Det skaber i den grad utryghed når man bogstavelig talt havner midt i skudlinjen. Det presser trygheden og tilliden hos os alle.
Bandekonflikt handler om magt. Der kæmpes om penge, våben og handel og magt over byrummet. Og tro nu ikke, at fri hash løser problemet, snarere tværtimod. Men se det er nok en anden diskussion, hvor mange er uenige med os.
Fokus på vores hjemmeside
Denne gang har vi på vores hjemmeside forsøgt at fokusere på problemet her på siden i tre større artikler. Som handelsforening ser vi meget alvorlig på situationen, derfor bør du måske også lige læse de kommende artikler her på siden.
Vi skal ikke nok engang opleve, at folk fra andre bydele fravælger Nørrebro på grund af utryghed. Det er sket så mange gange før. De lokale nøjes med at undgå specielle steder, når mørket er faldet på.
Skuddene hvirvler efterhånden om sagesløse borgere og til hvilken nytte? Og den organiserede kriminalitet især blandt indvandrer-unge har taget nye højder. Selv med mange tiltag, ser det ikke ud til at samfundet indtil nu, er kommet det til livs.
Mange giver ”parallelsamfundet” skyld for udviklingen. Er det for mange, der er parkeret på offentlig ydelse og samtidig udviklet et hadforhold til alt, hvad der er dansk?
Men går man en tur på Nørrebro kan man godt se, at der sker noget. Ja såmænd også i Nordvest. Bydelen bliver til dels kontrolleret af bander. Det er lovløshed, som ikke alene skyldes manglende synlighed fra politiet. Men nu burde der ske noget!
Pludselig har man glemt de andre genvordigheder, som bydelen har været igennem i tidens løb. Engang var i Nørrebro Handelsforening med til at kalde bydelen, Danmarks mest mangfoldige. Vi har haft problemer med kampen om Ungdomshuset samt den helt anden fløj, de højreorienterede.
Det var ikke alene på grund af befolkningen, men også på grund af butiksudbuddet. Det er nu afløst af et righoldigt restaurationsudbud samt små oaser rundt omkring i bydelen. Men en jøde med kalot tør næppe vise sig i bydelen mere. Og det ser heller ikke ud til at ”Regnbuen” vender tilbage til bydelen.
Når folk først har en pistol i hånden
Når folk først har en pistol i hånden, er det for sent. Politikerne skal passe på at stikke folk blår i øjnene. Så længe bander vi skyde på hinanden så gør de det. Problemet er, at de også er begyndt at skyde på andre.
De er ligeglade med loven og med stramninger. Når politikere står og siger, at det ene og andet initiativ skal stoppe banderne, har befolkningen naturligvis en forventning om, at det virker.
Når det ikke gør, bliver politikernes magteløshed udstillet og befolkningen føler sig-med god grund-taget ved næsen.
Hvorfor har man ikke modet til at sige:
- Ja det er bandekrig. Politiet gør alt, hvad de kan for at stoppe det, men det kommer til at tage tid.
Justitsministeren vil opløse LTF
Justitsministeren har givet Rigsadvokaten en måned til at finde ud af, om LTF kan opløses ved lov. Spørgsmålet er dog, om det er muligt. Det er ikke lykkedes at opløse HA eller Hizb ut Tahrir. Og når nu LTF skal opløses, hvad så med de andre rocker grupper? Og hvad siger grundloven til dette?
Man skal i hvert fald bevise, at grupperne har til formål at være voldelige og udføre kriminalitet. Det står i Grundlovens § 78 stk. 2:
- Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold…bliver at opløse ved dom.
Det er vel ingen forening, der i deres formålsparagraf skriver sådan noget?
Krisen er lidt anderledes
Man må sige, at detailhandlen på Nørrebro har været gennem en del kriser og ballade efterhånden. Men denne er lidt mere uforudsigelig og utilregnelig, da man ikke lige ved, hvordan man skal løse den. Derfor er den nok lidt være.
Mange af de unge, der er med i dette har hadet med hjemmefra.
