562 mio. kr. var der i underskud det første halvår. Minus 1,37 milliarder kroner, ja sådan så det ud i 2016. Der er ingen dansk kapitalindsprøjtning i sigte. Udviklingen kom nok for hurtig for ledelsen. Det er dyrt, at mange tjenestemandsansatte har særdeles gode kontrakter. Tvangsdigitalisering og faldende brevmængde får skylden. Transportbranchen er bange for at statsmidler skævrider konkurrencen. Fødevarevirksomheder og lokalaviser er kommet i klemme. Danske Bank har opsagt sin aftale. Så kniber det med bankforretninger hos posten. Har svenskerne købt ”katten i sækken”? Ja det mener de selv.
Underskuddet fordoblet
582 millioner kroner, ja så meget fossede ud af Post Danmark de første seks måneder i år. Brevmængden falder stadig. Den faldt fra januar til juni med hele 20 pct. I Sverige var faldet kun 9 pct.
Og det er slankningen af firmaet, der koster. Det er den omfattende sparerunde, som medfører fyringer af tusinder af medarbejdere. Og det er de tjenestemandsansatte, der koster, at blive fyret.
Ja underskuddet er nærmest fordoblet, og man kan se et stort fald i omsætningen.
Minus 1,37 milliarder i 2016
Regnskabet for 2016 viser et samlet underskud på 1,37 milliarder kroner. Ejerskabet er konstrueret så usmart, at det er svenskerne, der kan bestemme den danske afdelings skæbne. Og det blev i så fald med en anseelig kapitalindsprøjtning.
Ingen dansk kapitalindsprøjtning i sigte
Den svenske næringsminister har da også sat et større juridisk arbejde i gang, der skal undersøge, om man kan komme af med den dyre klods-den danske afdeling.
Post Nord har anmodet den danske stat om 2,3 milliarder kroner for at kunne omstille produktionsmodellen. Men det krav regner Finansministeriet ikke i øjeblikket med at leve op til:
- Post Nord har igangsat en omfattende transformationsplan af selskabet, der skal gøre forretningen økonomisk levedygtig. Som aktionær i Post Nord bakker den danske stat op om selskabets transformationsplan, men det er ikke konkrete planer om bidrag fra staten til Post Nord.
Udviklingen kom for hurtig
Post Nord var slet ikke forberedt på ulykken. Man var slet ikke klar over, at danskerne i den grad hellere ville bruge deres e-mail. Alene ved starten af det århundrede var Danmarks samlede brevmængde reduceret med 80 pct.
Det er den uundgåelige konsekvens af øget digitalisering. Men der findes nu også andre årsager til den pludselige kollaps.
Man har skulle kæmpe mod ”no cost”. Om du sender en mail eller tusinder er sådan set lige meget i udgifter.
Pludselig stod folk i lange køer på posthusene. De skulle hente pakker fra e-handelen. Post Nords svar var flexlevering, pakkeautomater og andre løsninger. Men man glemte at spørge om tankstationen eller supermarkedet ikke kunne tage sig af det. Her kunne det gøres for mindre lønkroner.
Ansatte med gode kontrakter
Problemet for Post Nord – Danmark var, at mange havde lange kontrakter med tre års opsigelse. Det er der ikke mange, der har på arbejdsmarkedet. Nu er posten også underlagt nogle krav og reguleringer m.h.t. hvornår de skal udlevere post. Disse ting har også vanskeliggjort en omstilling.
Men man må sige, at de i den grad har undervurderet deres egen situation. De har hele tiden regnet i omkostninger pr. forsendelse. Det har været en forkert satsning. Og koncernen er stor og offentlig men måske lidt tung at danse med.
Mange betragter nethandel som Guds velsignelse til Verden. Her er et væld af varer og et udbud som butikkerne ikke kan hamle op med. Og det er jo ganske nemt og hurtigt. Den udvikling er åbenbart gået forbi posten. Her kunne man måske have oprustet pakkeleveringen.
Tvangsdigitaliseringen får skylden
Nu skal vi jo huske, at den forringede service er aftalt med regeringen.
Men det britiske postvæsen må have været ude for det samme. Og her fungerer det fint. Er det fordi, at vi herhjemme har gennemført tvangsdigitalisering? Og det nu ikke alle danskere, der er begejstret for denne e-boks løsning.
Spændende er det, hvis man kan finde ud af, om det svenske postvæsen også har udsuget det danske postvæsen. Svenskerne fik aktiemajoritet og fuld råderet.
Pludselig steg portoen til uanede højder. Så er det klart, at folk overvejer en ekstra gang, om de vil sende et brev.
Statsmidler skævridder konkurrencen
I DTL (Dansk Transport og Logistik) ser man med spænding på Rothschilds arbejde. Dette firma er af staten blevet bedt om, at kigge på Post Nord – Danmark. Firmaet har også ansøgt om at måtte kigge på den svenske afdeling.
DTL håber ikke, at der vil blive brugt statsmidler til at skævride konkurrencen. Men et spørgsmål er, om man overhovedet kan privatisere Post Nord - Danmark. Nogle eksperter mener, at selskabet efterhånden er helt værdiløs.
Man forsøger stadig at finde frem til en økonomisk bæredygtig model.
Fødevarevirksomheder i klemme
Mange små fødevarevirksomheder er kommet i problemer. De har ikke mere mulighed for at få varerne bragt ud med posten. 200 fødevarevirksomheder har nu sat sig sammen for at finde en løsning.
Danske Bank har opsagt sin aftale
Danske Bank har også stoppet sin aftale med Post Nord. Dermed kniber det med at klare blot simple bankforretninger på posthuset. Aftalen vil ophøre 1. januar 2018. Igennem de sidste fire år er transaktionerne gået 75 pct. i transaktioner på postbutikkerne. I dag er det cirka 190 postbutikker, hvor man kan klare sine bankforretninger. For fem år siden var der 500 stykker.
Postvæsnet har også opsagt aftalen med de mange lokalaviser.
En sovepude for ledelsen
Monopolet med brevforsendelser har været en sovepude for ledelsen. Det har været en meget udygtig håndtering af udviklingen. Der er stadig mange, der ikke mener, at de kan undvære postvæsnet.
Har svenskerne købt ”katten i sækken”?
Hvor længe skal nedtyren vare? Skal den danske statskasse holde liv i noget, der ikke er rentabelt? Du er med til at betale. Ja EU har givet Finansministeriet lov til at give en kapitalindsprøjtning.
Svenskerne har udtalt, at de føler, at de nærmest har købt katten i sækken, da de købte det danske ben. Men det er nu ikke tegn i sol og måne, at politikerne i første omgang vil lade det hæderkronede danske postvæsen kulsejle. Men det kommer måske i næste omgang.
Beskæftiget os med Post før
Som det vil ses af nedenstående, så har vi tidligere beskæftiget os med Posten og deres service eller måske mangel på samme. Brug vores søgefunktion, så kommer du direkte ind i vores elektroniske artikelarkiv:
- Opgørelser fra Post Danmark (2007)
- Erhvervsfiasko for Post Danmark (2007)
- Post Danmark-det kan I gøre bedre (2006)
- Hvad sker der med Posten? (2006)
- Nye postmuligheder på Nørrebro (2007)
- Får vi post i dag? (2007)
- Hvor bliver posten af (2007)
- Posten skal ud (2008)
- Postmand Per-på postevand (2008)
- Nørrebro Postkontor nedlægges (2010)
- Har du fået post i dag (2017)
- Brænd mine breve (2017)
- Postmand Per-på afveje (2008)
- Da Posten blev blå (2016)
|