I det daglige mærker man jo ikke krisen på gaden. Det skulle da lige være, hvis man kigger efter på pladser og cafeer. Da kan det godt være nogle tomme borde omkring nogle bandemedlemmer. Og dem fandt vi på vores sidste gåtur, blandt andet på Blågårds Plads. Her sad de uniformeret, vel nok ca. 30 stykker. På Skt. Hans Plads sad de ved bordene ved restauranterne. Ja på bibliotekerne opholder de sig også. Det er da tydeligt, at på cafeerne i området spreder de hætteklædte LTF’ er frygt bare ved deres tilstedeværelse. Og mon ikke de nyder det.
Og som Lars Aslan Rasmussen så rigtigt beskriver det (Berlingske Tidende):
- Nørrebro er både et af de mest tolerante og mest intolerante steder.
- Et tavshedens tyranni vokser frem på Nørrebro, hvor mange beboere tier problemerne ihjel.
De nyopståede bander synes ude for pædagogisk rækkevidde og myndighedernes rækkevide. De er blevet mere kyniske og synes overhovedet ikke at have respekt for autoriteter og offentlige institutioner.
De nye bander er opstået i indvandrermiljøer, og er sikkert resultatet af manglende integration. Indrømmet, der har i tidens løb været mange tåbelige projekter. Men det er nu ikke hele grunden. For det er som om, at integrationen ikke er modtaget. Og mange forældre har svigtet i forhold til børnenes opdragelse og skolegang.
Men det hjælper jo heller ikke, at myndigheder og politikere skændes om ansvar i stedet for sammen at løse den alvorlige situation.
Politiet advarer
Chefpolitiinspektøren har flere gange opfordret unge mænd til at tænke sig om, hvordan de klæder sig og hvor de befinder sig. Ja, nu er det kun unge mænd, der går ud over. Lige nu befinder en 39-årig mand sig i kritisk tilstand efter at være blevet ramt.
Således skal man ikke opholde sig på Blågårds Plads og Mjølnerparken, når det er mørkt. Men det kan være svært at acceptere, når man skal tage den opfordring bogstaveligt i mere end en uge. For alle på Nørrebro har en forventning om, at politiet løser problemerne.
Livvagter
Forleden skulle vi så udtale os til nogle medier. Og et par af dem udtalte, at de skam havde livvagter med, så vi skulle ikke være bange. Kigger vi tilbage i historien, har Nørrebro Handelsforening før haft livvagt på. Og det med trusler har vi skam oplevet mange gange. Og de sidste er nu slet ikke så gamle. Og de har slet ikke noget med denne konflikt at gøre.
Altid banditter på Nørrebro
Kigger vi tilbage på historien, ja så har det altid været ballade på Nørrebro, som vi nævnte i indledningen. Det er altid Nørrebro, der mærker den fulde konsekvens af statens og Københavns Kommunes svigt. Det har før været en dyb kløft mellem Nørrebro og ordensmagten. Mange har følt sig efterladt i bydelen, også erhvervslivet.
Selv om vi ved, at mange har fået tæsk af politiet herude, bliver vi nødt til at stå sammen og løfte i fælles flok for at hjælpe politiet. Hvis vi ikke gør det, er det ikke så meget Nørrebro tilbage.
Man vil have mere politi
Alt imens politikerne finder ud af, hvor de kan plante flere træer og placere flere træer, så vokser utrygheden på Nørrebro igen. Grunden er banden LTF’ s aktiviteter. De har tidligere vist, at de kan lege kispus med alle. Gruppen fylder særdeles meget i området.
Her på redaktionen har vi også modtaget en del reaktioner. Hovedparten af disse reaktioner, går på, at man savner mere synligt politi. Forældre savner desuden mere information. Således fortæller flere i det særlig berørte kvarter, at de slet ikke er, og var blevet advaret om bandernes aktiviteter m.h.t. henvendelser til børnene fra bandernes side.
Det er ikke i orden, at politiet ikke mere kan sikre unge mænds sikkerhed på Nørrebros gader lyder det fra Venstre. Og fra de Konservative vil man have militæret sat ind såfremt politiet ikke selv magter opgaven.
Man forventer, at der kommer en udmelding såfremt de ikke kan håndtere situationen lyder meldingen fra Venstre.
Men spørgsmålet er om mere politi og hårdere straffe egentlig hjælper på situationen. Det tvivler eksperter på. Skærpede straffe kan være med til at avle mere kriminalitet.
Og har man flere pletter på straffeattesten kan det være svært at få et arbejde. Og hvis man ikke opruster på forebyggelsen så vokser problemerne.
Hvis ikke politiet kan stille med det nødvendige antal folk, skal der fra kommunens side oprettes et kommunalt ordenskorps, som kan skabe tryghed i gaderne, lyder det fra Venstre i København.
Men egentlig hørte ”Den Gamle Redaktør” her politiinspektør Jørgen Skov sige, at selv om han fik 100 mand mere på Nørrebro, så kan han ikke stoppe bandernes tilfældige skyderier af uskyldige mænd. Og han blev bakket op af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Og så var det, at politikerne kom på banen. Pludselig var der behov for flere.
Mobilstation
I begyndelsen mente politiet ikke, at en mobil politistation egnede sig i konflikten på Nørrebro. Men nu er den sikkert under pres fra politikerne dukket op.
Men synligt politi har nu engang også en psykologisk virkning. Det skaber tryghed i området. Men det løser selvfølgelig ikke problemet og må ikke blive en sovepude. Og pludselig dukker endnu en mobil-politistation op.
Og andre stationer leverer nu patruljevogne, så politiet nu i den grad bliver synlig på Nørrebro.
En ny hotline
Tips, fotos og video kan man sende til en ny hotline, som politiet har oprettet. Men Nørrebro Lokaludvalg advarer mod dette. Bandemedlemmerne kan få et andet reaktionsmønster over for borgere på Nørrebro.
Det kan resultere i mere truende adfærd, måske også vold over for almindelige borgere, mener Lokaludvalget.
Skudt på fem uskyldige, bil og lejlighed
Grunden til den tilspidsede situation er, at fem personer som slet ikke har relationer til bandemiljøet er blevet ramt. Med andre ord, banderne er begyndt at skyde på tilfældige. Det er derfor, at politiet har udsendt advarsler til bydelens unge. En bil, hvis ejer heller ikke er knyttet til bandemiljøet har fået skudhuller. Og i en lejlighed i Lundtoftegade er en kugle landet på balkonen gået gennem døren og landet i sofaen. Heller ikke nogen i denne lejlighed er tilknyttet bandemiljøet.
En person, der lige var kommet hjem fra arbejde, var ved parkere sin knallert, da der blev skudt. Heldigvis blev han ikke selv ramt, men det gjorde knallerten.
Det startede med en grillfest
Vi har tidligere beskrevet forholdene for beboerne omkring Sigynsgade på Nørrebro. Her har LTF i den grad sat sig på området. Hærværk, bilræs, trusler, afbrændte motorcykler og knallerter og narkosalg hører til dagens orden.
P-automaten har kommunen opgivet. Her er larm om natten. Om morgenen flyder her med skrald. Man har talt om oprettelsen af et vagtkorps herude.
De kom til området i maj måned, hvor de afholdt en grillfest til ære for deres leder, som havde afsonet en fængselsdom. Tidsligere har de holdt fødselsdags fest i Folkets Hus på Indre Nørrebro.
Bandemedlemmer har sparket samtlige døre ind til nogle af opgangene. Nu er der sat metalplader nederst på dørene. Det er smart at kunne gemme sig i opgangene, mens politiet er til stede.
Ligesom ved tidligere lejligheder, når der har været ballade på Nørrebro, holder kunder fra andre bydele sig væk. Men også for områdets egne beboere er det grænseoverskridende ikke at kunne føle sig tryg. Man tør ikke at gå ud efter mørkets gennembrud.
Politiet siger, at de er til stede
Politiet siger, at de massivt til stede i området. Men problemerne fortsætter. Og mon ikke LTF snart tager flere gader i brug? Flere beboere har bebudet, at de nok vil fraflytte området. Kan det virkelig være rigtigt, at det er sådan, at det hænger sammen i Dagens Danmark? Man kan måske nok blive i tvivl, hvem der bestemmer her-Det lokale beboerdemokrati eller en flok slevbestaltede unge!
Politiet har ment, at der skal mere overvågning på, bedre belysning og flere vejspærringer. Indretningen af gaden er ellers efter al kunstens regler. Og kamaraer er ellerede sat op, men kablerne bliver bare klippet over. I forvejen er der et hav af kamaraer. Nu er det så praktisk, at banderne kun skal holde øje med politiet i fra en retning.
Dengang hjalp fysiske tiltag heller ikke
Dengang for syv år hjalp fysiske tiltag heller ikke. Først da ledere og aktive ballademagere var kommet bag lås og slå, hjalp det. Man har forsøgt sig med mentorordninger og velmenende socialarbejdere.
Også på Blågårds Plads er der øget aktivitet. Her er ifølge politiet et ungt menneske blevet afkrævet 2.000 kr. for at få lov til at spille bold på pladsen. Nogle er også mødt af bemærkningen ”Enten er med os eller imod os”. Og så er man blevet afkrævet kontanter for at ikke at få klø. Men hvad der er fakta og hvad det er rygter, er svært at få konstateret.
Åbenbart står det værst til på Den Røde Plads, Blågårds Plads, i Aldersrogade og i Lundtoftegade. Men banden er også til stede i Blågårds Gade, Tingbjerg og Holbergsgade.
Er rollemodellen, en bandeleder med Mercedes?
Og det er jo attraktivt for et ungt menneske at blive et medlem. Rollemodellen er et bandemedlem, der kører rundt i en Mercedes. Audi eller BMW. De unge mennesker starter med at være stik-i-rend dreng og til at opbevare hash.
Hvordan prikker man hul i fascinationen af et forbryderregime?
Der går masser af rygter om afpresning fra LTF. Nørrebro Handelsforening har ikke hørt om nyere tilfælde. Men i Århus er det gået ud over restauranter. Men seks bandemedlemmer er blevet anholdt for afpresning af flere massageklinikker.
Stor indsats for at kapre medlemmer
Vi har tidligere i vores artikler beskrevet, hvordan banden rekrutterer nye medlemmer. I områder med mange på overførselsindkomst, og hvor forældrene ikke kan tage hånd i hanke med deres børn, har LTF det letter. Her er rollemodellen måske ikke lige ens forældre.
Flere unge har da også tilsluttet sig banden.
Rundt om i København, samt Århus og Køge er LTF begyndt ar rekruttere medlemmer. Jo og gaver og andet merchandise får de unge så i tilgift. Det sker da også, at LTF-medlemmer går ind på skolens områder, eller inviterer de unge mennesker på cafe. Mange mindreårige er set sammen med LTF-medlemmer. Helt ned til 9 år er de børn, der er blevet kontaktet.
Mange af disse har allerede brødre, der er medlem af LTF.
Noget tyder på, at landets fængsler er hvervecentral for LTF. Og det foregår mest i de åbne fængsler og arresthusene. De står stærkt i de danske fængsler. Her er opbygget et klart hierarki.
På fem år var antallet af bandemedlemmer ellers faldet. Men med den nye uro er medlemstallet igen stigende.
På nuværende tispunkt har politiet registreret 1.304 rocker- og bandemedlemmer, heraf er 225 knyttet til LTF.
Medlemmer presses tilbage
- Enten er I med os. Eller er I imod os.
Ja sådan er sloganaet eller nærmere det ultimatum, som LTF har indført. Tidligere bandemedlemmer presses tilbage. De frygter også for deres familie. Og politiet og samfundet beskytter dem ikke, mener de.
I øjeblikket har Københavns Kommune 52 borgere indskrevet i et exitprogram.
Grillpølser, kasketter og trøjer
Børn er blevet set løbe rundt med blå kasketter med påskrift SYLF, som de har fået af LTF-medlemmer. Hen over sommeren er mange unge på Nørrebro i risikozonen for at blive indfanget af LTF. Også trøjer og klistermærker med LTF-logo er uddelt.
Ja grillpølser bliver også uddelt af bandemedlemmerne.
De ligger ikke skjul på noget
Nej LTF-medlemmerne lægger bestemt ikke skjul på, hvem de er. De lokale skoler på Nørrebro er blevet advaret af SSP og Politi.
Således har Københavns Politi og SSP-medarbejdere siden nytår talt med over 60 unge, som man frygter har været i kontakt med banden.
Det absurde er, at staben af SSP-medarbejdere er blevet halveret. Man manglede folk i Lufthavnen for at tjekke pas.
12 nye initiativer
Nye medarbejdere til at bekæmpe og forebygge bandekriminalitet og en bedre beskyttelse af vidner. Det er nogle af de initiativer, som justitsminister Søren Pape Poulsen præsenterede på Nørrebro.
I alt iværksætter regeringen 12 nye initiativer og afsætter 60 mio. kr. årligt ekstra til kampen mod banderne.
Konkret skal der ansættes 25 nye specialister i digitale spor og krypteret kommunikation og 25 ekstra medarbejdere til at lave forebyggende arbejde blandt de unge, så vi kan få brudt fødekæden til banderne.
Forsvaret skal desuden hjælpe politiet yderligere, så der kan frigøres flere politifolk til andet politiarbejde. Dertil kommer flere penge til nyt overvågningsudstyr. Straffen for trusler mod vidner og for hærværk mod overvågningsudstyr skærpes.
Hvorfor bliver man bandemedlem?
På et tidspunkt fik erhvervslivet på Nørrebro et medansvar for, at bandekriminaliteten udviklede sig. Det handlede om straffeattester og beskyldninger med, at man ikke ville tage personer med anden etnisk herkomst end dansk i lære. Men disse beskyldninger er efterhånden forstummet. Man kan bare kigge sig rundt i butikkerne i området.
Også de yngre brødre og søstre er kommet i fritidsjob i områdets butikker. Men mange mangler anerkendelse. Og så handler det vel også om opvæksten og det sted, hvor man bor. Mange er i familie med hinanden, kender hinanden eller er barndomsvenner.
Mange slås med store sociale problemer. Forældre er psykisk syge og er arbejdsløse. Nogle af dem, der er kommet til Danmark har været solgt til prostitution eller været barnesoldater.
Nogle har svært ved at koncentrere sig i skolen. Mange af de ældre lærer de yngre op. Pludselig går de med kniv, og hvad bliver det næste?
De ældre kriminelle i området tilbyder de unge gode oplevelser og fri adgang til hash. Via fester kommer man også i berøring med banderne.
Man kan godt tjene gode penge i en bande. Og det kan det være svært at hamle op med, hvis man forsøger at få et ungt menneske ud af banderne.
En bande kan være aldeles tiltrækkende for en ung mand, der har ikke har mødt meget anerkendelse i sit liv. Pludselig oplever man anerkendelse og føler man er noget. Man får at vide, hvem ens fjender er. Og ofte er det dem, der repræsenterer det danske samfund.
Nu er man pludselig i et fællesskab. Måske får de nu lov til at føle det samme som at tilhøre en familie. Ingen var udenfor. Man var pludselig en del af noget.
Men det er svært at udtræde af banden. For nu er du ubeskyttet.
Nu skal vi lige passe på, at vi ikke at give et ensidigt billede af et bandemedlem. Det behøver ikke, at være en ung mand, der er svigtet af samfundet. Nogle har haft en god opvækst med en økonomisk stabil og kærlig familie. Nogle har endda fået en god uddannelse.
Fritidsbeskæftigelse og foreningsliv
En af måderne for at undgå banderne er fritidsbeskæftigelse og foreningsliv. Gennem årene har Nørrebro Handelsforening været involveret i mange forskellige fritidsjob-ordninger på Nørrebro.
Måske skal vi et interessant tal. Der bor i alt 14.400 børn og unge i alderen 0-19 år på Nørrebro.
Et stigende antal skyderier og knivstikkerier har fået politiet til at etablere en kæmpe visitationszone på Nørrebro, Husum, Tingbjerg og Brønshøj. Foreløbig er det til den 3. august men det er chance for forlængelse.
I skrivende stund er der foretaget 500 visitationer. Der er kun beslaglagt en enkelt kniv. Men politiet betegner det som en succes, fordi det også har en præventiv virkning. Men mens dette foregik skete der et skyderi i Rovsinggade. Men kort tid efter anholdt en ”tryghedspatrulje” to unge mænd med relation til LTF i Mjølnerparken.
En skarpladt pilot og en kniv i en hæk, fandt politiet da de kort tid efter slog ring om Mjølnerparken. Flere unge blev anholdt. Ved en anden aktion blev fem anholdt. Sigtelserne drejede sig her om hashsalg, våben og tyveri.
Erhvervslivet er glemt
Nørrebro Lokaludvalg har udsendt forslag til et bedre fritidsliv. Her er udmærkede forslag, men det kan undre, at erhvervslivets initiativer ikke er nævnt. En masse unge har fået et fritidsarbejde i en butik på Nørrebro.
En svømmehal og tre fodboldbaner til 14.400 børn og unge
Tænk engang med alle de børn er der kun en svømmehal og tre fodboldbaner i bydelen. Nørrebro er en af de svageste områder i Danmark med lokale frivillige idrætsforeninger.
Mange af de fritidstilbud, der er her, er projektbasseret. Der er områder på Nørrebro, hvor der ikke er ”normale” fritidstilbud på hverdage efter kl. 18 eller i weekenden.
41 pct. af Nørrebros børn går til fritidsaktiviteter uden for Nørrebro. Og bemærkelsesmæssigt er, at 56 pct. af forældrene siger, at børnene aldrig selv kører/går til fritidsaktiviteter uden for bydelen. Og mange forældre eller børn har ikke ressourcer til selv at transportere sig til andre bydele i København.
Hvert tredje barn har stået på venteliste til en fritidsaktivitet og 44 pct. af disse har ventet i mere end et halvt år. Frivillig foreningsliv fremme sammenhængskraften, fællesskab og netværksdannelse.
Nørrebro er i den grad i underskud af faciliteter til det frivillige foreningsliv. Vi skal huske, at det er den tættest bebyggede bydel, og der er ikke byggegrunde til at opføre nye idrætsanlæg. De eksisterende offentlige faciliteter for foreningsliv er desværre i høj grad præget af brugerbetaling og voksne brugere. Mange af disse er slet ikke bosat på Nørrebro.
Uligheden forstærkes
Det er et stort frafald på de lokale folkeskoler, når eleverne er færdige med 3. klasse. Cirka 50 pct. af børnene i skolealderen på Nørrebro går enten i privatskole eller hhv. folkeskoler og privatskoler i andre bydele.
Sagen er også den, at bydelens fire folkeskoler kun har plads til ca. 42 pct. af bydelens børn i skolealderen.
Det er en slagside, når børn og unge bor i samme kvarter, men går på forskellige skoler og slet ikke møder hinanden i fritidslivet i hverdagen. Børn fra privatskoler kan nemlig ikke gå på fritidshjem, der er knyttet til den lokale folkeskole, men skal søge selvejende fritidshjem. Denne adskillelse fastholder den ulighed, der i forvejen præger grupper af bydelens børn og unge.
Der skal skabes meget bedre rammer for børnene på Nørrebro, så de kan klare de udfordringer, som de møder senere i livet. Det går ud over sammenhængskraften, når børn fra Nørrebros kvarterer opdeles i forskellige grupperinger.
Det er da fint nok, at man vil sende det dobbelte antal gademedarbejdere på banen, men overstående problem må løses. Og det har man jo kendt til i årevis.
Forældrene må på banen
Forældre skal på banen og tage et ansvar. Hvis unge mennesker er ude sent, så tager politiet kontakt til disse og deres forældre. Og som politiet siger, så er det ikke alt i samfundet, som de kan løse.
Politiet arbejder målrettet og fokuseret på området. Og særlig de masse skyderier, der er gang i, fokuser politiet på.
Siden 12. juni til denne dag, hvor ”Den Gamle Redaktør” nedfælder dette, har der været 24 tilfælde med skyderi og knivstikkeri. Og i forbindelse med bandkonflikten har politiet også sager med afpresning, stjålne kørertøjer og handelen med narkotika.
Hovedstrategien er at være præventiv, være til stede synligt og foretage målrettet eftersøgning synligt.
- Vær far inden det er for sent
Ja sådan lyder opsangen fra Mohamed El-Jahim i TV 2-Lorry. Han er medlem af fædregruppen Baba på Nørrebro. Han er sikker på, at bandeproblemerne kunne være undgået, hvis forældrene havde været mere til stede i deres børns liv. Deres tryghed, kærlighed og anerkendelse kan de ikke finde hos forældrene. Så går de på gaderne og finder det.
Siden 2014 har Baba været i kontakt med 1.200 fædre. Der er usikkerhed bland fædrene. De kan ikke bruge erfaringerne fra egne fædres opdragelse i en nutidig dansk kontekst. Ved siden af er det en frygt for at kommunen skal tage deres børn.
Mohamed El-Jahmin har sammen med gruppen Baba set børn på 11-12 år på Nørrebros gader til klokken 2 om natten. Hvor er faderen henne, spørger han.
Når drengene er i hjemmet, er de i en mellemøstlig kultur. I skolen skal de været helt anderledes. Og drengene er ofte opdraget med videre rammer end pigerne er. Og pludselig i skolen skal de adlyde ordre fra læreren og følge klokkeklare regler. Det er de ikke altid vant til.
Når de bliver ældre hænger de ofte på gaderne. De begynder at kigge op til dem med biler og guldkæder.
Familiens ære er bundet til pigerne. Drengene har mere frit spil, og kan blive til en belastning for samfundet. Fædre, brødre og onkler er ofte fraværende. De burde kunne bringe dem på rette kurs. Men ofte hører man ”Det magter vi ikke”. Men faderen og onklerne er måske ikke mere et forbillede for knægten.
Og her skal vi så igen passe på, at vi ikke generaliserer.
Boligselskaber skal være mere aktive
De almene boligselskaber skal langt mere på banen. De skal være mere konsekvente over for dem, der begår kriminalitet i området. Hvis der er bandemedlemmer i en bolig, må konsekvensen være, at de og deres familie flytte. Hvis forældrene ikke får styr på de børn og unge, der begår hærværk og uro i gaden, må nogle af de støttekroner som de får af kommunen fjernes.
Og hvis et bandemedlem får støttekroner, må det undersøges, om disse kan fratages vedkommende. Ja så markant er udmeldingerne fra Venstre i København. Men fører boligselskaberne ikke i forvejen en meget hård politik over for kriminelle?
Bliver en person i en familie dømt for bandekriminalitet skal alle smides ud, mener en del partier i København. Hidtil har reglen været, at der skal være tale om personfarlig kriminalitet, og at denne skal ske i det boligområde, hvor man bor.
På vej til Sverige
Efter at Århus er erobret går turen nu til Sverige. Svensk Politi ved, at LTF har været både i Malmø og Helsingborg med henblik på at etablere sig. Men over for Ekstra Bladet siger lederen af LTF, Shuaib Khan, at svenskerne ikke har noget at frygte:
- Nej for vi er ingen kriminel bande. Vi er et broderskab, så vi åbner ikke afdelinger der for at dyrke kriminalitet, men for at dyrke vores broderskab.
LTF har foruden København folk i Nivå, Helsingør, Køge, Hillerød og Aarhus. Det sidste sted sidder i øjeblikket 20 personer fængslet.
Rottet sig sammen mod LTF
Åbenbart er det tre bander, der har rottet sig sammen mod LTF. Og de tre bander er Husum-gruppen, Copenhagen NordVest og en gruppe fra Mjølnerparken. Og man taler om, at ofre ”byttes”. Det handler om æresbegreber, at episoder skal hævnes hele tiden.
Hver gang, det er en skudepisode, behandler politiet det som det er et drabsforsøg.
Man slås om markedsandele på det kriminelle marked. Det handler om afpresning, narko og anden kriminalitet.
I Mjølnerparken er gruppen Brothas stadig aktive. De var ellers dømt ude. Men de har været ude at meddele at de vil holde Mjølnerparken fri for LTF-medlemmer. Og de har udtalt, at konflikten først slutter, hvis LTF kører ind på Rådhuspladsen og brænder deres LTF-trøjer.
Dette gjorde rockergruppen Bullshit også, da de i sin tid overgav sig til rivalerne fra Hells Angels.
Vi er ikke kriminelle
Berlingske Tidende har talt med Shuaib Khan. Han kan ikke genkende beskyldningerne mod LTF. Og han mener at gruppen hverken er kriminelle eller tyranniserer. Og dette bandemedlem er netop blevet varetægtsfængslet for trusler mod politiet på Blågårds plads.
Denne leders synderegister er længere end de flestes. Herunder er blandt andet 8 års fængsel, efter at han i 2007 sammen med en gruppe medgerningsmænd slog en 21-årig mand ihjel i Jomfru Anne Gade i Aalborg med tæsk og knivstik.
I 2015 blev han idømt seks måneders fængsel for at have overfaldet ”Store A”, som tidligere var ledende skikkelse i bandemiljøet på Blågårds Plads.
Og så er der mange, der spørger, hvorfor han ikke er blevet udvist. I sagen om dødsvold i Aalborg i 2009 lagde et stort flertal af sagens dommere og nævninge vægt på, at Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark. Og åbenbart har han ikke nogen tilknytning til hjemlandet ud over almindeligt ferieophold af kortere varighed.
Danmark er i sager om udvisning forpligtet til at overholde ”Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som handler om retten til respekt for privatliv og familieliv”
En meget stor gruppe af LTF-medlemmer hentede ham dengang i Nyborg og i et sandt triumftog blev han eskorteret til Blågårds Plads, hvor han nærmest er konge.
Langt fra et nyt problem
Vores artikeloversigt, som kun er en lille del af det samlede antal på vores hjemmeside, viser at problemet med bander har været i bydelen i hvert fald i de sidste ni år. Vil du ind og læse nogle af artiklerne så brug søgefunktionen:
- Benzin til Bålet (2009)
- Fokus på bandekonflikten (2009)
- Bål, brand og stenkast på Nørrebro (2008)
- Bandevolden præger omsætningen på Nørrebro (2009)
- Er Nørrebro en krigszone (2009)
- Afmagt, frygt og Vrede på Nørrebro (2009)
- Bandekrig på Nørrebro (2009)
- Hash, Hykleri og Handlingslammet (2012)
- Bander på Nørrebro (2013)
- Skud og Knivstik på Nørrebro (2013)
- Hash, Politi og Nørrebroparken (2013)
- Hashsalg på Nørrebro (2013)
- Bander på Nørrebro og andre steder (2014)
- Hash er dyrt (2013)
- Fri Hash på Nørrebro (2016)
- Mere hash på Nørrebro (2016)
- Velkommen i vores bande (2016)
- Loyal to Familia-og andre bander (2016)
- Folkets Hus - et kulturhus for de små (2017)
- Status på Bandekonflikten på Nørrebro (2017)
Hvis vi kigger på historien
Gennem historien har der været en masse af ballade på Nørrebro. Her er et uddrag af historier fra www.dengang.dk På denne hjemmeside kan du også bruge søgefunktionen:
- Betjent på Nørrebro
- De kaldte sig syndikalister
- De skæve eksistenser på Nørrebro
- Kampen om Ungdomshuset (1-3)
- Klunsere og kræmmere på Nørrebro
- Prinserne på Nørrebro
- Politi og ”Banditter” på Nørrebro
- BZ-bevægelsen-endnu engang
- Ned med arbejderne
- Slumstormere, Besættere og Autonome
- Røde Rose på Nørrebro
- Byggeren på Nørrebro-nok engang
- Arbejderkamp på Nørrebro
- Nørrebro-den 18. maj 1993
- Nørrebro Beboeraktion og kampen om Byggeren
- BZ-bevægelsens historie på Nørrebro
- Terrornatten på Nørrebro
- Skyd efter benene og mange andre
Tre andre Temartikler: Om nuværende bandekonflikt:
- Er vesten selv skyld i Bandeproblemer
- Bliver Muslimer forfulgt?
- Hvordan går det hos politiet?
|
